L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2020-21
L 105
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

10. december 2020

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 369 (Alm. del) af 18.

september 2020 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)

Spørgsmål

I svaret på FIU alm. del - spørgsmål 427 (2018-19,1. samling) gives i boks 1 en

delvis redegørelse for det metodiske grundlag for Finansministeriets beregning af

den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Det fremgår heraf, at tre metodevalg re-

sulterer i, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder i beregninger frem til 2050

kommer til at fremstå som højere end pensionsalderen:

(1) tilgang til f.eks. førtidspension for personer under 50 år regnes ikke som tilba-

getrækning;

(2) personer, der faktisk i praksis har trukket sig delvist tilbage gennem reduktio-

ner af arbejdstiden, regnes som ikke-tilbagetrukne;

(3) tilbagetrækningsalderen i de enkelte år beregnes på et tværsnit af alle årgange i

året, fremfor i stedet for de enkelte fødselsårgange.

Vil ministeren fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnit-

lige tilbagetrækningsalder uden disse metodevalg, dvs. som

(1) tager højde for afgang på førtidspension fra 40-årsalderen,

(2) omregner erhvervsaktive til fuldtidsbeskæftigede og

(3) beregner tilbagetrækningsalderen for de enkelt fødselsårgange fremfor for et

tværsnit af alle årgange?

Svar

Finansministeriet skønner over udviklingen i den forventede gennemsnitlige tilba-

getrækningsalder på baggrund af grundforløbet for de mellemfristede fremskriv-

ninger. Den anvendte metode er dokumenteret i

Finansredegørelse 2014.

I beregningen tolkes fald i den aldersbetingede erhvervsfrekvens som tilbagetræk-

ning, hvorved (netto) afgang fra arbejdsstyrken regnes som tilbagetrækning.

Af-

gang fra beskæftigelse til fx ledighed, støttet beskæftigelse eller modtagelse af of-

fentlige ydelser samtidig med deltidsbeskæftigelse regnes dermed ikke som tilbage-

trækning, da disse grupper indgår i arbejdsstyrken. Ligeledes regnes reduktioner i

OECD beregner ligeledes tilbagetrækningsalderen som den gennemsnitlige alder, hvor folk forlader arbejds-

styrken målt ved erhvervsfrekvensen. OECD tager dog udgangspunkt i personer fra 40 år og opefter, hvor

Finansministeriet tager udgangspunkt i personer fra 50 år og derover. Se OECD (2019), Pensions at a Glance

2019: OECD and G20 Indicators, OECD Publishing, Paris,

https://doi.org/10.1787/b6d3dcfc-en

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 Københav n K · T 33 92 33 33 · E f m@f m.dk · www.f m.dk

L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, til beskæftigelsesministeren

Side 2 af 4

den gennemsnitlige arbejdstid med alderen blandt de beskæftigede heller ikke som

tilbagetrækning.

Niveauet og udviklingen for den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder vil naturlig-

vis afhænge af den anvendte metode til opgørelse af tilbagetrækningsalderen. I Fi-

nansministeriets metode foretages beregningen for personer, der er i arbejdsstyr-

ken som 49-årige, hvorved den tidligst mulige tilbagetrækningsalder beregnings-

teknisk er 50 år.

Valget af startalder afspejler, at erhvervsfrekvensen tidligt i arbejdslivet er påvirket

af andre forhold som fx uddannelse og barsel. Det bemærkes, at kvinders er-

hvervsfrekvens faktisk er stigende frem mod 45-års alderen,

jf. figur 1,

hvorved der

i gennemsnit

ikke er tilbagetrækning for kvinder før denne alder. Et lignende møn-

ster gør sig gældende, hvis der i stedet ses på den samlede præsterede gennemsnit-

lige arbejdstid målt for alle personer på alderstrinnet,

jf. figur 2.

Blandt andet derfor

starter beregningen derfor med udgangspunkt i 50-årsalderen, hvorved der ses på

alderstrin, hvor erhvervsfrekvensen og arbejdstiden i gennemsnit er faldende.

