Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 55

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 55

Bilag 2

2 af udvalgets spørgsmål og dennes svar herpå

Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra Venstre.

Spørgsmål 2:

Findes der en business case, som ministeren nævnte under 1. behandlingen, hvoraf domstolenes samlede udgifter som følge af lovforslaget fremgår sammen med udgifterne til etableringen af retsbygningen og mindreudgifterne for politiet og kriminalforsorgen, og vil ministeren i givet fald sende denne til udvalget?

Svar:

Justitsministeriet orienterede den 9. oktober 2013 forligskredsen bag aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2013-2016 om business case for etablering af en særligt sikret retsbygning ved Vestre Fængsel.

Orienteringen om business casen vedlægges.

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at det ved udarbejdelse af business casen er lagt til grund, at retsbygningen kommer til at indeholde en sikret retssal til gennemførelse af højrisikosager og to retssale til brug for dommervagten. Etablering af retsbygningen skønnes samlet set at indebære anlægsudgifter på ca. 60,0 mio. kr. svarende til en årlig omkostning på op til 7,6 mio. kr. til renter og afskrivninger.

Etablering af retsbygningen vil endvidere medføre mindre-udgifter for politiet og kriminalforsorgen. Politiet og kriminalforsorgen vil ved en gennemførelse af lovforslaget således kunne reducere ressourceforbruget på transport- og bevogtningsopgaver. Samlet set skønnes besparelserne at udgøre 8,0 mio. kr. årligt fordelt på 6 mio. kr. hos politiet og 2 mio. kr. hos kriminalforsorgen.

Størrelsen på de årlige mindre-udgifter betyder, at der kan opstilles en positiv business case for etablering af en sikret retsbygning ved Vestre Fængsel.

Der vil i den videre proces frem mod den konkrete etablering af retsbygningen ske en nærmere kvalificering af business casen. Det vil i den forbindelse bl.a. blive vurderet, om det er hensigtsmæssigt at udvide projektet, således at retsbygningen kommer til at bestå af to sikrede retssale og tre retssale til dommervagten.

Der henvises i øvrigt til de samtidige besvarelser af spørgsmål nr. 7 og 8 vedrørende lovforslaget.

Spørgsmål 10:

Ministeren bedes redegøre for, på hvilke andre områder end domstolenes har myndighedspersoner, som ikke er en del af politiet, ret til at visitere besøgende på linje med den hjemmel, der sikres til retsbetjente i lovforslaget.

Svar:

1. Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget, foreslås det, at der i retsplejeloven indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at vedkommende retspræsident kan bestemme, at personer, som ønsker adgang til retten, skal lade deres beklædning visitere og medbragte effekter undersøge, når sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor. Endvidere foreslås det, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om gennemførelsen af visitation af beklædning og undersøgelse af medbragte effekter, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.2.3-3.2.6 og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til retsplejelovens § 27 a).

De administrative regler, som vil blive udstedt i forbindelse med gennemførelsen af lovforslaget, vil bl.a. omfatte regler om den nærmere gennemførelse af selve sikkerhedskontrollen og kontrollanternes egnethed, herunder bl.a. krav til uddannelse.

Sikkerhedskontrollen vil i praksis kunne udføres af fast personale ved retten, der udpeges af retspræsidenten til at varetage denne opgave efter at have gennemført den fornødne uddannelse. Efter lovforslaget vil det imidlertid også være muligt for retterne at antage bistand fra vagtvirksomheder mv. til håndtering af opgaven.

2. Når det gælder spørgsmålet om, på hvilke andre områder myndighedspersoner, som ikke er en del af politiet, har ret til at visitere besøgende på linje med den foreslåede hjemmel, kan nævnes følgende (ikke udtømmende) eksempler:

2.1. I forhold til kriminalforsorgens institutioner gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 757 af 24. juni 2013 om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. i § 9, stk. 1, en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at der i lukkede institutioner foretages visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet. I åbne institutioner kan der foretages visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2. Visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, kan foretages ved anvendelse af metaldetektor og ved, at den besøgende opfordres til at fremvise genstande, som den besøgende har i lommer m.v. Visitation kan endvidere foretages ved, at det ved klappen eller beføling uden på tøjet undersøges, om den besøgende har effekter gemt i tøjet, i lommerne eller på kroppen under tøjet, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Hvis der i det enkelte tilfælde er en begrundet mistanke om, at den besøgende vil foretage indsmugling, kan der endvidere efter bekendtgørelsens § 10, stk. 1, foretages en nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning. Nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning foretages ved, at den besøgende opfordres til at aftage sin yderbeklædning med henblik på, at institutionen kan foretage en nærmere undersøgelse af denne, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 2.

Af bekendtgørelsens § 11 fremgår endvidere, at hvis undersøgelse af den besøgende i medfør af §§ 9-10 skal finde sted, skal det forinden tilkendegives den besøgende, at undersøgelsen kun kan gennemføres med den besøgendes samtykke, og at det kan medføre afvisning, hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge.

Undersøgelse af den besøgende i medfør af §§ 9-10 skal gennemføres på en måde, der i størst muligt omfang er egnet til at mindske den besøgendes oplevelse af at blive krænket, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 1. Visitation i form af klappen eller beføling uden på tøjet, jf. § 9, stk. 3, 2. pkt., må ikke foretages af personer af andet køn end den, der skal undersøges, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning, jf. § 10, skal foregå i et særligt lokale og må ikke foretages eller overværes af personer af andet køn end den, der skal undersøges. Undersøgelsen må ikke overværes af andre besøgende eller indsatte, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2 og 3.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 13, at når der foretages nærmere undersøgelse af en besøgendes yderbeklædning, jf. § 10, skal der gøres notat om baggrunden herfor og resultatet heraf.

2.2. Efter § 1, stk.1, i lov nr. 246 af 8. juni 1978 om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek, der hører under Kulturministeriet, gennemføres ved biblioteket visitation af personer. Visitationen foretages efter forskrifter, der godkendes af kulturministeren, jf. lovens § 1, stk. 2.

En person, der udtages til visitation, skal lade en kontrollant gennemse tasker, pakker og lignende samt lade sin ydre beklædning undersøge, jf. lovens § 2. Nægter en person at lade sig visitere, eller giver visitationen rimelig grund til mistanke om tyveri fra bibliotekssamlingen, kan personen efter lovens § 3 tilbageholdes. Tilbageholdelsen skal i så fald foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader, og personen skal snarest muligt overgives til politiet med henblik på visitation.

Efter lovens § 4, stk. 1, er politiets visitation ikke begrænset til den ydre påklædning. Visitationen skal foretages i et særligt lokale. En visitation, der ikke begrænses til den ydre påklædning, må ikke udføres eller overværes af personer af andet køn end den, der skal visiteres, medmindre denne samtykker heri. Den pågældende kan endvidere kræve, at visitationen overværes af et vidne, jf. lovens § 4, stk. 2.

Visitationen skal foretages med størst mulig hensynsfuldhed og må ikke være videre gående, end formålet nødvendiggør, jf. lovens § 5.

Det bemærkes, at kulturministeren den 2. oktober 2013 har fremsat lovforslag nr. 18 om lov om ændring af lov om visse foranstaltninger imod tyveri fra det kgl. bibliotek. (Udvidelse af visitationsadgang til visse statslige og statsanerkendte kulturarvsinstitutioner med publikumsadgang til samlingerne). Lovforslaget er fortsat under behandling i Folketinget.