Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 12. december 2012
1 Ændringsforslag
Der er stillet 67 ændringsforslag til lovforslaget.
Beskæftigelsesministeren har stillet ændringsforslag
nr. 23, 26, 47, 51-54, 56, 58, 59, 63 og 65. Dansk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 8. Derudover har Dansk Folkepartis
medlemmer af udvalget stillet ændringsforslag nr. 12, 66 og
67, og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1-11, 13-22, 24, 25, 27-46, 48-50, 55,
57, 60-62 og 64.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. november 2012 og var til 1.
behandling den 8. november 2012. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 6 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og
beskæftigelsesministeren sendte den 4. september 2012 dette
udkast til udvalget, jf. BEU alm. del - bilag 313,
folketingsåret 2011-12. . Den 1. november 2012 sendte
beskæftigelsesministeren de indkomne høringssvar, et
notat herom og et ligestillingsnotat til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
3F Fagligt Fælles Forbund,
3F Transport, Logistik og Byg, Århus,
Anne Agerbæk,
Lotte Bay, Hjerm,
Trine Villumsen Berling,
BUPL,
Daghøjskoleforeningen,
Dansk Blindesamfund,
Dansk EL-Forbund,
Dansk Fibromyalgi-Forening,
Danske Handicaporganisationer,
FOA - Fag og Arbejde,
Folkets Parlament,
Forsikring & Pension, Hellerup,
Klaus Frederiksen, Aalborg,
Anne Guillouet,
Alexandra Morgana Hansen, Ebeltoft,
HK/Danmark,
Dorte Hummelshøj Jakobsen, Bedsted,
Claus Jansson,
Jan Jensen, Aalborg,
Landsforeningen SIND,
Anita Lanng, Højbjerg,
LO,
LO Horsens-Hedensted,
Lena Michelsen,
Rasmus Michelsen, Nyborg,
Muskelsvindfonden,
privatraadgiver.com,
PROSA,
PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede,
Scleroseforeningen,
Vita Kjær Snitgaard, Varde, og
STOP Fleksjobreformen,
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget:
3F Fagligt Fælles Forbund,
3F Transport, Logistik og Byg, Århus,
Jette Brubaker,
BUPL,
Dansk EL-Forbund,
Dansk Fibromyalgi-Forening,
Danske Handicaporganisationer,
FOA - Fag og Arbejde,
Folkets Parlament,
HK/Danmark,
Jan Jensen, Aalborg,
Anita Lanng, Højbjerg,
LO Horsens-Hedensted,
Muskelsvindfonden,
PROSA,
Scleroseforeningen og
STOP Fleksjobreformen.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 142 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som denne
har besvaret.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (V, S, SF,
RV, LA og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag.
Flertallet vil stemme imod de af DF og EL stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (DF)
indstiller lovforslaget til forkastelse
ved 3. behandling. Såfremt de af mindretallet stillede
ændringsforslag bliver vedtaget ved 2. behandling, vil
mindretallet redegøre for sin stilling til lovforslaget ved
3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede
ændringsforslag og de af EL under nr. 1-11, 13, 14, 24, 25,
27-31, 33-40, 44-46, 55, 57, 60-62 og 64 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil redegøre for sin
stilling til de af beskæftigelsesministerens stillede
ændringsforslag ved 2. behandling.
Et andet mindretal (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling. Såfremt de af mindretallet stillede
ændringsforslag bliver vedtaget ved 2. behandling, vil
mindretallet redegøre for sin stilling til lovforslaget ved
3. behandling.
Mindretallet vil stemme for de af mindretallet stillede
ændringsforslag. Hvis det af EL under nr. 11 stillede
ændringsforslag bliver forkastet ved 2. behandling, vil
mindretallet endvidere stemme for det af DF under nr. 12 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil herudover stemme for de af
DF under nr. 66 og 67 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil redgøre for sin stilling til de af
beskæftigelsesministeren stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
Hvis mindretallets ændringsforslag vedtages, vil
mindretallet stille yderligere konsekvensændringsforslag til
3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er opmærksomme
på, at regeringen prøver at få den nye reform af
førtidspension og fleksjob til at fremstå som en
hjælp til dem, der står over for en afklaring om,
hvorvidt de skal søge om førtidspension eller
fleksjob.
Det positive skulle være ressourceforløbet, som
Dansk Folkeparti fra starten så positivt på.
Desværre ender det jo med, at det bliver meget svært at
komme i et ressourceforløb, da det jo først kan ske,
når alt andet er afprøvet.
Desuden er det for få, der kan få et ressource
forløb. Dansk Folkeparti havde ønsket, at de, der
havde problemer ud over ledighed, når det drejer sig om
sygdom, skulle kunne komme i et ressourceforløb for at
få en afklaring om, hvorvidt de er berettiget til et fleksjob
eller førtidspension.
Det primære burde være at få dem tilbage til
et almindeligt job, men hvis de først kan komme i et
forløb, når alt andet er afprøvet, er det jo
ikke en tilbagevenden til et normalt job, der vil være
hovedforløbet.
Det vil efter Dansk Folkepartis opfattelse være en
placering på kontanthjælp for en stor gruppe, det vil
ende med. Det er heller ikke rimeligt, at man kan gå fra det
ene ressourceforløb til det andet for at undgå, at der
skal laves en hurtig afklaring om førtidspension og
fleksjob. Det vil efter Dansk Folkepartis mening kunne betyde, at
der vil blive placeret op til 40.000 flere på
kontanthjælp, som vil stå i en uafklaret
situation.
Fleksjob skulle være nytænkning. Dansk Folkeparti
er enig i, at der skal ses på lønningerne, der kan
være for høje. Desuden skal der arbejdes for
oprettelsen af flere fleksjob. Desværre må vi erkende,
at med reformen bliver det vanskeligere at få et fleksjob
tilkendt.
Det bliver desuden meget vanskeligt at få arbejdsgiverne
til at oprette fleksjob ned til 2 timer om ugen. Hvorfor skulle en
arbejdsgiver dog oprette fleksjob på 2 til 12 timer om ugen,
have besværet med den fleksjobansatte, som har visse
skånehensyn, og betale fuld løn for de timer,
når man uden besvær kan ansætte en rask og
rørig person, f.eks. en studerende, en efterlønner,
en pensionist eller en anden, der kan bruge de få
timer.
Det er heller ikke rimeligt, at man skal have afprøvet
sit fleksjob efter 5 år med den begrundelse, at man kan
være blevet mere rask. En fleksjobber får det normalt
ikke ret meget bedre af, at tiden går. Lægerne har
normalt erklæret deres situation for stationær, hvilket
betyder, at det ikke bliver bedre.
Aftalen om, at man først skal være ansat under en
social klausul i den virksomhed, man hidtil har været i, vil
efter Dansk Folkepartis mening betyde en kraftig reduktion i
fleksjob. I dag er ca. halvdelen af de fleksjob, der oprettes,
netop oprettet i den virksomhed, som den, der har brug for et
fleksjob, hidtil har været ansat i. Grunden til, at mange
virksomheder gerne ansætter deres medarbejdere i et fleksjob
er, at de kender personen, og at de får et tilskud til
ansættelsen.
Når man fremover først skal ansættes under
en social klausul, som det for øvrigt ikke er alle
overenskomster, der indeholder, vil det betyde færre
fleksjob.
Det vil med reformen også blive vanskeligt for den
enkelte, der er tilkendt et fleksjob, at finde et sådant. Med
den nye reform skal de enkelte selv være aktivt
jobsøgende, og de skal omfattes af sanktioner. Dermed kan de
miste deres ledighedsydelse.
Det er langt fra alle, der er gode til selv at finde et
fleksjob og forklare deres problemer til en arbejdsgiver.
Der er efter Dansk Folkepartis opfattelse heller ikke taget
særligt hensyn til de problemer, som er rejst fra Danske
Handicaporganisationer, Scleroseforeningen, Dansk
Fibromyalgi-foreningen, samt mange andre foreninger, der har
medlemmer med store problemer.
Det virker, som om, at opfattelsen i forligspartierne er, at
de nok bliver mere raske med reformen, hvilket absolut ikke er
situationen.
Dansk Folkeparti ser reformen som et rent spareforslag, der
ikke fører til en hjælp for dem, der virkelig har brug
for hjælp. Dansk Folkeparti stemmer derfor imod
lovforslaget.
Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag, der vil
være med til at forbedre reformen. Skulle de blive vedtaget,
vil Dansk Folkeparti redegøre for sin stilling ved 3.
behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at da
regeringen i foråret fremlagde sit forslag om en
førtidspensions- og fleksjobreform, var afsnittet om
ressourceforløb den positive del af reformen. Det var et
fremskridt, at der nu skulle ydes en helhedsorienteret
tværfaglig indsats over for unge og andre borgere med
psykiske, sociale og helbredsmæssige problemer. Men efter at
forslaget og forliget er blevet udmøntet i lov, ser
virkeligheden helt anderledes ud, end Enhedslisten havde
forventet.
Det bliver ganske vanskeligt at få bevilget et
ressourceforløb. Først skal man have modtaget
offentlig forsørgelse i lang tid, og herefter skal man have
deltaget i tilbud eller revalidering. Det er efter EL's opfattelse
alt for sent at sætte ind med en helhedsorienteret,
håndholdt indsats over for f.eks. psykisk skrøbelige
unge, der har svært ved at klare livet.
Både for denne gruppe unge og for mennesker med
alvorlige sygdomme og handicap og for mennesker, der bliver ramt af
arbejdsulykker og andre sociale begivenheder, er det vigtigt med en
tidlig, helhedsorienteret indsats. Som loven er nu, ser det ud til,
at ressourceforløbene bliver et ekstra lag oven på en
i forvejen alt for lang sagsbehandlingstid. Desuden ser vi gerne,
at alle borgere med problemer ud over ledighed får tilbudt
én gennemgående, koordinerende sagsbehandler.
Hertil kommer, at ydelsen er alt for lav. Der bør
være et anstændigt forsørgelsesgrundlag på
dagpengeniveau, i betragtning af at der er tale om en
mangeårig forsørgelse for personer under 40 år,
der måske skal gennemgå flere ressourceforløb af
op til 5 års varighed.
EL kan ikke forstå, hvorfor man ikke har medtaget
revalidering som en vigtig del af reformen. En tidlig revalidering
er den indsats, der bedst kan sikre, at mange mennesker kan komme
tilbage til arbejdsmarkedet og blive varigt selvforsørgende;
erfaringsmæssigt er revalidering den socialpolitiske
foranstaltning, der har allerstørst effekt.
EL kan støtte forslaget om de nye rehabiliteringsteam i
alle kommuner, men disse rehabiliteringsteam bør have
beslutningskompetence og ikke kun indstillingsret. Borgerne
bør desuden have ret til at få forelagt deres
ansøgning om revalidering for teamet.
Personer, der deltager i ressourceforløb, bør
være undtaget fra rådighedsregler og sanktioner, som
kan umuliggøre et tillidsforhold mellem sagsbehandleren og
borgeren, bevirke at ressourceforløbet ikke kan
gennemføres og medføre yderligere udstødelse
og marginalisering af mennesker, der i forvejen er socialt
udsatte.
EL er tilfreds med, at kommunerne skal benytte regionernes
sundhedsfaglige rådgivning i sager om fleksjob og
førtidspension, men EL mener, at det bør udvides til
alle sager om sygedagpenge og revalidering. EL frygter, at vi
fortsat vil se mange sager, hvor kommunernes lægekonsulenter
erklærer syge mennesker for raske, hvorefter de mister deres
forsørgelse.
