Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.03.2016).

Forhandlingen er åbnet, og det er hr. Kasper Roug, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo tidligere i dag førstebehandlet L 155, og der skal etableres et sikkerhedskontrolsystem for at sikre, at udvinding og eksport af nukleart materiale fra Grønland kommer til at foregå efter højeste internationale standarder. Det har vi hørt nogle gange, må man sige. Ligesom L 155 udspringer også det her lovforslag, vi forhandler om nu, af uranarbejdsgruppens arbejde og anbefaling om, at der er et behov for lovgivning, i kølvandet af at Grønland ønsker at udvinde og eksportere nukleart materiale. Det nukleare materiale omfatter også uran og thorium, et materiale, der har dobbelt anvendelsesmulighed – det kan både bruges i civilt og militært øjemed.

Formålet med lovforslaget er derfor at indføre et eksportkontrolsystem i Grønland, der sikrer, at produkter med dobbelt anvendelsesmulighed, dual use-produkter, ikke bliver brugt til udvikling og spredning af masseødelæggelsesvåben eller falder i hænderne på lande, der truer den internationale fred, sikkerhed og stabilitet.

Med lovforslaget indføres et eksportkontrolsystem, der svarer til de relevante dele af EU's dual use-forordning, der i dag gælder for Danmark, men ikke Grønland, fordi Grønland ikke er medlem af EU. Konkret betyder eksportkontrollen, at der indhentes tilladelse til eksport af dual use-produkter fra Grønland.

Lovforslaget indeholder også krav om, at der skal indhentes tilladelse til at udføre uran- og thoriumholdige mineraler, herunder yellowcakes, som de kaldes, svarende til den regulering, der gælder i eksempelvis USA, Canada, Australien og EU. Den praktiske varetagelse af eksportkontrolopgaverne i Grønland vil ske i et tæt samarbejde mellem de grønlandske og danske myndigheder, hvilket er afspejlet i den samarbejdsaftale om eksportkontrol med dual use-produkter, der er indgået i januar 2016 mellem det grønlandske landsstyre og den danske regering.

Der foreslås, at Erhvervsstyrelsen skal være den kompetente myndighed for eksportkontrol med dual use-produkter i Grønland og bl.a. varetage opgaver som at træffe afgørelse om, om der skal gives tilladelse eller afslag på ansøgninger om eksport af disse produkter, opdatere kontrollister, hvis EU foretager ændringer, samarbejde med Udenrigsministeriet, PET, FE og andre om eksportkontrolforpligtelser i Grønland. I forbindelse med at der skal gives tilladelse eller afslag på en ansøgning om at udføre nukleart materiale, skal Erhvervsstyrelsen høre Udenrigsministeriet, om der er indgået en såkaldt mellemstatslig modtagerstatsaftale for at sikre kontrol med, at materialet kun udnyttes til fredelige formål. Er det ikke tilfældet, kan der ikke gives tilladelse til at eksportere materialet.

Forslaget omfatter desuden et forbud mod eksport af dual use-produkter, der er bestemt til at blive brugt i forbindelse med masseødelæggelsesprodukter. Der bliver indført en gebyrordning for at få behandlet en ansøgning om at få tilladelse til at udføre nukleart materiale fra Grønland. Forslaget om eksportkontrol og udenrigsministerens forslag om at indføre et sikkerhedskontrolsystem sikrer tilsammen nogle ordnede, lige lovgivningsmæssige rammer, der er vores alle sammens garanti for, at udvinding og eksport af nukleart materiale i Grønland kommer til at foregå efter de højeste internationale standarder.

Socialdemokraterne støtter forslaget, og samtidig skal jeg sige, at Det Radikale Venstre også støtter op om lovforslag L 158.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Fru Aaja Chemnitz Larsen, værsgo.

Mange tak. Eksportkontrol handler jo ikke kun om nukleart materiale. Det handler om alle former for mineraler, som Grønland kan udvinde og dermed også eksportere. Og det betyder de facto, at man overtager ansvaret i forhold til eksporten af mineraler i Grønland. Jeg synes, det er ret væsentligt i relationen mellem Grønland og Danmark. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens kommentar til det.

Værsgo til ordføreren.

Jamen der er jo ingen tvivl om, at det her er sket i forhandlinger mellem et flertal fra landsstyret og den siddende regering. Jeg ved godt, at ordføreren kommer fra et oppositionsparti og selvfølgelig skal markere, at man ikke nødvendigvis er enig i den beslutning, der er taget. Men nu er der et flertal i Grønland, der har forhandlet med den siddende danske regering, så det respekterer vi selvfølgelig.

Fru Aaja Chemnitz Larsen.

Jamen det er jo helt centralt, i forhold til at Grønland og Danmark i fællesskab netop har indført den her selvstyrelov og har sikret, at Grønland kan hjemtage en række områder, bl.a. i forbindelse med Selvstyrekommissionen. Det her er ret væsentligt i forhold til relationen mellem Grønland og Danmark, så jeg synes, det er vigtigt at pointere, at vi skal være med til at sikre, at de lovforslag, som vi vedtager nu, også er i overensstemmelse med tidligere lovgivning.

Ordføreren.

Jeg synes, at IA's ordfører taler lidt imod, hvad ordføreren har sagt tidligere. Altså, nu er det jo sådan, at der er et flertal i Grønland, der er blevet enige om, at de gerne ville lave en aftale med Danmark, og den her aftale skal ses som en hjælp til Grønland. Den skal ses som en hjælp til Grønland og som udtryk for en respekt for det samarbejde, der er i rigsfællesskabet.

