Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 185:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport).

Af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 29.04.2020).

Nu er der rigtig mange gengangere i salen, men det er trods alt ikke alle ordførere, der har været i salen hele tiden, så derfor skal jeg, før vi går i gang med forhandlingen, gøre opmærksom på, at Præsidiet har besluttet at ændre måden, hvorpå forhandlingen gennemføres. Ændringen indebærer, at alle taler, og det gælder både ministertaler og ordførertaler og korte bemærkninger, afvikles fra pladserne. Af hensyn til udarbejdelsen af referatet er det meget vigtigt, at man ikke begynder at tale, før den røde ring på mikrofonen lyser. Og man kan som normalt se den resterende taletid nederst til højre på afstemningspanelet.

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg har ikke prøvet den her model før, så det var dejligt lige at få at vide, hvordan det fungerer.

Grunden til, at vi er her i dag og behandler det her lovforslag, skal findes i Padborg ved den dansk-tyske grænse, og det handler om Padborgsagen, hvor Kurt Beier havde filippinske chauffører, der var anbragt i en slumlejr, ansat til at køre lastbil til en meget lav løn. Det var den sag, der skulle til, for at hele Danmark kunne få øjnene op for, hvor slemt det står til med social dumping på de danske og på de europæiske veje. Ja, selv den daværende transportminister, Ole Birk Olesen, blev presset af Padborgsagen og nedsatte et udvalg med arbejdsmarkedets parter, som lagde fundamentet for, at vi kan have den her behandling af lovforslaget i dag.

Lovforslaget er derfor mere end bare endnu et tiltag i rækken af tiltag, som skal bekæmpe social dumping. Lovforslaget er et ægte nybrud og markerer et kursskifte i kampen mod social dumping på vejene. Og her tænker jeg ikke kun på indholdet af lovforslaget, men i høj grad også på det faktum, at lovforslaget bakkes op af arbejdsmarkedets parter og stort set alle partier her i Folketinget, og det lover jo kun rigtig, rigtig godt for det videre arbejde på området i kampen mod social dumping.

Vi tager med det her lovforslag et stort skridt i retning mod at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår i transportbranchen for chauffører på de danske veje, og samtidig betyder lovforslaget, at danske vognmænd får mere fair og lige rammevilkår for at drive virksomhed. Social dumping skal ganske enkelt væk fra de danske landeveje. Hammeren skal falde, hvis vognmænd ikke overholder reglerne og undergraver konkurrenter med uacceptabelt lave lønninger. Det sætter vi nu effektivt ind over for til gavn for chaufførerne og alle de vognmænd, der har styr på – og dem er der heldigvis mange af – deres vognmandsbutik.

Helt overordnet fastlægger vi med lovforslaget et omkostningsniveau for, hvordan danske og udenlandske vognmænd skal aflønne deres chauffører ved bus- eller godskørsel i Danmark. Dermed skærper vi kravene til aflønning af chauffører for både danske og udenlandske vognmænd, så der bliver ens vilkår for alle, når de kører på de danske landeveje.

I forhold til danske transportvirksomheder skærper vi kravene til, hvilket omkostningsniveau der fremover skal følges. En transportvirksomhed skal fremover være omfattet af eller følge et omkostningsniveau, som ikke afviger væsentligt og entydigt fra det samlede omkostningsniveau i kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på området, og som gælder på hele det danske område. Desuden skal virksomhederne også leve op til omkostningskravet, hvis virksomheden er omfattet af landsdækkende chaufføroverenskomster, hvor omkostningsniveauet er på niveau med de retningsgivende overenskomster. Omkostningsniveauet i de mest repræsentative overenskomster er valgt for at sikre, at vi får vilkår i branchen på et passende niveau, og for at tydeliggøre den norm eller standard for de løn- og arbejdsvilkår, som de facto er retningsgivende for branchen qua den faglige organisation, som repræsenterer flest lønmodtagere på det faglige område.

Parallelt med det indfører vi helt nye krav til udenlandske transportvirksomheder, som kører cabotage eller kombineret transport i Danmark, og som dermed er i direkte konkurrence med danske virksomheder. For det første skal de udenlandske virksomheder fremover betale deres chauffører en omregnet timesats, som vil blive fastlagt på baggrund af omkostningsniveauet efter de mest repræsentative overenskomster, og for det andet skal de udenlandske transportvirksomheder fremover anmelde og registrere en række oplysninger om deres kørsel i Danmark, så det bliver muligt for myndighederne at kontrollere og håndhæve kravet om aflønning. Der bliver sat ind med øget kontrol. Konkret etablerer vi en særskilt anmeldelsesordning, som kan tilpasses de særlige behov og karakteristika, som gør sig gældende på transportområdet, og i myndighedernes kontrol.

Alt i alt er der rigtig mange gode tiltag, og vi kan derfor i Socialdemokratiet støtte op om lovforslaget og ser selvfølgelig meget frem til den videre debat og behandling af lovforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mette Thiesen.

Tak for det, formand. Jeg blev bare lidt nysgerrig. Nu nævner ordføreren Kurt Beier-sagen. Løser det her lovforslag eksempler som Kurt Beier-sagen?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det løser dele af Kurt Beier-sagen. Altså, det her lovforslag er første skridt. I dag kom der et eksempel på endnu en sag med hæslige forhold for medarbejdere i Danmark; hvis vi skal løse hele Kurt Beier-sagen, og hvis vi skal løse hele problematikken, kræver det regulering på EU-området og en EU-vejpakke. Heldigvis er der jo flere tiltag på vej dér, som kommer til at være med til at løse de udfordringer, der er på det her område.

Fru Mette Thiesen.

Nu nævner ordføreren det selv, og jeg så også godt ordførerens tweet tidligere omkring det her. Og der er jo ikke nogen herinde, der ikke ønsker, at folk selvfølgelig skal arbejde under ordnede forhold. Jeg er bare nødt til igen at præcisere: Vil det her lovforslag løse den konkrete problemstilling, som var udgangspunktet, altså Kurt Beier-sagen, og ville det have løst den konkrete sag med de rumænske chauffører, som ordføreren selv nævner i sit tweet? Løser det her lovforslag de to konkrete sager, altså løser det konkret de problematikker?

Ordføreren.

Jeg vil gerne gentage, for vi laver noget lovgivning i Danmark lige nu, indtil vi har implementeret det, der ligger i EU's vejpakke. Det er jo også, fordi vi med Dansk Folkeparti ikke kan vedtage lovgivning, som gælder inden for de andre grænser. Derfor har vi brug for at lave lovgivning på europæisk plan. Og der kommer jo til at være en række initiativer, som kommer til at medvirke til, at vi sætter en stopper for social dumping mange andre steder i Europa og på de europæiske landeveje, bl.a. sætter vi ind over for cabotage, udstationering, postkasseselskaber og mange andre ting. Lige nu tager vi første skridt og sørger for, at dem, der kører på de danske landeveje, har ordentlige vilkår: ordentlig løn og ordentlige arbejdsvilkår.