Forslaget rammer fleksjobbere og visiterede til fleksjob
urimeligt hårdt. F.eks. vil en faglært arbejder miste
omkring 8.000 kr. om måneden, hvis han eller hun skifter job.
Fleksløntilskuddet bør i stedet
fastsættes, så løn og tilskud tilsammen svarer
til den overenskomstmæssige fuldtidsløn.
EL finder det helt uacceptabelt, at overenskomsten kan
fraviges, uden at det er godkendt af overenskomstparterne, og at
løn, arbejdstid og arbejdsforhold kan fastsættes, uden
at de faglige organisationer er inddraget. EL finder det ligeledes
uacceptabelt, at man indfører helt nye begreber som
arbejdseffektivitet/arbejdsintensivitet ved fastsættelse af
løn og arbejdstimer. Herved diskrimineres fleksjobbere i
forhold til deres raske kolleger. Det er et brud med principperne
om ligebehandling og kompensation i dansk handicappolitik.
Når fleksjobberne når pensionsalderen, vil deres
pensionsforhold være væsentligt forringet, idet der kun
indbetales til arbejdsmarkedspension af lønnen fra
arbejdsgiveren og ikke af tilskuddet. For at undgå fattigdom
hos fremtidige pensionister bør der indbetales
arbejdsmarkedsbidrag af tilskuddet med samme procentsats, som er
gældende for overenskomstområdet, således at
fleksjobberen betaler 1/3 og staten betaler 2/3 af bidraget.
Herudover bør der indbetales almindeligt ATP-bidrag.
Der er 17.000 mennesker, der lige nu venter på et
fleksjob. Alligevel vil man lægge store hindringer i vejen
for, at folk kan få et fleksjob på deres hidtidige
arbejdsplads, som vil være den optimale løsning
både for arbejdsgiveren og fleksjobberen. Der er ikke mange
arbejdsgivere, der kan eller vil honorere kravet om
forudgående 12 måneders ansættelse efter
overenskomstens sociale kapitler eller på særlige
vilkår, og derved forhindrer man folk i at få det
fleksjob, som ellers ville stå åbent for dem.
Hele tanken bag reformen hviler på, at man kan
optrænes til at få en større arbejdsevne. Vores
erfaringer fra arbejdspladserne og det virkelig liv viser det
modsatte. Vi ser, at mange fleksjobbere gennem årene
får det dårligere og til sidst ikke længere kan
magte at arbejde og må overgå til
førtidspension.
Efter EL's opfattelse er det helt urealistisk, at mennesker,
der har en så begrænset arbejdsevne, at de kun kan
arbejde få timer om ugen, dels kan få et fleksjob og
dels kan optrænes til at kunne arbejde flere timer. Det er et
skrivebordsarbejde, der ikke har hold i virkeligheden. Det, man
opnår, er at fastholde folk på ledighedsydelse i nogle
ekstra år, indtil man erkender, at disse mennesker ikke har
nogen arbejdsevne og derfor skal have den førtidspension,
som de for længst har været berettiget til.
De visiterede til fleksjob oplever også en
indtægtsnedgang. For nogle sættes
ledighedsydelsen ned fra 91 pct. til 89 pct. af højeste
dagpengesats. Men de, der ikke opfylder betingelserne for at
få denne »høje« ledighedsydelse, får
en ydelse på kontanthjælpsniveau. Det er f.eks.
mennesker, der på grund af kommunernes lange
sagsbehandlingstid har mistet deres sygedagpenge, før de
blev visiteret til fleksjob. Ledighedsydelsen bør være
på dagpengeniveau og være ens for alle.
Modtagere af ledighedsydelse bliver ikke alene ramt
økonomisk, de bliver også udsat for skrappe
rådigheds- og sanktionsbestemmelser. Her tager man
overhovedet ikke hensyn til, at drejer sig om mennesker med
alvorlige kroniske sygdomme, lidelser og handicap og med betydelig
funktionsnedsættelse. Det er urimeligt, at disse mennesker
skal udsættes for de samme rådighedskrav og sanktioner,
som raske, arbejdsløse dagpengemodtagere.
Al den tid, som sagsbehandlerne nu skal bruge på kontrol
og bureaukrati, kan anvendes langt bedre på opsøgende
virksomhed for at skaffe fleksjob. Oprindelig var det jo
kommunernes pligt at skaffe fleksjob, og det ansvar bør
jobcentrene igen påtage sig.
EL forstår ikke grænsen på 40 år for
at få førtidspension. Sygdom, ulykker og handicap
rammer lige hårdt, hvad enten man er over eller under 40
år. Er det virkelig meningen, at mennesker under 40 år
skal gå fra det ene ressourceforløb til det andet, i
værste fald i 22 år, indtil de kan få tilkendt en
førtidspension? Og at de skal leve af den lave
kontanthjælp i al den tid?
Forslaget om ændring af arbejdsskadesikringsloven
bør udgå af det samlede lovforslag. Når den
tilskadekomne først har fået et fleksjob, er den
erhvervsmæssige situation fuldt afklaret, og derfor
bør der træffes en endelig afgørelse om
erstatning for erhvervsevnetab. At man indfører bestemmelser
om midlertidige fleksjob må ikke forringe den tilskadekomnes
erstatning og forhindre en kapitalisering af erstatningen.
Lovforslaget er et eksempel på en lovgivning, hvor man
lovgiver hen over hovedet på de mange tusinde mennesker, der
bliver berørt af forslaget. Alle handicaporganisationer,
patientorganisationer og fagforeninger har rejst en
sønderlemmende kritik af forslaget. På trods af de
mange indvendinger mod forslaget i høringssvarene og fra
deputationerne har regeringspartierne og flertallet i
beskæftigelsesudvalget ikke ændret på indholdet i
forslaget. Forslaget er et rent spareforslag, som rammer de
berørte grupper meget hårdt.
Derfor stemmer Enhedslisten imod lovforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
1) Det
under nr. 34 foreslåede § 68 a, stk. 1, affattes
således:
»Personer, der har problemer ud over ledighed, skal
tilbydes et ressourceforløb, jf. dog stk. 2.«
[Ændring af målgruppen
for ressourceforløb]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
2) Det
under nr. 34 foreslåede § 68 a, stk. 8, affattes
således:
»Stk. 8. Personer
under 30 år kan kun tilbydes to ressourceforløb,
medmindre personen ønsker at deltage i yderligere
ressourceforløb. Personer over 30 år kan kun tilbydes
et ressourceforløb, medmindre personen ønsker at
deltage i yderligere ressourceforløb.«
[Begrænsning af antallet af
ressourceforløb]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
3) Det
under nr. 34 foreslåede § 68 a, stk. 9, udgår.
[Konsekvensrettelse som
følge af nr. 1 og 2]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
4) I
det under nr. 34 foreslåede § 68 b, stk. 1, udgår »under
40 år«.
[Ændring af målgruppen
blandt førtidspensionister for ressourceforløb]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
5) I
den under nr. 34 foreslåede § 68 c affattes stk. 1, 1. pkt., således:
»Kommunen skal udpege
en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til personer,
der enten deltager i et ressourceforløb efter § 68 a
eller § 68 b eller har problemer ud over ledighed.«
[Personer, der har problemer ud
over ledighed, har også brug for en helhedsorienteret
indsats]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
6) I
det under nr. 38 foreslåede § 70, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbud gives alene til personer, der anmoder
herom.«
[Personer med stærkt
begrænset arbejdsevne skal have mulighed for selv at
tilvælge et fleksjob]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
7) I
den under nr. 40 foreslåede
affattelse af § 70 a udgår
nr. 2 og 4.
[De urimelige betingelser for at
få tilbudt et fleksjob i § 70 a, nr. 2 og 4,
udgår]
Af et mindretal (DF
og EL):
8) Den
under nr. 41 foreslåede § 70 b udgår.
[En person behøver ikke
være ansat efter overenskomstens sociale kapitler eller
på særlige vilkår i 12 måneder]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
9) Den
under nr. 41 foreslåede § 70 c udgår.
[Fleksjob skal være
varige]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
10)
Det under nr. 41 foreslåede § 70 d, stk. 1, affattes
således:
»Jobcenteret skal
sikre, at den ansatte tilbydes en løbende kontakt med
Jobcenteret med henblik på at sikre, at den ansattes
skånebehov bliver tilgodeset, og at eventuelle problemer
løses hurtigst muligt.«
[Det er vigtigt at sikre, at
ansættelsesforholdet fungerer bedst muligt]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
11) I
den under nr. 41 foreslåede § 70 d udgår stk. 3 og 4.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(DF):
12) I
den under nr. 41 foreslåede § 70 d indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke:
»Stk. 4. For
personer under 40 år, hvor det er helt åbenbart, at
deres arbejdsevne ikke kan forbedres, finder stk. 3 ikke
anvendelse.«
[Personer, hvor det er helt
åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, skal kunne
tilkendes et permanent fleksjob]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
13) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 2, 1. pkt., udgår
»arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder«, og »af
arbejdsintensiteten« ændres til: », hvilke
skånebehov der skal tages«.
[Jobcenteret skal alene vurdere,
hvor mange timer den fleksjobvisiterede kan arbejde]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
14) I
det under i nr. 41 foreslåede
§ 70 e, stk. 2, indsættes
som 4.-6. pkt.:
»Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af antallet
af timer, den fleksjobvisiterede kan arbejde, hvis arbejdsgiveren
eller den ansatte anmoder herom. Efter 3-6 måneder skal
jobcenteret foretage en mere præcis vurdering af arbejdsevnen
i fleksjobbet. Herudover kan den ansatte i fleksjobbet uden
arbejdsgiverens accept bede om en sådan vurdering af
arbejdsevnen i fleksjobbet, som arbejdsgiveren pålægges
at tage højde for i
lønfastsættelsen.«
[Den fleksjobvisiterede får
en selvstændig mulighed for at påklage jobcenterets
vurdering]
Af et mindretal
(EL):
15) I
det under i nr. 41 foreslåede
§ 70 e, stk. 3, affattes 2. og 3. pkt.,
således:
»Overenskomsten kan kun fraviges, hvis de
overenskomstbærende parter træffer konkret aftale
herom. Den faglige organisation skal inddrages i forbindelse med
oprettelsen af og ansættelsen i fleksjob.«
[Overenskomsten kan kun fraviges,
hvis de overenskomstbærende parter træffer konkret
aftale herom]
Af et mindretal
(EL):
16) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 4, udgår 1. og 2. pkt., og
i stedet indsættes:
»På områder, der ikke er dækket af
overenskomst, fastsættes løn og øvrige
arbejdsvilkår i henhold til de kollektive overenskomster, der
gælder inden for den pågældende
branche.«
[På områder, der ikke
er dækket af overenskomst, fortsætter løn m.v. i
henhold til de kollektive overenskomster]
Af et mindretal
(EL):
17) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 e, stk. 5, indsættes efter 1.
pkt:
»En ansat i fleksjob, der efter overenskomsten ville
være omfattet af vilkår efter funktionærloven ved
gennemsnitligt mere end 8 timers ugentlig beskæftigelse, vil
tilsvarende være ansat på funktionærlignende
vilkår ved beskæftigelse på 8 timer eller
derunder.«
[En ansat i fleksjob får ret
til at arbejde på funktionærlignende vilkår ved 8
timer eller derunder]
Af et mindretal
(EL):
18) I
den under nr. 41 foreslåede § 70 e indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. En ansat
i fleksjob, der udfører arbejde i 8 timer eller derunder, er
omfattet af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette
lønmodtageren om vilkårene for
ansættelsesforholdet.«
[Personer, der er ansat i 8 timer
eller derunder, omfattes af ansættelsesbevisloven]
Af et mindretal
(EL):
19) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 e indsættes efter det
foreslåede stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Den
faglige organisation skal inddrages i forbindelse med oprettelsen
af og ansættelsen i fleksjob.«
[Inddragelse af faglig organisation
ved fleksjob]
Af et mindretal
(EL):
20) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 f, stk. 1, udgår 2. og 3. pkt., og
i stedet indsættes:
»Tilskuddet udgør et beløb, som svarer til
forskellen mellem den udbetalte løn fra arbejdsgiveren og
den overenskomstmæssige løn på området med
sædvanlige tillæg. Hvis der ikke er en overenskomst
på området, tages udgangspunkt i en overenskomst
på et sammenligneligt område eller i den løn,
som sædvanligvis udbetales til en person, der er ansat
på fuld tid på virksomheden. Fleksløntilskuddet
udbetales månedsvis bagud.«
[Fleksløntilskud skal sikre
ligebehandling]
Principalt:
Af et mindretal
(EL):
21) I
den under nr. 41 foreslåede § 70 f udgår stk. 2 og 3.