Nu er der jo forskel på ressourcerne på den måde, at Grønland er et land på knap 60.000 indbyggere og Danmark er meget større, og derfor er der også en tendens til, at vi selvfølgelig har flere ressourcer og mere mandskab til at kunne varetage de her opgaver. Så jeg ser det som en hjælp til det grønlandske folk og et udtryk for en stor respekt for, at vi selvfølgelig må samarbejde internt i rigsfællesskabet.

Tak. Hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren nævnte et par gange ordene højeste internationale standard. Jeg sidder og tænker: Hvad nu, hvis nu højeste internationale standard ikke er god nok? Der er ingen af de ordførere, der vil stemme for det her lovforslag, som endnu har svaret på det spørgsmål, der handler om, at vi har haft 2.000 lækker inden for de sidste 15 år, hvad angår radioaktivt materiale – på det niveau, som er højeste internationale standard.

Er det fuldstændig latterligt at snakke om den slags ting, eller er det væsentligt at snakke om, at vi i mange år troede, Iran måske havde atomvåben; at vi ved, Israel har atomvåben; at det er sandsynligt, at Nordkorea har atomvåben; og at det uran kommer et sted fra, som ikke er en officiel kilde, men som er et sort marked, hvor de har kunnet skaffe sig de her ting? Gør det slet ikke noget indtryk, når vi snakker om de her ting i et globalt perspektiv, og at det rent faktisk er dansk udenrigspolitik, vi diskuterer lige i øjeblikket, samtidig med at det er Grønlands råstofpolitik?

Ordføreren.

Altså, nu vil jeg lige sige, at det jo er en diskussion, som gerne skulle afspejle, at vi politikere ikke er eksperter på det nukleare område. Der læner vi os meget, meget tæt op ad de fremmeste eksperter, vi har her i kongeriget, og Socialdemokraterne har stor tillid til, at de eksperter selvfølgelig ved, hvad de taler om. Vi rådfører os med dem og tager beslutninger ud fra det. Det er der ikke noget underligt i. Det foregår hver eneste dag, og det foregår sådan set med alle de lovforslag, der overhovedet er. Ved siden af det har lovforslaget været sendt i høring, hvor der selvfølgelig også har været nogle høringssvar i forhold til det, som vi diskuterer nu.

Altså, jeg kan ikke se, der skulle være det store problem i at stole på de eksperter, der har været inde over og give den anbefaling, der nu ligger.

Hr. Christian Juhl.

Er det, fordi ordføreren ikke tror på, at der er lækker i det internationale system, eller hvad er det?

Nu håber jeg så sandelig, at ministeren har brugt andet end specialister fra kongeriget til at diskutere sikkerhedsspørgsmål i forbindelse med uran. Jeg håber, man har været ude at snakke med den højeste ekspertise på internationalt plan, for ellers er vi relativt skidt kørende. Altså, vi har et lille værk på Risø, vi kan snakke lidt med, og så kan vi læse nogle bøger. Det er vistnok ikke nok i sådan en situation.

Jeg mener: Er det, fordi ordføreren ikke tror på, hvad jeg siger, eller er det, fordi ordføreren vælger at negligere, at der er lækker på det internationale uranmarked?

Ordføreren.

Nu synes jeg godt nok, man må sige, at ordføreren for Enhedslisten kører det lidt op i en spids. Altså, det, jeg gør, er sådan set bare at redegøre for, hvad der foregår hver eneste dag i forbindelse med lovgivning. Hvis Enhedslistens ordfører mener, at der skal være den her diskussion om, hvorvidt det her er sikkert nok, så er det vel noget, vi tager i udvalgsarbejdet. Og så kan vi diskutere det frem imod en eventuel tredjebehandling.

Tak for det. Fru Aleqa Hammond, værsgo.

Jeg hører ord som tilbagerulning af selvstyreloven og sort marked og deslige i debatten, ord, som jeg ikke synes passer så godt ind i lovforslaget, L 158.

Alle råstoffer, der inkluderer uran, er jo et område, som Grønland også ser med alvor på, og vi vil sørge for, at der bliver mulighed for udvinding af uranindhold; alle mulige råstoffer med uranindhold skal vi tage stilling til. Man skal tage stilling til alle landets ressourcer, uanset om man kan lide det eller ej. Det er jo helt naturligt. Og det skal naturligvis ikke være i modstrid med selvstyrelovgivningen og råstoflovgivningen. Det samme gælder da også for Grønland, det skal ikke være i strid med statens egne internationale forpligtelser, eftersom vi ikke selv er en stat.

Naturligvis har det været på sin plads, at Grønland sammen med Danmark nedsatte en arbejdsgruppe, og at den arbejdsgruppe er kommet med nogle anbefalinger, som de fleste af partierne heldigvis tilslutter sig i dag. Og det er også i overensstemmelse med og i respekt for hinandens forpligtelser, som jeg også er glad for at se at Socialdemokraterne støtter op om.

Værsgo.

Tak. Nu hørte jeg ikke, at der var et spørgsmål i det, men selvfølgelig respekterer vi det rigsfællesskab og det samarbejde, der er i det, og det er jo også det, som rigsfællesskabet bygger på. Det er jo respekt for hinanden.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. L 158 skal sammen med det foregående lovforslag udgøre de rammer, som skal sikre mulighederne for minedrift af radioaktive materialer på Grønland.

Nærværende lovforslag omhandler eksport af produkter med såkaldt dobbelt anvendelse, eksempelvis uran, der kan anvendes både til militære formål og til civile formål, f.eks. i kernekraftværker.

