Fremsat den 3. oktober 2018 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Forslag

til

Lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse

(Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni 2016, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 427 af 3. maj 2017 og senest ved § 1 i lov nr. 554 af 29. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 a, stk. 7, 3. pkt., indsættes efter »afsnit II«: », II A«.

2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11, stk. 8,«: »og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til børn omfattet af § 44 a,«.

3. Efter afsnit II indsættes:

»Afsnit II A

Obligatorisk læringstilbud

Kapitel 5 a

Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

§ 44 a. Følgende børn skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen:

1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.

2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Stk. 2. Det obligatoriske læringstilbud til børn omfattet af stk. 1, skal foregå i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt demokratiske dannelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsatte boligområder, hvis barn ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, eller at forældrene selv skal forestå en indsats efter § 44 f, når barnet fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5 eller § 21, stk. 2 eller 3, inden dette tidspunkt. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted senest 3 måneder før, barnet fylder 1 år.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsatte boligområder, hvis børn, jf. stk. 1, nr. 2, udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, i alderen mellem 1 og 2 år, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv skal forestå en indsats efter § 44 f, hvis barnet ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbindelse med udmeldelsen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre til børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. stk. 1, nr. 3, og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv skal forestå en indsats efter § 44 f. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbindelse med flytningen.

§ 44 b. Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, skal integreres i børnefællesskabet i daginstitutionen. Det obligatoriske læringstilbud skal tilrettelægges i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav, som daginstitutionen er omfattet af efter afsnit II.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der som led i det obligatoriske læringstilbud på et tidligt tidspunkt efter optagelsen iværksættes målrettede forløb for børnene med henblik på at styrke børnenes dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at begge barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i forløb, der inspirerer og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.

§ 44 c. Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1, skal forblive optaget i tilbuddet, indtil kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen, jf. § 11, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et barn kan udmeldes af et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet fraflytter et udsat boligområde eller optages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller 21, stk. 2 eller 3. Udmeldelse skal ske efter kommunalbestyrelsens retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, jf. stk. 4.

Stk. 3. I tilfælde hvor et barn flytter til en anden adresse i opholdskommunen og dermed udmeldes af det obligatoriske læringstilbud efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældrene en plads i den pågældende daginstitution på almindelige vilkår.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud.

§ 44 d. Lederen i den enkelte daginstitution er ansvarlig for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud.

Stk. 2. Lederen er ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede forløb, jf. § 44 b, stk. 3 og 4, eller barnet over en periode på en kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen.

§ 44 e. Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, har pligt til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud eller forestå en indsats, der står mål med det obligatoriske læringstilbud, jf. § 44 f, stk. 1. Forpligtelsen til at lade et barn deltage i et obligatorisk læringstilbud indebærer, at forældre skal sikre, at

1) barnet og begge forældre deltager i de målrettede forløb, jf. § 44 b, stk. 3 og 4, og

2) barnet ikke benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1, og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. Afgørelsen efter 1. pkt. er gældende for et kvartal.

§  44 f. Forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i et obligatorisk læringstilbud, kan forestå indsatsen selv. Forældrenes indsats skal stå mål med det obligatoriske læringstilbud.

Stk. 2. Forældre, som selv vil forestå indsatsen, skal meddele dette skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes. Meddelelsen efter 1. pkt. skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den indsats, som forældrene selv varetager efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet vurdere, om indsatsen står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.

Stk. 4. Det første tilsynsbesøg skal være gennemført inden for den første måned, efter at indsatsen er påbegyndt. Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af tilsynsbesøg beslutte, at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis indsatsen vurderes at stå mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.

Stk. 5. Vurderer kommunalbestyrelsen gennem tilsynet efter stk. 3, at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, skal barnet optages i et obligatorisk læringstilbud.

§ 44 g. Kommunalbestyrelsen skal give tilskud til forældrene, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1.

Stk. 2. Børne- og socialministeren fastsætter regler om tilskud til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud.«

4. I § 80, stk. 1, ændres »dog stk. 2 og 3« til: »dog stk. 2-4«.

5. I § 80 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Forældre til børn, der er optaget i obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår indsatsen efter § 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.«

6. I § 85 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 80-85« til: »§ 80, stk. 1 og 3, og §§ 81-85«.

7. I § 86, stk. 1, indsættes efter »dog stk. 2«: »og 3«.

8. I § 86 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Forældre til børn, der er optaget i obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår indsatsen efter § 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.«

§ 2

I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 3. juni 2016, som ændret ved § 14 i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5. december 2017, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »udbetalingen vedrører, og« til: »udbetalingen vedrører,«.

2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen.« til: »standsning af børneydelsen, og«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 6 træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3. § 44 a, stk. 1, nr. 1, i dagtilbudsloven, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, omfatter ikke børn, som ved lovens ikrafttræden er fyldt 9 måneder.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Danmark, der bygger på demokratiske værdier som frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et Danmark, hvor alle deltager aktivt. En utilstrækkelig integration har givet grobund for parallelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de primære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet.

Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsamfund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet "Ét Danmark uden parallelsamfund - Ingen ghettoer i 2030". Udspillet indeholder bl.a. en række initiativer, der er målrettet de områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt, og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.

Den 28. maj 2018 indgik regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti en aftale om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser.

Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder. Lovforslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder

2.1.1. Gældende ret

Efter dagtilbudslovens § 23, stk. 1, har alle børn indtil skolestart adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde pasningsgaranti, hvilket indebærer, at kommunalbestyrelsen skal anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Hvis forældrene ønsker en plads i umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.

Forældre har som udgangspunkt ikke pligt til at lade deres barn optage i et dagtilbud. Det følger dog af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering i alderen omkring 3 år vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen kan jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 4, beslutte, at sprogvurdering og sprogstimulering fremrykkes til alderen omkring 2 år.

Det følger endvidere af dagtilbudslovens § 12, stk. 1 og 2, at forældre til børn, der skal sprogvurderes og eventuelt modtage sprogstimulering, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller selv forestå en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen gælder for et kvartal.

2.1.2. Børne- og Socialministeriets overvejelser

Forskning peger på, at en god sprogudvikling i dagtilbudsalderen har væsentlig betydning for barnets muligheder for at lære at læse i skolen. Der er endvidere forskning, som peger på, at en tidlig indsats i forhold til at styrke børns kognitive, sociale og personlige kompetencer er den mest omkostningseffektive indsats sammenlignet med senere indsatser i skolen eller jobtræning m.v. Det gælder særligt i de helt tidlige år.

Herudover viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet fra 2012, at ca. halvdelen af de tosprogede børn ikke har tilstrækkelige danskkundskaber, når de starter i børnehaveklassen.

Det vurderes, at børn bosiddende i udsatte boligområder har en større risiko for ikke at udvikle alderssvarende dansksproglige kompetencer end børn, som er bosiddende uden for disse områder. Dette begrundes bl.a. med, at børn bosiddende i udsatte boligområder får lavere karakterer i dansk ved 9. og 10. klasses afgangsprøve end børn fra resten af landet. Det gælder både i forhold til børn med ikke-vestlig oprindelse og øvrige børn.

Herudover vurderes det, at børn i udsatte boligområder har en større risiko for at vokse op i et parallelsamfund med marginal tilknytning til det danske samfund og med begrænset adgang til miljøer, hvor der lægges vægt på de normer og værdier, der kendetegner det danske samfund. De objektive kriterier, som listen over udsatte boligområder dannes på baggrund af, viser endvidere, at der i udsatte boligområder er en relativt høj andel af voksne - herunder forældre - som er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller under uddannelse, har en grunduddannelse som højeste uddannelse, har lav indkomst, i højere grad begår kriminalitet m.v.

På denne baggrund vurderes det, at børn i udsatte boligområder, ud over det faglige efterslæb, i højere grad end børn uden for disse områder har brug for andre rollemodeller end deres familie og øvrige omgangskreds, der færdes i området.

Det er ministeriets vurdering, at obligatorisk læringstilbud kan medvirke til at styrke børnenes dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier. Dette skal bl.a. ses i lyset af de målrettede forløb, der skal iværksættes for de pågældende børn og deres forældre som led i det obligatoriske læringstilbud.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Nyt tilbud til 1-årige børn til udsatte boligområder

Det foreslås, at der indføres et nyt tilbud i dagtilbudsloven til 1-årige børn med bopæl i et udsat boligområde, som ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudsloven. Det obligatoriske læringstilbud vil være et selvstændigt tilbud, som adskiller sig fra et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Hvorvidt et barn har bopæl i et udsat boligområde vil afhænge af, om det boligområde, som barnet har bopæl i, fremgår af den liste over udsatte boligområder, som offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet én gang årligt efter lov om almene boliger m.v.

Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovforslag et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for udsatte boligområder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet "andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.", som hidtil har været gældende for udsatte boligområder, fremadrettet alene vil skulle anvendes til afgrænsning af, hvilke boligområder der kan karakteriseres som ghettoområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der med udsatte boligområder fremadrettet forstås områder, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:

1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.

3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.

4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Det foreslås, at det nye tilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder vil blive benævnt obligatorisk læringstilbud, og at dette vil have en varighed af 25 timer om ugen. Det obligatoriske læringstilbud vil skulle gives til følgende grupper af børn:

1) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.

2) Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

3) Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Det foreslås i den forbindelse, at de pågældende børn vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets dansksproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt demokratiske dannelse.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse forældre til det pågældende barn, at barnet vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud. For så vidt angår et barn, der er omfattet af nr. 1, vil dette skulle ske mindst 3 måneder, før barnet fylder 1 år, mens det for børn omfattet af nr. 2 og 3, vil skulle ske som led henholdsvis udmeldelsen eller flytningen.

Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplysningen digitalt til forældrene via f.eks. e-Boks, medmindre forældrene er undtaget efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Kommunen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, supplere med andre dialogformer.

Krav til det obligatoriske læringstilbud

Det foreslås, at der indføres krav til rammer og indhold for det obligatoriske læringstilbud. Kravene vil dels skulle sikre, at der i den enkelte kommune er klare rammer for anvendelsen af tilbuddet, dels at indholdet i tilbuddet medvirker til at understøtte formålet med det obligatoriske læringstilbud, som er, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.