[Ændring af størrelsen
af fleksløntilskuddet]
Subsidiært:
Af et mindretal
(EL):
22) I
det under nr. 41 foreslåede 70 f, affattes stk. 2,
2. og 3. pkt.,
således:
»Ved
lønindtægt forstås A-indkomst, hvoraf der skal
betales AM-bidrag. Bidraget til en pensionsordning, der er oprettet
som led i ansættelsen, indgår ikke i
lønindtægten.«
[Bidrag til arbejdsmarkedspension
indgår ikke i beregning af fleksløntilskuddet]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af flertal (udvalget med
undtagelse af DF og EL):
23) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 f, stk. 11, indsættes efter
»fleksløntilskuddet«: », herunder regler
om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som
fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, ved beregning af og fradrag i
fleksløntilskuddet«.
[Præcisering]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
24)
Det under nr. 41 foreslåede § 70 g, stk. 1, nr. 5, udgår.
[Det skal være muligt for
mennesker med nedsat arbejdsevne at starte selvstændig
virksomhed]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
25) I
det under nr. 41 foreslåede § 70 g, stk. 5, 1. pkt. ændres
»125.000 kr. (2012-niveau)« til: »den
overenskomstmæssige mindsteløn på
området«.
[Det foreslåede beløb
er så lavt, at det umuliggør drift af
selvstændig virksomhed]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
26)
Efter nr. 41 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
71, stk. 4, indsættes efter »lov om
sygedagpenge«: »og lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel«.«
[Der er tale om en ændring
som følge af en fejl i § 4 i lov nr. 1545 af 20.
december 2006]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
27) I
den under nr. 42 foreslåede
ændring af § 71
indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. For en
person, der den 31. december 2012 er ansat i et fleksjob, og som
skifter til et nyt fleksjob den 1. januar 2013 eller senere, finder
stk. 1-5 fortsat anvendelse.«
[Personer, som er i fleksjob,
fortsætter på gammel ordning]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
28) Nr.
45 udgår.
[Bestemmelsen om, at visiterede til
fleksjob skal være aktivt jobsøgende, udgår]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
29) I
den i nr. 47 foreslåede § 73 d indsættes i stk. 1 efter »(cv'er)«:
»kan«.
[Tilbud om at lægge cv i
Jobnet]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
30) I
den i nr. 47 foreslåede § 73 d udgår stk. 2, 3 og 4.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
31) I
den under nr. 53 foreslåede
kapiteloverskrift indsættes efter »Bidrag«:
»til pensionsopsparing og«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL):
32) De
under nr. 53 foreslåede §§ 114 og 115 affattes således:
Ȥ
114. For en person, der modtager tilskud fra kommunen under
ansættelse i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag
til den pensionsordning, der er oprettet som led i
ansættelsen. Bidraget indbetales med den samme procentsats,
der følger af overenskomsten på det
pågældende område.
Stk. 2. Den ansatte
betaler 1/3 af bidraget, og kommunen betaler 2/3 af
bidraget.«
§ 115. For
en person, der modtager tilskud fra kommunen under ansættelse
i fleksjob, jf. § 70 f, indbetales et bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension, der svarer til det bidrag,
der er fastsat i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2. Bidraget
indbetales efter bestemmelserne i § 15 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Antallet af timer med
fleksløntilskud beregnes på grundlag af forskellen
mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er
indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 3. Den ansatte
betaler 1/3 af bidraget, og kommunen betaler 2/3 af
bidraget.«
[Indbetaling af bidrag til
arbejdsmarkedspension og til ATP af fleksløntilskuddet]
Til § 2
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
33) I
det under nr. 3 foreslåede § 15, stk. 3, affattes 2. pkt. således:
»Den
gennemgående og koordinerende sagsbehandler fra en anden
enhed end jobcenteret har den samme kompetence til at træffe
afgørelser som jobcenterets sagsbehandlere.«
[Den gennemgående og
koordinerende sagsbehandler skal have samme kompetence til at
træffe afgørelser som jobcenterets sagsbehandlere]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
34) I
den under nr. 4 foreslåede § 25 a ændres i stk. 1, 2. pkt., »afgiver en
indstilling« til: »træffer beslutning«.
[Rehabiliteringsteamet bør
kunne afgøre sager]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
35) I
den under nr. 4 foreslåede § 25 a udgår stk. 1, 3. pkt.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
36) I
den under nr. 4 foreslåede § 25 a ændres i stk. 3, »skal drøfte og give
indstilling« til: »træffer beslutning«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
37) I
den under nr. 4 foreslåede § 25 a udgår stk. 6.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
38) I
den under nr. 4 foreslåede § 25 a ændres i stk. 7, der bliver stk. 6,
»indstilling« til: »afgørelse«.
[Konsekvensændring]
Til § 3
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
39) Nr.
3 udgår.
[Hvis kontakten med deltageren i
ressourceforløbet genetableres og der er et godt samarbejde
med deltageren i ressourceforløbet, er
rådighedsvurderinger overflødige]
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF):
40) Nr.
7 udgår.
[Konsekvensændring, jf.
§ 3, nr. 3]
Af et mindretal
(EL):
41) I
det under nr. 10 foreslåede § 68, stk. 1,1. pkt., ændres
»jf. stk. 2-5« til: »jf. stk. 2«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL):
42)
Det under nr. 10 foreslåede § 68, stk. 2, affattes
således:
»Stk. 2.
Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt
beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb.«
[Ressourceforløbsydelsen
skal være på dagpengeniveau]
Af et mindretal
(EL):
43) I
den under nr. 10 foreslåede § 68 udgår stk. 3-5.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
44) I
det under nr. 10 foreslåede § 69, stk. 1, udgår ordene
»at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde,
og«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
45) I
den under nr. 10 foreslåede § 69 udgår stk. 2 og 3.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
46) De
under nr. 10 foreslåede §§ 69 a-69 i udgår.
[Ændringerne skal sikre, at
deltagere i ressourceforløb ikke udsættes for
rådighedsvurderinger og sanktioner]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
47) I
den under nr. 10 foreslåede § 69 d udgår stk. 1, nr. 2.
[Præcisering af anvendelsen
af sanktioner]
Af et mindretal
(EL):
48) I
den under nr. 11 foreslåede § 74 a udgår stk. 2-5, og i stedet indsættes:
»Stk. 2.
Ledighedsydelsen udgør arbejdsløshedsdagpengenes
højeste beløb, jf. § 47 i lov om
arbejdsløshedsforsikring.«
[Alle bør have den samme
ledighedsydelse]
Af et mindretal
(EL):
49) I
den under nr. 13 foreslåede
affattelse af § 74 b ændres
i stk. 1 »herunder står til
rådighed, jf. § 75« til: »herunder
står til rådighed for et rimeligt tilbud om
fleksjob«.
[Konsekvensændring]
Af et mindretal
(EL):
50) I
den under nr. 13 foreslåede
affattelse af § 74 b udgår
stk. 2.
[Bestemmelse om, at man kun kan
få den højeste ledighedsydelse i 6 måneder,
fjernes]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
51) I
den under nr. 14 foreslåede
affattelse af § 74 d, stk. 2,
udgår i 1. pkt. »og anden
indkomst, der træder i stedet for løn«.
[Konsekvensændring]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
52) I
den under nr. 14 forslåede
affattelse af § 74 d,
stk. 3, ændres i 1.
pkt. »i fleksjobbet, dels af anden
lønindtægt« til: », dels af anden
indtægt, der træder i stedet for løn«.
[Konsekvensændring]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
53) I
den under nr. 14 foreslåede
affattelse af § 74 d, stk. 3,
indsættes som 3. pkt.:
»Kommunen udbetaler
ledighedsydelsen månedsvis bagud.«
[Der er tale om en
præcisering]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
54) I
den under nr. 14 foreslåede
affattelse af § 74 d, stk. 5,
indsættes efter »regler om«: »beregning af
og«, og efter »ledighedsydelse« indsættes:
», herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger
om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf.
lov om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i
ledighedsydelsen«.
[Der er tale om en
præcisering]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
55) Nr.
20 udgår.
[Modtagere af ledighedsydelse skal
ikke udsættes for de samme rådigheds- og
sanktionsbestemmelser som raske modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af flertal (udvalget med
undtagelse af DF og EL):
56)
Efter nr. 28 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
104, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »og stk.
2,«.«
[Teknisk korrektion]
Til § 5
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
57) Nr.
3 udgår.
[Sygemeldte fleksjobbere skal ikke
miste sygedagpengene, hvis de bliver opsagt i sygdomsperioden]
Til § 7
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
58) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 17 ændres i
stk. 4 »stk. 9« til:
»stk. 13«.
[Teknisk korrektion]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af flertal (udvalget med
undtagelse af DF og EL):
59) I
den under nr. 1 foreslåede
affattelse af § 17 ændres i
stk. 5 »stk. 6 og 9« til:
»stk. 6 og 13«.
[Teknisk korrektion]
Til § 9
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
60)
Det under nr. 2 foreslåede § 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse
efter stk. 1, når tilskadekomne modtager
ledighedsydelse.«
[Den tilskadekomnes erstatning for
erhvervsevnetab må ikke forringes]
Til § 11
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
61) I
det under nr. 2 foreslåede § 16, stk. 1, ændres »40
år« til: »18 år«.
[Førtidspension skal
tilkendes efter gældende regler til alle over 18
år]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
62)
Det under nr. 2 foreslåede § 16, stk. 2, udgår.
[Konsekvensændring]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
63) I
det under nr. 7 foreslåede § 33 c, stk. 5, 1. pkt., ændres
»jf. stk. 5« til: »jf. stk. 4«.
[Teknisk korrektion]
Til § 12
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(DF):
64)
Det under nr. 1 foreslåede § 100, stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3. Tilskud
til nødvendige merudgifter kan ydes, når de
skønnede merudgifter udgør mindst 2.424 kr. pr.
år. Tilskuddet beregnes med et basisbeløb på
1.500 kr. pr. måned. Basisbeløbet øges
første gang med 500 kr. pr. måned til 2.000 kr. pr.
måned, når de skønnede merudgifter overstiger
21.000 kr. pr. år, svarende til 1.750 kr. pr. måned.
Herefter øges basisbeløbet med 500 kr. pr.
måned, hver gang merudgifterne stiger henholdsvis 2.424 kr.
pr. år og 500 kr. pr. måned. Tilskuddet afrundes til
nærmeste hele beløb, der er deleligt med
500.«
[Den nuværende lovs §
100, stk. 3, opretholdes, dog således at bagatelgrænsen
nedsættes til bagatelgrænsen efter servicelovens §
41]
Ny paragraf
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af DF og EL):
65)
Efter § 19 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om betaling for visse
uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
606 af 14. juni 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 483
af 12. juni 2009, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 2, nr. 3, udgår
»eller«.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 4, ændres
».« til: », eller«.