Forslaget indeholder også et forbud mod teknisk bistand, i forbindelse med – og nu skal jeg holde tungen lige i munden – udvikling, fremstilling, håndtering, anvendelse, vedligeholdelse, oplagring, sporing, identificering eller spredning af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare våben eller andre nukleare sprænglegemer. Det er jo meget fornuftigt, må man sige. Dog indeholder § 13, stk. 5, igen en bemyndigelse til ministeren, som af f.eks. humanitære hensyn kan dispensere fra dette forbud.

I Dansk Folkeparti har vi uhyre svært ved at forestille os den situation, hvor vi af særlige humanitære hensyn skal bidrage med teknisk bistand til udarbejdelse af masseødelæggelsesvåben, da disse i sin natur er alt andet end humanitære. Det er selvfølgelig sat lidt på spidsen, og det er jo heller ikke det eksempel, der fremføres i bemærkningerne til lovforslaget. Ikke desto mindre er det her en meget bred bemyndigelse, som vi vil have et særligt fokus på i udvalgsbehandlingen med henblik på yderligere definering og afgrænsning af dispensationsmulighederne.

Jeg skal meddele, at vi stiller os positive over for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Peter Juel Jensen, Venstre. Værsgo. Han er måske ikke til stede?

Jamen så går vi videre til hr. Christian Juhl, Enhedslisten. Værsgo.

Som jeg sagde under det første forslag, ser jeg de her to lovkomplekser som gensidigt afhængige. Jeg forstår godt ordføreren for IA, når hun fremfører, at det er to store og tunge komplekser. Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg er glad for, at jeg tidligere har diskuteret og blandet mig i spørgsmål om uran og atomvåben, for det er da noget af en sag at komme igennem.

Til diskussionen med hr. Rasmus Jarlov vil jeg gerne sige, at han spurgte, hvorfor jeg spurgte ham: Hvor starter sikkerhedspolitikken, og hvor slutter den, og hvor starter råstofloven, og hvor slutter den? Det er jo det kompleks, vi står med, og vi kunne nok diskutere det hele natten, hvis vi havde tid til det og ikke havde andet at lave, for det spørgsmål er uendeligt. Det er næsten ligesom hønen og ægget. De er jo indbyrdes afhængige. Derfor er vi i en situation, hvor det her på den ene side handler om råstoflov, som Grønland alene skal bestemme over – det har de fået lov til for mange år siden, og det gør de lystigt – og på den anden side handler om dansk udenrigspolitik, som bl.a. det danske Folketing er med til at bestemme. Det er der også andre højere magter der er, men Folketinget er i hvert fald en central aktør, der skal være med til at fastlægge dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Derfor kan vi blive ved med at diskutere, om det er imperialisme, eller om det reelt er et spørgsmål om at diskutere dansk udenrigspolitik, og om det er råstoflov, eller om det ikke kun er råstoflov. Mon ikke det ligger et sted midtimellem.

Jeg har det sådan – og så må andre korrekse mig – at hvis Grønland vil føre deres egen udenrigspolitik, er det en forudsætning, at man tager en afstemning og bliver selvstændig. Det vil jeg stemme for. Det vil være rigtig, rigtig godt for grønlænderne, den dag Grønland har mulighed for at blive en selvstændig nation. Men indtil da har vi et gensidigt afhængighedsforhold, hvor Folketinget har ret til at føre udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Så kan vi deles om den i nogle konkrete situationer, og det synes jeg er en god idé, men jeg insisterer på at være med til at formulere udenrigspolitikken, så længe den ligger, hvor den ligger.

På samme måde ville jeg, hvis jeg var grønlænder, insistere på og slås til evig tid for, at råstofloven, den rene råstoflov, eller for den sags skyld børnepolitikken og socialpolitikken i Grønland eller ethvert af de hjemtagne områder skulle andre ikke blande sig i. Men fordi vi har det forhold mellem Grønland og Danmark, som vi har i øjeblikket, og som ligger et sted midt imellem koloni og selvstændighed, så er det jo sådan, at vi skal tage en beslutning. Og når det drejer sig om noget så absolut som uran, hvormed man kan lave noget så absolut som atombomber, så mener jeg, at det er meget vigtigt. For Enhedslisten er det ikke en god ting at opgrave uran. Det er heller ikke en god ting at bringe mere uran ud på verdensmarkedet, især ikke når det verdensmarked er så hullet, som det er.

Hvis jeg sad i regeringen eller var en del af flertallet i Grønland og var blevet valgt til det grønlandske parlament, så ville jeg bestemt sige til min statsminister og mine andre ministre: Skal vi ikke lade det ligge i jorden, indtil vi er sikre på, at vi ikke medvirker til at skabe nogle uheldige situationer? Det uran kommer jo et sted fra. Altså, vi kan godt vaske vores hænder og sige, at det skal vi slet ikke snakke om i dag, men det uran, der er på markedet, det sorte marked, kommer jo et sted fra. Det er røget ud af et hul et eller andet sted. Der er jo en grund til, at nogle lande har kunnet lave atomvåben, selv om vi ikke ønsker det. Vi lukker øjnene for noget af det. Hvis det er vores venner i Israel, lukker vi øjnene. Hvis det er Nordkorea, holder vi meget øje med det og grubler over, hvor de har fået uran fra. Der skal vi jo gøre op med os selv, om vi vil være medansvarlige for det, og det synes jeg er et helt, helt centralt spørgsmål, når vi diskuterer de her ting. Der synes jeg ligesom alle ordførerne vælger at sige: Det skal jeg ikke tage stilling til, for det er Grønlands ansvar. Nej, det er det ikke. Det er dansk udenrigspolitik, vi snakker om, og derfor er det vigtigt, at I tager stilling til det. For når I stemmer, tager I i hvert fald automatisk stilling til det uden at bruge ord på det.

