Fremsat den 22. oktober 2013 af Karsten
Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll
(LA) og Tom Behnke (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om indgåelse af aftaler, der skal bidrage
til effektiv udmøntning af afsoning i hjemlandet og til
tættere samarbejde om efterforskning og
kriminalitetsforebyggelse
Folketinget pålægger regeringen at
optage forhandlinger med EU-medlemsstater og andre relevante stater
om foranstaltninger, der effektivt vil kunne understøtte
samarbejde om domfældte udlændinges afsoning i
hjemlandet, og om et tættere samarbejde, der skal styrke
efterforskningen og den forebyggende indsats over for
grænseoverskridende organiseret kriminalitet.
Folketinget pålægger i den
forbindelse regeringen som et supplement til EU-reglerne om
overførsel til afsoning i hjemlandet at optage forhandlinger
om bilaterale aftaler med relevante stater i og uden for EU, der
indebærer, at domfældte udlændinge, der mangler
at afsone helt ned til 1 måned af den idømte straf,
hurtigst muligt efter domfældelse overføres til
afsoning i hjemlandet.
Regeringen pålægges endvidere at
arbejde for, at EU-reglerne revideres, så der på sigt
ikke gælder en regel mellem EU-medlemsstaterne om, at
hjemlandet kan afvise at indlede en overførselssag, med
henvisning til at der ved anmodningen om overførsel af en
domfældt er mindre end 6 måneders afsoning tilbage af
vedkommendes fængselsdom. En sådan minimumsbetingelse
skal længere ned, om muligt ned til 1 måned.
Endelig pålægger Folketinget
regeringen at sikre, at straffesager mod udlændinge, som
vurderes at ville kunne føre til overførsel til
afsoning i hjemlandet, hastebehandles i domstolssystemet.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 9, folketingsåret 2012-13. Der
henvises til Folketingstidende 2012-13, A, B 9 som fremsat, side 1
ff, og F møde 24, side 67 ff.
Baggrund
Der er i disse år et øget pres
på kriminalforsorgen, som har skullet indpasse flere og flere
indsatte i landets fængsler. En stigende andel af de indsatte
er udenlandske statsborgere. Det er forslagsstillernes opfattelse,
at alt for få domfældte udlændinge
overføres til afsoning i hjemlandet.
Regeringen har med Enhedslisten, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti indgået en
flerårsaftale om kriminalforsorgen for 2013-2016, hvori det
bl.a. blev besluttet at oprette en såkaldt Task Force
Hjemsendelse, der har til formål at understøtte
bestræbelserne på at få udlændinge, der
domfældes her i landet, hjem til afsoning i det land, de har
tilknytning til. Forslagsstillerne mener, at de
målsætninger og indsatser, der ligger i den omtalte
aftale, bør suppleres med en række yderligere tiltag,
der vil kunne være med til at øge antallet af
domfældte, der overføres til afsoning i deres
hjemland.
Der overføres således efter
forslagsstillernes opfattelse stadig for få domfældte
til afsoning i hjemlandet, selv om man fra kun at have
overført to i 2011 fik overført 16 domfældte
udlændinge i 2012 og pr. 31. juli 2013 har overført 18
domfældte i 2013 (jf. justitsministerens svar på
Retsudvalgets alm. del - spørgsmål nr. 948
(2012-13)).
EU-retten
på området
Den 5. december 2011 trådte lov nr. 347
af 14/05/08 i kraft. Loven gennemfører i dansk ret bl.a.
EU's rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af
frihedsstraf m.v. Derved gennemførte Danmark det ovenfor
omtalte EU-retlige grundlag, der forpligter en EU-medlemsstat efter
anmodning fra en anden medlemsstat til at modtage egne borgere til
afsoning af frihedsstraffe idømt ved en domstol i den anden
medlemsstat. Da der er tale om afsoning af idømt straf med
en reststraf på ikke under 6 måneders fængsel,
vil der i praksis formentlig mest blive tale om afsoning i
hjemlandet for domme med strafudmålinger, der kendes fra
narkosager, drabssager og sager, der f.eks. indebærer
terrorismerelaterede domme.
