Nu står vi her ved tredjebehandlingen af L 164, og det omhandler, at miljøministeren vil udtage de her 37.000 ha, som er § 3-jord. Det er egentlig et sympatisk forslag. Der er ingen tvivl om, og det sagde jeg også ved førstebehandlingen, at der er en hel del af de her § 3-jorde, som har en naturværdi, der er værd at bibeholde og værd at passe på. Det, vi er så ærgerlige over, er, at miljøministeren, og miljøministeren har også sagt det flere gange på åbne samråd, siger, at det grønne mandat ikke skal bruges til at lave brede aftaler, det skal bruges til at lave smalle aftaler, det skal bruges til, at vi skal have en kampplads. Det vil jeg bare sige vi i Dansk Folkeparti synes er ærgerligt, altså at man bruger sit grønne mandat på den måde.
Dansk Folkeparti ville gerne have været med til at pille nogle af de her § 3-jorde ud, således at vi også i fremtiden har de her naturtyper, som vi skal passe på, men ministeren har ikke indkaldt til et eneste møde i den her sag. Udvalget er så indkaldt til flere åbne samråd, hvor ministeren har haft lejlighed til at tale med resten af Folketinget om sagen, men der har ikke været åbnet for, at man kunne indkalde til forhandlinger. Derfor kan vi heller ikke støtte forslaget i dag.
En af grundene har Erling Bonnesen fra Venstre redegjort rigtig fint for, og det handler om, at man bl.a. ikke vil kompensere. En af de andre udfordringer er bl.a., at når vi så stiller et ændringsforslag og ser på, hvordan det ser ud med de bedste jorde, hvordan man kan udpege dem, der, hvor man har den bedste naturværdi, svarer man tilbage, at det er forholdsvis svært at udpege dem. Så man har valgt de her 37.000 ha en lille smule lemfældigt. Det kan godt være, det skal være 37.000 ha, der skal pilles ud, det vil vi bestemt ikke afvise i Dansk Folkeparti, men vi vil afvise at stemme ja til forslaget i dag, fordi man bl.a. ikke kompenserer de her landmænd.
Mange af de her jorde bliver faktisk også brugt af landmænd til økologisk landbrug, som vi alle sammen har en vision om at skulle udbrede, for arealet skal være større og større, men de her jorde bliver brugt som græsningsarealer for bl.a. malkekvæg. Og vi kan se, at nogle af de her jorde ikke kan bruges til det fremadrettet, bl.a. fordi man ikke kan gødske, og derfor har man ikke den foderværdi, som der ligger på jordene. Så det grønne mandat vælger regeringen at bruge til at slås med i stedet for at bruge det til at få noget bedre natur.
Det er skuffende, at vi i dag skal stå og stemme om det her forslag. Det bliver stemt igennem med et smalt flertal, og der vil være en del, som stemmer imod, og det ærgrer os på naturens vegne, at ministeren har valgt at bruge sit grønne mandat på den måde, som hun gør i dag. Tak for ordet.