Fastsættelsen af krav til det obligatoriske læringstilbud skal ses i lyset af, at det obligatoriske læringstilbud vil være et nyt selvstændigt tilbud, som foregår i en daginstitution. Det obligatoriske læringstilbud vil ikke skulle leve op til de regler, som gælder for dagtilbuddene. Det betyder bl.a., at der ikke vil skulle udarbejdes en selvstændig pædagogisk læreplan for de børn, som er optaget i det obligatoriske læringstilbud. Herudover er tilbuddet ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om forældreindflydelse, jf. dagtilbudslovens §§ 14-16, hvormed forældrene til børn, som er optaget i obligatorisk læringstilbud ikke har ret til at få oprettet en forældrebestyrelse for det obligatoriske læringstilbud. Forældrene vil kunne indgå i den samlede forældrebestyrelse i daginstitutionen, men vil ikke være stemmeberettiget i forhold til afstemninger om eventuelt fravalg af frokost, jf. dagtilbudslovens § 16 b. Herudover vil det være naturligt, at forældrene i øvrigt inddrages på lige fod med øvrige forældre i daginstitutionen i det uformaliserede forældresamarbejde i forbindelse med forældremøder eller lignende.

Det foreslås, at børnene i det obligatoriske læringstilbud vil skulle integreres i børnefællesskabet i den pågældende daginstitution. Med børnefællesskab menes i denne sammenhæng den gruppe af børn, som deltager i en given leg, aktivitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således variere i omfang og sammensætning afhængig af den konkrete aktivitet, leg eller lignende, som barnet deltager i. Dette omfatter både børn, som er optaget i daginstitutionen på almindelige vilkår, samt eventuelle øvrige børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud i daginstitutionen.

I forlængelse heraf forslås det, at indsatsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med de krav, som stilles til daginstitutionen efter dagtilbudslovens afsnit II. Dette vil bl.a. indebære, at børn i det obligatoriske læringstilbud vil skulle indgå i lege, rutinesituationer og andre pædagogiske aktiviteter med de øvrige børn i daginstitutionen i det tidsrum, hvor barnet er til stede i daginstitutionen. Dette vil også indebære, at hovedsproget skal være dansk, og at indsatsen i det obligatoriske læringstilbud skal tilrettelægges med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan, som er udarbejdet for den pågældende aldersgruppe i daginstitutionen.

Det foreslås videre, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe beslutning om, hvordan de 25 timer i det obligatoriske læringstilbud skal placeres hen over ugen. Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse fordele de 25 timer jævnt over ugen og så vidt muligt placere timerne på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter. Med børnefællesskab menes i denne sammenhæng den gruppe af børn, som deltager i en given leg, aktivitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således variere i omfang og sammensætning afhængig af den konkrete aktivitet, leg eller lignende, som barnet deltager i.

Forslaget indebærer, at de 25 timer som udgangspunkt vil skulle fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på tidspunkter, hvor børnene vil få mest muligt ud af det pædagogiske læringsmiljø og øvrige forløb, som er planlagt af kommunen eller institutionen.

Ud over den generelle indsats i det obligatoriske læringstilbud foreslås det, er der som et supplement vil skulle tilrettelægges målrettede forløb for de børn, som optages i det obligatoriske læringstilbud og de pågældende børns forældre. Forløbene for børnene vil ud fra den pædagogiske læreplan skulle medvirke til at sikre, at børnenes dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed styrkes, ligesom børnene vil skulle introduceres til danske traditioner, normer og værdier, som f.eks. medansvar, medbestemmelse og ligestilling mellem kønnene.

Det forslås, at begge barnets forældre som udgangspunkt vil skulle inddrages i målrettede forløb. Dette gælder, uanset om barnets forældre bor sammen eller hver for sig. Der vil dog kunne være særlige omstændigheder, der gør, at begge barnets forældre ikke kan deltage, f.eks. hvis et af barnets forældre er bosiddende i den anden del af landet.

De foreslåede forløb for forældrene vil bl.a. skulle sikre, at begge barnets forældre vejledes om, hvad det vil sige at gå i dagtilbud i Danmark, ligesom de vil kunne få viden om og redskaber til, hvordan de kan støtte op om deres barns deltagelse i det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.

Til brug for gennemførelsen af de målrettede forløb for børn og forældre vil der i Børne- og Socialministeriet blive udviklet et program i form af understøttende vejledningsmaterialer, kompetenceforløb for personale m.v., som kommuner og institutioner kan tage udgangspunkt i. Herudover afsættes der ressourcer til selve gennemførelsen af forløbene. Endelig vil der blive ansat praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, som vil skulle vejlede kommunerne i forhold til arbejdet med børn og forældre som led i de målrettede forløb.

Perioden for optagelse i det obligatoriske læringstilbud

Det foreslås, at det defineres i dagtilbudsloven, hvor længe et barn skal forblive optaget i det obligatoriske læringstilbud.

Det foreslås i den forbindelse, at børn som udgangspunkt vil skulle forblive i læringstilbuddet, indtil kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen. Dette indebærer, at det obligatoriske læringstilbud for det enkelte barn vil skulle ophøre i enten 2-eller 3-års-alderen, hvor de gældende regler for sprogvurdering og sprogstimulering tager over. Da det obligatoriske læringstilbud ikke er et dagtilbud, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en individuel sprogvurdering af alle børn, som er optaget i et obligatorisk læringstilbud umiddelbart forud for tidspunktet for den kommunale sprogvurdering. De vil således i relation til dagtilbudslovens regler om sprogvurdering og sprogstimulering skulle betragtes som børn, der ikke er optaget i et dagtilbud.

Det foreslås, at hvis et barn, som er optaget i et obligatorisk læringstilbud, fraflytter et udsat boligområde, vil barnet skulle udmeldes af det obligatoriske læringstilbud. Under hensyn til barnets tarv vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde forældrene, at barnet kan optages i daginstitutionen på almindelige vilkår.

Udmeldelse vil ligeledes kunne ske, hvis et barn optages i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, på almindelige vilkår. Udmeldelse i disse situationer vil skulle ske med et rimeligt varsel, som fastsættes i de retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, som kommunalbestyrelsen foreslås at skulle fastsætte, jf. nedenfor.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud. Forpligtelsen til at fastsætte retningslinjer for udmeldelse vil som udgangspunkt alene gælde kommunalbestyrelser i de kommuner, hvor der er boligområder, som fremgår af listen over udsatte boligområder, som offentliggøres i december hvert år af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet efter lov om almene boliger m.v. Kommunalbestyrelsens retningslinjer for udmeldelse af det obligatoriske læringstilbud vil bl.a. skulle indeholde frister for udmeldelse.

Lederens registrering og information til kommunen

Det foreslås, at der indføres krav om, at lederen i den enkelte daginstitution vil skulle registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud, samt at lederen vil skulle informere kommunalbestyrelsen, hvis forældrene ikke lever op til deres forpligtelse til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, jf. nedenfor.

Det foreslås i den forbindelse, at lederen i de daginstitutioner, der har børn optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil skulle være ansvarlig for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud med henblik på at sikre, at børnene i det obligatoriske læringstilbud opholder sig i tilbuddet 25 timer om ugen. Dette skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 44 e, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, hvoraf det fremgår, at forældrene forpligtes til at deltage om deres barn i det obligatoriske læringstilbud.

Det foreslås videre, at lederen i daginstitutionen vil skulle være ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller en af forældrene ikke deltager i de målrettede forløb, eller hvis barnet i det obligatoriske læringstilbud over en periode på en måned benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen, og dette ikke skyldes undskyldelige omstændigheder. Disse oplysninger vil kommunalbestyrelsen skulle bruge i forbindelse med en eventuel afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. afsnit 2.2. Med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af f.eks. en indhentet lægerklæring beslutter, om der er i konkrete tilfælde er tale om undskyldelige omstændigheder.

Forældrenes forpligtelse

Det foreslås, at forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil blive forpligtet til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, eller til at forestå en indsats, jf. den foreslåede § 44 f, der står mål med det obligatoriske læringstilbud. Forpligtelsen til at lade barnet deltage i det obligatoriske læringstilbud vil indebære, at forældrene skal sikre, at barnet og begge forældre deltager i de målrettede forløb, der skal understøtte barnets danske sprog og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier. Det indebærer endvidere, at barnet vil skulle optages i det obligatoriske læringstilbud, og at barnet ikke må benytte dette mere eller mindre end 25 timer om ugen. Der må således over en periode på en kalendermåned ikke være væsentlige afvigelser fra de 25 timer, hvis dette ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. Forældrene kan dog aftale med lederen i daginstitutionen, hvordan ferie, sygdom, m.v. håndteres, uden at dette indgår i opgørelsen over de 25 timer.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres forpligtelse til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Det foreslås i den forbindelse, at kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af børneydelsen vil være gældende for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet.

Mulighed for at forestå indsatsen selv

Det foreslås, at der indføres en mulighed for, at forældre, der ikke ønsker, at deres barn skal optages i et obligatorisk læringstilbud, vil kunne forestå indsatsen selv. Det vil være et krav, at indsatsen står mål med det obligatoriske læringstilbud. Det indebærer, at forældre vil skulle kunne forestå en indsats, som lever op til det overordnede formål med det obligatoriske læringstilbud.

Konkret betyder det, at forældrene bl.a. vil skulle sikre, at barnets danske sprog udvikles, og at barnets brede læringsforståelse understøttes gennem aktiviteter og leg i hverdagen. Forældrene vil endvidere skulle sikre, at barnet introduceres til traditioner og højtider i forbindelse med f.eks. jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn samt demokratiske normer og værdier. Der kan f.eks. være tale om, at forældrene sikrer, at barnet oplever at have medbestemmelse og medansvar, at der er respekt og ligeværd mellem køn i leg, at barnet gennem leg med andre børn oplever, at der lyttes til gensidige synspunkter eller lignende.