3. I
§ 1, stk. 2, indsættes som
nr. 5:
»5) § 2,
nr. 11, og som modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel
6 a i lov om aktiv socialpolitik.«
[Konsekvens af udvidelse af
personkredsen i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats]
Til § 20
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
66) I
stk. 1 ændres »1. januar
2013« til: »1. juli 2013«.
[Lovens ikrafttræden udskydes
6 måneder]
Til § 21
Af et mindretal
(DF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
67) I
stk. 2 indsættes efter »et
nyt fleksjob«: », medmindre den pågældende
påbegynder det nye fleksjob senest 8 uger efter
fratrædelsen af det tidligere fleksjob«.
[Personer skal kunne
fortsætte i fleksjob, hvis de finder et nyt fleksjob inden 8
uger efter ophøret af det hidtidige fleksjob]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
Det foreslås, at målgruppen for
ressourceforløb ændres, så det omfatter alle
personer, der har problemer ud over ledighed.
Det foreslås endvidere, at en person under 30 år
kun kan tilbydes to ressourceforløb, medmindre personen
ønsker at deltage i yderligere ressourceforløb. En
person over 30 år kan kun tilbydes ét
ressourceforløb, medmindre personen ønsker at deltage
i yderligere ressourceforløb.
Endelig foreslås det, at alle førtidspensionister
kan deltage i et ressourceforløb, hvis de selv ønsker
et.
Tilbuddet om ressourceforløb skal gælde alle
uanset alder. Der skal ikke være skrappe betingelser for at
kunne deltage i det. Hvis man først skal opfylde
betingelserne om at have modtaget offentlig forsørgelse i
lang tid og at have deltaget i virkningsløse
aktiveringstilbud, er der stor risiko for, at det er blevet for
sent og formålet med indsatsen forspildes. Samtidig skal der
være en begrænsning i antallet af
ressourceforløb, så kommunerne ikke kan spekulere i at
parkere mennesker i det ene ressourceforløb efter det andet,
men samtidig skal der være en mulighed for, at den
pågældende selv kan tilvælge yderligere
ressourceforløb.
Til nr. 5
Alle, der har problemer ud over ledighed, har brug for en
helhedsorienteret indsats, der helt fra start varetages af
én gennemgående og koordinerende sagsbehandler.
Til nr. 6
Det er helt urealistisk at tro, at der vil være ret
mange med så stærkt begrænset arbejdsevne, at de
kun kan arbejde få timer om ugen, som vil være i stand
til at få et fleksjob eller vil være i stand til at
arbejde flere timer. Disse mennesker bør tilkendes
førtidspension, da de har brug for den økonomiske
tryghed og sikkerhed for fremtiden, som en førtidspension
giver. Men de skal have muligheden for selv at tilvælge et
fleksjob.
Til nr. 7
I det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 2 og 4, stilles
urimelige betingelser for, at en person kan få tilbudt
fleksjob, nemlig de betingelser, at alle andre indsatser og
foranstaltninger har været afprøvet, og at man har
været ansat under sociale kapitler i mindst 12 måneder.
Der er et påtrængende behov for, at sagsbehandlingen
forud for visitation til fleksjob forenkles og forkortes. Derfor
skal der ikke stilles specifikke krav om, at alle indsatser og
foranstaltninger først skal være afprøvet. Det
må være tilstrækkeligt, at der kræves
dokumentation for, at der er sket en afklaring af personens
ressourcer, og at arbejdsevnen er varigt og væsentligt
begrænset.
Til nr. 8
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at ca.
halvdelen af alle fleksjob er besat af personer, der har fået
fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads. Mange af disse
fleksjob er specielt oprettet til den tidligere medarbejder og vil
forsvinde, hvis kravet om forudgående 12 måneders
ansættelse efter overenskomstens sociale kapitler eller
på særlige vilkår vedtages. Derved vil disse
personer, der var sikret et fleksjob, blive ledige og forøge
køen af de 17.000 personer, der venter på fleksjob.
Derfor må § 70 b enten slettes eller kravene til de 12
måneders ansættelse efter sociale
kapitler/særlige vilkår opblødes.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det
med ændringsforslaget ikke længere vil være et
krav, at en person skal være ansat efter overenskomstens
sociale kapitler eller på særlige vilkår i 12
måneder, inden der kan bevilges et fleksjob hos den hidtidige
arbejdsgiver.
Det vil være skadeligt for ordningen, at reglen med
sociale kapitler skal træde i kraft. I dag er det over
halvdelen af nye fleksjob, der oprettes på den hidtidige
arbejdsplads. Da der er mange overenskomster, der ikke har sociale
kapitler, og det langt fra er en ordning, som arbejdsgiverne vil
benytte, vil det betyde, at der er færre, der kan få et
fleksjob i den virksomhed, de hidtil har været ansat i. Det
vil gøre det vanskeligere for fleksjobbere at finde et
fleksjob, og dermed øge ledigheden.
Til nr. 9
Fleksjob skal være varige. En fleksjobber har brug for
tryghed i sit job. Midlertidige fleksjob skaber uro og usikkerhed
om fremtiden hos fleksjobberen.
Til nr. 10
Det er vigtigt at sikre, at ansættelsesforholdet
fungerer bedst muligt.
Til nr. 11
Ændringerne er en konsekvens af, at det foreslåede
§ 70 c udgår.
Til nr. 12
Med den foreslåede ændring vil personer, hvor det
er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres, blive
tilkendt et permanent fleksjob ved visitationen til fleksjob.
Det vil være urimeligt, at mennesker med et handicap,
der ikke bedres, skal leve i en usikkerhed om, hvorvidt de nu
også er berettiget til et fleksjob om 5 år. Derfor er
det vigtigt, at de oplagte tilfælde, uanset deres sygdom, kan
få en varig tilkendelse af fleksjob.
Begge ordninger vil - i modsætning til regeringens
forslag - sikre, at mennesker med handicap ikke diskrimineres
løn- og ansættelsesmæssigt, og fastholde det
kompensationsprincip, som Danmark har tilsluttet sig ved
ratifikation af FN´s handicapkonvention. Den
arbejdsgiverfinansierede ordning vil være udgiftsneutral for
staten.
Til nr. 13
Med ændringsforslaget skal jobcenteret alene vurdere,
hvor mange timer den fleksjobvisiterede kan arbejde.
Til nr. 14
Med ændringsforslaget får den fleksjobvisiterede
en selvstændig mulighed for at påklage jobcenterets
vurdering af, hvor mange timer den pågældende er i
stand til at arbejde. Endvidere skal jobcenteret efter 3-6
måneder foretage en mere præcis vurdering af
arbejdsevnen. Den fleksjobansatte får mulighed for uden
arbejdsgiverens accept at bede om en vurdering, som arbejdsgiveren
pålægges at tage højde for ved
lønfastsættelsen.
Til nr. 15
Med ændringsforslaget fastsættes, at
overenskomsten kun kan fraviges, hvis de overenskomstbærende
parter træffer konkret aftale herom.
Til nr. 16
Med ændringsforslaget fastsættes, at på
områder, der ikke er dækket af overenskomst,
fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår i
henhold til de kollektive overenskomster, der gælder inden
for den pågældende branche.
Til nr. 17
Med ændringsforslaget udgår bestemmelsen om, at
enkeltpersoner og udenforstående
ikkeoverenskomstdækkede virksomheder kan rejse sager ved
Arbejdsretten. Som konsekvens heraf udgår 5.-7. pkt.
Til nr. 18
Med ændringsforslaget får en ansat i fleksjob, der
efter overenskomsten ville være omfattet af vilkår
efter funktionærloven ved gennemsnitligt mere end 8 timers
ugentlig beskæftigelse, en tilsvarende ret til at være
ansat på funktionærlignende vilkår ved
beskæftigelse på 8 timer eller derunder.
Til nr. 19
Med ændringsforslaget sikres det, at personer, der er
ansat i 8 timer eller derunder, er omfattet af
ansættelsesbevisloven.
Til nr. 20
Med ændringsforslaget til § 70 f, stk. 1, 2.-4.
pkt., får en ansat i fleksjob udbetalt et samlet
beløb, der består af løn og
fleksløntilskud, der svarer til den
overenskomstmæssige løn på området. Hvis
der ikke er en overenskomst, finder overenskomsten på et
sammenligneligt område anvendelse.
Til nr. 21
§ 70 f, stk. 2 og 3, udgår som følge af
ændringsforslag nr. 20.
Til nr. 22
Det foreslås, at den ansattes og arbejdsgiverens bidrag
til en arbejdsmarkedspension, der er knyttet til ansættelsen
i fleksjobbet, ikke indgår i beregningen af
fleksløntilskuddet.
Til nr. 23
Der er tale om en præcisering, således at det
direkte fremgår af forslaget til § 70 f, stk. 11, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, at kommunen skal anvende
oplysninger om løn m.v., som fremgår af
indkomstregisteret, når kommunen skal beregne og foretage
fradrag i fleksløntilskuddet.
Til nr. 24
Den foreslåede bestemmelse gør det umuligt for
mennesker med nedsat arbejdsevne at starte selvstændig
virksomhed, idet retten forbeholdes personer, der har haft
selvstændig virksomhed i forvejen i det beskrevne
tidsrum.
Til nr. 25
Det foreslåede beløb på 125.000 kr. er
så lavt, at det umuliggør drift af selvstændig
virksomhed.
Til nr. 26
Efter de gældende regler i § 71, stk. 4, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes
arbejdsgiverens tilskud til lønnen til den ansatte i
fleksjob med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter
sygedagpengeloven.
I 2006 (ved L 73 - folketingsåret 2006-07) blev §
71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
ændret, som følge af at lov om dagpenge ved sygdom og
barsel blev opsplittet i to særskilte love: lov om
sygedagpenge og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel
(barselloven).
Det fremgik inden lovændringen i 2006 af den
dagældende § 71, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, at der skulle ske nedsættelse af
løntilskuddet til arbejdsgiveren med både sygedagpenge
og barseldagpenge, som blev udbetalt efter lov om dagpenge ved
sygdom og fødsel.
Ved en fejl blev barselloven ved ændringen ikke
nævnt i bestemmelsen. Ordlyden i det gældende §
71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
herefter således: »tilskuddet efter stk. 3
nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret
til efter lov om sygedagpenge. Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler herom«.
Det har ikke på noget tidspunkt været hensigten,
at tilskuddet til arbejdsgiveren ikke skulle nedsættes med
det beløb, som arbejdsgiveren havde ret til henholdsvis
efter lov om sygedagpenge og efter barselloven. I praksis har
kommunerne således også administreret efter, at der
skulle ske nedsættelse af løntilskuddet både for
de sygedagpenge og for de barseldagpenge, som arbejdsgiveren har
ret til, jf. også bekendtgørelse om fleksjob § 3
(tidligere § 2).
Det fremgår af bemærkningerne til L 73 -
folketingsåret 2006-07, til § 4, nr. 1, om ændring
af § 2, nr. 5, § 38, stk. 2, § 45, stk. 2, og §
71, stk. 4: »Der er tale om konsekvensændringer som
følge af, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
er blevet afløst af lov om sygedagpenge og lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel. Sygedagpengemodtagere er omfattet af
beskæftigelsesindsatsen, mens personer på orlov eller
barsel ikke er. Det betyder, at der alene skal henvises til lov om
sygedagpenge og ikke til lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel i bestemmelserne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.«
Den dagældende § 71, stk. 4, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats handlede imidlertid ikke om
beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er visiteret
til fleksjob, men derimod om regulering af tilskuddet til
arbejdsgiveren, når denne modtog refusion efter lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Konsekvensændringen af § 71, stk. 4, burde derfor
have indeholdt en henvisning til både lov om sygedagpenge og
barselloven, således at den dagældende retstilstand
vedrørende nedsættelse af arbejdsgiverens tilskud med
det beløb, som arbejdsgiveren kan modtage i refusion,
når der udbetales løn under sygdom eller barsel, blev
opretholdt.
