Socialudvalget (SOU) Alm. del

Samling: 2024-25

Spørgsmål 133

Af delundersøgelsen om børnehandicapområdet fra Ankestyrelsen fra april 2024 (SOU alm. del - bilag 313, 2023-24) fremgår det af undersøgelsens hovedresultater vedrørende hjemmetræning efter servicelovens § 32 a, at ”borgere og en overvægt af kommuner oplever en række udfordringer i forhold til kommunernes tilsyn med og opfølgning på den enkelte hjemmetræningsordning. Interessenter og forældre oplever bl.a. uberettiget ophør eller nedsættelse af supervision og tabt arbejdsfortjeneste, dette ofte i forbindelse med tilsynet. En interessent foreslår, at hjemmetræningsreglerne omfattes af varslingsordningen i servicelovens § 3 a, hvilket en lille overvægt af kommunerne er uenige i. Interessenten foreslår også, at kommunen kun skal tage stilling til metoden, når forældre, der hjemmetræner, søger om at bruge en ny metode, og at der indføres tro-og-love-erklæringer i stedet for tilsyn.” Vil ministeren imødekomme disse forslag?
Dato: 12-11-2024
Status: Ikke besvaret
Emne: handicappede

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 12-11-2024
Modtaget: 12-11-2024
Omdelt: 12-11-2024

Spm. om udfordringer ift. kommunernes tilsyn med og opfølgning på den enkelte hjemmetræningsordning

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version