Hvis forældrene selv ønsker at forestå indsatsen, vil dette skulle meddeles skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes. Meddelelsen vil som minimum skulle indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle føre tilsyn med den indsats, som forældrene selv forestår. Kommunalbestyrelsen vil i den forbindelse skulle påse, at indsatsen står mål med den indsats, som finder sted i det obligatoriske læringstilbud. Kommunalbestyrelsen vil i sin vurdering af, om forældrenes indsats står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, skulle tage udgangspunkt i, at hovedsproget skal være dansk, samt at forældrene i hverdagen kan understøtte barnets generelle læring, samt forståelse for demokrati og samhørighed med det danske samfund.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle gennemføre det første tilsynsbesøg inden for den første måned. Her vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om forældrenes indsats står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud. Det foreslås, at hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med et tilsynsbesøg vurderer, at der tales dansk, og at forældrenes indsats står mål med kommunens indsats, samt at barnet trives, lærer og udvikler sig, vil kommunalbestyrelsen kunne beslutte, at det ikke er nødvendigt med yderligere tilsynsbesøg hos de pågældende forældre. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilsynet omvendt vurderer, at forældrenes indsats ikke står mål med den kommunale indsats, vil kommunalbestyrelsen skulle vurdere, om flere tilsynsbesøg vil kunne ændre ved forældrenes indsats, eller om barnet i stedet vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.

Tilskud til forældre

Pladsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle stilles gratis til rådighed for forældrene, idet det vurderes, at meget taler for, at tilbuddet er omfattet af grundlovens § 76 om undervisningspligt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 9. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen vil skulle give et tilskud, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er optaget i et obligatorisk læringstilbud.

Forældrene vil selv skulle sørge for eller betale særskilt for frokost og bleer, mens børnene er til stede i det obligatoriske læringstilbud.

Det foreslås, at børne- og socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskud og betaling for forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud. Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.

2.2. Standsning af børneydelsen efter Skatteministeriets lovgivning

2.2.1. Gældende ret

For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne- og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og ungeydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

For børn under 15 år udbetales ydelsen kvartalsvis, jf. § 5, stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Børneydelsen udbetales første gang for det kvartal, der følger efter det kvartal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. Børneydelsens størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er beløbet 18.024 kr. årligt (2018-niveau). For de 3-6 årige børn er beløbet 14.268 kr. årligt (2018-niveau), og for børn i alderen 7-14 år er beløbet 11.232 kr. årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse.

For unge i alderen 15-17 år udbetales ydelsen månedsvis, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen udbetales første gang for den måned, der følger efter den måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den måned, i hvilket retten til ydelsen ophører. For den måned, hvor den unge fylder 18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt, svarende til antallet af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen i forhold til antallet af dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen udgør 11.232 kr. årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse.

Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Andre ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis barnet bor hos ham, eller den person, som har taget barnet i pleje med henblik på adoption.

Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov om en børne- og ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger et grundbeløb på 765.800 kr. (2018-niveau).

Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er retten til børne- og ungeydelse betinget af en række forhold.

Bl.a. er retten til børne- og ungeydelse betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende efterlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen ikke skal udbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om en børne- og ungeydelse.

Desuden er retten til ungeydelse betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet Udbetaling Danmark meddelelse om, at en afgørelse om manglende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal have den virkning, at ungeydelsen standses, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om en børne- og ungeydelse.

Endvidere er retten til børneydelse betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at der er truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen på baggrund af, at barnets forældre ikke opfylder deres pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprogstimulering, medmindre forældrene selv forestår sprogstimuleringen, jf. § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en børne- og ungeydelse.

Retten til den fulde ydelse er herudover betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist, så der efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 36 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales 50 pct. af ydelsen, efter 54 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales 75 pct. af ydelsen og efter 72 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales hele ydelsen.

For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, det vil sige personer fra EU/EØS-lande og Schweiz, samt statsløse og flygtninge bosat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt disses familiemedlemmer og efterladte, gælder et såkaldt sammenlægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde skal der ved vurdering af, om der er optjent ret til børne- og ungeydelsen, foretages sammenlægning med perioder, der er tilbagelagt efter et andet EU/EØS-lands eller Schweiz' lovgivning.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Det følger bl.a. af den politiske delaftale om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlig tjeneste eller hverv, at regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om at stemme for en ændring af lov om en børne- og ungeydelse med virkning fra den 1. juli 2019.

Delaftalen om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf for pligtforsømmelse for ledere i offentlig tjeneste eller hverv indebærer bl.a., at der skal indføres regler om, at børn med bopæl i et udsat boligområde vil skulle indskrives i et obligatorisk læringstilbud i et dagtilbud, fra de fylder 1 år, hvis de på dette tidspunkt ikke er optaget i enten en daginstitution eller en dagpleje efter dagtilbudsloven. Hvis forældrene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i det obligatoriske læringstilbud, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen og meddele Udbetaling Danmark, at der ikke skal udbetales børneydelse for ét kvartal.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at retten til børneydelsen betinges af, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget, på baggrund af en afgørelse om standsning af børneydelsen begrundet i, at forældrene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i et obligatorisk læringstilbud, jf. forslaget til dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skulle meddele Udbetaling Danmark, at børneydelsen standses for ét kvartal.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til dagtilbudslovens § 44 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen i et dagtilbud til alle 1-årige med bopæl i udsatte boligområder. Kommunalbestyrelsen vil ifølge forslaget til dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, skulle træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal samt meddele Udbetaling Danmark dette. Herefter vil Udbetaling Danmark skulle standse børneydelsen.

Afgørelsen vil skulle gælde for ét kvartal, hvor der ikke vil ske udbetaling af børneydelsen.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre merudgifter på 4,0 mio. kr. i 2018, 26,5 mio. kr. i 2019, 69,4 mio. kr. i 2020, og 86,0 mio. kr. i 2021 og årligt herefter. Heraf vedrører 4,0 mio. kr. i 2018, 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og årligt herefter staten, og 24,2 mio. kr. i 2019, 64,8 mio. kr. i 2020 og 81,4 mio. kr. i 2021 og årligt herefter vedrører kommunerne.

Lovforslaget berører ikke regionerne, og der er ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

De kommunale merudgifter vedrører bl.a. udgifter til læringstilbud på 18,8 mio. kr. i 2019, 54,0 mio. kr. i 2020 og 70,5 mio. kr. i 2021 og årligt herefter; Udgifter til målrettede læringsforløb på 5,0 mio. kr. i 2019 og 9,9 mio. kr. i 2020 og årligt herefter. Registrering af fremmøde på 0,5 mio. kr. i 2019, 1,4 mio. kr. i 2020 og 1,7 mio. kr. i 2021 og årligt herefter. Endvidere indgår udgifter til at fastsætte og offentliggøre kriterier for placering af det 25 timers læringstilbud over ugen, kriterier for opsigelse af læringstilbud, for orientering om læringstilbuddet, samt kompensation for udgifter til tilsyn med børn, der fritages for læringstilbuddet. Og endelig indgår en modregning for den forventede mindreudgift til tilskud til privat pasning og pasning af egne børn som følge af det obligatoriske læringstilbud. Kommunerne kompenseres for merudgifter ved regulering af det kommunale bloktilskud.

De statslige udgifter på 4,0 mio. kr. i 2018 vedrører udviklingen et program til brug for kommuners og institutionernes tilrettelæggelse af målrettede forløb for børn og forældre. 2,3 mio. kr. i 2019 og 4,6 mio. kr. i 2020 og årligt vedrører ansættelse af praksiskonsulenter i Socialstyrelsen.

Forslaget om, at kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke deltager i samarbejdet om deres barn i det obligatoriske læringstilbud, skønnes at medføre, at udbetalingen af ydelsen standses for et meget begrænset antal børn. Forslaget vurderes dermed ikke at medføre nævneværdige mindreudgifter til børne- og ungeydelsen.

Der forventes at være meget begrænsede økonomiske konsekvenser i forhold til Ankestyrelsen som følge af muligheden for at kunne klage over kommunens afgørelse om standsning af børneydelsen.

Forslagets økonomiske konsekvenser forhandles med kommunerne.

Det vurderes, at lovforslaget vil have begrænsede implementeringskonsekvenser for kommunerne, bl.a. fordi kommunerne vil skulle sende skriftlige henvendelser til forældre i udsatte boligområder, fastsætte retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, ligesom lederen skal registrere børnenes ophold i det obligatoriske læringstilbud og informere kommunen om afvigelser fra de 25 timer. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at de skriftlige henvendelser til forældrene vil skulle ske efter reglerne om digital post, ligesom der ikke fastsættes formkrav til de øvrige elementer i lovforslaget, som kommunerne derfor frit kan vælge at it-understøtte. Det bemærkes dog i denne sammenhæng, at kommunerne i forbindelse med eventuel it-understøttelse af elementer i dette lovforslag skal overholde databeskyttelsesreglerne, herunder særligt databeskyttelsesforordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design og standardindstillinger og artikel 32 om behandlingssikkerhed.

Lovforslaget vil endvidere have begrænsede omstillings- og driftskonsekvenser for kommunerne, idet udvalgt personale i daginstitutionerne fremadrettet vil skulle have kompetencer til at iværksætte målrettede forløb for børn og forældre som led i det obligatoriske læringstilbud. Det bemærkes dog i denne sammenhæng, at der som understøttende redskaber vil blive udviklet et program i regi af Børne- og Socialministeriet i form af bl.a. vejledningsmateriale og ramme for kompetenceudvikling m.v., afsat midler til kompetenceudvikling og gennemførelse af forløb i kommuner og institutioner samt ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget anvender de definitioner af udsatte boligområder, som foreslås anvendt i lov om almene boliger m.v., jf. regeringens forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje. Denne ensartede begrebsanvendelse understøtter sammenhængen på tværs i den offentlige sektor.

Herudover vurderes lovforslaget ikke at have nævneværdige implementeringskonsekvenser i relation til Udbetaling Danmark.

Der forventes at være begrænsede implementeringskonsekvenser i forhold til Ankestyrelsen som følge af muligheden for at kunne klage over kommunens afgørelse om standsning af børneydelsen.

Ud over udvikling af program for målrettede forløb og ansættelse af praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, vurderes lovforslaget ikke at have implementeringskonsekvenser for staten. Lovforslaget vurderes endvidere ikke at have implementeringskonsekvenser for regionerne.