Med forslaget til ændring af § 71, stk. 4,
fremgår det, at der skal ske en nedsættelse af
løntilskuddet til arbejdsgiveren efter § 71, stk. 3,
med både sygedagpenge og barseldagpenge. Med forslaget vil
den praksis, som er blevet fulgt før og efter
lovændringen i 2006, kunne fortsætte.
Til nr. 27
Med forslaget til et nyt § 71, stk. 6, fortsætter
personer ansat i fleksjob pr. 31. december 2012 under de hidtidige
regler for tilskud og lønfastsættelse, selv om de
skifter til et nyt fleksjob efter denne dato.
Som en lang række fagforbund og handicaporganisationer
har påpeget, vil den af regeringen foreslåede model
indebære, at det store flertal af de nuværende
fleksjobbere vil få deres vilkår væsentligt
forringet, hvis de efter den 1. januar skifter til et nyt fleksjob.
Det vil samtidig sætte dem i en meget svag position ved
forhandlinger om løn og arbejdsvilkår med deres
nuværende arbejdsgiver. Reglen vil samtidig gå ud over
fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og hæmme
nuværende fleksjobberes tilskyndelse til at søge nyt
job.
Til nr. 28
Formålet er at slette bestemmelsen om, at visiterede til
fleksjob skal være aktivt jobsøgende. Mange af dem har
det så dårligt helbredsmæssigt, at de ikke er i
stand til selv at søge fleksjob. Det bør være
jobcenterets ansvar at tilvejebringe de nødvendige fleksjob
til de personer, der ikke selv kan finde et fleksjob. De, der har
overskud til at søge job, vil gøre det af sig selv,
da de netop har sagt ja til fleksjob, fordi de gerne vil ind
på arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at de ledige fleksjob, er
mere »skjulte« end andre job. DH har således
foretaget en stikprøveundersøgelse i foråret
2012, der over en 10-ugersperiode viste, at der kun var
opslået 18 fleksjob på landsplan. Det er derfor ikke
rimeligt at stille strenge krav om jobsøgning til
fleksjobbere.
Til nr. 29
Med ændringsforslaget får den fleksjobvisiterede
mulighed for at lægge sit cv i
Beskæftigelsesministeriets database (Jobnet), som kan
hjælpe den pågældende til at få et
fleksjob. Der er alene tale om et tilbud for den fleksjobvisiterede
og ikke en pligt.
Til nr. 30
Der er med ændringsforslaget tale om en
konsekvensændring som følge af, at der, jf. nr. 29,
alene er tale om et tilbud for den fleksjobvisiterede.
Til nr. 31
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 29, hvorefter det foreslås, at der
både skal indbetales bidrag til den pensionsopsparing, der er
oprettet som led i ansættelsen i fleksjob, og bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Til nr. 32
Det foreslås, at der af fleksløntilskuddet
indbetales et bidrag til den pensionsopsparing, der er oprettet som
led i ansættelsen i fleksjob. Bidraget indbetales med den
procentsats, der er fastsat i den overenskomst, som personen er
ansat under. Den ansatte betaler selv 1/3 af pensionsbidraget og
kommunen betaler de resterende 2/3 af bidraget.
Det foreslås også, at der af
fleksløntilskuddet indbetales et bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Bidraget svarer til det bidrag, der er
fastsat efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Endvidere indbetales bidraget efter
bestemmelserne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det vil sige, at der indbetales et fuldt
ATP-bidrag på 270 kr. om måneden, hvis der udbetales
fleksløntilskud for 117 timer om måneden (27 timer om
ugen),
2/3 ATP-bidrag på 180 kr. om måneden, hvis der
udbetales fleksløntilskud for under 117, men mindst 78 timer
om måneden (under 27 timer, men mindst 18 timer om ugen), 1/3
ATP-bidrag på 90 kr. om måneden, hvis der udbetales
fleksløntilskud for under 78 timer, men mindst 39 timer om
måneden (under 18 timer, men mindst 9 timer om ugen), og
intet ATP-bidrag, hvis der udbetales fleksløntilskud for
under 39 timer om måneden (under 9 timer om ugen).
Det foreslås, at antallet af timer med
fleksløntilskud beregnes på grundlag af forskellen
mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er
indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til
indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister.
Det foreslås, at den ansatte betaler 1/3 af bidraget og
kommunen betaler de resterende 2/3 af bidraget.
Med regeringens forslag vil fleksjobbernes pensionsopsparing
og pensionsforhold blive voldsomt forringede. Formålet med
ændringsforslagene er at sikre fuld pensionsindbetaling,
subsidiært opblødning af de foreslåede
bestemmelser. Herudover skal der indbetales ATP-bidrag efter §
15 i ATP-loven.
Til nr. 33
Hvis den gennemgående og koordinerende sagsbehandler
ikke har kompetence til at træffe afgørelser på
lige fod med jobcenterets sagsbehandlere, vil sagsbehandlingen
blive unødigt kompliceret og forsinket. Man kan i
øvrigt forestille sig, at sagsbehandlere fra
socialforvaltningen vil være de bedst egnede til at
være gennemgående og koordinerende.
Til nr. 34-38
Rehabiliteringsteamet er ifølge regeringens forslag
bemandet med fagpersoner, der har den fornødne indsigt til
at tage stilling til, om personen skal gives
ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelesrettet
indsats eller førtidspension. Teamet bør derfor
også kunne afgøre sagen, hvilket vil afkorte
sagsbehandlingen og i højere grad sikre, at der tages rent
saglige og ikke økonomiske hensyn ved
afgørelsen.
Til nr. 39
Det vigtigste må være at sikre, at kontakten med
deltageren i ressourceforløbet genetableres, og at sikre et
godt tillidsforhold til og samarbejde med deltageren i
ressourceforløbet. Hvis det er på plads, er
rådighedsvurderinger overflødige.
Til nr. 40
Der henvises til bemærkningerne vedrørende §
3, nr. 3. Fradrag i ydelser og sanktioner er ikke befordrende for
et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem sagsbehandleren og
deltageren i ressourceforløbet.
Til nr. 41-43
Ressourceforløbsydelse skal være på
dagpengeniveau, fordi der kan være tale om en mangeårig
ydelse, og fordi det er vigtigt, at deltagerne har et rimeligt
forsørgelsesgrundlag, således at man forebygger
økonomiske problemer, hvilket er en af
forudsætningerne for, at ressourceforløbet bliver
vellykket gennemført.
Til nr. 44-46
Ændringerne skal sikre, at deltagere i
ressourceforløb ikke udsættes for
rådighedsvurderinger og sanktioner. Bestemmelserne om
rådighed og sanktioner passer ikke til deltagere i
ressourceforløb og vil modvirke vellykkede forløb.
Målgruppen er mennesker, der ellers ville få tilkendt
førtidspension. En del af denne målgruppe er unge med
store psykiske og sociale problemer. De har brug for et tæt
samarbejde med og tillidsforhold til deres sagsbehandler. Strikse
rådighedskrav og sanktioner vil modvirke dette tillidsforhold
og kan medføre, at ressourceforløbet ikke kan
gennemføres, og det vil igen medføre yderligere
marginalisering og udstødelse af mennesker, der i forvejen
er socialt udsatte.
Til nr. 47
Det foreslås at lade § 69 d, stk. 1, nr. 2,
udgå, idet situationen, hvor personen undlader at møde
op til et tilbud, allerede er indeholdt i forslaget til § 69
b, stk. 1.
Baggrunden for ændringsforslaget er, at en person, som
udebliver fra et tilbud, kan sanktioneres efter forslaget til
§ 69 b, stk. 1, og efter forslaget til § 69 d, stk. 1,
nr. 2. Dette utilsigtede regelsammenstød fjernes ved at lade
§ 69 d, stk. 1, nr. 2, udgå af forslaget.
Med ændringsforslaget sikres fortsat størst mulig
parallelitet mellem reglerne om sanktioner for modtagere af
kontanthjælp med andre problemer end ledighed og modtagere af
ressourceforløbsydelse ved udeblivelse fra tilbud.
Til nr. 48
Alle bør have den samme ledighedsydelse. Vi mangler en
begrundelse for, at syge ledige skal have en lavere ydelse end
raske ledige, og vi mangler en begrundelse for, at langvarigt syge,
der har mistet sygedagpengene, ofte på grund af kommunernes
mangelfulde og langvarige sagsbehandling, skal straffes, ved at
ydelsen nedsættes til kontanthjælpsniveau.
Til nr. 49
Ændringsforslaget er en konsekvens af nedenstående
ændringsforslag nr. 55.
Til nr. 50
Som følge af efterløns- og fleksydelsesreformen
samt den skattefri udbetaling af efterløns- og
fleksydelsesbidrag vil der fremover være et betydeligt antal
fleksjobbere og modtagere af ledighedsydelse, der ikke vil
være berettiget til fleksydelse. På denne baggrund er
det urimeligt at opretholde en bestemmelse om, at man kun kan
få den højeste ledighedsydelse i 6 måneder,
når man har fleksydelsesalderen, og herefter skal
overgå til en ydelse på
kontanthjælpsniveau.
Til nr. 51
Der er tale om en konsekvensændring, således at
det klart fremgår, at lønindtægt ved arbejde af
kortere varighed medfører nedsættelse af
ledighedsydelse.
Til nr. 52
Der er tale om en konsekvensændring, idet en person ikke
har indtægter fra et fleksjob, når personen modtager
ledighedsydelse.
Det følger af ændringen i § 74 d, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, at der i lighed med tidligere skal ske
fradrag i ledighedsydelsen for lønindkomst, når
personen har arbejde af kortere varighed, og at der sker fradrag
for anden indkomst, der træder i stedet for løn. Det
foreslås, at beregningen af fradraget i ledighedsydelsen sker
efter de samme principper, som anvendes ved beregningen af det
tilskud, der udbetales til personer, der er ansat i fleksjob. Det
betyder, at der foretages et fradrag på 30 pct. op til en
lønindkomst (løn, som er A-indkomst, hvoraf der skal
betales AM-bidrag), herunder personens eget og arbejdsgiverens
pensionsbidrag m.v., før skat på 13.000 kr. pr.
måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis
den samlede arbejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr.
inklusive pension pr. måned (2012-pl).
Hvis en person har arbejde samtidig med udbetaling af
ledighedsydelse, skal kommunen i samarbejde med borgeren og
arbejdsgiveren undersøge, om arbejdet kan omdannes til et
fleksjob.
Til nr. 53
Det følger nu af forslaget til et nyt punktum til
lovens § 74 d, stk. 3, at kommunen udbetaler ledighedsydelse
månedsvis bagud. Udbetalingen sker på baggrund af
oplysninger om løn og pensionsudbetaling fra
indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister, og oplysninger om
modtageren af ledighedsydelses eget og arbejdsgiverens
pensionsbidrag, lønindkomst, indkomst fra selvstændig
bibeskæftigelse eller pensionsudbetaling fra udlandet.
Ved udbetaling af pension, som er led i et
ansættelsesforhold f.eks.fra en tidligere arbejdsgiver, skal
kommunen tage stilling til, om der er tale om en pension, der
medfører fradrag, eller om pensionen kan karakteriseres som
en arbejdsfri indtægt.