Det her er en meget vidtgående beslutning, og det er derfor, jeg måske taler i et lidt skarpere tonefald, end jeg plejer. Det er måske noget af det værste at beslutte, ligesom når vi skal sende bombefly til Syrien eller gøre noget andet, som ikke kan laves om igen. Så skal vi tænke os rigtig, rigtig grundigt om.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Carsten Bach, Liberal Alliance. Værsgo. Man skal trykke sig ind noget tidligere. Det er beklageligt. Sådan er det. Hr. Carsten Bach. Værsgo.

Tak. Jeg skal ikke andet end bare her bekræfte, at Liberal Alliance støtter lovforslaget, L 158, som vi jo altså støtter L 155. Vi betragter det lidt ligesom hr. Christian Juhl som et lovkompleks, og derfor støtter vi også det nærværende forslag.

Tak. Så er det fru Aleqa Hammond. Værsgo.

Jeg er glad for at høre, at Liberal Alliance stemmer for forslaget. Jeg vil gerne lige pointere noget, for jeg hører ofte i hele debatten, at udenrigspolitikken er et rent dansk anliggende. Det er ikke helt korrekt, for Grønland har udenrigspolitisk kompetence på alle hjemtagne sagsområder. Det vil sige, at vi laver direkte forhandlinger med andre lande. Det er f.eks. med Norge på fiskeriområdet, om råstoflovgivningen med andre lande, som vi gerne vil handle med, og deslige. Men det, vi ikke har fået hjemtaget, er de sikkerhedspolitiske aspekter, og det er så der, at det danske kongerige kommer ind, og det er derfor, at vi skal have den her aftale på plads. Jeg vil bare lige sikre mig, at det ligger på den korrekte bane. Det, jeg hørte fra talerstolen for lidt siden, er ikke korrekt, nemlig at al udenrigspolitik er et dansk ansvar. Det er det ikke. Det er kun på områder, som ikke er hjemtaget.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er glad for den bemærkning. Den kan måske også være med til at bidrage til hr. Christian Juhls evighedsmaskine fra før. Den tror jeg ikke at jeg vil træde ind i.

Fru Aleqa Hammond?

Nej. Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak. Med de to lovforslag, nemlig det, vi lige har behandlet, og det her lovforslag snakker vi om udgifter for staten på ca. 3,3 mio. kr. årligt. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad holdningen i et liberalt parti er til, at staten har en række udgifter til at sikre grønlandsk uranudvinding og uraneksport.

Det er jo vores holdning, at når nu det grønlandske Landsting har besluttet, at det eventuelt kunne være en mulighed i fremtiden at udvinde uran i Grønland, er vi også i rigsfællesskabet nødt til at håndtere de sikkerheds- og udenrigspolitiske aspekter, der er ved det, og overholde de internationale forpligtelser, som vi har i den forbindelse. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at gøre de administrative indsatser, der skal til i den forbindelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet. Værsgo.

Mange tak. Med dette lovforslag indføres der et eksportkontrolsystem i Grønland, som betyder, at der skal indhentes tilladelse til eksport af såkaldte dual use-produkter fra Grønland. Der er meget af det, der er blevet gennemgået, og der er blevet diskuteret meget inden for de samme felter, så jeg vil gerne gøre det kort og igen slå fast, at vi i Alternativet absolut ikke er glade for udsigten til, at det danske kongerige potentielt skal være uraneksportør, men at vi i respekt for de beslutninger, der er taget i det grønlandske selvstyre, også lige nu hælder til at støtte det her forslag.

Vi er også klar over, at der er et problem eller i hvert fald et opmærksomhedspunkt i det her forslag set i forhold til det andet, nemlig at der specifikt er skrevet, at dual use-produkter ikke kun drejer sig om uran, men også kan være meget andet. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på, at hele råstofdelen er hjemtaget af det grønlandske selvstyre, men også være opmærksomme på, at det, at der er et kontrolsystem, når det er dual use-produkter, ikke forhindrer en eksport, men alene er et spørgsmål om at sikre, at de her produkter ikke bliver brugt til militære anvendelser.

Som sagt er vi i Alternativet i det hele taget ikke glade for uranudvindingen, men i respekt for det grønlandske selvstyres demokratiske beslutninger har vi valgt at støtte forslaget.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er SF's ordfører, hr. Karsten Hønge. Værsgo.

SF støtter, at der indføres et eksportkontrolsystem for Grønland i tilfælde af en kommende minedrift. Regulering og kontrol af eksport af uranholdige produkter skal følge de internationale aftaler for det her område, og det vil skabe en vis sikkerhed at få rammerne på plads.

Lovforslaget er et udtryk for det forhandlede resultat, som er kommet ud af samarbejdet mellem Grønland og Danmark. Derfor støtter SF forslaget, selv om vi håber, at minedriften faktisk aldrig kommer i gang.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den konservative ordfører ses ikke at være til stede, så det er Aaja Chemnitz Larsen fra IA. Værsgo.

Tak. Inuit Ataqatigiit konstaterer, at Grønland ved dette lovforslag blot bliver en høringspart, nemlig i § 7, stk. 3, og i nogle tilfælde kun orienteres, nemlig i § 11, stk. 2. Det er et tilbageskridt for et land, som arbejder hen imod øget selvstændighed, og IA mener, at Grønland selv bør sætte rammerne for, om Grønland en dag kan blive et mineland, og i så fald, hvad der skal udvindes og eksporteres.