Det vurderes i øvrigt, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget kan have konsekvenser for selvejende og udliciterede daginstitutioner, som drives efter dagtilbudslovens § 19, stk. 3 og 4, idet det obligatoriske læringstilbud kan foregå i alle daginstitutioner efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt demokratiske dannelse. Dette betyder, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en selvejende eller udliciteret daginstitution er bedst egnet til at løfte opgaven, kan det obligatoriske læringstilbud foregå i den pågældende institution.

Lovforslaget har herudover ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention?

?9. 1. Forholdet til grundloven

Grundlovens § 76 har følgende ordlyd:

"§ 76. Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen?. ?"

Det vurderes, at meget taler for, at forslaget om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder vil være omfattet af grundlovens § 76 om undervisningsfrihed.

Det indebærer, at den pligtmæssige optagelse i obligatorisk læringstilbud i et dagtilbud vil skulle stilles gratis til rådighed for forældrene. Endvidere betyder det, at forældrene skal have mulighed for at blive fritaget for indskrivningspligten, hvis de selv kan forestå en sprogstimulerende og læringsfremmende indsats, der står mål med den indsats, der almindeligvis ydes i det obligatoriske læringstilbud.

9.2. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) har følgende ordlyd:

"Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold."

Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod diskrimination, men gælder alene inden for områder, der er omfattet af konventionens øvrige bestemmelser (eller protokoller).

Forslaget om obligatorisk indskrivning af 1-årige børn i udsatte boligområder vil indebære, at forældre, som ikke opfylder indskrivningspligten, vil miste retten til børneydelse, og forslaget vil således blive grebet af EMRK artikel 14 i kombination med artikel 1 i første tillægsprotokol til konventionen om beskyttelse af ejendomsretten.

Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af bopæl og vil endvidere kunne indebære indirekte forskelsbehandling på baggrund af de kriterier, som ligger til grund for udpegningen af boligområder som udsatte boligområder, herunder formueforhold og uddannelsesniveau. Det bemærkes, at et udsat boligområde med den foreslåede ændring af lov om almene boliger m.v., jf. nærmere ovenfor under pkt. 2.1.3, ikke vil blive defineret med henvisning til beboernes oprindelse.

EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling skal kunne begrundes sagligt, hvilket indebærer, at forskelsbehandlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål, og at der skal være proportionalitet mellem det anvendte middel og det formål, der søges realiseret. Domstolen har fastslået, at konventionsstaterne - når det drejer sig om generel økonomisk politik og samfundsmæssige forhold - må indrømmes en vid skønsmargin, jf. f.eks. dom af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl. mod UK.

Som anført ovenfor under pkt. 2.1.2 er sigtet med forslaget om obligatorisk indskrivning af 1-årige børn i udsatte boligområder bl.a. at styrke barnets sproglige udvikling, dannelse og læringsparathed. Som anført samme sted vurderes børn bosiddende i udsatte boligområder bl.a. at have en større risiko for ikke at udvikle alderssvarende dansksproglige kompetencer end børn, som er bosiddende uden for disse områder.

På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med artikel 1 i første tillægsprotokol.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 29. juni 2018 til 6. august 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), CEPOS, CEVEA, Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Erhvervsskoler og - Gymnasier, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscenter om racediskrimination, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen - Team effektiv regulering, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, FTF, Grønlands Hjemmestyre, HK Privat, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen for sociale tilbud, Landssammenslutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskoleforeningen, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Ældresagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer og eventuelle prioriterede indsatser efter § 3 a, stk. 2, en oversigt over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn samt øvrige retningslinjer efter dagtilbudslovens afsnit II og V et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne.

Det foreslås, at eventuelle retningslinjer, som kommunalbestyrelsen fastsætter i medfør af det nye foreslåede afsnit II A skal offentliggøres samme sted som kommunalbestyrelsens eventuelle prioriterede indsatser efter dagtilbudsloven § 3 a, stk. 2, oversigten over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn samt øvrige retningslinjer, som kommunalbestyrelsen har fastsat efter dagtilbudslovens afsnit II og V. Alle retningslinjer m.v. vil skulle offentliggøres et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 2

Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen, jf. dagtilbudslovens § 4, stk. 1, som led i forsyningsforpligtelsen sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige antal pladser i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af dagtilbudslovens § 11, stk. 8, samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i dens forsyningsforpligtelse vil skulle tilbyde et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til 1-årige børn fra udsatte boligområder. Udvidelsen af forsyningsforpligtelsen skal ses i sammenhæng med, at kommunalbestyrelsen med den foreslåede § 44 a, stk. 1, får ansvaret for at tilbyde 1-årige børn fra udsatte boligområder en plads i et obligatorisk læringstilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Et obligatorisk læringstilbud er et selvstændigt tilbud, som er placeret i et dagtilbud. Antallet af timer i det obligatoriske læringstilbud er reduceret set i forhold til et fuldtidsdagtilbud. Det obligatoriske læringstilbud vil skulle stilles gratis til rådighed for barnet og forældrene, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 44 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Et barn, der skal optages i et obligatorisk læringstilbud, vil skulle tilbydes pladsen i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle vurdere udbuddet af pladser i obligatorisk læringstilbud i forhold til den aktuelle og forventede efterspørgsel efter pladser. Kommunen vil således skulle vurdere, hvor mange 1-årige børn fra udsatte boligområder, der forventes at skulle optages i et obligatorisk læringstilbud.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 3

Det følger af dagtilbudslovens § 23, stk. 1, at alle børn indtil skolestart har adgang til at blive optaget i et dagtilbud inden for rammerne af pasningsgarantien. Det er op til forældrene selv, om de vil skrive deres barn op til en plads og lade barnet optage i en daginstitution eller en dagpleje. Der er ikke i dagtilbudsloven fastsat regler om, at børn fra dette tidspunkt skal optages i dagtilbud.

I § 1, nr. 3, foreslås som noget nyt indført regler om obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder.

Det foreslås at indføre et nyt afsnit II A i dagtilbudsloven om obligatorisk læringstilbud. Indførelsen af et nyt selvstændigt afsnit skal ses i lyset af, at et obligatorisk læringstilbud er et selvstændigt tilbud, som ikke i sig selv kan karakteriseres som et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Det obligatoriske læringstilbud vil derfor ikke i sig selv være omfattet af de regler, som gælder for dagtilbud, i dagtilbudslovens afsnit II.

Det indebærer bl.a., at der ikke vil skulle udarbejdes en pædagogisk læreplan for den specifikke børnegruppe, som er optaget i det obligatoriske læringstilbud. Herudover indebærer det, at der vil skulle foretages en sprogvurdering af alle børn, som er optaget i et obligatorisk læringstilbud i enten 2- eller 3-års-alderen, afhængig af hvornår kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering, jf. dagtilbudslovens § 11.

Det obligatoriske læringstilbud vil skulle leve op til de krav til obligatorisk læringstilbud, som er beskrevet i den foreslåede § 44 b.

Det foreslås i § 44 a, stk. 1, at en nærmere defineret målgruppe vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen.

I § 44, stk. 1, nr. 1, foreslås det, at målgruppen vil skulle omfatte alle 1-årige børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om lov om almene boliger m.v., som ikke er optaget i dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

I § 44, stk. 1, nr. 2, foreslås det, at målgruppen ligeledes vil skulle omfatte alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om lov om almene boliger m.v., som i alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke samtidig optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Det indebærer, at hvis et barn på f.eks. 1 år og 6 måneder med bopæl i et boligområde, som optræder på listen over udsatte boligområder, udmeldes af et dagtilbud og ikke optages i et andet dagtilbud, vil barnet skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, eller forældrene vil skulle forestå en indsats efter den foreslåede § 44 f, stk. 1. Kommunalbestyrelsen vil, jf. det foreslåede stk. 4, i forbindelse med udmeldelsen skulle oplyse forældrene om, at barnet skal optages i et obligatorisk læringstilbud, såfremt barnet ikke optages i et andet dagtilbud.

Hvis et barn med bopæl i et udsat boligområde, som er ældre end 2 år udmeldes af et dagtilbud, vil barnet ikke være omfattet af reglerne og vil dermed ikke skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, uanset om barnet ikke optages i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, ligesom forældrene ikke vil skulle forestå en indsats efter den foreslåede § 44 f, stk. 1.

Endelig foreslås det i § 44, stk. 1, nr. 3, at målgruppen vil skulle omfatte alle børn, som i alderen mellem 1 og 2 år flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Dette indebærer, at hvis et barn på f.eks. 1 år og 6 måneder flytter ind i et boligområde, som optræder på listen over udsatte boligområder, og barnet ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, vil barnet skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, eller forældrene vil skulle forestå en indsats efter den foreslåede § 44 f, stk. 1. Hvis et barn ældre end 2 år, og som ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudsloven § 19, stk. 2-5 eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, flytter ind i et udsat boligområde, er barnet derimod ikke omfattet af reglerne og vil dermed ikke skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, ligesom forældrene ikke vil skulle forestå en indsats efter den foreslåede § 44 f, stk. 1.

I relation til den foreslåede målgruppe vil det, uanset om barnet falder ind under nr. 1, 2 eller 3, således være afgørende, om barnet er optaget i enten en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3. Hvis forældrene er blevet tilbudt en plads til barnet i en daginstitution eller en dagpleje, og forældrene har accepteret pladsen, vil det i denne sammenhæng være at sidestille med optagelse. Det vil derimod ikke være tilstrækkeligt, hvis forældrene alene har ønsket en plads og står på venteliste til en plads i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3.

Herudover vil det være afgørende, at barnet har bopæl i et udsat boligområde. Med bopæl menes i denne sammenhæng folkeregisteradresse. I tilfælde hvor barnets forældre ikke lever sammen, og barnet i strid med CPR-lovgivningen har folkeregisteradresse hos den forælder, som bor uden for et udsat boligområde, men reelt opholder sig mest hos den forælder, som bor i et udsat boligområde, vil det være folkeregisteradressen hos sidstnævnte, der vil blive betragtet som barnets bopæl.

Om barnets folkeregisteradresse ligger i et udsat boligområde vil endvidere afhænge af, om det pågældende boligområde optræder på listen over udsatte boligområder, som offentliggøres i december hvert år af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet efter lov om almene boliger m.v.