Tak. Så er der en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted.

Ja, tak. Det undrer mig lidt, for det her løser problemerne med cabotagekørsel – det er vi enige om – det tager hånd om det med cabotagekørslen, forhåbentlig det hele. Men når vi taler om Kurt Beier-sagen, vil jeg sige, at de jo kun kører internationalt – så vidt jeg ved, kører de ikke cabotagekørsel i Danmark. Det her løser ikke problemerne med international kørsel – det er jo rigtigt, som hr. Bjørn Brandenborg siger, at det hører under EU-reglerne, altså vejpakken i EU. Det her løser problematikken for dem, som kører cabotagekørsel i Danmark, men ikke for dem, som kører international kørsel. Selv om det som udgangspunkt er fra Padborg, løser lovforslaget ikke noget af den problematik; det er vejpakken i EU, der skal løse det problem. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Der var jo faktisk en række af de filippinere, der kørte for Kurt Beiers selskab, som også kørte cabotage. Så for dem vil vi jo i hvert fald få styr på, at de har nogle ordentlige vilkår, når de kommer til at køre i Danmark fremover. Men som jeg lige har sagt til fru Mette Thiesen, er det rigtigt, at det her altså er et skridt på vejen, og vi kommer ikke til at løse alle udfordringer med social dumping på landevejene nu, men det her er et skridt mod det, som sigtet er, nemlig at få nogle ordentlige vilkår. Og første skridt er så, at vi laver den her lovgivning nu – og så på et senere tidspunkt, når EU-vejpakken er implementeret, ja, så er vi nået endnu længere i forhold til at bekæmpe social dumping på landevejene.

Hr. Bent Bøgsted.

Vi skal bare lige være enige om, at det her betyder, at man ikke kan få en godskørselstilladelse til at køre i Danmark, hvis man ikke lever op til den her lov. Det kan godt være, at der så er et firma, der har nogle, der kører begge steder – men det løser ikke noget for nogen af dem, der kører ned igennem Tyskland. Det er nogle helt andre regler; det er EU's vejpakke, der skal tage hånd om det. Men det her tager hånd om dem, der kører godskørsel, cabotagekørsel, i Danmark. Det er det, lovforslaget går ud på. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Fuldstændig! Jo, det er fuldstændig det, som lovforslaget handler om, og det er også det, som jeg har sagt. Og så siger jeg bare, at det her er første skridt – nu fortæller jeg lidt om baggrunden for, at vi behandler det her lovforslag i dag, som jo desværre er, at vi så nogle tilfælde på danske rastepladser, hvor der boede filippinske chauffører under kummerlige vilkår. Det her er første skridt; det er den mulighed, vi har at tage i det danske Folketing i dag. Så er der vedtaget en vejpakke i EU, som er det næste skridt på vejen for at sikre ordentlige vilkår, ikke kun i Danmark, ikke kun på de danske landeveje, men på alle de europæiske landeveje også.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste ordfører er fra Venstre, hr. Hans Andersen.

Tak for det. Vi har hørt historien alt for mange gange. Udenlandske chauffører, der under urimelige løn- og arbejdsvilkår presser de danske vognmænd og chauffører i knæ, når der vel at mærke er tale om cabotagekørsel og kombineret transport. Det sætter vi nu en stopper for. Med det her lovforslag tager vi et skridt i retning mod lige rammevilkår, når danske og udenlandske virksomheder udfører kørsel på danske landeveje. Den politiske aftale, som er indgået i starten af året, og som vi nu fuldfører med et lovforslag, bidrager til udviklingen af sunde konkurrencevilkår og lige arbejdsvilkår for alle chauffører i Danmark. Det sikrer vi bl.a. med et nyt kontrolsystem, som målrettet skal kontrollere, om udenlandske virksomheder, der kører i Danmark, overholder kravene om løn og anmeldelsespligt.

I den forbindelse skal vi sikre, at Færdselsstyrelsen kan indhente oplysninger fra udenlandske virksomheder og udenlandske myndigheder, så kontrolopgaven kan varetages ordentligt. Hvis forholdene så ikke er i orden, skal vi kunne tilbageholde køretøjet, og det skal medføre en passende stor bøde, der tager højde for de økonomiske gevinster, der er opnået eller forsøgt opnået. Det er en god og rimelig løsning, så vi får stoppet denne dybt problematiske kørsel. For de danske vognmænd og chauffører er det utrolig vigtigt, at det bliver tydeliggjort, at de danske vognmænd vil opleve samme kontrol uanset overenskomst. Der er foreningsfrihed i Danmark, og det skal der fortsat være.

For Venstre har det ligeledes været vigtigt, at kørselstilladelsen både kan tildeles overenskomstparter i fællesskab og kan udstedes til en enkelt vognmand, som er omfattet af en kollektiv overenskomst for chauffører, som lever op til kravene i det samlede omkostningsniveau, og at vi er enige om, at når en kollektiv overenskomst har været lagt til grund for tildelingen af en tilladelse, eller at det er konstateret, at overenskomsten generelt lever op til det krævede omkostningsniveau, så vil Færdselsstyrelsen på deres hjemmeside løbende angive og ajourføre en opgørelse over disse kollektive overenskomster – alt dette, samtidig med at der ikke skabes unødige administrative byrder for erhvervslivet.

Med andre ord sikrer vi med dette lovforslag, at der fremadrettet vil være ordentlige forhold på de danske veje, så de danske chauffører og vognmænd ikke i fremtiden skal opleve unfair konkurrence fra udenlandske aktører, der udfører cabotagekørsel med meget lave lønninger og ringe arbejdsvilkår her i landet. I Venstre er vi glade for, at vi nu tager kampen op mod løndumping, men samtidig bevarer en fuld respekt for foreningsfriheden og gældende kollektiv arbejdsret. Venstre støtter dermed op om lovforslaget. Tak.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger til Venstres ordfører. Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti. Hr. Bent Bøgsted.

Det er jo altid rart at være ordfører efter to, der har gået aftalen grundigt igennem. Det er altid en fordel, for så behøver man ikke at bruge det manuskript, man har. Det vil jeg så fravige. Men det har været vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi har kunnet få taget hul på at stoppe underbetalt transport, altså at chaufførerne er blevet underbetalt. Det skal ikke være sådan, at man kører i Danmark, og at man udkonkurrerer vognmænd, der betaler den løn, som en chauffør har fortjent. Man skal ikke kunne komme og sige, at vi bruger bare nogle østeuropæere, og så kører vi ellers godskørsel i Danmark. Det er ikke meningen.

