Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 2. behandling af lovforslag nr. L 158:

Forslag til lov for Grønland om kontrol med eksport af produkter med dobbelt anvendelse.

Af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 30.03.2016. 1. behandling 19.04.2016. Betænkning 26.05.2016).

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør fru Aaja Chemnitz Larsen. Værsgo.

Tak for ordet. Grønland hjemtog som bekendt råstofområdet den 1. januar 2010, hvilket betød, at Grønland blev den lovgivende, udøvende og administrative myndighed over det samlede råstofområde i Grønland. Danmark underskrev selvstyreloven uden forbehold, men med nærværende lov mener Inuit Ataqatigiit, at disse grundlæggende principper i selvstyreloven tilbagerulles.

Uranrapporten fra 2013 ligger til grund for de nylig indgåede uranaftaler mellem den danske regering og Naalakkersuisut. I 2013 ved offentliggørelsen af uranrapporten var tonen fra Naalakkersuisut anderledes kritisk over for rapportens konklusioner. Således konkluderede et responsum af advokat Ole Spiermann, bestilt af Naalakkersuisut, at Grønland har den fulde lovgivningsmæssige og udøvende magt over råstofområdet, herunder lovgivningen omkring uran. Dette blev støttet af den daværende Siumutregering, ledet af Aleqa Hammond. Den daværende formand for Naalakkersuisut udtalte bl.a. – jeg citerer:

På vegne af Naalakkersuisut er jeg yderst tilfreds med konklusionerne i dette responsum. Det er nu blevet bekræftet, at selvstyrets beføjelser og rammer inden for overtagne sagsområder er fuldstændig klare. Arbejdet er lavet af en af kongerigets fremmeste eksperter inden for folkeret og statsforfatningsret, Ole Spiermann, og derfor vægtes dette responsum højt. Citat slut.

Den daværende Siumutregering har ændret holdning og har med uranaftalen indgået en aftale med den danske regering og har på den måde tilbagerullet et lovgivningsmæssigt ansvar i forhold til uran.

Inuit Ataqatigiit siger nej til uran. Dette lovforslag handler dog ikke kun om uran og thorium, det handler også om en lang række produkter med dobbelt anvendelse. Den Europæiske Unions liste over dobbeltanvendelsesprodukter er en dynamisk liste, som ændrer sig hvert år, og Grønland vil med denne lov afgive myndighed til Danmark over eksport af produkter, som vi ikke kender den dag i dag.

Inuit Ataqatigiit har på den baggrund følgende mindretalsudtalelse sammen med Enhedslisten:

I § 6 i lovforslaget står der, at »Erhvervsstyrelsen er eksportkontrolmyndighed«, mens der i § 7 står, at »Eksportkontrolmyndigheden træffer afgørelse om tilladelse eller afslag til udførsel af produkter med dobbelt anvendelse«. Med lovforslaget overdrages ansvaret og myndighedskompetencen til at give eller afslå tilladelser til eksport af uran og andre radioaktive mineraler og produkter med dobbelt anvendelse altså utvetydigt til Danmark.

Inuit Ataqatigiit er ikke enig i lovforslaget og ej heller med Naalakkersuisut i, at Grønland skal tilbageføre dele af myndigheds- og beslutningskompetencen inden for råstofområdet til Danmark, da Danmark har overdraget råstofområdet fuldt ud til Grønland uden forbehold.

Inuit Ataqatigiit noterer sig, at det tidligere Naalakkersuisut i 2013 og 2014 var af samme holdning, som Inuit Ataqatigiit er. I bilag 7 til »Rapport om udvinding og eksport af uran« fra den 13. september 2013 skriver Naalakkersuisut:

»Det følger endvidere af selvstyreloven, at Naalakkersuisuts kompetence til at meddele tilladelse til udnyttelse af råstoffer også omfatter kompetence til at meddele tilladelser til eksport af udnyttede råstoffer, herunder uran og andre radioaktive mineraler.«

På foranledning af Naalakkersuisut udarbejdede advokat Ole Spiermann den 6. januar 2014 responsummet »Om udenrigspolitiske beføjelser i forhold til uran og andre radioaktive mineraler i Grønland«. Heri står der:

»Myndighedskontrol i Grønland med efterforskning og udnyttelse af uran og andre radioaktive mineraler er indenrigspolitiske beføjelser. Det samme gælder kontrol med eksport af uran og andre radioaktive mineraler. Myndighedskontrol og eksportkontrol i Grønland henhører under Grønlands Selvstyre. Det gælder, uanset kontrollen udføres inden for en folkeretlig ramme. Ændringen af den folkeretlige ramme sker ved folkeretlig aftale og henhører under udenrigspolitik. Men gennemførelse og opfyldelse af Kongeriget Danmarks eksisterende folkeretlige forpligtelser inden for rammen, eksempelvis ved kontrol, er lovgivende og udøvende magt.

Rapportering og kontakt med Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og andre landes myndigheder i sammenhæng med kontrol har et udenrigspolitisk aspekt. I kraft af selvstyreloven kan også rapportering og kontakt varetages af Naalakkersuisut inden for fuldt overtagne sagsområder som råstofområdet«.

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten er af den opfattelse, at der selvfølgelig skal ske samarbejde med Danmark og andre lande, hvis der skal eksporteres uran og andre former for dualuse-produkter. Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten er også af den opfattelse, at dette samarbejde kan foretages uden at udvande selvstyreloven ved overdragelse af kompetencer til Danmark, som allerede er hjemtaget af Grønland.