Det foreslås i § 44 a, stk. 2, at det obligatoriske læringstilbud vil skulle foregå i en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-4, som kommunalbestyrelsen vurderer, kan understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling samt demokratiske dannelse. Med sproglig udvikling henvises i denne sammenhæng særligt til barnets danske sprog, hvilket også indebærer, at hovedsproget, jf. dagtilbudslovens § 22 a, skal være dansk i alle daginstitutioner.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med optagelsen af et barn i et obligatorisk læringstilbud, vil skulle vurdere, hvilke daginstitutioner i kommunen, der har det rette læringsmiljø og de rette kompetencer til at løfte opgaven. Her kan kommunen lægge vægt på det pædagogiske personales kompetencer, en klar og relevant pædagogisk tilgang, sammensætningen af børn i daginstitutionen, afstand til øvrige daginstitutioner med børn fra udsatte boligområder, som er optaget i obligatorisk læringstilbud m.v.

Forslaget indebærer endvidere, at kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte, hvordan man i kommunen ønsker at tilrettelægge de obligatoriske læringstilbud, herunder om de børn, der skal optages i obligatorisk læringstilbud, skal samles i få daginstitutioner, eller om de skal optages i forskellige institutioner. Optagelsen af børn fra udsatte boligområder i obligatorisk læringstilbud skal ses i sammenhæng med forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i daginstitutioner), som udmønter aftalen om bedre fordeling i daginstitutioner. I det nævnte lovforslag foreslås det bl.a., at der fra d. 1. januar 2020 årligt højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Børn fra udsatte boligområder, som optages i et obligatorisk læringstilbud vil således indgå i opgørelsen over det samlede årlige nyoptag i daginstitutionerne.

Forslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder får en god start på livet og klædes bedre på til de oplevelser og udfordringer, de møder i dagtilbuddet, i skolen og uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 44 a, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse forældre med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i almene boliger m.v., om, at hvis deres barn ikke er optaget i enten en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter § 21, stk. 2 eller 3, vil barnet skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, eller forældrene vil skulle forestå indsatsen efter den foreslåede § 44 f, når barnet fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud inden dette tidspunkt.

Det foreslås samtidig i § 44 a, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig og finde sted senest 3 måneder før, det pågældende barn fylder 1 år.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse forældrene om det obligatoriske læringstilbud, herunder optagelse, omfang og udmeldelse, eller indsatsen efter den foreslåede § 44 f, senest på det tidspunkt, hvor barnet fylder 9 måneder. Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplysningen digitalt til forældrene via e-Boks. Der vil dog kunne være undtagelser, hvor kommunen må sende et almindeligt postomdelt brev til forældrene, hvis de f.eks. er undtaget fra digital post efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det foreslås i § 44 a, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse forældre i udsatte boligområder, hvis børn, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 2, udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, i alderen mellem 1 og 2 år, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene vil skulle forestå indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, hvis barnet ikke optages i et andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Det foreslås samtidig i § 44 a, stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig, samt at denne vil skulle finde sted i forbindelse med udmeldelsen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse alle forældre med bopæl i et udsat boligområde, som udmelder deres barn ud fra et dagtilbud, inden barnet fylder 2 år, at barnet vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv vil skulle forestå indsatsen efter den foreslåede § 44 f, hvis barnet ikke i stedet optages i et andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Kommunalbestyrelsens oplysning til forældrene skal ske som led i udmeldelsen. Kommunalbestyrelsen vil således alene være forpligtet til give de relevante oplysninger om pligten til at lade barnet optage i et obligatorisk læringstilbud m.v. til de konkrete forældre, som ønsker at udmelde deres børn fra et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplysningen digitalt til forældrene via e-Boks. Der vil dog kunne være undtagelser, hvor kommunen må sende et almindeligt postomdelt brev til forældrene, hvis de f.eks. er undtaget fra digital post efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Det foreslås i § 44 a, stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse forældre til børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv vil skulle forestå en indsats efter den foreslåede § 44 f.

Det foreslås endvidere i § 44 a, stk. 5, 2. pkt., at kommunalbestyrelsens oplysning vil skulle være skriftlig, samt at denne vil skulle finde sted i forbindelse med flytningen.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle oplyse alle forældre med børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, hvor barnet ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, at barnet vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene vil skulle forestå indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f. Kommunalbestyrelsen vil kunne formidle oplysningen digitalt til forældrene via e-Boks. Der vil dog kunne være undtagelser, hvor kommunen må sende et almindeligt postomdelt brev til forældrene, hvis de f.eks. er undtaget fra digital post efter § 5 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere.

Med § 44 b, foreslås indført krav, som det obligatoriske læringstilbud vil skulle leve op til. Kravene vil have til formål at sikre, at det obligatoriske læringstilbud vil kunne understøtte lovforslagets formål om, at flere børn fra udsatte boligområder skal i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet.

Det foreslås i § 44 b, stk. 1, 1. pkt., at børn, som er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter det foreslåede § 44 a, stk. 1, vil skulle integreres i børnefællesskabet i den daginstitution, hvor det obligatoriske læringstilbud foregår. Med børnefællesskab menes i denne sammenhæng en gruppe af børn, som deltager i en given leg, aktivitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således variere i omfang og sammensætning afhængig af den konkrete aktivitet, leg eller lignende, som barnet deltager i. Dette omfatter både børn, som er optaget i daginstitutionen på almindelige vilkår, samt eventuelle øvrige børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud i daginstitutionen.

Forslaget indebærer bl.a., at børn fra udsatte boligområder, som er optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil skulle indgå i lege, rutinesituationer og andre pædagogiske aktiviteter med de øvrige børn i daginstitutionen i det tidsrum, hvor barnet er til stede i daginstitutionen.

Det foreslås endvidere i § 44 b, stk. 1, 2. pkt., at det obligatoriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges ud fra de indholdsmæssige krav, som daginstitutionen er omfattet af efter dagtilbudslovens afsnit II.

Forslaget indebærer bl.a., at indsatsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges således, at hovedsproget i læringstilbuddet vil skulle være dansk, jf. dagtilbudslovens § 22 a. Med begrebet hovedsprog menes det sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem børn og pædagogisk personale i læringstilbuddet. Kravet om dansk som hovedsprog indebærer, at der i konkrete tilfælde vil kunne tales et andet sprog end dansk, hvis det pædagogiske personale vurderer det nødvendigt i en afgrænset situation at tale et andet sprog f.eks. med henblik på at lære det enkelte barn det danske sprog.

Forslaget indebærer ligeledes, at indsatsen i det obligatoriske læringstilbud vil skulle tilrettelægges i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan for aldersgruppen, som er udarbejdet i daginstitutionen efter dagtilbudslovens § 8. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag, seks læreplanstemaer samt pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring. Arbejdet med børns læring skal tage udgangspunkt i et bredt læringsbegreb, der understøtter børns kropslige og motoriske, sociale, personlige og kognitive læring.

Forslaget skal ses i lyset af, at børnenes sproglige kompetencer og generelle læringsparathed bl.a. udvikles via leg, rutiner og planlagte aktiviteter, hvor børnene indgår i sociale relationer med andre børn og voksne, der har dansk som modersmål.

Det foreslås i § 44 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe beslutning om, hvordan de 25 timer i det obligatoriske læringstilbud skal placeres over ugen. Det foreslås i den forbindelse, at de 25 timer vil skulle fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktiviteter. Med børnefællesskab menes i denne sammenhæng en gruppe af børn, som deltager i en given leg, aktivitet eller lignende. Et børnefællesskab kan således variere i omfang og sammensætning afhængig af den konkrete aktivitet, leg eller lignende, som barnet deltager i.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte, hvornår på dagen og ugen timerne skal placeres. Kommunalbestyrelsen vil kunne vælge den samme fordeling for alle børn i obligatorisk læringstilbud eller beslutte, at det varierer på baggrund af forskellige behov.

Forslaget indebærer, at de 25 timer som udgangspunkt vil skulle fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på tidspunkter, hvor børnene får mest muligt ud af det pædagogiske læringsmiljø, som er planlagt af kommunen eller institutionen. Der kan dog være konkrete situationer, hvor den konkrete placering af timerne kan fraviges, og hvor timerne dermed ikke vil skulle fordeles ligeligt over ugens fem hverdage. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for, at børnene den ene dag i ugen er på en længere tur, at børnene vil skulle deltage i planlagte pædagogiske aktiviteter, højtidsmarkeringer m.v., som alene kan finde sted uden for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at timerne skal placeres eller lignende. De 25 timer skal også håndteres på en måde, så barnets søvn ikke forstyrres.

Det foreslås i § 44 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsen får pligt til at sikre, at der som led i det obligatoriske læringstilbud på et tidligt tidspunkt efter optagelsen iværksættes målrettede forløb for børnene med henblik på at styrke børnenes dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier.

Forslaget indebærer f.eks., at det pædagogiske personale vil kunne introducere børnene til traditioner og højtider i forbindelse med f.eks. jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn samt demokratiske normer og værdier. I forhold til sidstnævnte vil personalet f.eks. kunne understøtte respekt og ligeværd mellem køn i legen og introducere børnene til aktiviteter, hvor de oplever, at der lyttes til andres synspunkter, ligesom der inddrages et børneperspektiv, så børnene oplever at have indflydelse på de aktiviteter, som foregår i dagligdagen.

Der vil ikke blive fastsat krav til omfanget af de målrettede forløb, men forløbene for børnene kan f.eks. have et omfang svarende til 10 timer pr. uge over en periode på 10 uger. Det er hensigten, at forløbene mest muligt integreres i den almindelige hverdag i dagtilbuddet, så børnene indgår i det almindelige børnefællesskab, legen og de pædagogiske aktiviteter, der finder sted.

Det forslås i § 44 b, stk. 4, at kommunalbestyrelsen får pligt til at sikre, at begge barnets forældre indgår i forløb og vejledes om, hvordan de kan støtte op om deres barns deltagelse i det obligatoriske læringstilbud og understøtte deres barns dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier. Det gælder uanset, om barnets forældre bor sammen eller ej. Begge forældre har pligt til at deltage i forløbene, jf. den foreslåede § 44 e, stk. 1.

