I Kristian Brårud Larsens bog ”Den 9. kreds – Politiet indefra” (People’s Press, 2016) står på side 195-196:
”Særlig absurd var historien om den betjent i Hillerød, som tog en taxachauffør, der kørte rundt uden kørekort. I chaufførens kørebog stod der, at han havde kørt 250 gange. Det havde han skrevet under på – og blev følgelig sigtet for 250 gange kørsel uden førerret. Betjenten blev derefter instrueret i, at han skulle oprette 250 journalnumre i sagen. Én for hver gang, der var kørt uden kørekort.
Det tog omkring 10 minutter at lave et journalnummer i politiets sagsanalysesystem POLSAS, fordi der skulle henvises til en sigtelsesrapport og en anmeldelsesrapport, som også skulle printes ud og underskrives hver gang. I den konkrete sag skulle betjenten samtidig kigge i kørebogen og ændre dato og tid for hver overtrædelse. Det førte sammenlagt til en uges arbejde for betjenten. Han kunne have nøjedes med en sigtelse for 250 lovovertrædelser af førerretten. Det ville tage 10 minutter og betyde det samme i retten. Men jo flere sigtelser man kunne lave, jo bedre.” Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med politiets måltal-system har eksisteret en incitamentsstruktur, der fremmer en procedure som den beskrevne, og oplyse, om denne incitamentsstruktur stadig findes i måltal-systemet, og vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om ministeren finder en sådan incitamentsstruktur hensigtsmæssig i forhold til at sikre, at politiet udfører sit arbejde på en hensigtsmæssig og effektiv måde?
Dato: 29-04-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
politi og våben