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten noterer sig, at såfremt dette lovforslag vedtages som fremsat, betyder det, at det bliver Danmark, som bliver uraneksportør.

Inuit Ataqatigiit og Enhedslisten indstiller lovforslaget og ændringsforslagene til forkastelse. Mange tak.

Tak til IA's ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Åh, jeg skal beklage. Der er ønske om en kort bemærkning. Jeg beder ordføreren komme tilbage. Jeg beklager, at det giver lidt ekstra motion. Jeg kan i øvrigt se, at mange i dag har smidt jakken, det kan jeg godt forstå. Det er en rimelig hed debat – for nu at sige det mildt. Velkommen tilbage til ordføreren!

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

Tak for det. Vi har behandlet mange alvorlige sager i dag, salg af statslige arbejdspladser, økologimålsætninger og tyrekalve i Spanien og senest en konkurrence om, hvem der hader Uber mest. Nu har vi noget, som er mindst lige så alvorligt, nemlig atomvåben.

Jeg vil gerne være sikker på, at jeg forstår IA's og ordførerens holdning korrekt. Fra dansk side er der jo ikke nogen intention om at blande sig i grønlandsk erhvervspolitik, men problemet er her, at når det handler om uran og materialer og produkter, som potentielt kan bruges til atomvåben, så overgår det til at være sikkerhedspolitik, hvor det er Danmark som kongerige, der har ansvaret. Det er placeret hos den danske regering og i Folketinget. Hvordan forestiller fru Aaja Chemnitz Larsen sig, at vi skal opfylde den forpligtelse uden at gå ind her og have en vis kontrol med, hvad det er for nogle produkter, der bliver udført fra Grønland? Det er jo ikke for sjov, vi gør det. Det er jo, fordi det er meget, meget alvorligt, og at det har nogle meget, meget store sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet, og ja, vi er meget enige i, at det selvfølgelig har nogle sikkerhedspolitiske elementer, og derfor siger vi også, at der sagtens kunne være et samarbejde omkring det her. Men jeg synes også, at når vi står med det her område, som er det eneste område, som Grønland har hjemtaget efter selvstyreloven i 2009, så er det jo selvfølgelig et område, hvor vi er meget opmærksomme på, hvilken betydning det egentlig har for Grønland, for vi mener, at så længe der er de her gråzoner og de her uklarheder, når vi hjemtager nogle områder til Grønland, så skal det selvfølgelig være hundrede procent klart fra begge parters side, hvad det er, vi har et ansvar for, og at vi har så vide rammer som muligt til selv at bestemme, hvad det er for nogle ting, vi gerne vil udvinde, og derfor også eksportere.

Dette lovforslag betyder jo egentlig, at det lidt bliver en dynamisk liste. Derfor kommer vi også til at give afkald på en række områder, som vi faktisk ikke kender til i dag. Den her liste, som skal udarbejdes over, hvilke områder der skal eksportkontrolleres, bliver jo hele tiden udvidet. Så det er jo lidt i retning af at give en blankocheck, kan man sige, i forhold til at afgive kompetencer på en række områder. Man kan også se med lovforslaget, at vi fra Grønlands side bliver en høringspart. Vi bliver orienteret i visse tilfælde i forhold til det her, og det er det, vi synes er rigtig problematisk.

Spørgeren.

Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, hvis man fra grønlandsk side synes, at Danmark går ind og obstruerer hjemtagelsen af noget, der er kommet tilbage til Grønland. Vi vil rigtig gerne være imødekommende, men der er bare det her dilemma: Er det erhvervspolitik, eller er det sikkerhedspolitik? Jeg synes i hvert fald, at når det handler om materialer til atomvåben potentielt, så er det mere sikkerhedspolitik, end det er erhvervspolitik. Det er nok derfor, vi kommer til at støtte det her lovforslag, men det er vigtigt at sige, at det ikke er, fordi vi er ude på at tage noget væk fra Grønland eller generelt blande os i erhvervspolitikken, men kun, fordi der er de her sikkerhedspolitiske problemer, netop når det handler om uran og materialer, der kan bruges til den slags masseødelæggelsesvåben.

Ordføreren.

Tak for kommentaren og den indirekte støtte, hvis man kan sige det sådan. Fra IA's side siger vi jo klart nej til uran. Det handler jo om noget grundlæggende værdimæssigt for det grønlandske samfund, om vi skal udvinde uran. Vi så gerne, at der havde været en folkeafstemning, og at man havde sikret en mere varig løsning, sådan at en større del af Inatsisartut var blevet inddraget bl.a. i forhold til de her uranaftaler. Det er jo noget af det, vi påpeger med den kritik, vi kommer med.

Tak. Næste spørger er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo. Det var en fejl. Så er det hr. Christian Juhl, Enhedslisten.

Jeg spørger ikke. Jeg giver en kommentar i stedet for at gå på talerstolen som ordfører.

Jeg har bare en kort kommentar. Hvis De Konservative har det sådan, kunne de tænke over, at der på det internationale marked er mere end 2.000 eksempler på, at der ikke er styr på uran, og det er så blevet solgt illegalt til steder, hvad man sandsynligvis ikke ville være enige i var i orden. Derfor kunne De Konservative ganske enkelt bare stemme imod det forslag af sikkerhedsmæssige grunde.

Har ordføreren en kommentar til kommentaren? Det har hun ikke. Så siger vi tak til ordføreren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1-3, tiltrådt af et flertal i udvalget med undtagelse af Enhedslisten og IA?

Det er vedtaget.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.