Til nr. 54
Det er i forslaget til § 74 d, stk. 5, præciseret,
at beskæftigelsesministeren både kan fastsætte
regler om beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
3, nr. 14.
Der vil endvidere blive fastsat regler om, hvordan den tid,
der anvendes ved selvstændig bibeskæftigelse, mindre
byggearbejde i egen bolig og ulønnet frivilligt arbejde over
4 timer om ugen i gennemsnit kan omregnes til en
arbejdsindtægt. Arbejdsindtægten fastsættes
på baggrund af det antal timer, der er anvendt til
aktiviteten ganget med omregningssatsen, som er fastsat efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. Herefter foretages fradrag
i ledighedsydelsen på samme måde som for anden
lønindtægt, jf. forslaget til § 74 d, stk.
3.
Det præciseres i § 74 d, stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik, at kommunen skal anvende oplysninger om løn
m.v., som fremgår af indkomstregisteret, når kommunen
skal beregne og foretage fradrag i ledighedsydelsen.
Til nr. 55
Formålet med ændringen er at sikre, at modtagere
af ledighedsydelse ikke udsættes for de samme
rådigheds- og sanktionsbestemmelser, som raske modtagere af
arbejdsløshedsdagpenge. Disse rådighedskrav og
sanktioner vil medføre yderligere belastninger for
mennesker, der i forvejen er belastet af alvorlige kroniske
sygdomme, handicap, betydelige funktionsnedsættelser og for
manges vedkommende daglige kroniske smerter. Herudover vil
sagsbehandlernes tid være bedre anvendt til opsøgende
arbejde for at skaffe fleksjob end til pligtsamtaler og
kontrol.
Til nr. 56
Der er tale om en teknisk korrektion, som følge af at
§ 104, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik bliver
ophævet.
Til nr. 57
Formålet med ændringen er at sikre, at sygemeldte
fleksjobbere ikke mister sygedagpengene, hvis de bliver opsagt i
sygdomsperioden.
Den af regeringen foreslåede bestemmelse medfører
en urimelig diskrimination af syge fleksjobbere i forhold til
mennesker, der bliver syge i deres ordinære arbejde, og som
fortsætter med at modtage sygedagpenge, efter at arbejdet er
ophørt. Det er i det hele taget helt urimeligt, at man kan
miste sygedagpengene, når man stadig er syg, blot fordi andre
bestemmelser gør, at man ikke er berettiget til
revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob
eller førtidspension.
Til nr. 58 og 59
Der er tale om en teknisk ændring. Der er i de
foreslåede § 17, stk. 4 og 5, fejlagtigt henvist til
§ 17, stk. 9, som vedrører satsregulering af den
beregnede fleksydelse. Henvisningen skal rettelig være til
§ 17, stk. 13, som hjemler, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte særlige regler om beregning af
fleksydelse for selvstændige erhvervsdrivende.
Til nr. 60
Den erhvervsmæssige situation er fuldt afklaret,
når den tilskadekomne først er startet i et fleksjob.
At man i en helt anden lovgivning gør alle fleksjob
midlertidige for under40-årige og det første fleksjob
midlertidigt for over40-årige, må ikke forringe den
tilskadekomnes erstatning for erhvervsevnetab. Når
erstatningen er midlertidig, kan den ikke kapitaliseres, og det er
en helt urimelig konsekvens af lovændringen om, at fleksjob
skal være midlertidige.
Til nr. 61
Aldersgrænsen på 40 år giver ingen mening.
Sygdom, ulykker og handicap kender ingen alder og rammer lige
hårdt, hvad enten man er over eller under 40 år, og
nedsættelsen af arbejdsevnen er ligeledes den samme uanset
alder. Hvis regeringens ændringsforslag opretholdes,
efterlyser vi svar på, hvor mange ressourceforløb en
person under 40 år skal gennemgå, før der kan
tilkendes førtidspension.
Til nr. 62
Ændringsforslaget er en konsekvens af nr. 61.
Til nr. 63
Det foreslås, at en forkert henvisning bliver rettet.
Der er tale om en teknisk korrektion.
Til nr. 64
De nuværende regler om tilskud til nødvendige
merudgifter fungerer fint og gør tilværelsen lettere
for mange førtidspensionister, og samtidig er reglerne enkle
og lette at administrere. Det er gode regler, som er værd at
bevare. Ændringerne i udmåling af tilskud vil
medføre forringelser for modtagerne af merudgiftsydelse og
øget administration i kommunerne.
Til nr. 65
Ad nr. 1
Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt
nr. 5 i § 1, stk. 2.
Ad nr. 2
Der er tale om en konsekvens af, at der indsættes et nyt
nr. 5 i § 1, stk. 2.
Ad nr. 3
Forslaget til lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om
social pension og forskellige andre love rummer i § 1, stk. 3,
en bestemmelse, som foreslår at tilføje en ny
målgruppe til § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Denne nye målgruppe, som
omfatter personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter
kapitel 6 A i lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 10-12, herunder
om uddannelse.
En række af de andre målgrupper, der er
nævnt i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er omfattet af lov om betaling for
visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats m.m. (betalingsloven). Betalingsloven
fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang
kommunerne skal betale for uddannelse af personer, der som led i en
aktiv beskæftigelsesindsats får tilbud om uddannelse. I
de tilfælde, hvor kommunen skal betale i henhold til
betalingsloven, modtager uddannelsesinstitutionerne under
Ministeriet for Børn og Undervisning ikke
aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra
ministeriet, uanset tilskudsbestemmelserne i ministeriets
lovgivning.
Da den nye målgruppe i § 2 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats kan få de samme tilbud om
uddannelse som de målgrupper, der allerede er omfattet af
betalingsloven, foreslås det i § 19 a, nr. 3, at den nye
målgruppe også bliver omfattet. Der er således
alene tale om en konsekvensrettelse af betalingsloven.
Til nr. 66
Med ændringsforslaget udskydes lovens ikrafttræden
med 6 måneder. Ønsket om udskydelse af
ikrafttrædelsestidspunktet skyldes, at kommunerne med
ikrafttræden pr. 1. januar ikke har tid nok til at
implementere loven. Det vil betyde, at fleksjobbere vil gå i
uvished, indtil kommunerne har implementeringen på plads. En
udskydelse vil betyde, at der kommer en rimelig overgang for de
kommunale ansatte og for fleksjobbere. Vedtages
ændringsforslaget, vil forslagsstillerne stille de
nødvendige konsekvensændringsforslag til 3.
behandling.
Til nr. 67
Med den foreslåede ændring vil personer, der
ophører i et fleksjob, kunne fortsætte på de
hidtidige betingelser for fleksjob, hvis den pågældende
finder et nyt fleksjob og påbegynder det inden 8 uger efter
ophøret i det hidtidige fleksjob. Da fleksjobbere under den
hidtidige ordning har fået stillet i udsigt, at de kunne
blive i ordningen, uden at de skulle risikere ændringer, er
det rimeligt, at de får en karensperiode, der betyder, at de
kan blive under samme vilkår, hvis de finder et nyt fleksjob
inden for 8 uger.
Ane Halsboe-Larsen (S) Bjarne
Laustsen (S) Jens Joel (S) Jan Johansen (S) Leif Lahn Jensen (S)
Lennart Damsbo-Andersen (S) fmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Nadeem Farooq (RV) Andreas Steenberg
(RV) Eigil Andersen (SF) Jesper Petersen (SF) Ole Sohn (SF) Finn
Sørensen (EL) Christian Juhl (EL) Jørgen
Arbo-Bæhr (EL) Hans Andersen (V) Louise Schack Elholm (V)
Claus Hjort Frederiksen (V) Jacob Jensen (V) Peter Juel Jensen (V)
Inger Støjberg (V) Ulla Tørnæs (V) Fatma
Øktem (V) Bent Bøgsted (DF) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) Joachim B. Olsen
(LA) Mai Henriksen (KF)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 47 |
| Socialdemokratiet (S) | 44 |
| Dansk Folkeparti (DF) | 22 |
| Radikale Venstre (RV) | 17 |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 16 |
| Enhedslisten (EL) | 12 |
| Liberal Alliance (LA) | 9 |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 8 |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
| Siumut (SIU) | 1 |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 53
Bilagsnr.
| Titel
|
|---|
1 | Høringssvar, høringsnotat og
ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren |
2 | Henvendelse af 23/9-12 fra Landsforeningen
SIND |
3 | Henvendelse af 24/9-12 fra Dansk
EL-Forbund |
4 | Henvendelse af 5/11-12 fra 3F Fagligt
Fælles Forbund |
5 | Henvendelse af 6/11-12 fra FOA - Fag og
Arbejde og BUPL |
6 | Henvendelse af 2/11-12 fra PROSA |
7 | Henvendelse af 4/11-12 fra Anne
Agerbæk |
8 | Henvendelse af 31/10-12 fra Danske
Handicaporganisationer |
9 | Henvendelse af 4/11-12 fra Trine Villumsen
Berling |
10 | Bilaget er taget tilbage |
11 | Henvendelse af 7/11-12 fra 3F Fagligt
Fælles Forbund i forlængelse af 3F's fortræde for
udvalget |
12 | Henvendelse af 9/11-12 fra Dansk
Blindesamfund. |
13 | Udkast til tidsplan for udvalgets
behandling af lovforslaget |
14 | Henvendelse af 9/11-12 fra Lotte Bay,
Hjerm |
15 | Henvendelse af 11/11-12 fra Dorte
Hummelshøj Jakobsen, Bedsted |
16 | Henvendelse af 13/11-12 fra STOP
Fleksjobreformen |
17 | Henvendelse af 13/11-12 fra Rasmus
Michelsen, Nyborg |
18 | Tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget |
19 | Henvendelse af 14/11-12 fra Anita Lanng,
Højbjerg |
20 | Henvendelse af 15/11-12 fra Lotte Bay,
Hjerm |
21 | Henvendelse af 16/11-12 fra FOA - Fag og
Arbejde |
22 | Henvendelse af 16/11-12 fra Lotte Bay,
Hjerm |
23 | Henvendelse af 15/11-12 fra Anne
Guillouet |
24 | Henvendelse af 19/11-12 fra STOP
Fleksjobreformen. |
25 | Henvendelse af 19/11-12 fra Anita Lanng,
Højbjerg |
26 | Henvendelse af 19/11-12 fra
Muskelsvindfonden |
27 | Henvendelse af 19/11-12 fra Folkets
Parlament |
28 | Henvendelse af 19/12-12 fra STOP
Fleksjobreformen |
29 | Supplerende høringssvar, fra
beskæftigelsesministeren |
30 | Henvendelse af 20/11-12 fra Rasmus
Michelsen, Nyborg |
31 | Henvendelse af 21/11-12 fra Klaus
Frederiksen, Aalborg |
32 | Henvendelse af 21/11-12 fra Anita Lanng,
Højbjerg |
33 | Henvendelse af 21/11-12 fra
privatraadgiver.com |
34 | Henvendelse af 22/11-12 fra Folkets
Parlament |
35 | Henvendelse af 26/11-12 fra Lotte Bay,
Hjerm |
36 | Henvendelse af 23/11-12 fra Forsikring
& Pension. |
37 | Henvendelse af 25/11-12 fra Folkets
Parlament |
38 | Henvendelse af 26/11-12 fra LO
Horsens-Hedensted |
39 | Henvendelse af 26/11-12 fra
Scleroseforeningen |
40 | Henvendelse af 27/11-12 fra Jette Brubaker
(intern) |
41 | Henvendelse af 27/11-12 fra PTU -
Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulukkesskadede |
42 | Henvendelse af 11, 16 - 19/11-12 fra Lotte
Bay, Hjerm |
43 | Henvendelse af 28/11-12 fra
HK/Danmark |
44 | Henvendelse af 30/11-12 fra Vita
Kjær Snitgaard, Varde |
45 | Henvendelse af 30/11-12 fra Jan Jensen,
Aalborg |
46 | Henvendelse af 30/11-12 fra
Scleroseforeningen |
47 | Henvendelse af 21/11-12 fra Dansk
Fibromyaligt-Forening |
48 | Henvendelser af 29/11-12 fra Anita Lanng,
Højbjerg |
49 | Henvendelse af 2/12-12 fra Jan Jensen,
Aalborg |
50 | Henvendelse af 3/12-12 fra Claus
Jansson |
51 | Henvendelse af 28/11-12 fra LO |
52 | Bilaget er taget tilbage |
53 | Udkast til betænkning |
54 | Ændringsforslag, fra
beskæftigelsesministeren |
55 | Henvendelse af 10/12-12 fra Alexandra
Morgana Hansen, Ebeltoft |
56 | Henvendelse af 10/12-12 fra
Daghøjskoleforeningen |
57 | Henvendelse af 11/12-12 fra Lotte Bay,
Hjerm |
58 | Henvendelse af 11/12-12 fra Jan Jensen,
Aalborg |
59 | Henvendelse af 11/12-12 fra 3F Transport,
Logistik og Byg, Århus |
60 | 2. udkast til betænkning |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
L 53
Spm.nr. | Titel |
1 | Spm. om kommentar til henvendelse af
23/11-12 fra Landsforeningen SiND, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
2 | Spm. om kommentar til henvendelse af
24/9-12 fra Dansk EL-Forbund, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
3 | Spm. om kommentar til henvendelse af
5/11-12 fra 3F Fagligt Fælles Forbund, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
4 | Spm. om kommentar til henvendelse af
6/11-12 fra FOA og BUPL, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
5 | Spm. om kommentar til henvendelse af
2/11-12 fra PROSA, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
6 | Spm. om kommentar til henvendelse af
31/10-12 fra Danske Handicaporganisationer, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
7 | Spm. om kommentar til henvendelse af
4/11-12 fra Anne Agerbæk, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
8 | Spm. om kommentar til henvendelse af
4/11-12 fra Trine Villumsen Berling, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
9 | Spm. om kommentar til henvendelse af
