KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om aftale af 3/12-20 om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del
Offentligt

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. december 2020

J nr.

2020-2067

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 8. december 2020 stillet mig

følgende spørgsmål 89 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Sikandar Siddique (UFG).

Spørgsmål 89

Ministeren bedes besvare følgende spørgsmål i relation til Aftale af 3/12-20 mellem

regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Soci-

alistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden for olie- og gasind-

vinding i Nordsøen:

a) Er det muligt at overholde Parisaftalens mål om 1,5 graders temperaturstigning,

hvis verdens olieproducerende lande lader sig inspirere af Danmark og stopper de-

res olieproduktion den 31. december 2050? Der ønskes således en oversigt over,

hvor store udledninger af CO2e verdens olieproducerende lande ventes at udlede,

hvis de fortsætter deres produktion frem til 2050, og hvordan disse udledning mat-

cher CO2-budgetterne for den 1,5 gradsmålsætning, som partierne bag aftalen om

Nordsøproduktionens fremtid hævder at ønske at leve op til med ordene ”Danmark

ønsker at følge Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperatur-

stigning til 1,5 grad”. Ved negativt svar bedes der sat et årstal på, hvornår Danmark

i så fald burde stoppe indvindingen, hvis Danmark meningsfuldt skulle kunne inspi-

rere resten af verdens olieproducerende lande til samtidig at stoppe deres produk-

tion for at sikre, at 1,5 gradsmålsætningen overholdes.

b) Hvor stor en andel af Danmarks i 2009 kendte olie- og gasreserver vil anslået

være hentet op af undergrunden, når produktionen stoppes i 2050?

c) Med hvilket videnskabeligt belæg er årstallet for stop for indvindingen i 2050 fast-

sat, og hvordan er man kommet frem til, at man kan vente 30 år? Der henvises til

følgende formulering fra aftalen om fremtiden for olie- og gasudvinding i Nordsøen:

”Hvis vores børn og børnebørn skal leve i en verden, der lever op

til de fælles for-

pligtelser under Parisaftalen, skal fossile brændsler udfases”.

d) Aflivningen af mink skete på ganske kort tid. Hvorfor vurderer ministeren (med

reference til følgende fra aftalen om fremtiden om Nordsøproduktionen: ”2050-slut-

datoen giver desuden forudsigelighed og tid til, at branchen og arbejdspladser kan

omstille sig”), at olie-

og gasbranchen skal bruge 30 år på at omstille sig, når mink-

branchen kunne omstille sig på få uger? Skyldes den meget lange omstillingstid, at

ministeren vurderer, at klimakrisen er langt mindre presserende end coronakrisen?

e) Vil ministeren forklare, hvad det vil have af konkret betydning både i forhold til

udledninger og perioder, at ”ny efterforskning fremover udelukkende sker igennem

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T: +45 3392 2803

E: [email protected]

www.kefm.dk

Side 1/4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om aftale af 3/12-20 om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

de allerede eksisterende

muligheder i minirunder og naboblok” (Aftalen om Nordsø-

ens fremtid), og hvem vil kunne give disse tilladelser?

f) Er klimavidenskab, ekstremt vejr, generelle klimaforandringer og CO2-budgetter

for overholdelse af 1,5 gradsmålsætningen en del af de grundlæggende, uforud-

sete markante ændringer, der henvises til i Nordsøaftalens punkt 10: ”Parterne er

enige om, at grundlæggende, uforudsete markante ændringer i aftalens forudsæt-

ninger kan nødvendiggøre justeringer.”? Hvad skal der med andre ord specifikt til

for at fremrykke slutdatoen for indvindingen?

Svar

Der svares i det følgende på spørgsmål A-F.

Danmark støtter fuldt op om Parisaftalens målsætninger og arbejder for at få vedta-

get de sidste dele af regelsættet, der skal sikre en ambitiøs implementering af afta-

len. Der er fastsat ambitiøse nationale mål, og der er stort fokus på at få løftet de

globale ambitioner også. Overholdelse af Parisaftalens temperaturmålsætninger

forudsætter, at verdens lande iværksætter flere forskellige tiltag på en række sek-

torområder end kun tiltag vedrørende olie- og gasproduktion. Disse tiltag omhand-

ler fx reduktioner af landenes samlede drivhusgasudledningerne, politikker for im-

plementering af vedvarende energi i landenes energisystemer (især i lande med

stort kulforbrug), og landenes evne til at omstille fra fossile brændsler.

Parisaftalen siger ikke noget om, hvordan parterne konkret skal nå de klimabi-

drag/NDC’er, de melder ind.