Forældrene vil som led i forløbene f.eks. kunne få indblik i og erfaring med, hvordan de kan støtte deres barns læring, trivsel og deltagelse i børnefællesskaber og læringstilbuddet. Det vil kunne handle om, hvordan forældrene kan understøtte barnets motivation, vedholdenhed og sociale kompetencer, foruden hvordan forældrene kan medvirke til at understøtte deres barns dansksproglige kompetencer gennem f.eks. højtlæsning, aflytning af lydklip, film m.v., sanglege eller lignende i hjemmet. Herudover vil forældrene også kunne få viden om og konkret se, hvordan og ud fra hvilke pædagogiske værdier, der arbejdes med i dagtilbuddene, herunder at aktiviteterne vil skulle bidrage til at understøtte barnets brede læring ud fra det pædagogiske grundlag og de seks temaer i den pædagogiske læreplan. Derudover vil det pædagogiske personale kunne orientere forældrene om den individuelle sprogvurdering, som finder sted for alle børn i obligatorisk læringstilbud i enten 2- eller 3-års-alderen samt den eventuelle efterfølgende sprogstimulering, hvor form og indhold bl.a. afhænger af, om det enkelte barn er et- eller tosproget, jf. dagtilbudslovens § 11.

Forslaget indebærer, at kommunalbestyrelsen ligeledes vil skulle beslutte, hvordan inddragelsen af forældrene i forløbene vil skulle tilrettelægges. Der vil ikke blive fastsat krav til hverken form eller omfang af forældreinddragelsen, men forløbene for forældrene kan f.eks. have et omfang og en varighed på 6 timer om ugen over en periode på 3 uger. I den forbindelse vil kommunalbestyrelsen f.eks. kunne beslutte, om der skal iværksættes forløb for de enkelte forældrepar, eller om forløbene skal foregå i hold.

Børne- og Socialministeriet vil udvikle et program i form af f.eks. vejledningsmaterialer og kursusaktiviteter, som kan inspirere kommuner og institutioner som led i gennemførelsen af forløbene for børn og forældre. Herudover ansættes der særligt kompetente praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, som skal vejlede kommuner og institutioner i forhold til forløbene for at understøtte bedst mulig implementering.

Det foreslås i § 44 c, stk. 1, at de børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, som udgangspunkt vil skulle forblive i tilbuddet, indtil kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen efter de regler, som er fastsat i dagtilbudslovens § 11.

Forslaget indebærer, at det enkelte barn som udgangspunkt vil skulle udmeldes automatisk af det obligatoriske læringstilbud på det tidspunkt, hvor kommunen gennemfører sprogvurderingen efter dagtilbudslovens § 11. Herefter vil der skulle foretages en individuel sprogvurdering af alle børn, der har været optaget i et obligatorisk læringstilbud, med mindre barnet efterfølgende er blevet optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, eller barnet og forældrene er fraflyttet det udsatte boligområde, jf. det foreslåede stk. 2.

Hvis barnet er etsproget, og sprogvurderingen viser, at barnet fortsat har behov for sprogunderstøttende aktiviteter, vil kommunen herefter skulle sikre, at barnet modtager sprogstimulering efter behov, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 7. Er barnet tosproget, og sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogunderstøttende aktiviteter, vil barnet skulle optages i et obligatorisk sprogstimuleringstilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8.

Hvis det pågældende boligområde, som barnet har bopæl i, ikke længere fremgår af listen over udsatte boligområder, når denne offentliggøres af Transport-, Bygnings- og Boligstyrelsen i december efter lov om almene boliger m.v., så vil barnet fortsat skulle være optaget i det obligatoriske læringstilbud, indtil kommunen gennemfører sprogvurderingen i enten 2- eller 3-års-alderen.

Det foreslås i § 44 c, stk. 2, 1. pkt., at et barn vil kunne udmeldes af et obligatorisk læringstilbud inden tidspunktet for den kommunale sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen, hvis barnet enten fraflytter det udsatte boligområde, eller barnet optages i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Forslaget indebærer bl.a., at hvis et barn f.eks. fraflytter et udsat boligområde i en alder af 2 år og 3 måneder, og kommunen gennemfører sprogvurdering af børn i 3-års-alderen, så vil kommunalbestyrelsen skulle udmelde barnet fra det obligatoriske læringstilbud.

Forslaget indebærer endvidere, at forældre til et barn i et obligatorisk læringstilbud til enhver tid og inden for de retningslinjer for udmeldelse, der er fastsat af kommunalbestyrelsen, jf. det foreslåede stk. 4, vil kunne udmelde deres barnet af et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet i umiddelbar forlængelse af udmeldelsen optages på almindelige vilkår i enten en daginstitution efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller en dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 eller 3. Dette vil kræve, at forældrene har fået tilbudt en plads i daginstitution eller en dagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, ligesom forældrene skal have accepteret pladsen, før barnet kan udmeldes fra det obligatoriske læringstilbud. Der kan f.eks. være tale om, at forældrene har ønsket en plads i og stået på venteliste til enten en daginstitution eller en dagpleje efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, inden barnet fyldte 1 år, men først har fået tilbudt pladsen, når barnet fylder 1 år og 6 måneder.

Optagelse i et dagtilbud eller flytning fra et udsat boligområde, vil således være de eneste måder et barn kan blive udmeldt af et obligatorisk læringstilbud, før kommunen foretager sprogvurdering i 2- eller 3-års-alderen, med mindre forældrene i stedet selv har iværksat en indsats, som står mål med det obligatoriske læringstilbud, jf. det foreslåede § 44 f, stk. 1.

Det foreslås i § 44 c, stk. 2, 2. pkt., at udmeldelse af et obligatorisk læringstilbud vil skulle ske efter et rimeligt varsel, som vil skulle fastsættes i kommunalbestyrelsens retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud, jf. det foreslåede stk. 4.

Forslaget indebærer f.eks., at hvis barnet fraflytter et udsat boligområde og dermed vil skulle udmeldes af det obligatoriske læringstilbud, så vil kommunen skulle udmelde barnet med et rimeligt varsel efter de frister for udmeldelse, som fremgår af de retningslinjer for udmeldelse, som er fastsat og offentliggjort af kommunalbestyrelsen efter det foreslåede stk. 4. Det indebærer endvidere, at hvis forældrene ønsker at udmelde deres barn fra et obligatorisk læringstilbud, fordi barnet skal optages i et dagtilbud på almindelige vilkår, så vil forældrene skulle være opmærksomme på de frister for udmeldelse, som er fastsat af kommunalbestyrelsen.

Det foreslås i § 44 c, stk. 3, at i tilfælde hvor barnet flytter til en anden adresse i opholdskommunen og dermed udmeldes af det obligatoriske læringstilbud, skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældrene en plads i den samme daginstitution på almindelige vilkår. Forslaget er således udformet under hensyn til barnets tarv.

Forslaget indebærer, at såfremt et barn skal fraflytte et udsat boligområde, og forældrene vil tage imod tilbuddet om, at barn kan blive i samme daginstitution på almindelige vilkår, vil tilskud og egenbetaling til pladsen skulle opgøres på almindelige vilkår efter dagtilbudslovens kapitel 5.

Det foreslås i § 44 c, stk. 4, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud om ugen. Det vil som udgangspunkt alene være i kommuner, hvor der er boligområder, som optræder på listen over udsatte boligområder, at kommunalbestyrelsen vil skulle fastsætte og offentliggøre kriterier for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud. Der vil dog kunne være tilfælde, hvor en kommune ikke længere har boligområder, der optræder på listen over udsatte boligområder, men som stadig har børn optaget i obligatoriske læringstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at fastsætte og offentliggøre kriterier for udmeldelse vil i sådanne tilfælde skulle gælde, indtil der ikke længere er børn, som er optaget i obligatorisk læringstilbud i kommunen.

Af kommunens retningslinjer for udmeldelse vil bl.a. skulle fremgå, hvilke frister kommunen og forældrene skal være opmærksomme på i forhold til udmeldelse af barnet. Dette vil både gælde i forbindelse med flytning, optagelse i et dagtilbud, samt ved læringstilbuddets ophør ved tidspunktet for sprogvurdering i enten 2- eller 3-års-alderen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvor det foreslås, at kommunens retningslinjer for udmeldelse af obligatorisk læringstilbud vil skulle offentliggøres sammen med kommunens øvrige retningslinjer m.v., der er fastsat efter dagtilbudslovens afsnit II og V, et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne, jf. dagtilbudslovens § 3 a, stk. 7.

Det foreslås i § 44 d, stk. 1, at lederen i den enkelte daginstitution vil skulle være ansvarlig for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at forældre vil have pligt til at sikre, at deres barn ikke opholder sig i det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen, og at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis forældrene ikke lever op til deres forpligtelse, jf. den foreslåede § 44 e. I forlængelse heraf skal forslaget ses i sammenhæng med, at kommunen efter dagtilbudsloven er ansvarlig for at sikre, at lederen i daginstitutionen efterlever lovgivningen.

Lederens registrering vil skulle ske så ubureaukratisk som muligt og ligge i naturlig forlængelse af den registrering af børnenes tilstedeværelse i institutionerne, som allerede finder sted i dag.

Det foreslås i § 44 d, stk. 2, 1. pkt., at lederen vil være ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede forløb efter den foreslåede § 44 b, stk. 3 og 4, eller et barn i et obligatorisk læringstilbud over en periode på en kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen.

Lederen i den enkelte daginstitution vil i dialog med familien kunne håndtere den konkrete afholdelse af almindelig ferie, fridage m.v. Dette indebærer, at lederen aftaler med forældrene, at fravær i forbindelse med almindelig ferie mv. ikke skal indgå i opgørelsen af, om barnet er har opholdt sig i daginstitutionen i mere eller mindre end 25 timer om ugen. Denne type fravær skal lederen ikke informere kommunen om.

Når fremmødet vil skulle opgøres over en kalendermåned, vil lederen skulle foretage en forholdsmæssig vurdering af barnets ophold i daginstitutionen i den pågældende måned, hvor der bl.a. vil skulle tages højde for, hvor mange fulde dage barnet har været i institutionen, herunder om der i perioden har været helligdage, barnet har været på ferie eller lignende.

