Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 604

Ifølge lov nr. 332 af 30. marts 2019 opgøres bilers brændstofforbrug, som anvendes til at fastsætte registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift, efter den såkaldte NEDC2-metode tillagt 10 pct. til og med den 31. december 2020, hvilket er en overgangsordning til den nye WLTP-metode. Fra den 1. januar 2021 fastsættes brændstofforbruget efter WLTP-metoden tillagt 21 pct. Tillægsprocentsatsen er et resultat af et større studie som Europa-Kommissionens Joint Research Centre har foretaget af konsekvenserne ved overgangen fra NEDC til WLTP brændstofforbrugsmålinger. Joint Research Centre påpeger i deres studie, at de 21 pct. er et udtryk for den gennemsnitlige EU-bilflåde, og at biler med lavt brændstofforbrug vil have behov for en højere korrektionsfaktor (KOM (2017) 0676). Det antages almindeligvis, at danske biler i gennemsnit er mindre og mere energieffektive end den gennemsnitlige bil i EU. Derfor kan overgangen til WLTP-metoden ganget med faktoren 1,21 i Danmark give et mindre brændstofforbrugstal for en del af bilparken end før overgangen og dermed en højere afgift. Er ministeren enig i denne fremstilling, og kan ministeren i så fald oplyse, hvilket årligt merprovenu i årene 2021-2025 opgjort før og efter tilbageløb og adfærd og varigt, som der kan forventes fra henholdsvis registreringsafgift og grøn ejerafgift ved overgangen til WTLP ved årsskiftet?
Dato: 17-08-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: motorkøretøjer

Endeligt svar

Dokumentdato: 07-09-2020
Modtaget: 07-09-2020
Omdelt: 07-09-2020

SAU alm. del - svar på spm. 604 om, hvilket årligt merprovenu i årene 2021-2025 opgjort før og efter tilbageløb og adfærd og varigt, som der kan forventes fra henholdsvis registreringsafgift og grøn ejerafgift ved overgangen til WTLP ved årsskiftet, fra skatteministeren

SAU alm. del - svar på spm. 604 (pdf-version)
Html-version
Lovforslag L 237A, bilag 2 (2017-18) (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 17-08-2020
Modtaget: 17-08-2020
Omdelt: 17-08-2020

Spm. om, hvilket årligt merprovenu i årene 2021-2025 opgjort før og efter tilbageløb og adfærd og varigt, som der kan forventes fra henholdsvis registreringsafgift og grøn ejerafgift ved overgangen til WTLP ved årsskiftet, til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version