Figur 1

Erhv ervsfrekvens, opdelt på alder, 2018

Figur 2

Gennemsnitlig arbej dstid blandt alle personer

på alderstrinnet, opdelt på alder, 2018

Pct.

100

1.200

1.000

800

600

400

200

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95

Mænd

Kvinder

Pct.

100

Timer

1.600

1.400

Timer

1.600

1.400

30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95

Mænd

Kvinder

400

200

1.000

800

600

Anm.: Der vist 2018-erhvervsfrekvenser med definitionen af personer i arbejdsstyrken som anvendt i

Finansministeriets Befolkningsregnskab. Til beregningen af den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder

anvendes dog erhvervsfrekvenser fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) til og med 2018.

Den gennemsnitlige arbejdstid er ligeledes opgjort i Finansministeriets Befolkningsregnskab.

Kilde: DK2025

–

en grøn retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi.

Som nævnt i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 af 19. februar 2019,

er det mu-

ligt at foretage beregningen opdelt på

årgange

i stedet for tværsnitsdata de enkelte

år.

Desuden er det muligt at lave en arbejdstidskorrigeret udgave af beregningen,

hvor der tages udgangspunkt arbejdstidsprofilen (som vist for 2018 i figur 2) frem

for erhvervsfrekvensen (som vist for 2018 i figur 1).

Den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder er med den anvendte metode beregnet

til aktuelt at ligge over folkepensionsalderen.

Det afspejler, at et betydeligt antal

fortsætter med at arbejde nogle år efter de har passeret folkepensionsalderen, herun-

der personer, der arbejder et antal timer ved siden af modtagelse af folkepension.

L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, til beskæftigelsesministeren

Side 3 af 4

fremskrivningen stiger tilbagetrækningsalderen dog langsommere end folkepensi-

onsalderen, hvorved den på sigt ligger lidt under folkepensionsalderen,

jf. figur 3.

Hvis beregningen arbejdstidskorrigeres, er den beregnede tilbagetrækningsalder la-

vere, hvilket afspejler, at den gennemsnitlige præsterede arbejdstid i en årgang af-

tager hurtigere med alderen end erhvervsfrekvensen. Beregningerne er foretaget

på den seneste mellemfristede fremskrivning

DK2025 - En grøn, retfærdig og ansvarlig

genopretning af Danmark (august 2020),

og inkluderede derfor ikke virkningerne af

Aftale om en ny ret til tidlig pension (oktober 2020).

Opgjort på årgange ligger den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder aktuelt på ni-

veau med folkepensionsalderen. Årgangenes tilbagetrækningsalder skønnes at stige

fremadrettet bl.a. som følge af bidraget fra reformer, som forudsættes at påvirke

folks muligheder for tilbagetrækning på offentlig forsørgelse, herunder særligt le-

vetidsindekseringen af folkepensionsalderen.

Således skønnes den gennemsnitlige

tilbagetrækningsalder for en given årgang i fremskrivningen at stige med ca. 0,4 år,

når folkepensionsalderen forhøjes med 1 år,

jf. figur 4.

Figur 3

Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder opgj ort

på år

År

Figur 4

Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder opgj ort

på årgange

År

1990 2000 2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080

Folkepensionsalder

Efterlønsalder

Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder

Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder

1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Folkepensionsalder

Efterlønsalder

Gennemsnitlig tilbagetrækningsalder

Arbejdstidskorrigeret gennemsnitlig tilbagetrækningsalder

Anm.: Der henvises til

Finansredegørelse 2014 og svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 427 af 19. februar 2019

for

dokumentation af metoden. Beregningen er foretaget på baggrund af erhvervsfrekvenser og arbejdstider

uden korrektion for konjunktursituationen.

Kilde: DK2025

–

en grøn retfærdig og ansvarlig genopretning af dansk økonomi og egne beregninger.