Lederens information til kommunen vil skulle danne grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af børneydelsen efter den foreslåede § 44 e, stk. 2, hvor kommunalbestyrelsen samtidig vil skulle beslutte, om afvigelserne skyldes undskyldelige omstændigheder. Med undskyldelige omstændigheder menes psykisk nedsat funktionsevne hos forældrene.

Forslaget indebærer, at lederen vil skulle informere kommunen, hvis et barn over en periode på en måned anvender det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen. Herudover vil lederen skulle informere kommunen, hvis lederen eller andet personale i institutionen oplever, at begge barnets forældre eller barnet ikke deltager i de målrettede forløb.

Det følger af forslaget, at lederens information til kommunen alene vil skulle anvendes til at opfylde formålet med forslaget. Det vil sige, at informationen om børns anvendelse af det obligatoriske læringstilbud alene vil kunne anvendes som grundlag for kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af børneydelsen efter den foreslåede § 44 e, stk. 2.

Idet lederens registreringer om børns fremmøde i det obligatoriske læringstilbud vil skulle ligge til grund for kommunalbestyrelsens eventuelle afgørelse om standsning af børneydelsen, vil den enkelte leder i daginstitutionen ikke være at betragte som dataansvarlig. Da oplysningerne skal anvendes af kommunen, vil det det således være kommunen, som er den dataansvarlige. Oplysningerne om børnenes og forældrenes tilstedeværelse i det obligatoriske læringstilbud og informationen til kommunen skal ses i relation til databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a og e og artikel 9, stk. 2, litra a og c, samt databeskyttelseslovens §§ 6 og 7.

Det foreslås i § 44 e, stk. 1, 1. pkt., at forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, vil have pligt til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, eller til at forestå en indsats, der står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, jf. den foreslåede § 44 f, stk. 1.

Det foreslås videre i § 44 e, stk. 1, 2. pkt., at forpligtelsen til at lade et barn deltage i det obligatoriske læringstilbud indebærer at

1) forældrene vil skulle sikre, at barnet og begge forældre deltager i de målrettede forløb, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 3 og 4, og

2) barnet ikke benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen.

Forslaget indebærer bl.a., at både barnet og som udgangspunkt begge forældrene vil skulle deltage i de

målrettede forløb. Der vil dog kunne være konkrete tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre, at begge barnets forældre deltager i forløbene. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den ene af barnets forældre opholder sig i en anden del af landet, hvis den ene forælder er alvorligt syg eller lignende.

Hvis f.eks. lederen i institutionen eller kommunalbestyrelsen vurderer, at barnet eller en af barnets forældre ikke i tilstrækkelig grad deltager i forløbene, vil forældrene ikke have levet op til deres forpligtelse. Det samme vil være tilfældet, hvis barnet over en periode på en kalendermåned er til stede i det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen, eller barnet opholder sig i daginstitutionen på tidspunkter, der ikke stemmer overens med kommunalbestyrelsens beslutning om de 25 timers placering, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 2, og dette ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Som det fremgår af den foreslåede § 44 e, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at der med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene.

Det foreslås i § 44 e, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder deres pligt til at lade deres barn deltage i det obligatoriske læringstilbud, jf. det foreslåede stk. 1, og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder, jf. det foreslåede stk. 2. Hvorvidt der er tale om undskyldelige omstændigheder besluttes af kommunalbestyrelsen på baggrund af f.eks. en indhentet lægeerklæring fra den eller de pågældende forældre.

Forslaget indebærer f.eks., at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, såfremt en leder i en daginstitution informerer kommunalbestyrelsen om, at et barn over en periode på en kalendermåned har benyttet det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen, jf. den foreslåede § 44 d, stk. 2, og kommunalbestyrelsen beslutter, at afvigelsen ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Her vil kommunalbestyrelsen skulle lægge vægt på, om der er tale om større afvigelser. Kommunalbestyrelsen vil som led i afgørelsen skulle partshøre forældrene efter kapitel 5 i forvaltningsloven.

Det foreslås i § 44 e, stk. 2, 2. pkt., at der med undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene.

Forslaget indebærer, at øvrige omstændigheder ikke vil kunne betegnes som undskyldelige omstændigheder i denne sammenhæng.

Med forslaget sikres det, at definitionen af undskyldelige omstændigheder i relation til det obligatoriske læringstilbud er identisk med definitionen af undskyldelige omstændigheder i relation til det obligatoriske sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens §§ 11 og 12.

Det foreslås i § 44 e stk. 2, 3. pkt., at kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. vil skulle være gældende for et kvartal.

Forslaget indebærer, at børneydelsen som følge af kommunalbestyrelsens beslutning som udgangspunkt vil skulle standses for det kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet. I særlige tilfælde vil standsningen af børneydelsen dog først kunne effektueres for det efterfølgende kvartal, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børneydelsen den sidste hverdag i måneden i et kvartal.

Det foreslås i § 44 f, stk. 1, 1. pkt., at forældre, der ikke ønsker at deres barn skal optages i et obligatorisk læringstilbud, selv vil kunne forestå indsatsen.

Det foreslås videre i § 44 f, stk. 1, 2. pkt., at forældrenes indsats vil skulle stå mål med det obligatoriske læringstilbud.

Forslaget indebærer, at forældre vil kunne vælge at forestå indsatsen selv i stedet for at lade deres barn optage i det obligatoriske læringstilbud, hvis forældrenes indsats står mål med det obligatoriske læringstilbud.

Forslaget indebærer videre, at forældre vil skulle forestå en indsats, som lever op til det overordnede formål med det obligatoriske læringstilbud. Forældrene vil i den forbindelse bl.a. skulle sikre, at barnets danske sprog udvikles, og at barnets brede læringsforståelse understøttes gennem aktiviteter i hverdagen. Forældrene vil endvidere skulle sikre, at barnet introduceres til danske traditioner og højtider i forbindelse med f.eks. jul, påske, grundlovsdag, fødselsdage og fastelavn samt demokratiske normer og værdier. Der kan f.eks. være tale om, at forældrene sikrer, at barnet oplever at have medbestemmelse og medansvar, at der er respekt og ligeværd mellem køn i leg, at barnet gennem leg med andre børn oplever, at der lyttes til gensidige synspunkter m.v.

Forslaget indebærer ikke, at forældrene vil skulle leve op til de formkrav til det obligatoriske læringstilbud, som er fastsat i den foreslåede § 44 b. Det betyder bl.a., at indsatsen ikke vil skulle have en bestemt varighed, ligesom der ikke vil skulle gennemføres målrettede forløb for barnet og forældrene, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 44 f, stk. 2, 1. pkt., at forældre, som selv vil forestå indsatsen, vil skulle meddele dette skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes.

Herudover foreslås det i § 44 f, stk. 2, 2. pkt., at forældrenes meddelelse som minimum vil skulle indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem der skal varetage indsatsen. Meddelelsen vil skulle indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at kommunen gennem sit tilsyn kan vurdere, om indsatsen står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.

Det følger ikke af forslaget, at forældrene før indsatsen påbegyndes vil skulle have tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Hvorvidt indsatsen står mål med det obligatoriske læringstilbud vil kommunen skulle påse som led i tilsynet med indsatsen, jf. det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i § 44 f, stk. 3, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen vil have ansvaret for at føre tilsyn med den indsats, som forældrene selv forestår.

Hvis indsatsen foregår i hjemmet, kræver adgang til hjemmet forældrenes samtykke. Samtykke i denne forbindelse skal anses som samtykke efter databeskyttelsesforordningen, idet kommunen bl.a. kan indhente personoplysninger i form af f.eks. eksamensbeviser eller lignende. Kommunen skal således leve op til kravene i databeskyttelsesforordningen. Med samtykke forstås, jf. definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Såfremt forældrene afviser at lade kommunalbestyrelsen udøve sit tilsyn med indsatsen, og kommunalbestyrelsen dermed ikke kan gennemføre tilsynsopgaven, vil kommunalbestyrelsen skulle beslutte, at barnet skal optages i et obligatorisk læringstilbud. Dette vil skulle gælde uanset, om forældrene helt eller delvist afviser kommunen adgang til hjemmet eller på anden vis hindrer kommunen i at gennemføre tilsynsopgaven.

Det forslås videre i § 44 f, stk. 3, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen som led i tilsynet vil skulle vurdere, om forældrenes indsats står mål med det obligatoriske læringstilbud.

Da indsatsen skal stå mål med det obligatoriske læringstilbud, hvor hovedsproget skal være dansk, jf. den foreslåede § 44 b, stk. 2, indebærer forslaget bl.a., at kommunalbestyrelsen i sit tilsyn med forældrenes indsats vil skulle tage udgangspunkt i, at forældrene skal kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling. Herudover vil kommunen skulle påse, at der i forældrenes indsats er fokus på børns generelle læringsparathed.

Kommunalbestyrelsen vil som følge heraf i sine tilsynsbesøg skulle lægge særlig vægt på forældrenes danskkundskaber. Vurderingen af om forældrene har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne forestå indsatsen gælder som udgangspunkt for begge barnets forældre. Kommunalbestyrelsen vil f.eks. kunne basere sin vurdering på, om begge forældre har bestået 9. klasses afgangsprøve i dansk, Prøve i Dansk 3 eller øvrig dokumentation, der står mål hermed.

Herudover vil kommunalbestyrelsen som led i tilsynet skulle se på, om forældrene i hverdagen understøtter barnets generelle læring og udvikling, samt om barnet introduceres til danske traditioner, normer og værdier. Her kan kommunalbestyrelsen bl.a. lægge vægt på, om forældrene giver barnet medansvar og medbestemmelse, om forældrene sikrer ligestilling mellem kønnene, m.v.

Det foreslås i § 44 f, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsens første tilsynsbesøg hos forældrene vil skulle være gennemført inden for den første måned, efter at forældrenes indsats er påbegyndt.

Forslaget indebærer f.eks., at såfremt forældrene påbegynder deres indsats den første hverdag i en måned, vil kommunalbestyrelsens første tilsynsbesøg hos forældrene skulle være gennemført senest den første hverdag i den følgende måned.