Derfor har det også været vigtigt for Dansk Folkeparti, at vi kan få chaufførerne og vognmandsfirmaerne ind under en overenskomst. Der er så mange overenskomster i Danmark. Der er jo dem under 3F, men der er også de andre. De er under Krifa, Det Faglige Hus, Kristelig Arbejdsgiverforening, og hvad ved jeg. Der er også ITD, som har nogle overenskomster, og alt det. Man skal leve op til et omkostningsniveau, der er noget nær ens. Det behøver ikke være helt ens, men det skal op på et niveau, der gør, at det ikke er underbetalt arbejdskraft. I den forbindelse er det også vigtigt at påpege noget med hensyn til de overenskomster, der er, og som man kører under. Der er jo 50.000 godskørselstilladelser om året, der bliver godkendt. Når man så har fået taget hul på dem og godkendt nogle stykker og overenskomsten bliver anerkendt og kommer på ministeriets hjemmeside, så kan vi sige, at hvis man kører under den overenskomst, der er på ministeriets hjemmeside, så lever man op til de krav, vi stiller, for at køre godskørsel i Danmark. Det gælder alle, der vil køre godskørsel. Forhåbentlig stopper underbetalingen af den arbejdskraft, der kører, men det kræver selvfølgelig også, at der bliver ført noget kontrol med de vognmænd, der kører. Jeg vil opfordre ministeren til, at myndighederne ikke skal være blødsødne, hvis myndighederne finder nogle, der overskrider reglerne, men sender dem ud af landet omgående, for så har de ikke ret til at køre i Danmark. Det er den vej, man skal gå. Det kan ikke hjælpe noget at sige, at nu får du en advarsel og en lille bøde, og så skal du også have det i orden, hvis de så ikke får det, for det er måske sådan, at chancerne for at blive stoppet ikke er så store. Jeg ved ikke, hvor meget indsats der bliver lavet for at kontrollere det, men det kan være, at ministeren kan forklare lidt om den indsats, der bliver gjort, for at kontrollere godskørsel. Når ministeren kommer på talerstolen, kan vi måske lige få lidt forklaring på, hvor stor indsatsen er, og hvor meget den bliver øget efter den her lovgivning. Eller om ministeren har tænkt sig, at vi skal øge indsatsen for at kontrollere.

Med det arbejde, der er blevet lagt i det, og de møder, vi har haft om vejtransporten – det har været lang tid undervejs, og det lå jo også stille på grund af lidt overenskomstforhandlinger, der trak lidt ud – så synes jeg, vi er nået dertil, hvor vi kan sige, at det er et godt resultat, vi er kommet frem til. Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg må jo i lighed med den tidligere taler, hr. Bent Bøgsted, sige, at det er rart, når det er blevet så grundigt gennemgået af de forrige talere, at man ikke selv behøver at holde sig til sit manuskript.

Vi er fra radikal side fuldstændig enige i hensigten med lovforslaget, nemlig at vi er nødt til at stadfæste, at der skal være lønninger på dansk niveau, når man har transport i Danmark. Den ene halvdel af det her lovforslag skal så gøre gældende, at de samme rammevilkår skal gælde for lønomkostninger, når danske og udenlandske transportvirksomheder kører gods på danske veje. Den anden halvdel af det handler jo om, at aftalen skal gennemføres i fuld respekt for foreningsfriheden og gældende kollektiv arbejdsret.

Så vi synes selvfølgelig fra radikal side, at vi har nået en fin balance her, hvor det er muligt at lave en ligebehandling af alle overenskomster, så vi ikke de facto giver et monopol til 3F, men så vi sikrer os, at de flere forskellige overenskomster, vi har på transportområdet, som danner baggrund for tildeling af godskørselstilladelser med et tilsvarende omkostningsniveau som 3F-overenskomsterne, fortsat kan udløse tilladelser. Det er for mig ikke afgørende, at man følger en bestemt overenskomst, og det har vi så også med det her lovforslag, synes jeg, opnået fint. Så Radikale Venstre kan selvfølgelig støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra SF, og det er hr. Karsten Hønge.

Alt godt kommer til den, som venter, siger man, og vi har ventet længe. Men så kom dog dagen i dag, hvor vi giver baghjul til social dumping i lastbilbranchen for kørsel i Danmark. Danske chauffører skal ikke smides ud af lastbilerne på grund af skæv og unfair konkurrence fra lavtlønslande. Vi skal ikke finde os i social dumping. Vi har jo set vognmænd, der åbent står frem og praler med, at de kan få underbetalte chauffører fra Rumænien til at arbejde, bo og leve i lastbilens førerhus i måneder ad gangen. Andre vognmænd har vi set hente underbetalte, underkuede chauffører ind fra Ukraine, Kasakhstan, Usbekistan og Filippinerne. Tricket består jo i, at de sluses ind til Vesteuropa gennem datterselskaber i for det meste Polen.

Arbejdsgiverne skraldgriner hele vejen til banken, mens billige chauffører udnyttes og arbejdsforholdene presses i nedadgående retning i Vesteuropa. Spiralen mod bunden drejes endnu en omgang. Rastepladser overalt i Europa er vinduer ind til fattige parallelsamfund. De er et spejl af den stigende ulighed, hvor chauffører arbejder, lever og bor i førerhusene i ugevis, ja, i månedsvis. Maden bliver tilberedt over primitive gasblus, og de ensomme timer slås ihjel med tv fra hjemlandet gennem en parabolantenne på lastbilen. Nogle chauffører holder bare hvil, andre bor på rastepladsen, indtil en ny arbejdsordre tikker ind. Det er et grimt syn. Reglerne vrides og vendes, for at arbejdsgiverne kan få fingrene i profitten.

Chaufførerne har krav på med faste mellemrum at holde hvil uden for lastbilen. Meningen er faktisk, at chauffører også skal behandles som en slags mennesker. Men vi har alligevel set, at danske rastepladser og industriområder nogle steder bliver omdannet til primitive campingpladser. Tungvognspolitiet holder opsyn med lastbilerne, men opgaverne står i kø. Arbejdsgiverne beregner nemlig kynisk risikoen for at blive taget, og den er ikke ret stor i Danmark.

Det er også derfor, der er brug for skrappe regler på EU-plan, og vi venter fortsat utålmodigt på EU's vejpakke. Vi skal ikke finde os i uligheden, hvor arbejdsgiverne er vindere og lønarbejderne er tabere. En arbejdende underklasse fra lavtlønslande sidder splittet i hver deres lastbil. Vi skal have bedre fælles regler, og de skal håndhæves. Arbejdsgiverne skal rammes på pengepungen, hvis reglerne brydes, og så er der brug for ikke bare en lovgivning som den, vi gennemfører i dag, og ikke bare vejpakken på EU-plan, men for at chaufførerne finder sammen i slagkraftige, uafhængige fagforeninger i hele Europa.

