Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget (KEF) Alm. del

Samling: 2020-21

Spørgsmål 89

Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål i relation til Aftale af 3/12-20 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen: a) Er det muligt at overholde Parisaftalens mål om 1,5 graders temperaturstigning, hvis verdens olieproducerende lande lader sig inspirere af Danmark og stopper deres olieproduktion den 31. december 2050? Der ønskes således en oversigt over, hvor store udledninger af CO2e verdens olieproducerende lande ventes at udlede, hvis de fortsætter deres produktion frem til 2050, og hvordan disse udledning matcher CO2-budgetterne for den 1,5 gradsmålsætning, som partierne bag aftalen om Nordsøproduktionens fremtid hævder at ønske at leve op til med ordene ”Danmark ønsker at følge Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grad”. Ved negativt svar bedes der sat et årstal på, hvornår Danmark i så fald burde stoppe indvindingen, hvis Danmark meningsfuldt skulle kunne inspirere resten af verdens olieproducerende lande til samtidig at stoppe deres produktion for at sikre, at 1,5 gradsmålsætningen overholdes. b) Hvor stor en andel af Danmarks i 2009 kendte olie- og gasreserver vil anslået være hentet op af undergrunden, når produktionen stoppes i 2050? c) Med hvilket videnskabeligt belæg er årstallet for stop for indvindingen i 2050 fastsat, og hvordan er man kommet frem til, at man kan vente 30 år? Der henvises til følgende formulering fra aftalen om fremtiden for olie- og gasudvinding i Nordsøen: ”Hvis vores børn og børnebørn skal leve i en verden, der lever op til de fælles forpligtelser under Parisaftalen, skal fossile brændsler udfases”. d) Aflivningen af mink skete på ganske kort tid. Hvorfor vurderer ministeren (med reference til følgende fra aftalen om fremtiden om Nordsøproduktionen: ”2050-slutdatoen giver desuden forudsigelighed og tid til, at branchen og arbejdspladser kan omstille sig”), at olie- og gasbranchen skal bruge 30 år på at omstille sig, når minkbranchen kunne omstille sig på få uger? Skyldes den meget lange omstillingstid, at ministeren vurderer, at klimakrisen er langt mindre presserende end coronakrisen? e) Vil ministeren forklare, hvad det vil have af konkret betydning både i forhold til udledninger og perioder, at ”ny efterforskning fremover udelukkende sker igennem de allerede eksisterende muligheder i minirunder og naboblok” (Aftalen om Nordsøens fremtid), og hvem vil kunne give disse tilladelser? f) Er klimavidenskab, ekstremt vejr, generelle klimaforandringer og CO2-budgetter for overholdelse af 1,5 gradsmålsætningen en del af de grundlæggende, uforudsete markante ændringer, der henvises til i Nordsøaftalens punkt 10: ”Parterne er enige om, at grundlæggende, uforudsete markante ændringer i aftalens forudsætninger kan nødvendiggøre justeringer.”? Hvad skal der med andre ord specifikt til for at fremrykke slutdatoen for indvindingen?
Dato: 08-12-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: fossile brændstoffer

Endeligt svar

Dokumentdato: 16-12-2020
Modtaget: 16-12-2020
Omdelt: 16-12-2020

KEF alm. del - svar på MFU spm. 89 om aftale af 3/12-20 om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

KEF alm. del - svar på spm. 89 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 08-12-2020
Modtaget: 08-12-2020
Omdelt: 08-12-2020

MFU spm. om aftale af 3/12-20 om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version