Ifølge lovforslaget kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte regler om en kontrolliste svarende til Den Europæiske Unions liste over produkter med dobbelt anvendelse. Lovforslaget omfatter flere mineraler og råstoffer, end Grønland formodentlig kommer til at eksportere, og eksportkontrollen handler således ikke kun om nukleart materiale, men om næsten alle miner, som kan tænkes i Grønland, herunder omfattende nikkel, kobber, molybdæn, titanium og andre grundstoffer og mineraler. Og man fristes derfor til at spørge, om Danmark skal kontrollere stort set al minedrift i Grønland fremadrettet.

Ministeren vil med dette lovforslag de facto have kontrol over fremtidig eksport af grønlandske mineraler, da ministeren samtidig har mulighed for at tilføje mineraler med dobbelt anvendelse. Inuit Ataqatigiit mener, at Grønland med dette lovforslag tilbageruller ansvaret for råstofområdet, som ellers er hjemtaget til Grønland med selvstyreloven fra 2009.

Erhvervs- og vækstministeren kan med dette lovforslag udforme en liste over grundstoffer, som benyttes til militære formål, dog med henvisning til Den Europæiske Unions liste. Listen over grundstoffer, som anvendes til militære formål, ændres hele tiden, så derfor er det også en åben liste, kan man sige, som vi siger ja til i dag. Og det kræver, at man giver en garanti til den grønlandske befolkning om, at listen altid som minimum skal være fuldt opdateret.

Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi gerne gøre det klart, at vi ikke er imod, at Grønland samarbejder med Danmark om sikkerheds- og eksportkontrol. Men vi vil også gerne gøre opmærksom på, at vi har en selvstyreaftale, som baserer sig på gensidig respekt og tillid, og at vi er imod, at vi på det første område, som Grønland har hjemtaget siden indførelsen af selvstyret, nemlig råstofområdet, tilbagefører en vigtig del af beslutningskompetencen til Danmark. Vi mener, det er uacceptabelt, at aftalerne mellem Grønland og Danmark om uran og håndtering af dual use-produkter er indgået uden om Grønlands parlament, Inatsisartut, og uden om befolkningen.

Ser man på de områder, som direkte eller indirekte påvirkes negativt af Kvanefjeldsprojektet, så minder politimesteren i Grønland om, at det kan være tidskrævende og være forbundet med nogle meget store økonomiske konsekvenser for politikredsen i form af helikoptertransport. Ligeledes påvirkes Arbejdstilsynet, hvor regningen dog bliver sendt videre til selskabet.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget er der væsentlig usikkerhed forbundet med, hvornår den første ansøgning kan forventes, og hvad størrelsen på gebyret skal være. Alligevel træder lovforslaget her allerede i kraft den 1. juli 2016. Haster det med at få denne lovgivning på plads, og i så fald, hvad skyldes det?

Fra Inuit Ataqatigiits side må vi spørge: For hvem er det, at det her bliver hastet igennem? Hvis interesser handler det om? Vi kan blot konstatere, at det ikke handler om at sikre den grønlandske befolknings interesser i et stærkt demokrati og det at få hørt sin stemme i så grundlæggende et spørgsmål som udvinding og eksport af radioaktive materialer. Vi mener også, det er en fælles interesse, at man beskytter den kompetencefordeling, som vi har aftalt igennem selvstyreloven.

Det forventes, at lovforslaget vil koste det danske samfund op mod 300.000 kr. årligt, inden den første ansøgning modtages, og det kan forventes, at der er meget høje gebyrer for at sikre, at der er en økonomisk balance. Sikkerhedskontrollen betyder samtidig årlige omkostninger for staten på ca. 3 mio. kr. Men hvis der ingen ansøgninger kommer, kan dette være omkostningsfuldt for det danske samfund, og man kan sige, at staten og hermed også et stort flertal her i Folketinget således kommer til at støtte op om grønlandsk uranudvinding med millioner af kroner årligt. Det må man da sige at Folketinget også har et ansvar for.

Advokatrådet gør i sit høringssvar opmærksom på, at eksportkontrollens frie adgang til kontrolbesøg er i strid med grundlovens beskyttelse af boligens ukrænkelighed, hvilket er en bemærkning værd fra ministerens side.

Afslutningsvis vil jeg gerne takke Udenrigsministeriet for i forbindelse med det tidligere lovforslag at give os muligheden for at få en teknisk briefing. Det havde jeg også håbet at vi måske kunne få fra Erhvervs- og Vækstministeriet, fordi det drejer sig om lovforslag, der er af stor betydning, ikke kun for Grønland, men for hele rigsfællesskabet, og samtidig er teknisk svært tilgængeligt. Tak for ordet.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er fru Aleqa Hammond fra SIU. Værsgo.

Nu skal jeg fremkomme med Siumuts holdning. Siumut finder det vigtigt, at erhverv så vidt muligt er flerstrenget, uanset om det drejer sig om levende eller ikkelevende ressourcer. Vi skal sørge for størst muligt udbytte såvel beskæftigelsesmæssigt som økonomisk.

Grønlands økonomi trænger til styrkelse. Siumut mener, at en flerstrenget økonomi baseret på fiskeri, turisme og råstoffer er kerneområder, vi skal satse på i fremtiden, hvilket for øvrigt alle partier har været enige med hinanden om gennem mange år. Det er en målsætning, som blev lagt frem, allerede før man hjemtog råstofområdet fra Danmark; en målsætning, der skal føres ud i livet, således at man får sikret en mere flerstrenget og mangfoldig økonomi til gavn for befolkningen og generationer fremover.