Den forholder sig derfor ikke til indvinding af fossile

brændsler. Nordsøaftalen skal bl.a. bruges til at lægge pres på og gå i dialog med

andre lande for at udarbejde planer for udfasningen af fossil produktion.

Det er dér, det virkelige klimapotentiale ligger. Klimarådet har også i deres analyse

af Nordsøen pointeret, at den internationale signalværdi vil være markant i forhold

til at inspirere globalt.

Vurderingen af hvor meget, der kan indvindes kommercielt er en del af Energisty-

relsens produktionsprognose, som kan findes på Energistyrelsens hjemmeside:

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/OlieGas/ressourcer_og_prog-

nose_20200902_dk.pdf.

Energistyrelsen oplyser følgende, som jeg kan henvise til:

”Af

prognosen fremgår det, at den er opbygget af fire forskellige potentialer; reser-

ver, betingede ressourcer, et teknologisk potentiale og efterforskningspotentialet.

Reserverne er udtryk for de mængder af olie og gas, der kan forventes indvundet

på baggrund af trufne beslutninger, mens de øvrige dele kræver nye investerings-

beslutninger.

Side

2/4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om aftale af 3/12-20 om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Den 1. januar 2009 var oliereserverne opgjort til 200 mio. m3 og gasreserverne op-

gjort til 107 mia. Nm3. I 2020 var oliereserverne opgjort til 68 mio. m3 og gasreser-

verne opgjort til 29 mia. Nm3. I årene 2009 til og med 2019 er der produceret 111

mio. m3 olie og 50 mia. Nm3 gas. Det er Energistyrelsens vurdering, at olie- og

gasreserverne i Nordsøen ikke vil blive påvirket af de beslutninger, der er truffet i

forbindelse med aftalen om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, som

bl.a. indeholder stop for indvinding af olie og gas i Danmark i 2050 og aflysning af

8. og efterfølgende udbudsrunder. Dette hænger bl.a. sammen med, at reserverne

forventes at blive indvundet inden 2050. Det ændrer dog ikke ved, at samlet set for-

ventes der at blive produceret olie og gas som følge af aftalen. Derimod er konse-

kvensen af Nordsøaftalen, at der samlet set forventes at blive produceret mindre

svarende til ca. 151 mio. tønder olieækvivalenter (BOE).

Den del af prognosen, som Energistyrelsen vurderer bliver direkte påvirket af be-

slutningen om stop for indvinding af olie og gas i Danmark i 2050 og aflysning af 8.

og efterfølgende udbudsrunder er dele af efterforskningspotentialet og dele af de

teknologiske ressourcer. Disse potentialer er, grundet usikkerhed, ikke kategorise-

ret som reserver. Energistyrelsen vurderer, at den samlede prognose for det så

kaldte mulige forløb vil blive reduceret med 9 til 15 pct., som følge af aftalen”.

2050-slutdatoen er bl.a. sat ud fra Klimarådets anbefaling og ud fra, at Folketingets

partier har vedtaget en forpligtende klimalov, der betyder, at Danmark skal være et

klimaneutralt land senest i 2050.

De to sager kan slet ikke sammenlignes.

Med Nordsøaftalen indføres en 2050-slutdato for al indvinding af olie og gas gæl-

dende alle eksisterende og evt. fremtidige tilladelser fx via minirunder og/eller na-

boblokproceduren. Kompetencen til at meddele nye tilladelser via disse procedurer

er hos klima-, energi- og forsyningsministeren jf. undergrundsloven. Det er i den

forbindelse relevant at skelne mellem udledninger fra selve produktionen

–

der

stammer fra egetforbrug af brændsel og flaring

–

og udledning forbundet med for-

bruget af den olie og gas, der produceres. Førstnævnte indgår i den nationale ud-

ledning og er omfattet af EU’s ETS system, mens sidstnævnte ikke gør, fordi olien

og gassen afsættes på verdensmarkedet. Udledningerne fra produktionen i Nord-

søen i Danmark knytter sig således til, om der dels meddeles nye tilladelser, herun-

der om disse gør fund i Nordsøen, som når ind i en kommerciel produktionsfase og

omfanget af mængden, der heraf produceres.

Side

3/4

KEF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 89: MFU spm. om aftale af 3/12-20 om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen, til klima-, energi- og forsyningsministeren

Det knytter sig til de elementer, som aftalens punkt 10. oplister. Herudover står i af-

talen vedrørende slutdato,

at ”Aftaleparterne

er enige om, at 2050-slutdatoen for

indvinding af olie og gas i Nordsøen ikke fremrykkes yderligere”.

Med venlig hilsen

Dan Jørgensen

Side

4/4