I dag behandler vi så et lovforslag, som giver chaufførerne bedre arbejdsforhold, og det skaber fair og lige konkurrence mellem virksomhederne, uanset om de er danske eller udenlandske. Det kan vi godt lide i SF, og vi er klar til fortsat kamp mod social dumping og for et ordnet og reguleret arbejdsmarked.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger til SF's ordfører, så den næste ordfører er fra Enhedslisten, fru Jette Gottlieb.

Tak. Da vores ordfører på området, hr. Henning Hyllested, ikke kan være til stede, skal jeg prøve, om jeg kan fremføre hans holdning med den sproglige tone, han normalt har – jeg håber, det lykkes.

Det her er jo hjerteblod for Enhedslisten, der i årevis har arbejdet for ordnede forhold for chauffører – og for vognmændene for den sags skyld – på de danske landeveje. For chaufførerne betyder det, at der bliver en bundgrænse for, hvor ringe de kan blive behandlet. Det glæder os, når det lykkes. For vognmændene, som bliver beskyttet mod ublu konkurrence og ræset mod bunden, når det gælder konkurrencen om at lave de ringest tænkelige vilkår for chaufførerne, kommer det også til at betyde et stort løft.

Det startede med en forligsforhandling efter et meget langt forløb, og siden er der blevet taget hul på at få lavet den her lovgivning, men de politiske forhandlinger har jo taget uger og måneder og hundredvis af mandetimer i forhandlingslokalerne. Vi tror, der kommer noget godt ud af det her. Med de indførte kontrolmekanismer, som vi også mener er vigtige at få med, er der håb om, at det bliver lidt nemmere at få håndhævet reglerne, og at misbrug straffes, så det kan mærkes.

I Enhedslisten synes vi, at vi er kommet et stort hjul videre i kampen mod social dumping på landevejene, og vi er derfor glade for, at lovforslaget bliver modtaget så godt.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak. Helt overordnet vil vi fra Det Konservative Folkepartis side gerne slå helt fast, at vi er tilhængere af og arbejder for ordnede forhold i vejgodstransportbranchen, herunder ordentlige løn- og arbejdsforhold for chauffører, der kører godskørsel i Danmark. I vores optik er der to hovedelementer i den her politiske aftale fra januar 2020, som lovforslaget skal udmønte: Der skal gælde de samme rammevilkår i forhold til lønomkostninger, når danske og udenlandske transportvirksomheder kører gods på de danske veje, og aftalen skal gennemføres i fuld respekt med foreningsfriheden og gældende kollektiv arbejdsret. Så det bakker vi altså fuldstændig op om.

Det fremsatte lovforslag om ændringer til godskørselsloven og udstationeringsloven giver dog anledning til en vis bekymring fra vores side, og det er i forhold til sikring af den her foreningsfrihed. Der er fortsat behov for klarere formuleringer i lovteksten og bemærkningerne til lovforslaget, så det fremgår tydeligere og også sikres, at vognmænd også fremover kan vælge mellem flere forskellige landsdækkende overenskomster, så man med lovforslaget ikke på nogen måde overhovedet kan tale om monopol til nogen som helst former for virksomheder.

Grunden til, at disse punkter er så ekstremt vigtige, er jo, at der i dette lovforslag er tale om selve grundloven for vejtransport. Det er altså for vores vedkommende vigtigt, at der bliver sikret ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er ikke afgørende, at man følger en bestemt overenskomst, og derfor er det et klart ønske fra vores side, at landsdækkende overenskomster, der ikke afviger væsentligt og entydigt fra 3F's overenskomster, bliver sidestillet med og behandlet på samme måde som deres. Dette fremgår på nuværende tidspunkt i min optik ikke tydeligt nok, hverken i lovforslaget eller i bemærkningerne.

Et af de afgørende punkter i det her er selvfølgelig den her forhåndsgodkendelse, der skal ligge på overenskomsten og ikke på virksomhedsniveau. Det er der, hvor vi ser at vi kan gøre en afgørende forskel. Vi skal jo bare vide, at hvis en virksomhed søger med en overenskomst, skal de i gang med det her arbejde, inden de bliver godkendt, som det ser ud lige nu. Jeg vil bare sige, at uden godskørselstilladelse, ingen kørsel – og dermed ingen omsætning. Og omsætning er jo noget, vi alle sammen godt kan lide.

Et andet punkt, som jeg er faldet over, er jo, at vi bygger den her aftale på, at danske og udenlandske virksomheder skal konkurrere på lige vilkår, men af lovforslaget fremgår det, at omkostningsniveauet skal følge både danske og udenlandske vognmænd. Som lovforslaget er fremsat, gælder det ikke overenskomster, hvor 3F er part. Det kan lyde en lille smule underligt, men alle 3F's overenskomster kan altså danne grundlag for godskørselstilladelser uanset det faktiske niveau, og der findes altså overenskomster inden for 3F, hvor lønnen er lavere end 3F's transportoverenskomster, bl.a. industriens overenskomst og bygge- og anlægsoverenskomster, og der er vist også noget for mejerikørsel osv. Det betyder, at hvis lovforslaget vedtages i den nuværende form, vil der kunne ske en løndumping med en 3F-overenskomst, som har et lavere omkostningsniveau end transportoverenskomsten. Og det bryder jo fuldstændig grundlæggende med selve formålet med det her lovforslag, som bidrager til fine, sunde konkurrencemæssige vilkår.

Jeg anerkender, at vi er kommet rigtig, rigtig langt i de forhandlinger. Jeg synes personligt, at der mangler det sidste, altså netop det her med at få de her overenskomster forhåndsgodkendt. Vi vil følge forhandlingerne om forslaget, men som det ser ud lige nu, kan vi ikke bakke op om det. Mange tak.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Karsten Hønge.

Vi kan selvfølgelig få det afklaret under udvalgsbehandlingen, hr. Niels Flemming Hansen. Men er sagen ikke bare, at hr. Niels Flemming Hansen blander minimallønsoverenskomstområdet sammen med normallønoverenskomstområdet?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke jeg gør, men lad os kigge på det i behandlingen.

Hr. Karsten Hønge.

Men det er jo præcis det, der adskiller transportoverenskomsten, som er en minimallønsoverenskomst, fra byggeriets overenskomst, der er en normallønsoverenskomst. Derfor kan man jo ikke, som hr. Niels Flemming Hansen gør, gå ind og så bare sammenligne overenskomstområder, når de er forskellige, og når de bygger på forskellige principper. Altså, det afspejles i, at det i forhold til en minimallønsoverenskomst forventes, at man arbejder på den; det gør man ikke på de andre, hvor man forhandler ovenpå. Jeg tror bare, at det bunder i, at man blander to typer af overenskomster sammen, og det kan man jo godt have i det samme forbund, fordi man dér dækker forskellige brancher.

Ordføreren.

Mener hr. Karsten Hønge dermed, at man ikke kan komme ind og køre godskørsel på andre overenskomster end dem, der ligger her? Måske vi skulle have et svar fra ministeren senere, i forhold til hvilke overenskomster det er, eller i forhold til hvilken godskørsel der kan køre ind under det her. Det er bare lige for at sikre os, at det i hvert fald ikke sker.

