Transportudvalget (TRU) Alm. del

Samling: 2020-21

Spørgsmål 11

Vil ministeren kommentere på de forhold omkring udstedelse af taxi-licenser og regnskabsaflæggelse, som beskrives i borgerhenvendelserne, jf. TRU alm. del - bilag 10? Spørger henviser til, at de forekommende oplysninger i henvendelserne er hentet i Erhvervsstyrelsens CVR-register på Virk.dk. Spørger henviser endvidere til mail af 28. maj 2020 i TRU alm. del – bilag 10, hvor borgeren tilkendegiver at ligge inde med yderligere oplysninger, som kan underbygge de pågældende forhold påpeget i bilaget. a) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der tilsyneladende jævnligt sker overtrædelse af taxilovens § 41, stk. 3, hvor det er fastsat, at der senest 2 måneder efter udstedelse af tilladelse skal oplyses registreringsnummer på den pågældende vogn, der er opnået tilladelse til, hvormed det formodes, at pågældende vogn enten ikke er på gaden eller ikke eksisterer med sandsynlig fare for, at tilladelsen handles til højest bydende? b) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der aflægges årsrapporter- og regnskaber med udelukkende nuller fra vognmænd, der har opnået tilladelse til taxikørsel? c) Hvorledes forholder ministeren sig til, at tilladelser til 0-emissionsbiler tilsyneladende konverteres til konventionel drift, som det beskrives i mail af 11. august 2020 i TRU alm. del – bilag 10, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt vundne tilladelser til 0-emissionstaxier kan konverteres til konventionelle taxier efter d. 31. december 2020, hvor antallet af tilladelser ikke længere er begrænset? d) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der forekommer tilfælde, hvor vogne er på gaden inden en tilladelse er vundet, som det bl.a. beskrives i mail af 5. september 2020 og mail af 16. juni 2020, jf. TRU alm. del – bilag 10? e) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der tilsyneladende er personer, som er involveret i videresalg af tilladelser i større omfang, jf. TRU alm. del – bilag 10? f) Hvorledes forholder ministeren sig til, at man nemt kan få den opfattelse, at der anvendes dækadresser ved oplysning om tilladelsesindehaver, jf. mail af 14. august 2020 i TRU alm. del – bilag 10? g) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der i nogle tilfælde forekommer flere ID-numre til samme tilladelse/vogn henholdsvis flere tilladelser til et færre antal vogne, jf. mail af 2. september 2020 i TRU alm. del – bilag 10? h) Hvorledes forholder ministeren sig til, at det forekommer sandsynligt, at en indehaver af to tilladelser/vogne ingen ansatte har, og dermed må betyde, at indehaveren selv kører begge vogne? i) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der i henvendelserne forekommer en række udsagn om Færdselsstyrelsens kontrol af, om betingelserne for tilladelserne til taxikørsel overholdes, jf. mail af 20. august 2020 og 28. august 2020 i TRU alm. del – bilag 10? j) Hvorledes forholder ministeren sig til, at der i størstedelen af de fremsendte henvendelser i TRU alm. del – bilag 10 påpeges manglende taxameterkontrol?
Dato: 12-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: gods- og erhvervstransport

Endeligt svar

Dokumentdato: 10-11-2020
Modtaget: 10-11-2020
Omdelt: 10-11-2020

TRU alm. del - svar på spm. 11 om ministeren vil kommentere på de forhold omkring udstedelse af taxi-licenser og regnskabsaflæggelse, som beskrives i borgerhenvendelser, fra transportministeren

Svar på TRU spm. 11 (pdf-version)
Html-version
Bilag til TRU spm. 11 (pdf-version)
Html-version

Foreløbigt svar

Dokumentdato: 09-11-2020
Modtaget: 09-11-2020
Omdelt: 09-11-2020

TRU alm. del - foreløbigt svar på spm. 11 om ministeren vil kommentere på de forhold omkring udstedelse af taxi-licenser og regnskabsaflæggelse, som beskrives i borgerhenvendelser, fra transportministeren

Foreløbigt svar på TRU spm. 11 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 12-10-2020
Modtaget: 12-10-2020
Omdelt: 12-10-2020

Spm. om ministeren vil kommentere på de forhold omkring udstedelse af taxi-licenser og regnskabsaflæggelse, som beskrives i borgerhenvendelser, til transportministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version