7/11-12 fra 3F Fagligt Fælles Forbund, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
10 | Spm. om kommentar til henvendelse af
8/11-12 fra Dansk Blindesamfund, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
11 | Spm. om kommentar til henvendelse af
9/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
12 | Spm. om kommentar til henvendelse af
12/11-12 fra Dorte Hummelshøj Jakobsen, Bedsted, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
13 | Spm. om kommentar til henvendelse af
13/11-12 fra STOP Fleksjobreformen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
14 | Spm. om kommentar til henvendelse af
13/11-12 fra Rasmus Michelsen, Nyborg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
15 | Spm. om mulighed for revurdering af
fleksjobberes arbejdsevne, hvis arbejdsgivere ønsker,
jobcenteret foretager en revurdering og fleksjobberen
modsætter sig denne, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
16 | Spm. om, at oplyse, hvor lang tid
»hurtigst muligt« i forhold til, at jobcenteret skal
komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
17 | Spm. om at oplyse, hvilken
afskedigelsesbeskyttelse en fleksjobber har, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
18 | Spm. om betydningen af »at tage
udgangspunkt i« en relevant sammenlignelig overenskomst
på områder, der ikke er overenskomstdækket, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
19 | Spm. om, hvad løn og øvrige
arbejdsvilkår i § 70 e, stk. 4, betyder, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
20 | Spm. om, hvilke personer der vil kunne
forblive på den hidtidige virksomhed i et fleksjob uden at
skulle være ansat i 1 år uden offentligt tilskud, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
21 | Spm. , om det efter reformen bliver muligt
at blive visiteret til fleksjob på mere end 18,5 effektive
arbejdstimer, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
22 | Spm. om kommentar til henvendelse af
14/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
23 | Spm. om kommentar til henvendelse af
15/12-12 fra Lotte Bay, Højbjerg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
24 | Spm. om, hvad det indebærer, at
arbejdsevne også skal være søgt udviklet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
25 | Spm. om, hvor ringe arbejdsevnen hos en
borger helt uden udviklingspotentiale skal være, før
der kan bevilges førtidspension, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
26 | Spm. , om det er korrekt, at fleksjobbere
med fremadskridende handicap og deraf gradvis faldende arbejdsevne
med den nye reform også vil få en gradvis faldende
indtægt, idet fleksløntilskuddet ikke helt kompenserer
for den mistede arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
27 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
ingen risikerer at ende med tre, fire eller fem
ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
28 | Spm. om, hvorvidt en fremtidig fleksjobber
med meget få timer kan risikere at ende med en månedlig
indtægt, der er lavere end indtægten for en
førtidspensionist efter 2003-ordningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
29 | Spm. om, hvad hurtig sagsbehandling af
tilkendelse af hhv. førtidspension eller fleksjob vil sige i
dag, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
30 | Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre,
at sagsbehandlingen sker hurtigt, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
31 | Spm. om, hvordan det gavner tilknytningen
til arbejdsmarkedet at tvinge unge mennesker til at få deres
fleksjob bevilget forfra mindst hver 5. år, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
32 | Spørgsmål om, hvordan
ministeren vil sikre, at en i forvejen udsat borger ikke kommer i
klemme mellem arbejdsgivers interesser og kommunens interesser, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
33 | Spm. , om løn plus et tilskud skal
opfattes som en overførselsindkomst, der ligger under for
samme afdæmpede regulering, som skattereformen har
pålagt f.eks. kontanthjælp, selv om der er tale om en
borger i arbejde, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
34 | Spm. , om en fleksjobber fremover,
juridisk set, vil skulle betragtes som en person på
overførselsindkomst, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
35 | Spm. om rationalet bag, at fleksjobbere
fremover vil blive tvunget til at indbetale en del af
fleksløntilskuddet til ATP frem for til deres almindelige
pensionsselskab, hvorved der opstår klatpensioner, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
36 | Spørgsmål om, hvordan og
på hvilket grundlag man kan vurdere, at en meget
begrænset arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig
periode, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
37 | Spm. om, på hvilket grundlag man kan
vurdere, om der fortsat er mulighed for at udvikle arbejdsevnen,
når en person med meget begrænset arbejdsevne har
modtaget ledighedsydelse i 12 måneder efter visitation til
fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
38 | Spm. om, hvor længe en person med
meget begrænset arbejdsevne kan være på
ledighedsydelse, før kommunen rejser sag om
førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
39 | Spm. om begrundelsen for, at ikke alle
skal modtage den samme ledighedsydelse på 89 pct. af
højeste dagpenge, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
40 | Spm. om, hvorfor ministeren opretholder en
bestemmelse om, at man kun kan få ledighedsydelse på 89
pct., i 6 måneder efter at man har nået
fleksydelsesalderen, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
41 | Spm. , om ministeren ikke mener, at der er
fare for, at man taber mange unge på gulvet, når der
stilles betingelse om længevarende offentlig
forsørgelse samt forudgående deltagelse i tilbud,
før de kan få bevilget ressourceforløb, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
42 | Spm. , om ministeren ikke mener, at det
vil være fornuftigt at bevare de mange fleksjob på
fleksjobbernes hidtidige arbejdspladser, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
43 | Spm. om, hvorfor en fleksjobbers
sygedagpenge skal standses, hvis fleksjobbet ophører i
sygeperioden, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
44 | Spm. om, hvilke begrundelser der er for,
at deltagere i ressourceforløb skal pålægges
sanktioner, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
45 | Spm. om, hvilke begrundelser der er for,
at modtagere af ledighedsydelse skal underlægges
rådigheds- og sanktionsbestemmelser, da disse bestemmelser
vil medføre yderligere belastninger for disse mennesker, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
46 | Spm. om, hvorfor revalidering ikke er
medtaget i lovforslaget, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
47 | Spm. om kommentar til henvendelse af
15/11-12 fra FOA - Fag og Arbejde, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
48 | Spm. om kommentar til henvendelse af
16/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
49 | Spm. om kommentar til henvendelse af
15/11-12 fra Anne Guillouet, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
50 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/11-12 fra STOP Fleksjobreformen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
51 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
52 | Spm. , om at nye fleksjobregler er i
overensstemmelse med kompensationsprincippet på
handicapområdet, når fleksjobbere med fremadskridende
handicap vil få en gradvis faldende indtægt,
efterhånden som deres arbejdsevne falder, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
53 | Spm. om, at ressourceforløb ikke
udnyttes til at trække afklaringssager i langdrag, når
kommunerne har økonomisk incitament til at visitere folk til
ressourceforløb til lav ydelse frem for at bevilge dyrere
førtidspension eller fleksjob, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
54 | Spm. om, hvilken forskning og viden og
hvilke erfaringer antagelsen om, at fleksjobbere kan optrænes
til at udvikle en større arbejdsevne, bygger på, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
55 | Spm. om, hvorfor den højeste
ledighedsydelse skal nedsættes fra 91 pct. til 89 pct., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
56 | Spm. , om fleksjobbere, der skifter job,
umiddelbart kan visiteres til det nye job, eller om de skal
gennemgå en ny sagsbehandling med tilbud,
arbejdsprøvning, ressourceforløb m.v., til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
57 | Spm. , om der er planlagt initiativer til
at kompensere for forringelsen af de nye fleksjobberes
pensionsopsparing, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
58 | Spm. om, hvor skillelinjen mellem fleksjob
og førtidspension går, herunder hvor få
ugentlige arbejdstimer en borgers arbejdsevne skal være
på, før der kan bevilges førtidspension og ikke
skal visiteres til fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
59 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/11-12 fra Muskelsvindfonden, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
60 | Spm. om kommentar til henvendelse af
19/11-2012 fra Folkets Parlament, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
61 | Spørgsmålet er taget
tilbage |
62 | Spm. om, hvilken begrundelse der er for,
at der med lovforslaget indføres et helt nyt princip i dansk
arbejdsmarkedslovgivning, hvor lovgivningsmagten bestemmer, at
lønnen skal fastsættes på baggrund af
arbejderens »arbejdsintensitet«, at overenskomsternes
bestemmelser om løn og arbejdstid kan fraviges, og at
fagforeningerne ikke er forhandlingsberettigede, når det
drejer sig om fastsættelse af løn- og
arbejdsvilkår for fleksjobbere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
63 | Spm. om lovforslagets afsnit om
løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet, hvoraf det
fremgår, at overenskomstbestemmelser om løn og
arbejdstid kan fraviges »i det omfang, det er
nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i
overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet«,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
64 | Spm. om, at fleksjobbere individuelt og
virksomheder, der ikke er omfattet af en overenskomst, kan rejse
sager ved Arbejdsretten om dette spørgsmål, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
65 | Spm. om kommentar tilhenvendelse af
20/11-12 fra Rasmus Michelsen, Nyborg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
66 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/11-12 fra Klaus Frederiksen, Aalborg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
67 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/11-12 fra Anita Lanng, Højbjerg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
68 | Spm. om kommentar til henvendelse af
21/12-12 fra privatrraadgiver.com, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
69 | Spm. , om der, på baggrund af at
pensionsopsparing vedr. fleksjob opdeles i to og fordi nogle
fleksjob er på få timer ugentlig, er tilfælde,
hvor pensionsopsparingen bliver »spist op« af
administrationsomkostninger, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
70 | Spm. om der er fleksjobbere, der tjener
mindre end førtidspensionister, og i givet fald hvor mange,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
71 | Spm. om ønske om en uddybende
redegørelse for snitfladen mellem førtidspension og
fleksjob, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
72 | Spm. om udgivelse af et samlet kompendium
indeholdende samtlige spørgsmål og svar, der er
afgivet i forbindelse med reformen og selve lovforslaget, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
73 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
74 | Spm. om at kommentere henvendelsen af
22/11-12 fra Folkets Parlament, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
75 | Spm. om kommentar til henvendelse af
26/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
76 | Spm. om kommentar til henvendelse af
23/11-12 fra Forsikring & Pension, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
77 | Spm. om kommentar til intern henvendelse
af 25/11-12 fra Folkets Parlament, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
78 | Spm. om kommentar til henvendelse fra
LO-Hedensted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
79 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/11-12 fra Scleroseforeningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
80 | Spm. om kommentar til den interne