Det er i hvert fald svært for hr. Karsten Hønge at svare; jeg giver ham nemlig ikke ordet. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører, som er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige.

Tusind tak. I januar måned indgik de fleste partier her i Folketinget en aftale for at sikre ordnede forhold på vejtransportområdet. Og i Nye Borgerlige anerkender vi i høj grad, at globaliseringen har konsekvenser. Vi ønsker bestemt ikke at se underbetalte udenlandske chauffører, der kører cabotagekørsel i Danmark under kummerlige forhold. Vi gik med i aftalen, netop fordi vi ønskede at bidrage til at sikre det. Der var bred enighed om i aftalen, at der skulle være ordnede forhold på vejene, at der skulle være lige rammevilkår, og at foreningsfriheden selvfølgelig skulle fastholdes. Det sagde jeg dengang, og det siger jeg også i dag.

Vi står med et helt erhvervs fremtid i vores hænder. Men med den lov, vi behandler i dag, kommer jeg desværre til at tænke på sangen om Larsen: »Det ku' bli' så godt, men nu' det faktisk skidt«.

Først vil jeg sige, at det har været et både hektisk, forhastet og utrolig rodet forløb; et forløb, der startede utrolig dårligt, og som bestemt ikke blev bedre, i takt med at vi har arbejdet med lovforslaget. Lovforslaget lever simpelt hen ikke op til den aftale, der blev indgået; den aftale, der netop pointerer to specifikke ting: 1) der skal gælde de samme rammevilkår i forhold til lønomkostninger, når danske og udenlandske transportvirksomheder kører gods på danske veje; 2) aftalen skal gennemføres i fuld respekt for foreningsfriheden og gældende kollektiv arbejdsret. Og jeg er altså bekymret for begge dele, men det er især det sidste punkt, jeg er rigtig bekymret for i dette lovforslag, og som gør, at Nye Borgerlige ikke kan støtte lovforslaget, som det ligger her. Og det er der flere årsager til.

Der er behov for en helt klar definering i lovforslaget, i forhold til at vognmænd også fremadrettet kan vælge mellem flere overenskomster. Der skal simpelt hen være en forhåndsgodkendelse af alle de kollektive overenskomster, f.eks. KA – Kristelig Arbejdsgiverforening – ITD og Det Faglige Hus. Og disse skal selvfølgelig fra start af fremgå af en positivliste på Færdselsstyrelsens hjemmeside – fra start af og ikke efter en længere sagsbehandling hos både styrelse og overenskomstnævn, efter lovforslaget er blevet vedtaget.

Det vil nemlig kun give usikkerhed hos vognmændene og helt sikkert bidrage til, at nogle af ren usikkerhed blot vælger en 3F-overenskomst. De andre kollektive overenskomster skal selvfølgelig ligestilles med 3F, og det er de ikke blevet med det her lovforslag.

Det andet punkt er, at man laver et lovforslag, hvor man faktisk laver et særskilt punkt, der giver mulighed for, at 3F-overenskomster altid vil kunne lønne dårligere end andre kollektive overenskomster. Det giver absolut ingen mening, og det bekræfter egentlig bare førstehåndsindtrykket af, at ministeren blot ønsker at give 3F et reelt monopol ad bagvejen.

Vi har stillet en masse spørgsmål i behandlingen, op til lovforslaget blev fremsat. Vi har kort sagt fået svar i øst og i vest. Svarene i høringsnotatet var anderledes end dem fra ministeriet og formuleringerne i aftalen er anderledes end dem i bemærkningerne til loven. Det virker enten utrolig sjusket eller udspekuleret. Vi gik ind til den her aftale med en klar formodning om, at vi ville kunne sikre ordnede forhold på området og sikre foreningsfriheden. Det er det, der står i aftalen. Det vælger ministeren desværre at negligere, og det er rigtig, rigtig ærgerligt.

Det her lovforslag løser ikke problemerne, tværtimod. Det giver særskilte rettigheder til 3F; en fagforening og et forbund, som vi allerede nu kan se benytter sig af deciderede bøllemetoder. Vi ønsker ikke at give 3F monopol, og derfor kan Nye Borgerlige selvfølgelig ikke støtte det her lovforslag, som det ligger nu – »Det ku' bli' så godt, men nu' det faktisk skidt«. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort kommentar fra hr. Bent Bøgsted.

Jeg skal bare lige høre ordføreren: Når nu Krifa og KA og Det Faglige Hus siger, at deres overenskomster fuldt ud lever op til de overenskomster, som 3F har, hvorfor skulle det så gøre, at vognmændene ville blive nervøse for at indgå en aftale med f.eks. Krifa, når deres overenskomst er fuldt på niveau med 3F-overenskomsterne ud fra de parametre, der skal være med til at beregne overenskomstniveauet? Jeg kan ikke se, at det skulle få vognmændene til at blive skræmt væk og til at sige, at de ikke vil indgå aftale med dem, fordi de ikke er godkendt. De bliver jo godkendt til at leve op til det, når de søger om at få en godskørsel. Men hvorfor skulle det skræmme vognmændene væk, når de kan se, at den overenskomst, de så vil indgå med Krifa, er fuldt ud på niveau med de andre?

Ordføreren.

Tusind tak til ordføreren for at stille det her spørgsmål, for så kan jeg netop præcisere, at det jo i dag er sådan, at de her overenskomster også står inde på Færdselsstyrelsens hjemmeside. Det er jo præcis det, vi har bedt om. Man må forhåndsgodkende de her andre kollektive overenskomster, fordi de lever fuldt op til det her, så derfor skal de selvfølgelig stå inde på Færdselsstyrelsens hjemmeside, men de skal ikke gøre det efter en lang sagsbehandlingstid og efter, at det også skal igennem et overenskomstnævn, hvor 3F i øvrigt også er overrepræsenteret. Det her skal ske fra start af, så man kigger på de vilkår, der er i de overenskomster, og så skal det skrives ind på hjemmesiden med det samme. Det var sådan set det, vi bad om, og jeg kan heller ikke forstå, hvorfor man ikke har gjort det fra start af, for det ville fjerne rigtig meget usikkerhed i branchen.

Så får hr. Bent Bøgsted et spørgsmål mere.

Jeg forstår godt det, som der bliver sagt, for Dansk Folkeparti havde jo ønsket, at det skulle være skrevet ind fra starten, men det blev så også præciseret, at med ganske få godskørselstilladelser havde man et niveau, hvor man kunne anerkende, at det kom til at stå på hjemmesiden. Det er det, der er kommet her.

Men jeg er lidt usikker på, om Nye Borgerlige egentlig synes, det er en god ting, at man stadig væk skal have mulighed for at køre uden overenskomst til en lavere løn, og om det er det, Nye Borgerlige ønsker.

