L 164 Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse.

(Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer).

Af: Miljøminister Lea Wermelin (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 75

Ministeren siger, at de berørte landmænd nu får to år til at tilpasse sig. Hvordan forestiller ministeren sig, at dette skal ske for de landmænd, der laver stude og slagtekvier? Til dette formål bruges i høj grad kalve, født af malkekøer i malkekvægsbesætninger, som er insemineret med sæd fra kødkvægstyre efter aftale mellem den senere opdrætter og ejeren af malkekvægsbesætningen. En ko er drægtig i 9 måneder og nogle dage, hvorefter kalven fødes. Stude og kvier sendes til slagtning ved en alder på mellem 24 og 30 måneder. Det betyder, at de dyr, der skal gå på arealerne efter den 1. juli 2022, allerede er født eller fødes i disse måneder (altså her i april – juni 2020), og at køerne altså er bedækket i sommeren og efteråret 2019. - Ministeren bedes oplyse, hvorledes dette forhold er foreneligt med loven, og hvordan en landmand skal forholde sig i dette tilfælde, når alle (herunder aftagerne af kødet) er enige om, at når gødskningen stopper, må afgræsningen nødvendigvis også stoppe, og at der derfor ikke kan sættes nye småkalve ind i besætningerne fra nu af. - Er ministeren således enig i, at loven nødvendigvis må betyde, at de berørte landmænd omgående må opsige aftalerne med deres leverandører af småkalve, idet kalve, som de får leveret efter lovens vedtagelse, ikke indenfor det anførte tidsrum kan nå at blive færdigfedet til slagteriet? - Er ministeren således også enig i, at producenter af stude og slagtekvier omgående (og reelt med tilbagevirkende kraft) skal ophæve deres aftaler med deres leverandører (altså malkekvægsbesætningerne) af de aftalte småkalve? - Hvordan forestiller ministeren sig, at en sådan aftale kan ophæves med tilbagevirkende kraft? Kan ministeren oplyse, at der vil kunne være tale om force majeure? Eller kan ministeren tillade, at driften af disse arealer fortsætter uændret, indtil de kalve, der allerede er bestilt, og som ligger i køerne som fostre nu, er færdigfedet? - Har ministeren en plan for, hvad der nu skal ske med de kalve, der efterfølgende ikke længere aftages af landmændene med kulturengene, eller forventer ministeren, at markedet selv regulerer dette, og at kalvene derfor sendes til Holland til videreopfedning til sødmælkskalve der?
Dato: 15-05-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: naturbeskyttelse og kystsikring

Endeligt svar

Dokumentdato: 19-05-2020
Modtaget: 19-05-2020
Omdelt: 19-05-2020

L 164 - svar på spm. 75 om, hvordan landmænd, der laver stude og slagtekvier, skal tilpasse sig loven på 2 år, fra miljøministeren

MOF L 164 - svar på spm. 75 (pdf-version)
Html-version
MOF L 164 - svar på spm. 54 (pdf-version)
Html-version
Svar på spm 1 til L 164 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 15-05-2020
Modtaget: 15-05-2020
Omdelt: 15-05-2020

Spm. om, hvordan landmænd, der laver stude og slagtekvier, skal tilpasse sig loven på 2 år, til miljøministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version