To pensionister besøgte Ringebakkebruddet på Bornholm og var ikke opmærksomme på et hjemmelavet skilt med teksten: ”Gå ikke ind i området bag skiltene”. Det resulterede i en samlet bøde på 18.000 kr. Der henvises til følgende artikler ”Jurist i Miljøstyrelsen: Der er intet lovkrav til skilte”, Bornholms Tidende, den 1. oktober 2020, ”Chefanklager efter kritik af kæmpebøde: 'Vi kigger på sagen igen'”, Bornholms Tidende, den 22. september 2020 og ”Juraprofessor: 'Jeg mener ikke, at skiltet er klart nok'”, Bornholms Tidende, den 20. september 2020. Vil ministeren besvare følgende spørgsmål:
1. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor bødens størrelsesorden er på 18.000 kr.
2. Nu var der ikke ynglende vandrefalke på stedet – hvor stor havde bøden været, såfremt der havde være ynglende falke i stenbruddet?
3. Tænker ministeren, at der er sammenhæng mellem forseelse og straf?
4. Kan ministeren forklare, hvorfor skiltningen på området ikke er tydelig nok, og oplyse, hvordan man sikrer, at en sådan sag ikke forekommer igen? Er vores regler på området gode nok?
5. Ministeren bedes kortlægge det juridiske grundlag for bøden, siden flere jurister og professorer, bl.a. Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, siger, at bødens størrelsesorden er baseret på et yderst tvivlsomt grundlag.
6. Ministeren bedes kortlægge den konkrete indstilling fra Naturstyrelsen, som ligger til grund for udregningen af bøden.
Ministeren bedes uddybe, hvorvidt det er muligt, at sagen kan gå om, og vil ministeren tage initiativ hertil.
Dato: 08-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
naturbeskyttelse og kystsikring