Ordføreren.

Nej, og det synes jeg sådan set også jeg har præciseret meget, meget tydeligt i starten. Vi havde alle muligheder for at lave et rigtig, rigtig godt tiltag for netop at komme det her problem til livs. Det er bare ikke det, der sker med det her lovforslag. Samtidig åbner man jo så op for konkret i § 6, stk. 3, punkt 2, at alle andre overenskomster, der bare er forhandlet af de mest repræsentative, hvilket vil sige 3F, sådan set kan få den her godskørselstilladelse. Det vil altså sige, at 3F i princippet kan forhandle dårligere overenskomster end det overordnede niveau, som der er. Så nej, vi vil netop sikre ordnede forhold, og det er derfor, vi ikke kan bakke op om det her lovforslag.

Så er det hr. Karsten Hønge fra SF, der betyder Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg troede næsten, det var løgn. Her får vi altså udstillet et fagforbund, 3F, som bøllerne i samme sammenhæng, som vi behandler et lovforslag, hvor vi netop bliver præsenteret for det ene eksempel efter det andet på, at arbejdsgiverne benhårdt udnytter underkuede, underbetalte arbejdere fra Ukraine, Kasakhstan, Usbekistan og Filippinerne – og alligevel vælger Nye Borgerlige at sige, at det er 3F, der er bøllerne, altså mens vi overalt kan læse, hvordan folk bliver tvunget til at arbejde under nærmest slavelignende forhold. Der fik vi i hvert fald lige proportionerne på plads fra Nye Borgerlige.

Nå, jeg har nu et anderledes afdæmpet spørgsmål til fru Mette Thiesen. Hvad angår det her med, at man med det samme skal have overenskomsterne skrevet ind på en positivliste, er der slet ikke nogen betingelser for, hvad der skal til? Hvad indgår der i fru Mette Thiesens benævnelse af en kollektiv overenskomst? Hvad skal der til for, at man har en overenskomst?

Ordføreren.

Det undrer mig utrolig meget, at ordføreren kan spørge om det. Der findes jo utrolig mange rigtig, rigtig gode kollektive overenskomster i Danmark. Der er nævnt nogle specifikke her: ITD, KA, Krifa. Altså, der er masser af rigtig gode eksempler på alternative overenskomster, som selvfølgelig skal sikres fuldstændig.

Altså, det her handler om at sikre ordnede forhold for de her chauffører, men det handler altså også om at sikre foreningsfriheden, og det handler så sandelig også om at sikre, at vi har lige og fri konkurrence på det her område. Og det var det, jeg startede med at sige. Det her med, at vi står med et helt erhvervs fremtid i vores hænder og man så laver et sjusket lovforslag, hvor der ikke bliver svaret på ret konkrete ting, synes jeg simpelt hen heller ikke er i orden. Men det er slet ikke i orden, at man går ind og forsøger at give monopol til 3F, og det var egentlig også det, jeg svarede før.

Spørgeren.

Ja, ja, bragesnakken fortsatte, men svar kom der ikke noget af. Jeg vil gerne spørge igen: Hvis det bare er, at der skal være en overenskomst, kan fru Mette Thiesen så benytte næste gang, fru Mette Thiesen får ordet, til at forklare, hvad der skal til for at komme på den her positivliste?

Jeg kan høre, at begrebet kollektiv overenskomst bliver brugt. Det med det kollektive betyder, at der i hvert fald skal være mere end en; det må vi være enige om. Betyder det f.eks., at hvis der er en vognmand i Nordjylland, der laver en overenskomst med to chauffører – så er det strengt taget en kollektiv overenskomst – så er det nok til, at den kommer på listen, eller hvor meget skal der til, før man har en kollektiv overenskomst? Jeg mener, når det nu var så vigtigt, at det ikke måtte komme forbi et overenskomstnævn, der faktisk kan vurdere, hvorvidt det er det eller ej, så må jeg lægge til grund, at det altså er nok, at en vognmand laver en overenskomst med to chauffører. Så ved vi godt, hvor vi ender henne, nemlig helt nede på bunden af arbejdsmarkedet.

Ordføreren.

Jamen tak for at få lov at præcisere det. Ordførerens spørgsmål tyder meget tydeligt på, at ordføreren faktisk ikke har læst lovforslaget, for det, vi faktisk fik presset ind efter benhårdt arbejde undervejs fra både Det Konservative Folkepartis og Nye Borgerliges side, var faktisk, at det her skulle være landsdækkende kollektive overenskomster. Så ti personer kan ikke bare blive enige om at lave en skrivebordsoverenskomst. Det står faktisk konkret i lovforslaget og i de bemærkninger, der er til det, så det kunne man eventuelt lige læse op på.

Tak til fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Der er ikke flere spørgsmål, og den næste ordfører er Liberal Alliances flittige debattør i salen, nemlig hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Tak for ordet og de anerkendende ord. Lovforslaget nr. L 185 når ikke ind til kernen af Kurt Beier-sagen, sådan som hr. Bjørn Brandenborg tidligere sagde. For kernen i den sag var, at de filippinske chauffører var ansat efter gældende regler i et andet EU-land under udstationeringsdirektivet, altså udstationeret til Danmark. Og det løser det her lovforslag ikke. Der bliver ikke ændret ved det overhovedet. Så lige præcis i forhold til Kurt Beier-sagen, er det her forslag altså ren symbolpolitik, der ikke ændrer ved noget. Den sag kunne godt forekomme igen, sådan set.

Det, lovforslaget gør, er jo noget helt andet. Det gør for det første det, at det underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel, og i praksis nationaliserer det jo løndannelsen på transportområdet med udgangspunkt i 3F’s overenskomst, og det er vi selvfølgelig ikke tilhængere af.

For det andet underminerer det princippet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er jo allerede sådan, at i en lang række EU-lande kræves der en omfattende dokumentation for løn- og ansættelsesforhold, når man er chauffør på en lastbil. Nu melder Danmark sig i rækken af lande, der bureaukratiserer og nationaliserer reglerne yderligere. Og selv om det ikke er sket endnu, er den dag jo ikke fjern, hvor man vil komme til at se lastbiler, der kører rundt på vejene med sådan en lille anhænger med dokumenter, hvis de bare skal bevæge sig rundt i Europa. Det går den gale vej alle steder i Europa med den frie bevægelighed, og der stilles større og større krav om dokumentation og bureaukrati.

Vi går hverken ind for en nationalisering af løndannelsen eller underminering af den danske model eller underminering af den frie bevægelighed. Derfor har vi aldrig nogen sinde været med i den her aftale. Vi er glade for, at der er flere, der også kan se, hvor dårligt det faktisk er, og det synes jeg er rigtig opmuntrende. Det sender jo et lidt tydeligere signal om, hvor symbolpolitisk og hvor ringe den her lov faktisk er.

Tak for ordet.