Det foreslås videre i § 44 f, stk. 4, 2. pkt., at kommunen på baggrund af et tilsynsbesøg hos familien, vil kunne beslutte, at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis indsatsen vurderes at stå mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.

Forslaget indebærer, at hvis kommunalbestyrelsen ved f.eks. det første eller andet tilsynsbesøg vurderer, at forældrenes indsats står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, og kommunalbestyrelsen samtidig vurderer, at forældrene kan understøtte barnets dansksproglige udvikling og generelle læringsparathed samt introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der ikke vil skulle gennemføres yderligere tilsynsbesøg hos de pågældende forældre.

Det foreslås i § 44 f, stk. 5, at hvis kommunalbestyrelsen som led i tilsynet vurderer, at indsatsen ikke står mål med det obligatoriske læringstilbud, vil barnet skulle optages i det obligatoriske læringstilbud. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at begge barnets forældre ikke har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne understøtte barnets dansksproglige udvikling, eller hvis forældrene ikke giver barnet kendskab til danske traditioner i forbindelse med f.eks. jul, påske og fastelavn.

Forslaget indebærer, at såfremt kommunalbestyrelsen gennem et eller flere tilsynsbesøg hos forældrene vurderer, at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud, og at yderligere tilsynsbesøg ikke vil ændre herpå, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om, at barnet i stedet for hjemmeindsatsen skal optages i et obligatorisk læringstilbud, hvor barnet og begge forældre skal gennemgå det målrettede forløb, som følger af de foreslåede § 44 b, stk. 3 og 4.

Det foreslås i § 44 g, stk. 1, at kommunalbestyrelsen vil skulle give et tilskud til forældre, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er optaget i et obligatorisk læringstilbud.

Det foreslås videre i § 44 g, stk. 2, at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i dagtilbudsloven, hvorefter børne- og socialministeren vil skulle fastsætte regler om tilskud til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud, jf. det foreslåede stk. 1.

Da det obligatoriske læringstilbud vil skulle stilles gratis til rådighed for forældrene, vil kommunalbestyrelsens tilskud til pladsen skulle udgøre 100 pct. af udgiften til pladsen.

Udgiften til pladsen vil ikke skulle indgå i opgørelsen af de budgetterede bruttodriftsudgifter efter dagtilbudslovens § 32.

Forældrene vil dog selv skulle sørge for eller særskilt betale for bleer og frokost, mens barnet er til stede i det obligatoriske læringstilbud.

Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelse om dagtilbud.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 4

Det følger af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 80, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 80, stk. 1, til et nyt stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, hvoraf det fremgår, at forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, og forældre, der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke har ret til tilskud til privat pasning.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 5

Det følger af dagtilbudslovens § 80, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4 i § 80.

Med det foreslåede § 80, stk. 4, vil forældre til børn i udsatte boligområder, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, og forældre, der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke have ret til tilskud til privat pasning.

Forslaget indebærer, at forældre med bopæl i udsatte boligområder, hvis børn er optaget i enten et dagtilbud, et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, samt forældre, der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil kunne få tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens § 80, så længe de er omfattet af reglerne i §§ 44 a-44 g. De pågældende forældre vil endvidere ikke have ret til tilskud til fleksibel pasning, jf. dagtilbudslovens § 85 a, da dette tilskud alene kan gives i sammenhæng med en delplads i et dagtilbud.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 6

Det følger af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 85 a, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning og nærmere kriterier skal tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i dagtilbud og et tilskud til fleksibel pasning.

Det er fastsat i lovens § 85 a, stk. 1, 3. pkt., at reglerne for tilskud til privat pasning efter dagtilbudslovens §§ 80-85, jf. dog § 81, stk. 1, 3. pkt. og § 81 a, stk. 3, tillige gælder for fleksibel pasning.

Det foreslås at ændre den nuværende henvisning til §§ 80-85, så der i stedet henvises til § 80, stk. 1 og 3, og §§ 81-85. Den foreslåede ændring retter op på en henvisningsfejl i lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven.

Kombinationstilbud (§ 85 a) blev indført med lov nr. 554 af 29. maj 2018 om ændring af dagtilbudsloven og lov om folkeskolen (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre mv.). Formålet er at give alle forældre med børn i alderen 26 uger og frem til skolestart, der efter nærmere kriterier har et dokumenteret arbejdsbetinget behov for pasning uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, mere fleksible rammer for at få passet deres børn.

Som følge af, at der i lov nr. 554 af 29. maj 2018, ved en fejl er blevet henvist til en bestemmelse i relation til privat pasning, som ikke har været tilsigtet, har kommunerne fået mulighed for at aldersafgrænse tilskuddet til fleksibel pasning, hvilket ikke har været en del af den politiske aftale om 'Stærke dagtilbud - alle børn skal med i fællesskabet', som regeringen, DF, S, RV og SF indgik den 9. juni 2017. Kommunerne er endvidere i medfør af DUT-principperne blevet økonomisk kompenseret svarende til forudsætningen i den politiske aftale.

Til nr. 7

Det følger af gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 86, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3

Det foreslås at indsætte en henvisning i § 86, stk. 1, til et nyt stk. 3, hvoraf det fremgår, at forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, og forældre der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil have ret til tilskud til pasning af egne børn.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til nr. 8

Det følger af dagtilbudslovens § 86, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 86.

Med det foreslåede § 86, stk. 3, vil forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, og forældre, der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke have ret til tilskud til pasning af egne børn.

Forslaget indebærer, at forældre med bopæl i udsatte boligområder, hvis børn er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter den foreslåede § 44 a, samt forældre, der forestår indsatsen selv efter den foreslåede § 44 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil kunne modtage tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudslovens § 86.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.3.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, at retten til børne- og ungeydelsen er betinget af en række forhold oplistet i bestemmelsens nr. 1-8.

De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, er konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat en ny betingelse i et nyt nr. 9 efter § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en børne- og ungeydelse.

Til nr. 3

Retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at Kommunalbestyrelsen ikke har meddelt Udbetaling Danmark, at der skal ske en standsning af ydelsen, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, 6 og 8.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at der i § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse, indsættes et nyt nr. 9, hvorefter retten til børneydelsen er betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i dagtilbudslovens § 44 e, stk. 2, om standsning af børneydelsen, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 44 e, stk. 2, i dagtilbudsloven, vil kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 2, nr. 3, skulle meddele Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at børneydelsen skal standses. Udbetaling Danmark vil herefter skulle sende en orienteringsskrivelse til borgeren, hvor forældrene orienteres om kommunalbestyrelsens afgørelse og om, at Udbetaling Danmark vil standse ydelsen for et kvartal.

Det vil som udgangspunkt være kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at børneydelsen skal standses, jf. eksempel 1 nedenfor.

Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det vil være to kvartaler efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at børneydelsen skal standses, jf. eksempel 2 nedenfor.

Hvis kommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsning af børneydelsen på et tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark ikke vil kunne nå at sende orienteringsskrivelse ud til borgeren inden starten af kvartalet, vil Udbetaling Danmark derfor først kunne standse udbetalingen af børneydelsen i næstkommende kvartal efter Udbetaling Danmarks orienteringsskrivelse til borgeren, hvilket vil være to kvartaler efter det kvartal, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsningen.

Eksempel 1

Kommunalbestyrelsen træffer den 1. marts 2019 afgørelse om standsning af børneydelsen på baggrund af et barns manglende deltagelse i et obligatorisk læringstilbud. Kommunalbestyrelsen sender herefter denne afgørelse til borgeren (forældrene) samt giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen den 3. marts 2019. På baggrund af kommunalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling Danmark den 16. marts 2019 en orienteringsskrivelse til borgeren, hvor borgeren orienteres om, at Udbetaling Danmark vil standse ydelsen i det næstkommende kvartal (2. kvartal 2019).

Næste udbetaling af børneydelsen efter orienteringsskrivelsen fra Udbetaling Danmark er sidste hverdag inden den 21. april 2019 (2. kvartal 2019), jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne- og ungeydelse, hvor Udbetaling Danmark således vil skulle standse ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019.

Eksempel 2

Kommunalbestyrelsen træffer den 31. marts 2019 afgørelse om standsning af børneydelsen på baggrund af, at et obligatorisk læringstilbud ikke er blevet fulgt. Kommunalbestyrelsen sender herefter denne afgørelse til borgeren samt giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen den 2. april 2019. På baggrund af kommunalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling Danmark den 5. april 2019 en orienteringsskrivelse til borgeren, hvor borgeren orienteres om, at Udbetaling Danmark vil standse ydelsen i det næstkommende kvartal (3. kvartal 2019).

Næste udbetaling af børneydelsen efter orienteringsskrivelsen fra Udbetaling Danmark er sidste hverdag inden den 21. april 2019 (2. kvartal), jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne- og ungeydelse. Da tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark sender orienteringsskrivelsen til borgeren, ligger efter kvartalsskiftet, vil Udbetaling Danmark ikke kunne nå at standse ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019. Udbetaling Danmark vil derfor skulle standse ydelsen med virkning for 3. kvartal 2019.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede § 85 a, stk. 1, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2019.

Forslaget retter op på en henvisningsfejl i relation til reglerne om et kombinationstilbud, som trådte i kraft den 1. juli 2018. Da reglerne om et kombinationstilbud således allerede er trådt i kraft, foreslås det, at ændringen i henvisningen træder i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås i stk. 3, at den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 1, i dagtilbudsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ikke vil omfatte børn, som ved lovens ikrafttræden er fyldt 9 måneder. Dette skyldes, at kommunalbestyrelsen efter den foreslåede § 44 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, vil skulle oplyse forældre med børn i udsatte boligområde, om at deres barn skal optages i et udsat boligområde, senest 3 måneder før barnet fylder 1 år.

Den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 1, vil således omfatte børn, som fylder 1 år efter den 1. september 2019.

Den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 2, vil efter lovens ikrafttræden omfatte alle børn mellem 1 og 2 år, som udmeldes af et dagtilbud og ikke samtidig optages i et andet dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.

Tilsvarende vil den foreslåede § 44 a, stk. 1, nr. 2, efter lovens ikrafttræden omfatte alle børn mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde og ikke er optaget i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 eller 3.

Da dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil dette lovforslag ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov