Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 2. behandling af lovforslag nr. L 164:

Forslag til lov om ændring af lov om naturbeskyttelse. (Forbud mod sprøjtning, gødskning og omlægning af § 3-beskyttede arealer).

Af miljøministeren (Lea Wermelin).

(Fremsættelse 31.03.2020. 1. behandling 24.04.2020. Betænkning 03.06.2020).

Der er stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, det gør hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når staten eller andre offentlige myndigheder griber ind i ejendomsretten og pålægger restriktioner, er det sædvanligvis helt normalt, at der så ydes erstatning til lodsejerne. Det burde man også som en selvfølge gøre til lodsejerne i den her sag, hvor man pålægger restriktioner og fratager lodsejerne rettigheder. Lodsejerne lider så selvfølgelig et tab, og det mener vi bør erstattes, men det har regeringen ikke villet give tilsagn til, i hvert fald ikke endnu.

Ministeren forsøger sig med en forklaring om, at det i gennemsnit ikke er så galt og i den dur, men gennemsnitsbetragtninger alene giver ikke et retvisende billede af det. Der er meget stor forskel på, hvordan lodsejerne bliver ramt. Nogle lodsejere bliver endda særdeles hårdt ramt, og nogle truer det ligefrem også med meget store økonomiske udfordringer, måske endda i værste tilfælde økonomisk deroute. Vi synes, det er stærkt kritisabelt, at regeringen blot henviser til, at man måske kan få dispensation eller måske kan få erstatning, men kun hvis det så at sige står stjerneklart, at det er ekspropriation, og i øvrigt bliver man henvist til, at man i de første 2 år skal forsøge at tilpasse sig. Regeringen løber ganske enkelt fra regningen, og det synes vi er stærkt kritisabelt. Det har vi selvfølgelig forsøgt at få en afklaring på i udvalgsbehandlingen, men det er ikke klarlagt, hvordan den enkelte lodsejer, som kommer i klemme, hurtigt kan få sin situation afklaret. Det vil vi gerne have en afklaring på og have klarlagt.

Derfor anmoder vi om at få lovforslaget sendt tilbage til Miljø- og Fødevareudvalget imellem anden- og tredjebehandlingen. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning. Den kommer til at foregå fra talerstolen, og den er fra fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet. Værsgo

Det lyder så godt med alle de der grønne, grønne holdninger, som alle partier pludselig har, men her står vi nu i dag i salen med et forslag, som er grønt, og hvad sker der så? må man spørge Venstres ordfører. Vi ved jo godt, at en grøn omstilling kræver ofre af alle i Danmark – det kommer det til at gøre. Og ved det første forslag, der kommer, løber man fra de grønne løfter.

Jeg kan overhovedet ikke se, hvad problemet er. Der er en lang, lang overgangsfase, hvor man kan tilpasse sig i den her sag. Handler det ikke bare om, at Venstre kun er grønne på papiret, men når det kommer til lovforslag i Folketingssalen, er det slut med det grønne?

Det er ordføreren.

Vi har også klart tidligere tilkendegivet, at det er fint at se på, og at vi skal passe godt på naturen osv. Der er sådan rundt regnet 450.000 ha § 3-arealer – de ca. 400.000 af dem er der ingen problemer med. Det har vi ingen bemærkninger til. Men de sidste ca. 37.000 ha er dem, det handler om. Når det så er, at man griber ind og pålægger de pågældende lodsejere restriktioner, altså griber ind i ejendomsretten, så synes vi, at det er helt naturligt, at man skal yde erstatning.

Jeg har ikke i min ordførertale nu den her gang og heller ikke tidligere sagt andet, end at hvis man skal beskytte det, skal man så bare erstatte det. At vi så også synes, som vi har fremført i debatten, at man kunne gøre det på andre måder, har vi jo debatteret meget. Men her på bundlinjen til sidst er vi selvfølgelig lige så grønne som vi hele tiden har givet udtryk for, og vi vil gerne passe på naturen, men når det er, man griber direkte ind i ejendomsretten, pålægger restriktioner, således at lodsejerne direkte får et tab, så skal man selvfølgelig også erstatte det. Det er det, der er vores hovedanke nu i sidste runde.

Fru Mette Gjerskov til en anden bemærkning.

Realiteterne er jo, at det her handler om at undgå forurening. Hvis vi pålægger virksomheder særlige krav om udledninger eller andet, giver vi dem ikke erstatning. Her har vi taget fat i nogle af de arealer i landbruget, som de har mindst brug for. Vi har taget fat der, hvor de har mindst brug for dem. Og så har vi ovenikøbet sagt, at hvis der er enkelte, som bliver særlig hårdt ramt, får de erstatning, eller også får de dispensation.

