Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
8. oktober 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 21
To pensionister besøgte Ringebakkebruddet på Bornholm og var ikke opmærksomme på
et hjemmelavet skilt med teksten: ”Gå ikke ind i området bag skiltene”. Det resulterede i
en samlet bøde på 18.000 kr. Der henvises til følgende artikler ”Jurist i Miljøstyrelsen: Der
er intet lovkrav til skilte”, Bornholms Tidende, den 1. oktober 2020, ”Chefanklager efter
kritik af kæmpebøde: 'Vi kigger på sagen igen'”, Bornholms Tidende, den 22. september
2020 og ”Juraprofessor: 'Jeg mener ikke, at skiltet er klart nok'”, Bornholms Tidende, den
20. september 2020. Vil ministeren besvare følgende spørgsmål:
1. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor bødens størrelsesorden er på 18.000 kr.
2. Nu var der ikke ynglende vandrefalke på stedet – hvor stor havde bøden været, så-
fremt der havde være ynglende falke i stenbruddet?
3. Tænker ministeren, at der er sammenhæng mellem forseelse og straf?
4. Kan ministeren forklare, hvorfor skiltningen på området ikke er tydelig nok, og oplyse,
hvordan man sikrer, at en sådan sag ikke forekommer igen? Er vores regler på området
gode nok?
5. Ministeren bedes kortlægge det juridiske grundlag for bøden, siden flere jurister og
professorer, bl.a. Sten Bønsing fra Aalborg Universitet, siger, at bødens størrelsesorden
er baseret på et yderst tvivlsomt grundlag.
6. Ministeren bedes kortlægge den konkrete indstilling fra Naturstyrelsen, som ligger til
grund for udregningen af bøden.
Ministeren bedes uddybe, hvorvidt det er muligt, at sagen kan gå om, og vil ministeren
tage initiativ hertil.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen
(V).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1