Selv tak. Det medførte ingen korte bemærkninger. Og så er det mig en glæde at kunne byde velkommen til beskæftigelsesministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for debatten indtil videre og for de bemærkninger, der er faldet. Jeg vil også gerne starte med at takke partierne for den store fleksibilitet og forhandlingsvilje, som danner grundlaget for, at vi har kunnet fremsætte lovforslaget i dag.

Lovforslaget markerer en milepæl i arbejdet med at forhindre uanstændige løn- og arbejdsvilkår i vejtransporten. Det er en vigtig prioritet for regeringen at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår i transportbranchen for chauffører, der kører på danske veje. Det gælder, uanset om chaufføren er ansat i en dansk eller udenlandsk transportvirksomhed, og lige så centralt er det, at danske vognmænd har fair og sunde rammevilkår. Jeg har sagt det mange gange før, men vil gerne gentage det her i dag: Løndumping hører ikke hjemme på danske arbejdspladser eller danske landeveje. Det skal have konsekvens, hvis vognmænd ikke overholder reglerne og undergraver konkurrenterne med uacceptable lønninger. Det skal vi sætte effektivt ind over for til gavn for chaufførerne og alle de vognmænd, der overholder reglerne.

Helt overordnet fastlægger vi med lovforslaget et omkostningsniveau for, hvordan danske og udenlandske vognmænd skal aflønne deres chauffører ved bus- eller godskørsel i Danmark. Dermed skærper vi kravene til aflønning af chauffører for både danske og udenlandske vognmænd, så der bliver ens vilkår for alle, når de kører på de danske landeveje. Jeg vil gerne understrege, at der er tale om en isoleret løsning på vejtransportområdet, hvor der er særlige udfordringer, som nødvendiggør lovgivning med krav om at følge et vist niveau for omkostninger til aflønning, alt sammen for at sikre fair konkurrence i forhold til national kørsel i Danmark.

I forhold til danske transportvirksomheder skærper vi kravene til, hvilket omkostningsniveau som fremover skal følges for at kunne få en tilladelse. En transportvirksomhed skal fremover være omfattet af eller følge et omkostningsniveau, som ikke afviger væsentligt og entydigt fra det samlede omkostningsniveau i de kollektive overenskomster indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på området, og som gælder på hele det danske område.

Desuden kan virksomheden også leve op til omkostningskravet, hvis virksomheden er omfattet af en landsdækkende chaufføroverenskomst, hvor omkostningsniveauet er på niveau med de retningsgivende overenskomster. Omkostningsniveauet i de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters overenskomster er valgt for at sikre, at vi får vilkår i branchen på et passende niveau og for at tydeliggøre den norm eller standard for de løn- og arbejdsvilkår, som de facto er retningsgivende for branchen qua den faglige organisation, som repræsenterer flest lønmodtagere på det faglige område. Det er Færdselsstyrelsen, som også fremover kommer til at administrere området. Det vil også være Færdselsstyrelsen, som skal foretage de konkrete, skønsmæssige vurderinger af omkostningsniveauet i de overenskomster, som ønskes lagt til grund for en godskørselstilladelse.

Jeg vil gerne understrege, at alle danske tilladelsesindehavere vil blive underlagt ensartet efterfølgende kontrol uanset deres overenskomstmæssige forhold. Parallelt indfører vi helt nye krav til udenlandske transportvirksomheder, dem alle sammen, som kører cabotagekørsel eller kombineret transport i Danmark, og som dermed er i direkte konkurrence med danske virksomheder.

For det første skal de udenlandske virksomheder fremover betale deres chauffører en omregnet timesats, som vil blive fastlagt på baggrund af omkostningsniveauet efter de mest repræsentative overenskomster. For det andet skal de udenlandske transportvirksomheder fremover anmelde og registrere en række oplysninger om deres kørsel i Danmark, så det bliver muligt for myndighederne at kontrollere og håndhæve kravet om aflønning. Til brug for kontrollen bliver der etableret en særskilt anmeldelsesordning på transportområdet, som netop vil kunne tilpasses de særlige behov og karakteristika, som gør sig gældende i erhvervet og myndighedernes kontrol.

I forhold til de udenlandske transportvirksomheder er der tale om en ny kontrolopgave vedrørende aflønning, som skal varetages af politiet samt Færdselsstyrelsen. Det er helt centralt, at vi sikrer en ordentlig implementering af de foreslåede ændringer, og at danske virksomheder får mulighed for at indrette sig efter de nye krav. Derfor lægger vi op til, at virksomheder med eksisterende tilladelser får en overgangsperiode på 6 måneder fra lovgivningen er fuldt ud gennemført, og til at virksomhederne skal leve op til det nye omkostningsniveau. Der vil samtidig være mulighed for dispensation til virksomheder, hvor ændringerne vil være særlig byrdefulde. Endelig vil ordningen skulle evalueres, 2 år efter at ændringerne er fuldt ud gennemført.

Jeg vil endnu en gang takke for drøftelsen og ser frem til de videre diskussioner og en god og grundig behandling af lovforslaget i udvalget. Tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte kommentarer. Den første er fra hr. Niels Flemming Hansen fra Konservative Folkeparti.

Mange tak, hr. minister, for den redegørelse, og mange tak for de forhandlinger, vi har været igennem. Det har været en god og en fin dialog, vi har haft igennem det her. Kunne ministeren ikke over for mig forsøge at redegøre for, hvordan vi kan løse det her problem? Hvordan kan vi skabe en administrativ hjemmel, således at alternative landsdækkende overenskomster kan blive forhåndsgodkendt? Det er jo det, vi går og diskuterer her. Det er en meget, meget lille del, som ministeren skal give sig på. Det kunne jeg rigtig, rigtig godt tænke mig at høre om. Hvad er det, der skal til, for at vi kan løse det her problem?

Ministeren.

Jamen først og fremmest vil jeg starte med at takke ordføreren og Det Konservative Folkeparti for også hele vejen igennem at have været konstruktive. Jeg håber også, at ordføreren har den oplevelse, at jeg som minister og også regeringen har lyttet til de ønsker, der har været. Og jeg mener faktisk oprigtigt, at vi har løst det problem, som ordføreren skitserer, nemlig ved at indsætte det her nye punkt 3, stk. 2, i § 6, hvori man netop giver muligheden for forhåndsgodkendelse. Altså, selvfølgelig er det jo sådan – også som jeg kunne fornemme på debatten før – at der er nødt til at være en eller anden form for prøvelse af, om andre landsdækkende overenskomster lever op til det omkostningsniveau. Men så snart det er prøvet og gjort, så vil de kunne få den forhåndsgodkendelse, som gør, at alle de virksomheder, der er omfattet af den landsdækkende overenskomst, vil kunne få en godskørselstilladelse. Det er jo i virkeligheden den indrømmelse, om man vil, eller i hvert fald imødekommelse fra regeringens side, som vi ikke bare har givet ordførerens parti, men også en række andre partier, som jeg synes på rimelig vis har fremsat det her ønske. Derfor er det også med i lovforslaget.