En række EU-medlemsstater har imidlertid
endnu ikke ratificeret rammeafgørelsen, hverken ved
skæringsdatoen eller 1 år efter. Polen har endda
fået godkendt en midlertidig undtagelsesbestemmelse om
udsættelse af ratificering på indtil 5 år. Der
vil således fortsat være en længere periode, hvor
de lande, der ikke har gennemført EU-reglerne i national
lovgivning, ikke kan forventes at modtage egne statsborgere til
afsoning i hjemlandet i det omfang, de nye EU-regler ellers skulle
forpligte dem til. Også efter landene har ratificeret
EU-reglerne, må det forventes, at overførsel af
domfældte kan blive en forholdsvis langstrakt proces, og at
mangel på fængselskapacitet og lign. i praksis vil
kunne forhindre, at sådanne overførsler af
dømte i realiteten sker. I forhold til landene uden for EU
gælder Europarådets konventionelle bestemmelser, men
her er landene ikke umiddelbart forpligtet til at modtage egne
borgere til afsoning. Disse forhold taler for, at Danmark kan drage
stor nytte af egne initiativer i og uden for EU til at sikre et
effektivt samarbejde med relevante lande.
Initiativer
i forhold til EU-regelsættet om overførsel af
domfældte
For at øge antallet af
overførsler må der bl.a. gøres op med visse
problematiske begrænsninger i EU-regelsættet.
Forslagsstillerne ønsker, at Danmark skal arbejde
målrettet for at få ændret reglen om, at
hjemlandet kan afvise at overtage afsoningsforpligtelsen for
domfældte, som mangler at afsone mindre end 6 måneder
af den idømte straf. Reglen indebærer, at mange
domfældte udlændinge reelt ikke kan komme i betragtning
til afsoning i deres hjemland, herunder f.eks. mange af dem der
rejser på organiserede indbrudstogter i Danmark fra
især Østeuropa. Forslagsstillerne finder det
nødvendigt for at få sat forebyggende ind over for, at
sådanne organiserede kriminelle finder det værd at tage
til Danmark for at begå indbrud, at domfældte
udlændinge fra EU, der mangler at afsone helt ned til 1
måned af den idømte straf, hurtigst muligt efter
domfældelse bør overføres til afsoning i
hjemlandet.
Bilaterale
initiativer i forhold til overførsel af domfældte
For at resultaterne i forhold til
overførsel af udenlandske domfældte kan forbedres
væsentligt, ønsker forslagsstillerne, at regeringen
optager bilaterale forhandlinger med relevante stater i og uden for
EU om foranstaltninger, der effektivt kan understøtte
samarbejde om domfældte udlændinges afsoning i
hjemlandet. Herunder kunne regeringen foreslå, at der
indarbejdes et økonomisk incitament i aftalegrundlaget,
så hjemlandet tilskyndes til at tage imod egne statsborgere
hurtigt og effektivt, uanset om de pågældende har en
lang eller kort straf tilbage at afsone. For at få
åbnet op for hjemsendelse af de mange udlændinge, der
står til at afsone under 6 måneders fængsel i
Danmark, bør de bilaterale aftaler sikre, at hjemlandene
skal tage disse domfældte hjem, selv om de
pågældende kun mangler at afsone helt ned til 1
måned. Man bør i den forbindelse sikre, at det danske
justitsvæsens forskellige grene er bedst muligt koordineret i
forhold til den danske del af forberedelserne i
overførselssagerne. Det skal således sikres, at de
relevante myndigheder arbejder koordineret i sager, hvor der er
formodning for, at en sigtet udlænding vil kunne sendes til
afsoning i hjemlandet, i fald vedkommende dømmes. I
forbindelse med en sådan koordination af sagerne vil den
allerede oprettede Task Force Hjemsendelse oplagt kunne
udøve en central funktion.