Råstofloven blev enstemmigt vedtaget af alle partier i Inatsisartut. Det er en lov, som til enhver tid skal sikre, at man arbejder for at sikre, at råstofudvinding i Grønland ikke er til fare for sundhed og miljø. Det har alle partier stået sammen om.

Erhvervs- og vækstministeren har fremsat forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse – et lovforslag, som er en helt naturlig konsekvens af ophævelsen af nultolerancepolitikken, som flertallet i Inatsisartut har vedtaget. Siumut mener, det er vigtigt med en fælles forståelse og fodslag i kongeriget Danmark på områder, som vedrører internationale forpligtelser, som Danmark har underskrevet på vegne af hele riget; en fælles forståelse og fælles løsning, der til enhver tid vil sikre og stadfæste den lovgivningsmæssige definition af de forpligtelser, vi begge to står med.

En arbejdsgruppe bestående af danske og grønlandske myndigheder nåede til den anbefaling, at der skal etableres lovgivningsmæssige og administrative rammer, bl.a. eksportkontrol med dual use-produkter, hvis kongeriget Danmark skal leve op til de internationale forpligtelser på området. Lovforslaget er sammen med forslag til lov for Grønland om kontrol med den fredelige udnyttelse af nukleart materiale, der blev fremsat af udenrigsministeren, den lovgivningsmæssige opfølgning fra dansk side på arbejdet i regeringens såkaldte uranarbejdsgruppe.

Danmark er et kongerige også bestående af Grønland. Kongeriget har sine internationale forpligtelser at overholde. På råstofområdet har både den danske regering og det grønlandske selvstyre lavet en fælles erklæring om dual use-produkter og teknologi; en fælles forståelse og et fælles ståsted, som Siumut hilser velkommen.

Lovforslagets formål er at sikre, at produkter med dobbelt anvendelse ikke anvendes til kritiske formål, og at kongeriget Danmark overholder sine internationale forpligtelser i forbindelse med eksport af produkter med dobbelt anvendelse fra Grønland. Siumut stemmer for forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak. Ordføreren nævnte tidligere, at Danmark med nærværende lov kan afvise eksporttilladelser, og det er jo korrekt. Men så kan man jo tillade sig at spørge ordføreren, hvordan det så giver mening for Grønland at udvinde noget, hvis det ikke kan eksporteres.

Ordføreren var jo selv inde på årsagen til, at man gerne vil have vækst i de forskellige erhvervssøjler i Grønland, så det er jo også et vækstspørgsmål. Derfor kan man sige, at Grønland kan komme til at stå i en situation, hvor vi udvinder nogle forskellige mineraler, men faktisk ikke har mulighed for at eksportere dem, hvis Danmark sætter bremsen i.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke op til Danmark at bestemme, om Grønland skal have råstofudvinding eller ej. Det er et rent grønlandsk anliggende. Grønland har den lovgivende og udøvende magt. Men eftersom Grønland ikke har fået hjemtaget kompetencen på sikkerhedsområdet, har Danmark og Grønland et fælles ansvar, og det skal vi rette os efter, uanset om vi kan lide det eller ej.

Jeg betragter det ikke som en tilbagerulning af selvstyrelovgivningen. Tværtimod ser jeg det som et initiativ mellem to lande, som hænger sammen med hinanden - hænger på hinanden – fordi vi er et rigsfællesskab, og som handler ifølge vores gensidige forpligtelser med respekt for hinandens lovgivning. Det ser jeg som vejen frem til, hvordan man kan finde fælles fodslag på et område, som er fuldstændig hjemtaget, men hvor Danmark alligevel er lidt indover.

Jeg synes, at arbejdsgruppens anbefalinger har været rigtig godt på vej, og at anbefalingerne har været et kompromis mellem to landes ønsker, og jeg synes, det er en helt naturlig opfølgning på det, vi laver i dag.

Så er det fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Nu er det ikke et sikkerhedspolitisk forslag, vi behandler, det handler om eksportkontrol. Og man må jo bare konstatere, når man læser lovforslaget, at Grønland reduceres til at være en høringspart eller i nogle tilfælde til, at man kun orienteres. Og det vækker bekymring i forhold til at varetage Grønlands interesser, hvis det er, at man gerne vil have vækst i forhold til råstofindustrien, fordi man faktisk afgiver rigtig meget kompetence og ikke er en myndighed i forhold til eksport.

Ordføreren.

Nu er det jo første gang, at vi hører den udmelding fra IA. Og der har også været flere jurister inde over det for at få det vurderet – og hermed skal det også være sagt, at det ikke er korrekt, sådan som IA forstår det. Det er korrekt og med respekt for selvstyrelovgivningen og respekt for hinandens kompetencer, at vi laver den her lovgivning. Et flertal i Inatsisartut og et flertal i Folketinget vil da ikke vedtage lovforslag, som er i modstrid med selvstyrelovgivningen og i modstrid med kongerigets rolle i den her sag.

Så er det hr. Christian Juhl. Værsgo.

Det sidste kunne jo godt lade sig gøre, hvis Grønland accepterede det, men det ville jeg da ikke gøre, hvis jeg var grønlænder. Jeg mener bare, at sådan nogle ting selvfølgelig kan lade sig gøre i teorien, men udviklingen går jo den anden vej, sådan at Grønland bliver mere og mere selvstændigt, og det er vel det, som i hvert fald de fleste herinde og de fleste i Grønland ønsker – altså at man kommer i en situation, hvor man kan blive selvstændig.

