Under besvarelsen af samråd AR, AS, AZ og AÆ 25/6-18 i udvalget om hvidvasksagen i Danske Bank udtalte ministeren bl.a., at ” For det tredje skal man gøre sig klart, at vi ikke kan lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Vi har i Folketinget strammet lovgivningen, så der i dag er bedre muligheder for at holde ledelsen i en dansk bank ansvarlig for hvidvask i et udenlandsk datterselskab som i denne sag. Men Danske Bank kan naturligvis kun retsforfølges efter den lovgivning, som var gældende, da hvidvaskningen fandt sted. Det er selvfølgelig også en udfordring.” I forlængelse heraf udtalte ministeren til P1 morgen den 26/6-18, at ”Hvis den her type sag foregik i dag, ville det være sådan, at muligheden for at retsforfølge Danske Bank ville være betydelig bedre end i den her sag, som er foregået en del år tilbage, før vi foretog de her skærpelser.” Ministeren bedes på den baggrund oplyse præcis, hvilke lovgivningsmæssige skærpelser ministeren her henviser til, samt redegøre for, hvilke nye muligheder den skærpede lovgivning giver ift. gældende ret på det tidspunkt, hvor hvidvasken i Danske Banks filial i Estland foregik ?
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-morgen/p1-morgen-2018-06-26 00:04:50-00:05:59.)
Dato: 21-08-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finansiel virksomhed