Mange tak, hr. formand. Så står vi her igen, og vi skal diskutere godskørselsloven, en lov, som vi har brugt og kommer til at bruge rigtig meget tid på fremadrettet. Grunden til, at vi bruger tid på den, er jo, at godskørselsloven er selve grundloven inden for vejtransport, og derfor er den så ekstremt vigtig.
Lad mig starte med at understrege, at vi i Det Konservative Folkeparti i høj grad anerkender behovet for et politisk indgreb, der kan sikre ordentlige løn- og arbejdsforhold for chauffører, der kører godstransport i Danmark. Dette gælder både danske og udenlandske chauffører. Der er behov for et værn mod social dumping, og samtidig mener vi, at det er afgørende at bevare aftalefriheden på det danske arbejdsmarked. Vi har som land, som nation og som folk i de sidste mange, mange år stået sammen om den enkelte persons frihed og den enkelte virksomheds frihed til at foretage deres valg, uden at staten skal blande sig. Derfor havde vi en stor glæde ved at gå med i det politiske forlig, der ligger til grund for dette lovforslag, altså netop fordi aftalen respekterede begge hensyn. Vi tog ansvar og sikrede et anstændigt mindsteniveau for løn- og ansættelsesvilkår for chauffører, der kører godstransport, men samtidig gav aftalen mulighed for, at flere kollektive overenskomster kan anvendes, når blot de lever op til et vist niveau. Så langt, så godt. Derfra gik det til at blive en meget uskøn og rodet affære, som affærer jo som regel er det.
Desværre har det nemlig vist sig, at lovforslaget på en række afgørende punkter ikke lever op til det, der blev aftalt i januar af en endog meget bred kreds af partier. Det er især respekten for aftalefriheden, der er skredet, og når dette element falder bort, er grundlaget for Det Konservative Folkepartis medvirken også væk. Det ærgrer mig, at det er gået sådan, for vi vil jo rigtig, rigtig gerne tage ansvar på lige nøjagtig det her område. Derfor har vi i udvalgsarbejdet også forsøgt at genoprette balancen i lovforslaget. Jeg har personligt haft mange snakke med beskæftigelsesministeren vedrørende dette, og nu er det meningen, at jeg vil stå her og kigge ned og nikke anerkendende til beskæftigelsesministeren og sige tak. Vi har sågar, ja, man kan vel næsten sige sympati og forståelse for hinandens holdninger, men derfra er der så ikke sket så meget siden. Vi har tilstræbt, at lovforslaget reelt skulle respektere, at aftalen om løn og arbejdsvilkår og ansættelsesvilkår faktisk godt kan skrues sammen på andre måder end lige nøjagtig den, som er formuleret af 3F, og det var jo det, der var essensen i hensynet til aftalefriheden. Den var sikret i den politiske aftale, men er røget ud undervejs, og det har vi undret os over, for vi plejer at respektere de aftaler, vi indgår med hinanden. Forhandlingerne er desværre nu endt i en blindgyde. Selv om vores ønske i denne sag var helt simpelt, har der ikke været reel vilje fra regeringen til at sikre aftalefriheden, dette til trods for, at vi har en klar aftale om, at foreningsfriheden skal respekteres i lovforslaget, vel at mærke en aftale, som vi indgik for kun 4 måneder siden. Vi har stillet spørgsmål, og vi har lagt konkrete forslag på bordet. Ministeren har desværre ikke været til at rokke, og derfor stiller vi nu et ændringsforslag her ved andenbehandlingen, som skal sikre at rette op på den skævvridning, som loven er endt i, en skævvridning, som betyder, at kun 3F's overenskomster vil være gyldige, når loven træder i kraft. Udfordringen er jo sådan set, at selv om lovforslaget giver mulighed for, at alternative overenskomster kan godkendes som grundlag for godskørsel i Danmark, så kan de ikke opnå en forhåndsgodkendelse i ministeriet. Det vil regeringen ikke være med til eller rettere: Man undskylder sig med alverdens bortforklaringer om, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Ja, man får nærmest indtryk af, at vi er oppe mod et absurd og uigennemskueligt bureaukratisk system, som gør det helt umuligt at vurdere et par enkelte overenskomster, inden loven træder i kraft.
Når vi er ved lige nøjagtig godskørselsloven, der jo som sagt er grundloven for chauffører og vognmænd, så ved vi også, at ingen godskørselstilladelse er lig med ingen omsætning, og derfor stiller vi jo de stakkels firmaer, som kæmper rigtig, rigtig hårdt hver eneste dag for at tjene penge, i en meget ugunstig situation, da de jo ikke har en forhåndsgodkendt overenskomst og dermed kommer til at sige nej til omsætning. Vi har sågar været der, hvor vi har foreslået ministeren, om man bare på Færdselsstyrelsens hjemmeside kunne offentliggøre, at de alternative overenskomster var under behandling, fordi de havde ansøgt. Ikke engang det kunne man strække sig til. Så her er der altså tale om et decideret, de facto, monopol til 3F, og det er jo sådan, at det kan vi simpelt hen ikke være med til.
Nu er det jo sådan, at vi her i Folketinget kan beslutte, hvordan loven skal indrettes, og hvis regeringen mangler en lovhjemmel til at kunne forhåndsgodkende alternative overenskomster, må vi jo udstyre den med en sådan hjemmel. Derfor har jeg stillet ændringsforslaget til L 185, et forslag, som klart stadfæster muligheden for at vurdere og godkende alternative overenskomster, inden loven træder i kraft. Dermed vil virksomheder, der anvender alternative overenskomster, også være klar, når de nye regler træder i kraft. Det skylder vi de mange ansvarlige danske vognmænd og deres chauffører. Jeg synes ikke, at det er alverden, vi beder om i denne sag, for de såkaldte alternative overenskomster skal jo stadig leve op til det minimumskrav, som 3F-overenskomsten udstikker. I lovforslaget står der, at de ikke må afvige entydigt eller væsentligt.
Med ændringsforslaget sikrer vi aftalefriheden; vi sikrer, at vi ikke ender i en situation, hvor 3F får monopol, selv om deres overenskomster er retningsgivende, og vi sikrer samtidig, at vi ikke medvirker til forskelsbehandling af danske virksomheder. Hvis Folketinget kan tiltræde ændringsforslaget fra Det Konservative Folkeparti, stemmer vi også gerne for lovforslaget, så vi får et lovforslag, der sikrer lige behandling og sunde konkurrencevilkår som et værn mod kørsel på danske landeveje udført af chauffører, der underbetales massivt. Mange tak.