Fremsat 31-10-2013
1. behandlet / henvist til udvalg 08-11-2013
Betænkning afgivet 12-12-2013
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2013
3. behandlet, vedtaget 19-12-2013
Ministerområde:
Justitsministeriet
Med loven indføres for det første en ordning, hvorefter landsretterne og byretterne – når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det – sættes i en særligt sikret retssal. Domstolsstyrelsen får samtidig hjemmel til at etablere en eller flere retsbygninger med særligt sikrede retssale til brug på tværs af retskredsene. Det forudsættes, at Domstolsstyrelsen i første omgang etablerer en sådan retssal i en retsbygning i umiddelbar nærhed af Vestre Fængsel i København til brug for retterne i Københavnsområdet.
Med loven indføres for det andet, at der skabes hjemmel til at foretage sikkerhedskontrol i forbindelse med adgang til (dele af) retsbygningerne i form af visitation af publikums beklædning og undersøgelse af medbragte effekter.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Vedtaget
108 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, UFG)
0 stemmer imod forslaget
0 stemmer hverken for eller imod forslaget