Et stadigt
tættere bilateralt samarbejde om forebyggelse og
efterforskning
Forslagsstillerne mener desuden, at der skal
tages initiativ til et stadigt tættere bilateralt samarbejde
med en række relevante stater om efterforskningen og
forebyggelsen af den grænseoverskridende organiserede
kriminalitet, som begås i Danmark. Sådanne tætte
samarbejder kendes allerede fra Norge, hvor samarbejdet dels
består i bistand til oplæring og uddannelse af de
pågældende landes myndighedspersoner, herunder
politifolk, dels af et samarbejde, hvor politifolk fra Norge og de
pågældende lande samarbejder tættere end ellers
om optrævlingen af organiserede kriminelles
grænseoverskridende aktiviteter. Sådanne initiativer
bør især tages fra dansk side i forhold til lande,
hvis borgere i de senere år stadigt hyppigere idømmes
og afsoner en frihedsstraf her i landet.
I forhold til bilaterale aftaler om
ovenstående forhold kan regeringen søge inspiration i
de aftaler, Norge har indgået med EU-medlemsstaterne
Rumænien, Letland og Litauen, forud for at de
fælleseuropæiske regler er trådt i kraft (se mere
herom i bemærkningernes næstsidste afsnit).
Storbritannien har ligeledes iværksat et program, der
løbende bidrager til modernisering af fængsler og
uddannelse af fængselspersonel i relevante lande, mod at
statsborgere fra de respektive lande, der idømmes ubetinget
fængsel i Storbritannien, kan hjemsendes til afsoning i eget
land. Ifølge Politiken den 10. august 2012 er der for
Storbritanniens vedkommende i modsætning til det norske
initiativ tale om programmer i lande uden for EU (se Politiken,
side 7, den 10. august 2012). Det synes på den baggrund
muligt for Danmark at indgå bilaterale aftaler med stater
såvel inden for som uden for EU om at tage egne statsborgere
hjem til afsoning hurtigere og mere effektivt, end EU-reglerne
understøtter i dag.
Hastebehandling i domstolssystemet
Ligesom justitsministeren på baggrund af
en folketingsbeslutning har fastsat en målsætning om,
at særlige voldssager skal behandles inden for 37 dage,
ønsker forslagsstillerne, at Folketinget
pålægger regeringen at sikre, at udlændinges
straffesager, der vurderes at ville kunne føre til udvisning
eller hjemsendelse til afsoning i hjemlandet, hastebehandles i
domstolssystemet, således at hjemsendelse vil kunne ske
hurtigt, og at den tid, den domfældte skal sidde i
fængsel, i videst muligt omfang tilbringes i hjemlandet og i
mindst muligt omfang som varetægtsfængslet i
Danmark.
De danske
fængsler og arresthuse er fyldte
Forslagsstillerne lægger med forslagene
vægt på, at de danske fængsler allerede er
fyldte, bl.a. på grund af de stadig flere udenlandske
statsborgere, der afsoner en frihedsstraf her i landet.
Justitsministeren har i et svar til
Retsudvalget oplyst, at blandt de 4.224 personer, der den 19.
september 2013 var indsat i de danske fængsler og arresthuse,
er 1.164 registreret som udlændinge. Af de 1.164 er 709
anholdte eller varetægtsfængslede og altså ikke
domfældte, der afsoner. For gruppen af udlændinge, der
afsoner en dom (455) er de 192 dømt med en dom til
udvisning. Af de 455 indsatte udlændinge, der afsoner, har
414 mere end 30 dage til datoen for endt straf på
opgørelsestidspunktet (se svar på REU alm. del -
spørgsmål nr. 1156 (2012-13)).
På et åbent samråd i
Europaudvalget den 25. juni 2013 oplyste ministeren endvidere, at
blandt de afsonende udlændinge var der på
daværende tidspunkt ca. 150 EU-borgere, hvoraf ca. 50 ikke er
udvisningsdømte. Ministeren har efterfølgende i et
skriftligt svar oplyst, at også afsonende EU-borgere uden
udvisningsdom er omfattet af EU-reglerne om overførsel til
hjemlandet, hvis omstændighederne i øvrigt lever op
til betingelserne i EU-regelsættet (se svar på REU alm.
del - spørgsmål nr. 947-950 (2012-13)).