Der er de muligheder, som Venstre efterlyser, så det er bare med at komme ind i den grønne kamp. Jeg synes, I skulle trykke på den grønne knap, når vi skal stemme om det her forslag.

Det er ordføreren.

Den socialdemokratiske ordfører begynder at tale om at undgå forurening. Nu er det ikke Øresunds spildevandssag, vi snakker om lige nu, så det tror jeg hører hjemme i en anden diskussion. Vi har sagt klart og tydeligt, at vi meget gerne vil være med til at passe på naturen. Jeg kan også bare henvise til den seneste regeringstid, hvor vi jo var klart foran i blå lejr med hensyn til at skabe mere urørt skov og den slags ting. Så der tror jeg sådan set ikke der er noget at komme efter.

Her er hovedanken, at det burde være lige så naturligt, som når det offentlige eksproprierer til en vej eller andet, altså påfører lodsejeren et tab, at man så skal erstatte det. Det er sådan set det klare og enkle. Og jeg synes sådan set, at det er skidt, at regeringen blot henviser til, at man som lodsejer kan gå i gang med retssager og se, om man kan vinde. Det synes vi altså ikke er måde at gøre det på.

Når staten og det offentlige påfører borgeren og lodsejeren et tab, skal der erstattes.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg kan kun bakke op om det, som Venstres ordfører sagde, nemlig at vi tager L 164 tilbage i udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen, og det er faktisk rigtig sørgeligt, at vi bliver nødt til det. Det, der er mest sørgeligt, er jo det, som den socialdemokratiske ordfører sagde, nemlig at når der endelig kommer noget grønt, vil man ikke stemme for, men jeg vil sige, at når man endelig vil lave noget grønt, vil man ikke invitere de andre partier indenfor. Der har ikke været inviteret et eneste borgerligt parti indenfor for at lave den grønne aftale, man kunne have lavet om § 3-områder.

Der er faktisk § 3-områder, som bør tages ud af drift. Vi har også stillet et ændringsforslag, hvor vi bl.a. siger, at der er områder, der skal pilles ud. Vi mener faktisk, at den her lovgivning kunne være ganske udmærket, men regeringen vælger at sige, at man til de grønne forslag har fået et så stærkt mandat, at man bare vil tromle resten af Folketinget, at man ikke engang vil tale med resten af Folketinget, når man skal lave naturpolitik. Det er simpelt hen ikke i orden. Det er ikke i orden, at man tager naturen som gidsel i det her.

Det, der kan komme til at ske – og det er sket før – er, at der nu kan sidde en rød regering og bruge sin magt til at gennemføre det, og så kan der komme en blå regering og bruge sin magt til at pille det ud igen, og hvor meget natur har vi så fået? Intet. Men hvis man nu lavede en bred aftale, hvis man nu ville tale med hinanden om, hvordan vi laver nogle grønne løsninger, kunne det faktisk godt være, at både landmænd og naturen kunne komme ud som vindere i sådan en sag.

Jeg synes, det er ærgerligt, at vi har en minister, et Socialdemokrati, en rød blok, som ikke vil lave naturpolitik med andre partier end sig selv. Og hvorfor vil man ikke det? Det er, fordi man vil have den her kamp. Der skal være de gode og de onde, og den eneste, der taber, er naturen. Jeg synes, det er sørgeligt, at vi skal stå her ved andenbehandlingen og tale om § 3-natur, som virkelig er noget natur, der skal beskyttes, og så skal det tilbage til udvalget.

Jeg håber virkelig, at ministeren tager det alvorligt og overvejer en gang til, om man ikke skulle lave en bred aftale, så de her naturområder også kunne være beskyttet i fremtiden. Det er en sørgelig dag, men vi støtter selvfølgelig, at forslaget bliver taget tilbage.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Mette Gjerskov, Socialdemokratiet. Værsgo.

At man tager naturen som gidsel, kan jeg simpelt hen ikke forholde mig til. Det, vi gør her, er, at vi tager enorme naturområder væk fra ploven, væk fra sprøjten og væk fra gødningen. Det kan kun være godt for naturen. Jeg kan overhovedet ikke se, hvad Dansk Folkeparti mener med brede aftaler. Det her er ikke noget, hvor der har været aftaler med lange forhandlinger. Det her er noget, som vi gik til valg på at ville gennemføre. Det har alle vidst, og siden vi fik det grønne flertal og det røde flertal sidste sommer, har Dansk Folkeparti også vidst, at det her var noget, vi ville gennemføre.