I forhold til at tage højde for tilbagetrækning til førtidspension allerede fra 40 -

årsalderen, bemærkes som beskrevet ovenfor, at erhvervsfrekvensen samlet set

ikke er entydigt aftagende på disse alderstrin, om end andelen af førtidspensioni-

ster isoleret set generelt stiger med alderen. Målt på tværsnitsdata for 2018 er an-

delen af førtidspensionister godt 2�½ pct. højere for de 49-årige mænd sammenlig-

net med de 39-årige mænd. For kvinder er forskellen ca. 4�½ pct.

På tværs af årgange indregner Finansministeriet desuden en effekt som følge af øget levetid, hvilket isoleret

set bidrager til en øget tilbagetrækningsalder på tværs af årgange,

jf. dokumentationsnotat Regneprincip for arbejdsud-

budsvirkning af ændret pensionsalder og levetid (Finansministeriet 2020).

L 105 - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at fremlægge alternative beregninger af udviklingen i den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, til beskæftigelsesministeren

Side 4 af 4

For at illustrere den isolerede betydning af afgang til førtidspension for de 40-49-

årige, er der konstrueret en hypotetisk erhvervsfrekvens for hver årgang på alders-

trinnene 39-48 år. Den hypotetiske erhvervsfrekvens taget udgangspunkt i er-

hvervsfrekvensen for 49-årige, og det er illustrativt forudsat, at den eneste afgang

fra arbejdsstyrken frem mod 49 år er til førtidspension.

3,4

Beregnet på tværsnitsdata for 2018 er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder

for personer på 50 år og derover beregnet til ca. 67,7 år. For personer på 40 år og

derover er den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder illustrativt beregnet til ca. 67

år, hvor der dog i alderen 40-49 år alene er indregnet tilbagetrækning i form af før-

tidspension (baseret på den hypotetiske erhvervsfrekvens).

Det er således ca. 0,7

år lavere end den almindelige beregning for 2018. Det skal dog understreges, at

dette vil være et overkantsskøn, idet overgang til førtidspension også kan sker fra

andre overførsler uden for arbejdsstyrken. I fremskrivningen vil det på sigt gene-

relt trække den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder ned med omtrent 1 år (både

beregnet på

år

eller

årgange),

hvis der illustrativt indregnes afgang til førtidspension

fra 40 år.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov

Fungerende finansminister

Konkret er erhvervsfrekvensen på alderstrin for 39-48 år først fastsat til niveauet for de 49-årige i samme

årgang. Herefter er den gradvise stigning i andelen af førtidspensionister i årgangen fra 39 år frem mod 49 år

fratrukket i den først fastsatte erhvervsfrekvens. Dvs. at den hypotetiske erhvervsfrekvens for eksempelvis de

40-årige i 2020 (årgang 1980) svarer til erhvervsfrekvensen for de 49-årige i 2029 + forskellen mellem andelen

af 49-årige førtidspensionister i 2029 og 40-årige førtidspensionister i 2020.

Det bemærkes endvidere, at dødelighed også regnes som tilbagetrækning i den almindelige beregning. Det

indebærer, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder svarer til middellevetiden for 50-95-årige i en situation,

hvor ingen trækker sig tilbage. I den illustrative beregning af betydningen af afgang til førtidspension for de

39-49-årige, er der ikke taget højde for dødeligheden på disse alderstrin. Hvis der også blev taget højde for

dødelighed, ville det isoleret set sænke den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder yderligere.

Beregningen afspejler, at der baseret på tværsnitsdata for 2018 er ca. 3 pct. af personerne fra 39 år og opef-

ter, der baseret på den hypotetiske erhvervsfrekvens trækker sig tilbage senest som 49-årige. I gennemsnit

trækker denne gruppe sig tilbage til førtidspension som ca. 45,5-årige. For de resterende 97 pct., der trækker

sig tilbage fra 50 år og opefter, er den almindelige gennemsnitlige tilbagetrækningsalder beregnet til ca. 67,7 år.

Det svarer, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder

–

hvis der tages højde for afgang til førtidspension fra

40-årsalderen

–

illustrativt kan beregnes til 67 år (0,03 * 45,5 år + 0,97 * 67,7 år).