Spørgeren.

Tak for det svar. Jeg forstår stadig bare ikke – men det kan være mig, som er lettere ubegavet – hvorfor der skal være en forskel på en 3F-overenskomst, som er forhåndsgodkendt, og så f.eks. en Krifa-overenskomst. Det burde man kunne lave på forhånd, således at man ikke stiller de alternative eller de andre overenskomster i en nødsituation, kan man sige, i hvert fald i en situation, hvor der er en eller anden form for uligevægt i forhold til de to overenskomster.

Ministeren.

Jeg tror ikke, og jeg ser heller ikke, at der vil være den uligevægt. Altså, hele lovforslaget er bygget op omkring, at vi lader de mest repræsentative overenskomster sætte retningen for, hvad omkostningsniveauet skal være. Det gør vi jo mest af alt for at kunne fastsætte et omkostningsniveau over for udenlandske chauffører. Det skal så også gælde jævnfør EU-retten, i principper osv. for nationale virksomheder. Når vi så har fastsat det omkostningsniveau ud fra de mest repræsentative, hvilket jo i øvrigt er et velkendt greb, vi har brugt mange gange før – vi gør det i udstationeringsloven, vi har gjort det i vikarloven, vi gør det i cirkulæret for arbejdsklausuler – så er det derfra, man siger, at så skal der jo være en eller anden form for prøvelse af, hvilke andre landsdækkende kollektive overenskomster der lever op til det niveau. Og så kan det blive fundet, at de lever op til det niveau. Jeg håber inderligt, at langt de fleste vil gøre det, for jeg har jo grundlæggende det ønske, at de chauffører, der knokler og lægger mange timer i lastvognene, skal have de bedst tænkelige løn- og arbejdsvilkår, som er aftalt. I det omfang andre landsdækkende kollektive overenskomster lever op til det niveau, vil de være forhåndsgodkendt.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det leder mig sådan set hen til mit spørgsmål, for nu blev der tidligere nævnt det her med industriens overenskomst, og industriens overenskomst, som jo altså også er forhandlet af 3F, ligger noget lavere end det samlede omkostningsniveau på ca. 120 kr. i timen. Det er en mindstelønsoverenskomst, men det er f.eks. ITD's og KA's sådan set også.

Men med det her lovforslag kræver man af f.eks. ITD og KA, at de skal leve op til normallønnen i 3F's chaufføroverenskomst, men lovforslaget siger samtidig, at 3F's mindstelønsoverenskomster åbenbart ikke skal leve op til det samme niveau som overenskomsterne fra ITD og KA. Hvordan hænger det sammen med det her med, at man ønsker at ligestille?

Ministeren.

For det første er der jo en forskel på de forskellige overenskomsttyper, som hr. Karsten Hønge også refererede til før. Men grundlæggende er bestemmelsen, som det er, vi snakker om her, altså § 6, stk. 3, nr. 2, møntet på de overenskomster, der ikke er egentlige chaufføroverenskomster på transportområdet, men som ikke desto mindre indeholder bestemmelser om løn for udført chaufførarbejde, og der er det jo så muligt efter § 6, stk. 3, nr. 2, at aflønne chaufførydelsen lidt dårligere end overenskomsterne på transportområdet.

Jeg vil dog minde om, at løn- og arbejdsvilkår for chaufførarbejde i de her overenskomster skal ses i sammenhæng med overenskomstens øvrige bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, og derfor giver det ikke nødvendigvis mening at foretage en simpel sammenligning af løn for chaufførarbejde på tværs af de her overenskomster.

Spørgeren.

Det synes jeg egentlig ikke rigtig var så meget svar. For det er jo ikke fair, at der er en del af lovgivningen, hvor man lige tager ud og siger, at okay, du kan faktisk også få en godskørselstilladelse, hvis du bare får det forhandlet hjem af de rigtige, altså hvis overenskomsten bare er forhandlet af de rigtige. Det giver jo ikke nogen mening. Det var jo ikke det, der var intentionen med aftalen, men det var jo netop at sikre foreningsfriheden og sikre, at der var fri konkurrence, også med hensyn til, at man kunne have forskellige overenskomster. Det var så den ene ting.

Den anden ting, jeg vil sige, er jo, at vi allerede har en positivliste i en anden lovgivning, nemlig i taxaloven, og det kunne man jo sagtens have gjort på samme måde her. Det er der ikke noget til hinder for. For der skal selvfølgelig ligge en forhåndsgodkendelse af de her alternative overenskomster, og så kan man jo, inden lovforslaget endeligt skal implementeres, gå ind og kigge på dem og se, om der er de ting, der skal være. Og det er der. Men hvorfor er det, man så stædigt holder fast i, at de ikke må komme på en positivliste inden da og på den måde sikre dem, som har overenskomster der, og som gerne vil have en ny godskørselstilladelse?

Ministeren.

Jeg har ikke noget behov for at holde stædigt fast i noget, og som jeg også sagde til den konservative ordfører, hr. Niels Flemming Matthiesen, så mener jeg jo rent faktisk, at ordførerens ønske er blevet imødekommet. Altså, vi har indsat et helt nyt punkt i § 6, som siger, at det vil være muligt at forhåndsgodkende landsdækkende kollektive overenskomster, i øvrigt et punkt, som ikke på forhånd var i lovforslaget – den indrømmelse er givet – og i øvrigt et punkt, som slet ikke var en del af den aftale, som blev indgået af arbejdsmarkedets parter, som banede vej for det her lovforslag. Så det synes jeg jo egentlig også at ordføreren og de øvrige partier skal tage med sig som en betydelig indrømmelse i forhold til det her.

Det andet, jeg vil sige, er, at Færdselsstyrelsen jo allerede på forhånd og lige så snart loven er trådt i kraft, vil have forberedt sig på, hvad det er for nogle overenskomster, der når det bestemte omkostningsniveau, og hvad det er for nogle overenskomster, der ikke gør. Lige så snart der er landsdækkende kollektive overenskomster og begge parter med hinanden i hånden kommer til Færdselsstyrelsen og siger, at de gerne vil have en forhåndsgodkendelse, så vil det blive prøvet så hurtigt som muligt, og lever de op til omkostningsniveauet, er de forhåndsgodkendt, og det dækker så alle de virksomheder, som er omfattet deraf.

Og ordføreren fra Konservative hedder hr. Niels Flemming Hansen, og han har prøvet at trykke sig ind nu her, men jeg går ud fra, at det er en fejl og ikke et forsøg på at snyde formanden. Men man kan ikke få ordet to gange. Jeg ved ikke, om det var en teknisk fejl. Der var også andre, der var på, men som har trukket sig, så der er ikke flere spørgsmål til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.