Men det, jeg egentlig gerne vil spørge fru Aleqa Hammond om, er: Kan et land eller et selvstyre ikke komme i en situation, hvor det, at man udnytter råstofferne, indebærer så stor en risiko, at man skal lade være med det? Og kunne man ikke af hensyn til ansvaret for mennesker og miljø og verdens sikkerhed komme i den situation, at nultolerancen var den rigtige beslutning at tage? Kan det ikke forekomme? Jeg synes, at fru Aleqa Hammond mest snakker om, hvad der er økonomi i. Vi har jo også som mennesker og politikere ansvaret for økosystemer og sikkerhed.

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke typen, der siger hvis og hvis, som ordføreren for lidt siden sagde. Nu har vi en meget klar lovgivning, som vi følger, og den lovgivning er baseret på den grønlandske råstoflov, som blev vedtaget i Grønland i 2010, og som samtlige partier i Inatsisartut vedtog. Den siger, at al råstofudvinding i Grønland kun kan ske, hvis det ikke er til fare for sundhed og miljø. Det siger sig selv. Altså, vi vil ikke på nogen måde lave råstofudvinding i Grønland, hvor vi ser bort fra vores egen lovgivning. Vi har en meget striks lovgivning, som vi alle sammen skal følge, og det er vores fælles ståsted. Den siger meget klart, at hvis det er til fare for sundhed og miljø, skal der ikke udstedes licenser til nogen som helst. Vi har meget strenge retningslinjer, som vi skal følge, og det er vores garanti for, at det foregår på en forsvarlig måde. Og det er da helt på sin plads.

Hr. Christian Juhl, værsgo.

Nu nævnte jeg også sikkerhed, for jeg mener, at sikkerhed er et kollektivt ansvar, som alle selvstyrer og lande og for den sags skyld politikere må tage. Hvis nu det viser sig, at den højeste videnskabelige eller tekniske standard ikke er høj nok til, at man kan have styr på uran i verden, kan der så ikke være en situation – jeg spørger bare, og man kan bare sige, at det er teori – hvor en ansvarlig regering i Grønland eller i Danmark er nødt til at sige nej til udvinding af uran, hvis ikke tingene er i orden?

Ordføreren.

Det er derfor, vi har en lovgivning, som både Grønland og Danmark skal følge. Det er derfor, vi behandler en lovgivning, som til enhver tid vil sikre, at vi har de højeste internationale standarder for kontrol. Grønland har jo i forvejen udenrigskompetencen og den udenrigspolitiske forhandlingskompetence på hjemtagne sagsområder, også på råstofområdet, så det er op til Grønland selv, hvilke lande vi gerne vil samarbejde med. Men når det drejer sig om sikkerhedsmæssige områder, som Grønland ikke har fået hjemtaget, så er det i den sammenhæng vigtigt, at vi har fælles fodslag med Danmark, som vi skal arbejde sammen med i henhold til den her lovgivning.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så er det Venstres ordfører, og det er hr. Peter Juel Jensen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal selvfølgelig beklage, at jeg først kommer i ordførerrækken nu, men der var et udpræget ønske om at gemme det bedste til sidst. Jeg har lovet Venstres ordfører, Marcus Knuth, at læse hans tale op her i aften.

Når man udvinder nukleart materiale, er det af afgørende betydning, at rammerne er på plads, for godt nok kan nukleart materiale bruges til ganske fredelige formål, men vi har også at gøre med noget, som kan misbruges i en sådan grad, at det potentielt kan udgøre en alvorlig risiko for den internationale fred, sikkerhed og stabilitet, særlig hvis det kommer i de forkerte hænder.

Derfor følger vi nu med dette lovforslag op på de anbefalinger, som den såkaldte uranarbejdsgruppe indgav i 2013, hvor det bl.a. blev anbefalet, at vi indfører et eksportkontrolsystem i Grønland, der dikterer, at der skal indhentes tilladelser til eksport. Det mener vi i Venstre er ganske fornuftigt. For når det handler om nukleart materiale, skal vi være ekstra påpasselige. Vi lever i en tid, hvor nogle grupper ikke har grænser for, hvor langt de vil gå for at gøre os ondt, og derfor er det afgørende, at vi lytter til de anbefalinger, som eksperterne kommer med.

Vi skal opsætte de nødvendige rammer, der skal til, for at kontrollere, hvor materialet ender henne, og det gør vi med lovforslaget her. Det er vi godt tilfredse med i Venstre. Venstre støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi siger tak til ordføreren. Så er vi færdige med ordførerrækken, og vi giver ordet til erhvervs- og vækstministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne kvittere for de mange bemærkninger, der har været fra de forskellige partier og de forskellige ordførere i forhold til det her lovforslag, der jo, som mange ordførere også har været inde på, følger fuldstændig op på det lovforslag, som blev behandlet umiddelbart før, nemlig udenrigsministerens lovforslag.

Jeg vil gerne starte med at sige, at det her selvfølgelig også er et meget teknisk lovforslag. Det må jeg medgive dem, som jo på mange måder synes, det kan være en meget svær ting at komme igennem alle bilag, og derfor vil jeg også gerne tilbyde, at der nu – det bliver måske trods alt ikke lige i aften, men i løbet af de kommende uger – bliver foranstaltet en teknisk gennemgang. For jeg synes, det er fuldstændig relevant, at man har det ønske, og det vil jeg selvfølgelig også sørge for at der bliver indbudt til, for at vi under den tekniske gennemgang dér også kan have en mulighed for at komme lidt længere ned i detaljeringsgraden, sådan at man ikke kun skal diskutere teknik her under førstebehandlingen, men sådan at man får lejlighed til at tage de tekniske spørgsmål under den tekniske gennemgang. Men som flere også har været inde på – og det synspunkt deler jeg fuldstændig – er det her lovforslag jo i realiteten en bunden opgave, som er nødvendig, hvis kongeriget Danmark skal opfylde de internationale kontrolforpligtelser, der knytter sig til eksport af uran og andre dual use-produkter fra Grønland med mulig militær anvendelse. Jeg er også glad for den brede opbakning, som forslaget møder her i Folketinget, og jeg noterer mig selvfølgelig også, at der er partier, som har en anden holdning og har ønske om at stille yderligere spørgsmål under udvalgsbehandlingen.