En stor og stigende andel af de indsatte i
danske fængsler og arresthuse er fra Østeuropa.
Ifølge Fængselsforbundets seneste opgørelse sad
lige over 200 østeuropæere i danske fængsler og
arresthuse i 2008. Det tal er pr. 23. maj 2013 oppe på 417
østeuropæere (se henholdsvis artiklerne på
pol.dk fra 19. juli 2013 »Østeuropæere fylder op
i danske fængsler« og fra 27. juli 2013
»Fængslerne bugner af fanger fra
Østeuropa«). Lægger man tallene sammen i
ministerens opgørelse fra den 19. september 2013, sad der
357 indsatte fra østeuropæiske lande og de tidligere
Sovjetrepublikker i de danske fængsler og arresthuse. Det er
dog kun muligt i ministerens opgørelse at medtage tal for
lande, hvorfra der sidder mindst fem indsatte, hvorfor det aktuelle
antal indsatte kan være en del højere end 357, idet
gruppen af »øvrige« indsatte udlændinge,
der kommer fra lande med mindre end fem indsatte i Danmark,
udgøres af 92 personer. Af de 357 østeuropæere,
som afsoner i Danmark, jf. opgørelsen i ministerens svar,
havde 121 mere end 30 dage tilbage at afsone pr. 19. september
2013.
Rumænien, Litauen og Polen er fortsat de
lande, hvor flest af de østeuropæiske indsatte i
danske fængsler og arresthuse kommer fra. Ved den senest
tilgængelige opgørelse fra den 19. september 2013 har
kriminalforsorgen opgjort antal indsatte fra Rumænien,
Litauen og Polen til henholdsvis 121, 72 og 49. Heraf er
henholdsvis 33, 18 og 16 indsatte, der har mere end 30 dage tilbage
at afsone.
Hvis regeringen indgik de foreslåede
bilaterale aftaler, eksempelvis med de her omtalte
østeuropæiske lande, og hvis aftalerne indebar, at
landene forpligtedes til at modtage domfældte, der mangler at
afsone helt ned til 1 måned af den idømte straf, ville
det kunne bidrage betydeligt til at reducere presset på de
fyldte danske fængsler og dermed også frigøre
betydelige økonomiske ressourcer, som de mange udenlandske
afsonere koster kriminalforsorgen.
Udlændinge, der afsoner her i landet,
koster nemlig det danske samfund store summer hvert år.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har tidligere oplyst, at de
samlede udgifter for alle strafafsonere i kriminalforsorgens
institutioner i 2011 med andet statsborgerskab end dansk kunne
opgøres til ca. 228,7 mio. kr., fordelt med 48,6 mio. kr.
på de åbne institutioner og 180,1 mio. kr. på de
lukkede institutioner, inkl. arresthuse (se svar på REU alm.
del - spørgsmål nr. 851 (2011-12)). Direktoratet for
Kriminalforsorgen oplyste i samme forbindelse, at der blandt den
nævnte kategori af strafafsonere er et antal dømte
EU-borgere. Udgiften til deres afsoning i kriminalforsorgens
institutioner kunne i 2011 opgøres til i alt ca. 64,4 mio.
kr. fordelt med 8 mio. kr. på de åbne institutioner og
56,4 mio. kr. på de lukkede institutioner, inkl. arresthuse.
Endelig var der i de danske fængsler i 2011 udgifter til de
udviste afsonere blandt EU-borgerne på ca. 50,6 mio. kr.,
fordelt med 0,9 mio. kr. på de åbne institutioner og
49,7 mio. kr. på de lukkede institutioner, inkl.
arresthuse.
En mindre del af de frigjorte midler ved
færre udenlandske afsonere i Danmark ville f.eks. kunne
finansiere danske bidrag til opbygning af fængselskapacitet
og uddannelse i de lande, der måtte blive indgået
bilaterale aftaler med.
Mere fri fængselskapacitet i Danmark
ville tilmed kunne bidrage til at afhjælpe den lange og
uacceptable ventetid, der i dag kan være for voldsofre,
førend en dømt gerningsmand kan komme til at afsone
sin straf i et dansk fængsel.
