Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del
Offentligt
2240638_0001.png
7. september 2020
J.nr. 2020 - 7360
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 604 af 17. august 2020 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kathrine Olldag (RV).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 604: Spm. om, hvilket årligt merprovenu i årene 2021-2025 opgjort før og efter tilbageløb og adfærd og varigt, som der kan forventes fra henholdsvis registreringsafgift og grøn ejerafgift ved overgangen til WTLP ved årsskiftet, til skatteministeren
2240638_0002.png
Spørgsmål
Ifølge lov nr. 332 af 30. marts 2019 opgøres bilers brændstofforbrug, som anvendes til at
fastsætte registreringsafgift og brændstofforbrugsafgift, efter den såkaldte NEDC2-me-
tode tillagt 10 pct. til og med den 31. december 2020, hvilket er en overgangsordning til
den nye WLTP-metode. Fra den 1. januar 2021 fastsættes brændstofforbruget efter
WLTP-metoden tillagt 21 pct. Tillægsprocentsatsen er et resultat af et større studie som
Europa-Kommissionens Joint Research Centre har foretaget af konsekvenserne ved over-
gangen fra NEDC til WLTP brændstofforbrugsmålinger. Joint Research Centre påpeger i
deres studie, at de 21 pct. er et udtryk for den gennemsnitlige EU-bilflåde, og at biler med
lavt brændstofforbrug vil have behov for en højere korrektionsfaktor (KOM (2017)
0676). Det antages almindeligvis, at danske biler i gennemsnit er mindre og mere energi-
effektive end den gennemsnitlige bil i EU. Derfor kan overgangen til WLTP-metoden
ganget med faktoren 1,21 i Danmark give et mindre brændstofforbrugstal for en del af
bilparken end før overgangen og dermed en højere afgift. Er ministeren enig i denne
fremstilling, og kan ministeren i så fald oplyse, hvilket årligt merprovenu i årene 2021-
2025 opgjort før og efter tilbageløb og adfærd og varigt, som der kan forventes fra hen-
holdsvis registreringsafgift og grøn ejerafgift ved overgangen til WTLP ved årsskiftet?
Svar
I forbindelse med det lovforberedende arbejde til lov nr. 332 af 30. marts 2019 blev
spørgsmålet om at anvende en højere tillægsprocent end de 21 pct. også rejst af de Dan-
ske Bilimportører, for at tage højde for at danske biler er mere brændstofeffektive end
den gennemsnitlige bil i EU,
jf. lovforslag L 237A, bilag 2 (2017-2018).
Det fremgår af høringsskemaet, at anvendelse af en højere tillægsprocent, svarende til en
omregningsfaktor på fx 1,28, skønnes at indebærer et mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd, mens omregning med en faktor på 1,21 for alle WLTP-målte biler skønnes at
være provenuneutral efter tilbageløb og adfærd. Dette er fortsat Skatteministeriets vurde-
ring.
Det skal i øvrigt bemærkes, at der som forventet er sket et fald i andelen af nyregistrerede
biler i mikro og lille segmentet siden omlægningen i 2017, så sammensætningen af bilmar-
kedet i Danmark i højere grad ligner sammensætningen i EU som helhed,
jf. lovforslag L
237A, bilag 2 (2017-2018).
Side 2 af 2