Lovforslaget her udgør sammen med udenrigsministerens lovforslag om sikkerhedskontrol med nukleart materiale den lovgivningsmæssige opfølgning på det arbejde, der blev indledt med den tidligere regerings og selvstyrets fælles uranarbejdsgruppe, og som også har udmøntet sig i den aftale, som regeringen har indgået med Grønland om samarbejdet om bl.a. eksportkontrol med dual use-produkter. Det er jo bl.a. også blevet nævnt fra fru Aleqa Hammonds side her fra talerstolen, og hun har meget fint beskrevet hele det forløb, og hun har under debatten her i dag også taget ordet og, vil jeg sige, både stillet en lang række relevante spørgsmål og givet kommentarer i den forbindelse. Og jeg kvitterer også på vegne af regeringen for den aktive medvirken undervejs.

Med det her lovforslag etablerer vi jo så et eksportkontrolsystem for dual use-produkter i Grønland, der opfylder de internationale eksportkontrolforpligtelser, og vi skaber dermed også klare og nødvendige rammevilkår for at gennemføre råstofprojekter i Grønland. Indholdsmæssigt svarer lovforslaget til de relevante dele af EU's dual use-forordning, og i overensstemmelse med fælleserklæringen mellem regeringen og selvstyret om eksportkontrol vil den praktiske varetagelse af opgaverne ske i et tæt samarbejde og koordination mellem danske og grønlandske myndigheder.

Desuden medtager lovforslaget et krav om, at der skal indhentes tilladelse til eksport af malme indeholdende radioaktivt materiale over visse koncentrationer. Dermed opfylder lovgivningen de internationale standarder, der også gælder for eksport af sådanne malme. Det er også derfor, jeg gerne vil sige som en kommentar til nogle af de bemærkninger, der er faldet, at lovforslaget dog udelukkende vedrører eksport af dual use-produkter, herunder nukleart materiale i form af uran og thorium. Så f.eks. jern vil ikke kunne blive omfattet og ej heller nikkel eller kobber, som man har kunnet få indtrykket af under debatten her i dag. Men det er jo rettet mod uran i forhold til netop at have fuld sikkerhed for, hvor et sådant råstof måtte bevæge sig hen.

Men jeg vil sige, at jeg ser frem til den videre udvalgsbehandling, og at jeg så også lægger op til, at jeg hurtigst muligt vil tage initiativ til en teknisk gennemgang for de medlemmer, der måtte have interesse for det.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Mange tak for svarene. Jeg vil gerne kvittere for dem og sige tak for, at ministeren vil indkalde til en teknisk briefing. Det synes jeg er rigtig positivt. Der vil der selvfølgelig også være mulighed for at gå lidt ned i detaljen om, hvad det er for nogle produkter. Det er nemlig en af de ting, som vi i hvert fald har en bekymring for, i forhold til hvor meget kompetence man får afgivet på det her område. Så det er bare en tak herfra.

Ministeren.

Regeringen tager altid imod tak og ros, også når det er lidt sent på aftenen. Så med dette tror jeg ikke at jeg kan bidrage yderligere til debatten.

Fru Aaja Chemnitz Larsen frafalder, og så er det hr. Christian Juhl. Værsgo.

Jeg vil gerne høre, for nu er det en anden minister, vi har her, om det her egentlig ikke også er udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Ministeren.

Jeg synes jo, at diskussionen har været her, må jeg sige til hr. Christian Juhl. Og jeg sagde netop i min forelæggelse, at det følger op på den aftale, som der nu er lavet, og som udenrigsministeren så havde et lovforslag om, som var til diskussion umiddelbart før dette. Derfor kan man vel netop kalde det her lovforslag en udmøntning af det lovkompleks, som blev diskuteret tidligere. Det er også derfor, at det bliver behandlet sammen – dog i to selvstændige forslag, hvilket jeg også synes giver rigtig, rigtig god mening. Men jeg står her jo ikke i kraft af at være udenrigsminister. Jeg står her, i kraft af at jeg er erhvervs- og vækstminister og har ansvaret for Erhvervsstyrelsen, som jo har fået den her opgave delegeret.

Hr. Christian Juhl.

Men lad mig så stille et spørgsmål omkring markedet. Er ministeren trygt ved verdens uranmarked? Er ministeren tryg ved den garanti, der skulle være for, at intet uran forsvinder ud til mørke kræfter, som vi ikke synes skal have uran i deres varetægt, og som vi i hvert fald ikke synes skal have atomvåben i deres varetægt? Er ministeren tryg ved det marked, der findes?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg vil holde mig til at svare på spørgsmål, som vedrører lovforslaget. Der kan jeg sige, at jeg selvfølgelig er tryg ved det lovforslag, der nu er fremsat, og jeg glæder mig også til de spørgsmål, der måtte komme undervejs. Men spørgsmål, der har karakter af, hvordan den potentielle produktion af uran finder sted rundtom i verden, er altså ikke inden for mit ressort. Så det er sådan set ikke et område, som jeg har tænkt mig at gå ind i en større diskussion om i aften, men spørgsmålet kan naturligvis stilles skriftligt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen slut.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)