Behov for serviceeftersyn af genoptræningsplanerne
Kære medlemmer af sundheds- og ældreudvalget
Vi vil gerne opfordre jer til at sikre, at lovforslaget om frit valg til
genoptræning (L212) suppleres med et serviceeftersyn af
genoptræningsplanerne.
Centrale for kvaliteten
Genoptræningsplanerne er centrale for kvaliteten af genoptræningen. Uanset
om den skal foregå i kommunalt eller privat regi.
I lyset af det fremlagte forslag om frit valg bliver genoptræningsplanerne
endnu mere centrale. Desværre ved vi, at den eksisterende praksis, når det
gælder udformningen af og indholdet i genoptræningsplaner, er af varierende
kvalitet.
Hvis patienternes frie valg til genoptræning skal være reelt og hvis patienterne
i det hele taget skal sikres den optimale genoptræning, er der behov for at løfte
kvaliteten af genoptræningsplanerne.
Indhold i et serviceeftersyn
Vi foreslår derfor et serviceeftersyn af genoptræningsplanerne, som kan sætte
fokus på en række forhold ved genoptræningsplanerne, som vi ved ikke
fungerer optimalt. Serviceeftersynet bør blandt andet afdække:
1.
Hvor mange, der har brug for en genoptræningsplan, får faktisk en?
Vi
ved, at nogle patienter med behov for en genoptræningsplan udskrives
uden at få en. Vi ved også, at der er stor geografisk ulighed: På nogle
sygehuse har patienterne op til otte gange større sandsynlighed for at få en
genoptræningsplan med hjem end på andre (se
https://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/sygehuse-henviser-vidt-
forskelligt-til-genoptraening/).
Og vi ved, at det stadig halter med at lave
genoptræningsplaner til psykiatriske patienter.
2.
I hvilket omfang inddrages patienter i udformningen af planerne?
Selvom det fremgår af bekendtgørelsen om genoptræningsplaner, at
planen skal udformes i samarbejde med patienten, så foregår det typisk
ikke i praksis.
24-04-2018