Ud med sprøjten, ud med gødningen, ud med ploven – vi beskytter naturen. Hvordan forestiller Dansk Folkeparti sig at vi skal komme videre i naturdiskussionerne, hvis de ikke engang kan være med på det her forslag? Naturen har skullet være beskyttet i årtier, men er ikke blevet det – nu gør vi det.

Tak for den korte bemærkning. Så er det hr. René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Sikke noget vrøvl. Socialdemokratiet gik også til valg på, at Arne skulle på tidlig pension. Der er intet sket, men det koster også nogle penge. Her er det nemt, for her er det landbruget, der kommer til at betale. Men så vil jeg bare sige: Brede aftaler har det jo med at holde længe. Natur får man ikke i 4-årige valgperioder eller for den sags skyld 8-årige valgperioder; det får man på den lange bane. Og derfor mener jeg helt klart, at det, også når vi skal til klimaforhandlingerne, absolut giver mening at prøve at få lavet aftaler hen over midten, så de også kan holde til et folketingsvalg.

I forhold til det her er der jo fortilfælde. Det er jo sket før, og det blev rullet tilbage. Det er bare super ærgerligt. Jeg ved også godt, at Dansk Folkeparti var med til at rulle det tilbage. Derfor har vi også stillet et forslag nu, et kompromisforslag, hvor vi tager de 20 pct. ud, hvor der er mest naturværdi. Men hvad er det så, man svarer? Så svarer man: Hm, det er jo svært at finde ud af, hvor de der 20 pct. er, for vi ved ikke rigtig, hvor den gode natur er henne, men nu har vi i hvert fald foreslået at pille 37.000 ha ud. Jeg synes, det er ærgerligt, for intentionerne i lovforslaget er sådan set fine nok. Det, der er problemet her, er, at udførelsen er meget ringe.

Så er der en kort bemærkning til fru Mette Gjerskov. Værsgo.

Sagen er vel den, at når man skal prioritere det grønne og det kommer til at gøre en lillebitte smule ondt, løber man fra det. Vi vil gerne samarbejde. Ministeren har været i samråd – jeg kan ikke huske, om det er to eller tre gange, men det er i hvert fald flere gange, hun har været samråd i den her sag. Hun har besvaret langt over 100 spørgsmål i den her sag. Jeg har svært ved at se, hvad det er, der ikke er belyst. Jeg synes, at Dansk Folkeparti også skulle anerkende, at de faktisk er inviteret med. Hr. René Christensen og jeg sidder jo i forhandlinger på klimaområdet adskillige gange om ugen for tiden. Regeringen vil gerne forhandle, men det skal være grønt.

Tak til spørgeren. Så er det ordføreren, hr. René Christensen. Værsgo.

Det er fuldstændig rigtigt, som fru Mette Gjerskov siger. Der er masser af forhandlinger på klimaområdet, og jeg håber virkelig også, at vi kan nå hinanden dér og lave en god bred aftale. Så er det bare sjovt, at vi ikke skal bruge den samme fremgangsmåde, når det handler om natur. Det, som betyder rigtig meget i fremtiden, er jo, at vi har noget natur, og at vi værner om vores natur, men dér vil man ikke lave brede aftaler. Og ja, nu kommer ministeren forhåbentlig også over i udvalget en tur mere, for der er stadig væk en chance for, at man kunne få det her til at lande på en fornuftig og god måde til glæde for naturen.

Det egner sig ikke til en politisk kampplads at kæmpe om naturen og det grønne på den her måde. Så jeg kan kun sige, at vi bakker op om at få det tilbage til udvalget, og vi håber også, at ministeren vil betænke sig og kigge på, hvordan man kan få lavet en fornuftig aftale. Det her handler jo faktisk også om, hvordan man får kompenseret dem, som har fået pillet deres produktionsareal ud – så kan vi måske godt ende på de 37.000 ha.

Tak til ordføreren for Dansk Folkeparti. Skal jeg forstå det sådan, at den socialdemokratiske ordfører vil op som ordfører? Nej, godt.

Således er der ikke flere, der ønsker at udtale sig, og dermed er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af udvalget?

Det er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 2 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og LA), som forkastet.

Det er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 3 og 4, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Hvis ikke afstemning begæres, betragter jeg ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V, KF, NB og LA), som forkastet.

Det er forkastet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.