De norske
initiativer
Danmark kan som nævnt tage ved
lære af Norges erfaringer på området og om muligt
måske endda indgå et samarbejde med Norge om at
få lov at benytte nogle af de foranstaltninger, Norge
allerede har fået etableret i Rumænien, Litauen og
Letland.
Folketingets Retsudvalg aflagde i august 2010
den daværende norske justitsminister, Knut Storberget, et
besøg, og af samtalen om de daværende norske
overvejelser og erfaringer fremgik det, at de
fælleseuropæiske regler ikke er nok for et land som
Norge, der ligesom Danmark oplever et stort pres på
fængselskapaciteten fra et stigende antal udlændinge
uden tilknytning til landet. Norge har indgået aftale om at
blive en del af de fælleseuropæiske regler for
overførsel af domfældte til afsoning i hjemlandet, men
der er ifølge nordmændene behov for at bygge oven
på de fælleseuropæiske initiativer med bilaterale
aftaler om tættere samarbejde i forhold til de lande, hvorfra
et stort antal personer kommer til Norge og idømmes
frihedsstraf.
Alene i samarbejdet med Letland har Norge
konkret sikret, at der er blevet opført en ny afdeling ved
det lettiske ungdomsfængsel Cesis. Afdelingen er
ifølge det norske justitsministerium finansieret af midler,
som Norge bidrager med til EU, de såkaldte EØS-midler.
En del af EØS-midlerne skal bl.a. bruges på projekter
inden for justitsvæsenet og indenrigssektoren på
områder som bl.a. oplæring af politifolk, øget
brug af alternative strafformer, herunder afsoning med elektronisk
kontrol (se pressemeddelelserne »Signerte
soningsoverføringsavtale med Latvia« og »Flere
skal sone i hjemlandet«, lagt på det norske
justitsministeriums hjemmeside den 29. april 2011:
http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/aktuelt/nyheter/2011/signerte-soningsoverforingsavtale-med-la.html?
id=641559).
Norge har desuden indgået et tæt
politisamarbejde med Rumænien om bekæmpelse af
organiseret kriminalitet, særlig menneskehandel,
overgreb mod børn og økonomisk kriminalitet. Norsk og
rumænsk politi vil således kunne bistå hinanden
og arbejde tæt sammen i konkrete sager, som efterforskes.
Samarbejde om oplæring og uddannelse er ifølge det
norske justitsministerium også elementer i de indgåede
aftaler (se pressemeddelelsen »Norge har inngått
politisamarbeid med Romania«, lagt på det norske
justitsministeriums hjemmeside den 14. marts 2008:
http://www.regjeringen.no/nb/dep/jd/pressesenter/pressemeldinger/2008/norge-har-inngatt-politisamarbeid-med-ro.html?
id=504110).
Afsluttende
bemærkninger
Det er forslagsstillernes opfattelse, at de
foreslåede initiativer for det første vil kunne
bidrage til, at udenlandske domfældte ikke udvikler
kriminelle netværk her i Danmark i forbindelse med afsoning.
Et effektivt samarbejde om overførsel af domfældte til
afsoning i hjemlandet vil for det andet desuden frigive
fængselskapacitet i Danmark, hvilket der er hårdt brug
for. Endelig vil kombinationen af et tættere samarbejde om
forebyggelse, efterforskning og hjemsendelse af domfældte med
reststraffe ned til 1 måned efter forslagsstillernes mening
bidrage til, at færre udlændinge vil begå
kriminalitet i Danmark, hvilket er et mål i sig selv, og
samtidig vil det betyde, at de problemer, som dette forslag har til
formål at håndtere, allerede i udgangspunktet
glædeligvis bliver mindre udfordrende, end de er i dag.
Skriftlig fremsættelse
Karsten Lauritzen
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indgåelse af aftaler, der skal bidrage til effektiv
udmøntning af afsoning i hjemlandet og til tættere
samarbejde om efterforskning og kriminalitetsforebyggelse.
(Beslutningsforslag nr. B 11)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.