Tak for det. Det var lige før, jeg tænkte, at man måske ikke skulle tage ordet, for det er en ren fornøjelse at opleve borgerligheden i den grad skændes indbyrdes om, hvad de stemmer for, og hvad de ikke stemmer for. Men jeg synes alligevel, at jeg på Enhedslistens vegne vil understrege, at hr. Bent Bøgsted jo har ret i de argumenter, han fremfører her fra talerstolen. Det her lovforslag handler om at bekæmpe social dumping, og jeg har tidligere gjort opmærksom på, at det i vores øjne er det største skridt, der overhovedet er taget i kampen mod social dumping på landevejen.
Stor ros til de partier, der bakker det op. For at kunne gøre det, for at kunne gennemføre det her lovforslag har det så af mange forskellige årsager, først og fremmest af hensyn til EU og deres ligebehandlingsregler osv. osv., været nødvendigt at fremfinde de retningsgivende overenskomster på området, og hvis ikke overenskomster på landevejstransportens område, som dækker mellem 85 og 90 pct. af alle overenskomster på området, skulle være retningsgivende, ved jeg ikke rigtig, hvilke overenskomster der så skulle være retningsgivende. Og det, der har været formålet for dem, som i dag ikke stemmer for det her lovforslag, har jo ligesom været at blåstemple en hel række meget, meget små overenskomster – vi kalder dem gule overenskomster – og give dem samme status som de overenskomster, som altså fylder 85-90 pct. Og de er indgået af 3F på den ene side og de store arbejdsgiverorganisationer på vognmandstransportområdet på den anden side, altså DI Transport, ATL, DTL.
Jeg vil da gerne minde de borgerlige partier, som nu stemmer imod, om, at på den anden side af de her overenskomster, som altså fylder 85-90 pct., sidder nogle arbejdsgiverorganisationer, nogle af de allerstørste arbejdsgiverorganisationer i det her land og på det her område, og jeg har ikke hørt kritik fra de borgerlige partier, der nu ikke stemmer for lovforslaget, råbe monopol efter de her organisationer. Nej, det er 3F, man ikke vil give monopol, og det er rigtigt, at det i bund og grund er formålet. 3F får ikke monopol med det her lovforslag, de får ikke monopol, men de sidder altså på de der 85-90 pct. af overenskomsterne, som dermed selvfølgelig bliver retningsgivende. Om man så kom med en overenskomst, der var bedre end 3F's, blev den heller ikke retningsgivende, men den ville jo umiddelbart kunne godkendes.
Det er selvfølgelig et værn imod at kunne komme med noget, der er ringere, og det har der jo været en bestræbelse på, ikke mindst fra Kristelig Fagforening osv. osv., som har nogle overenskomster, som ikke efter min bedste overbevisning i alle leder og kanter lever op til det niveau, som 3F's overenskomster gør. Men det kommer vi jo til at se. Så der er ikke nogen som helst form for hverken monopoldannelse eller andet, men der er altså et fagforbund her i landet, som gør et kæmpe godt stykke fagligt arbejde, og derfor har været i stand til, som jeg siger, at tegne overenskomster på 85-90 pct. af området. Jeg tror, det er det, der er problemet for de borgerlige partier, der ikke stemmer for.
Jeg må sige, at jeg er dybt forundret over, at Det Konservative Folkeparti kan finde på at stemme imod det her lovforslag og i den grad har vendt sig imod det, som jo i bund og grund er forholdene på arbejdsmarkedet, nemlig at der er nogle fagforeninger, og der er nogle arbejdsgiverorganisationer, som indgår overenskomster. Jeg ved ikke, om der er sket noget nyt hos Det Konservative Folkeparti i den her forbindelse, siden man ikke længere vil anerkende, at det jo altså er forholdene på landtransportområdet, for der ser det altså sådan ud, at 85-90 pct. af overenskomsterne er dækket af de store arbejdsgiverorganisationer og af 3F, så det må man jo nødvendigvis indrette sig efter.
Men jeg kan forstå, at det princip hylder man ikke længere fra Det Konservative Folkepartis side, tværtimod, for man mener åbenbart, at man nu skal ind og bestemme, hvordan tingene skal se ud. Der er ikke rørt ved foreningsfriheden, for folk må jo lave alle de fagforeninger, de vil, og der er nogle, der har benyttet sig af lejligheden gennem årene. Men når vi skal finde en retningsgivende overenskomst, må vi altså også finde dem, som dominerer, og det er det, man gør med det her lovforslag.