henvendelse fra Jette Brubaker, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
81 | Spm. om, på hvilke punkter
fagforeningerne fratages forhandlingsret på fleksjobberens
vegne i henhold til den foreslåede § 70 e, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
82 | Spm. om, at det i forslaget til § 70
e, stk. 2, og af bemærkningernes pkt. 2.2.2.3 om forholdet
til persondataloven fremgår, at udleveringen af oplysninger
til fleksjobbernes faglige organisation om løn- og
ansættelsesvilkår kræver udtrykkeligt samtykke
fra den pågældende fleksjobber, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
83 | Spm. om kommentar til henvendelse af
27/11-12 fra PTU livet efter ulykken, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
84 | Spm. om kommentar til henvendelse af 11.,
16. og 29/11-12 fra Lotte Bay, Hjerm, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
85 | Spm. , om der i den nye reform er noget i
vejen for, at man kan arbejde 100 pct. effektivt f.eks. 22 timer om
ugen og stadig være i fleksjob set i forhold til, at mange
kommuner hidtil har haft en praksis, hvorefter de har afvist at
godkende den enkelte person til fleksjob, hvis den
pågældende har kunnet arbejde 100 pct. effektivt i
mindst 19 timer om ugen, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
86 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/11-12 fra HK/Danmark, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
87 | Spm. om kommentar til henvendelse af
30/11-12 fra Vita Kjær Snitgaard, Varde, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
88 | Spm. om kommentar til henvendelse af
30/11-12 fra Jan Jensen, Aalborg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
89 | Spm. , om det skal dokumenteres skriftligt
fra virksomhedens side, hvilke forsøg der er gjort på
at fastholde en ansat i ordinær beskæftigelse forud for
fastholdelsesfleksjob, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
90 | Spm. om, at kriteriet for tilkendelse af
fleksjob til personer med meget begrænset arbejdsevne er, at
arbejdsevnen skal kunne udvikles inden for en rimelig periode, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
91 | Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at
udvikling fortolkes på samme måde i Ringkøbing
som i Ringsted, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
92 | Spm. om, hvilken produktivitetsgrad der
skal benyttes, så lønnen kan regnes ud i det
nævnte eksempel, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
93 | Spm. , om vedkommende i det nævnte
eksempel skal aflønnes med 120 pct. af timelønnen,
til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
94 | Spm. , om en fleksjobber, der er visiteret
til 20 timers effektiv arbejdstid under den nuværende
ordning, skal forvente, at hendes kommune efter den 1. januar 2013
vil fratage hende fleksjobbevillingen, fordi den mener, at hun kan
leve af et deltidsjob, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
95 | Spm. om følgende fire punkter har
indflydelse på en fleksjobbers effektivitetsgrad og dermed
på dennes løn: a. Fleksjobberens
begrænsninger b. Opgavernes art/funktion c. Arbejdspladsens fysiske
indretning d. Kollegernes (fuldt arbejdsføre)
effektivitet, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
96 | Spm. om, at en fleksjobber ikke i
fremtiden vil kunne gifte sig med en udlænding og slå
sig ned i Danmark, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
97 | Spm. om, hvor mange/få timer en
person effektivt skal kunne præstere, før man ikke er
fleksjobberettiget, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
98 | Spm. om, hvorvidt lovens bestemmelser om,
at nuværende fleksjobbere overgår til ny ordning ved
jobskifte, bidrager til at sikre geografisk og
kompetencemæssig mobilitet for personer i fleksjob, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
99 | Spm. om, hvordan det skal vurderes, om en
person med meget begrænset arbejdsevne kan udvikle sin
arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
100 | Spm. , om der ved beslutningen om at
visitere til minifleksjob tages højde for realistiske
jobmuligheder på et konkret, lokalt arbejdsmarked, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
101 | Spm. , om minifleksjob reelt kan anvendes
som en ny arbejdsprøvning, som skal dokumentere behov for
førtidspension, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
102 | Spm. om, at der skal ske en konkret,
individuel vurdering af muligheden for at forbedre arbejdsevnen hos
personer, der visiteres til fleksjob med meget begrænset
arbejdsevne, således at en vurdering ikke foretages på
baggrund af en standardvurdering af en diagnose og forløb
for denne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
103 | Spm. , om der i fleksjobreformen
lægges vægt på det økonomiske incitament
for fleksjobbere til at arbejde mere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
104 | Spm. , om en person med meget
begrænset arbejdsevne, der visiteres til fleksjob, ikke vil
blive stillet økonomisk ringere end, hvis personen havde
fået førtidspension, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
105 | Spm. om det medfører sanktion, hvis
en ledig fleksjobber afviser et anvist fleksjob, med henvisning til
uenighed om fastsættelsen af
»arbejdsintensiteten«, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
106 | Spm. , om det medfører sanktion,
hvis en ledig fleksjobber afviser et anvist fleksjob, med
henvisning til at virksomheden afviser at inddrage fleksjobberens
fagforening i forhandlingerne om fastsættelsen af løn-
og arbejdsvilkår, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
107 | Spm. , om ministeren vil følge
Scleroseforeningens forslag om, at den fleksjobansatte har ret til
efter de første 3 måneders ansættelse at
få vurderet arbejdsintensiteten mhp. en ny
lønfastsættelse, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
108 | Spm. , om vedtagelsen af lovforslaget vil
medføre, at ressourceforløb ikke tilbydes som led i
en tidlig, forebyggende indsats, men først på et
tidspunkt, hvor alle andre sociale og
beskæftigelsesmæssige indsatser er afprøvet, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
109 | Spm. , om ministeren kan bekræfte,
at ressourceforløb ikke tilbydes som led i en tidlig
forebyggende indsats, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
110 | Spm. om, hvorfor man stiller samme krav
til fleksjobbere som til fuldt arbejdsføre med hensyn til
aktiv jobsøgning, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
111 | Spm. om, at et af formålene med den
nye tilskuds- og lønfastsættelsesmodel er at tilskynde
fleksjobbere til at arbejde mere, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
112 | Spm. , om man har foretaget en grundig
juridisk vurdering af, om lovforslaget er i overensstemmelse med
FN's handicapkonvention, som Danmark har ratificeret, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
113 | Spm. om, hvor mange kommuner ministeren
forventer, vil have etableret de administrative strukturer, som
forudsættes i reformen, på det foreslåede
tidspunkt for ikrafttræden, nemlig den 1. januar 2013, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
114 | Spm. , om ministeren vil være
indstillet på, såfremt det ikke kan bekræftes, at
de administrative strukturer er på plads, at udsætte
reformens ikrafttræden til den 1. juli 2013, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
115 | Spm. om, hvor mange sager om tilkendelse
af førtidspension og visitering til fleksjob der er er sat i
bero rundt omkring i landets kommuner, efter at ministeren bebudede
sin reform i februar 2012, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
116 | Spm. , om vurdering af, en person kan
udvikle sin arbejdsevne, bliver baseret på en vurdering af
personens arbejdsevne og ikke blot en vurdering af personens
funktionsevne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
117 | Spm. om, hvordan begrebet »meget
begrænset arbejdsevne« konkret skal forstås, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
118 | Spm. om, med hvilken arbejdsevne man er i
stand til at forsørge sig selv og dermed tilkendes fleksjob
frem for førtidspension, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
119 | Spm. om, i hvilket omfang arbejdsevnen
skal være vurderet at kunne udvikles, for at der skal
visiteres til fleksjob frem for førtidspension, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
120 | Spm. , om førtidspensionister, der
ønsker at forsøge et genetablere en tilknytning til
arbejdsmarkedet via ressourceforløb, får en garanti
for, at pensionen kan genoptages på uændrede
vilkår, hvis det ikke lykkes, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
121 | Spm. om begrundelsen for, at man
gennemfører en så grundlæggende ændring af
førtidspension og fleksjobordningerne, førend man har
nogle konkrete erfaringer at bygge på, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
122 | Spm. om oversendelse af den juridiske
vurdering af, om L 53 er i overensstemmelse med FN's
handicapkonvention, hvis en sådan vurdering findes, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
123 | Spm. om kommentar til henvendelse af
30/11-12 fra Scleroseforeningen, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
124 | Spm. om kommentar til henvendelse fra
Dansk Fibromyalgi-Forening, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
125 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
126 | Spørgsmål om teknisk bistand
til udarbejdelse af ændringsforslag, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
127 | Spørgsmål om teknisk bistand
til udarbejdelse af ændringsforslag, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
128 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
129 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
130 | Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse
af ændringsforslag, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
131 | Spm. om kommentar til henvendelse af
2/12-12 fra Jan Jensen, Aalborg, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
132 | Spm. om kommentar til henvendelse af
3/12-12 fra Claus Jonsson, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
133 | Spm. om kommentar til henvendelse af
28/11-12 fra LO, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
134 | Spm. om, hvorfor der i lovforslaget tages
udgangspunkt i indtægten før renter i forbindelse med
fleksjobtilskud til selvstændige, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
135 | Spm. om, hvor mange af de nuværende
fleksjobbere, der arbejder mere end 18½ time, og hvor mange
der har gjort det i fleksjobordningens levetid, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
136 | Spm. , om ministeren vil indskærpe,
at der ikke må træffes en beslutning, som er i modstrid
med en foreliggende lægefaglig vurdering af mulighederne for
en forbedret arbejdsevne, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
137 | Spm. om, hvorfor der ikke fremgår
noget om bindende retningslinjer for lægekonsulenterne i
sygedagpenge- og kontanthjælpssager i den kommende
førtids-/fleksjobreform i det udsendte materiale til
kommunerne, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
138 | Spm. , om intentionen med den
ændrede formulering i § 70 e er at ændre
gældende ret. Såfremt det er tilfældet, bedes
ministeren beskrive, hvori den ændrede retstilstand
består, dens konsekvenser for fleksjobberens rettigheder samt
begrundelsen for, at man har fundet denne ændring
nødvendig, til beskæftigelsesministeren, og
ministerens svar herpå |
139 | Spm. om kommentar til henvendelse fra
Alexandra Morgana Hansen, Ebeltoft, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
140 | Spm. om kommentar til henvendelse fra
Daghøjskoleforeningen, til beskæftigelsesministeren,
og ministerens svar herpå |
141 | Spm. om kommentar til henvendelse fra Jan
Jensen, Aalborg, til beskæftigelsesministeren, og ministerens
svar herpå |
142 | Spm. om kommentar til henvendelse af
11/12-12 fra 3F Transport, Logistik og Byg, Århus, til
beskæftigelsesministeren, og ministerens svar
herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål
vedrørende L 53
Samråds-spm.nr. | Titel |
A | Samrådsspm. om at forhindre, at unge
mennesker parkeres på kontanthjælpsniveau, til
beskæftigelsesministeren |
B | Samrådsspm. om at sikre sig imod, at
borgere med så ringe arbejdsevne, alligevel visiteres til
ressourceforløb, til beskæftigelsesministeren |
C | Samrådsspm. om at
ressourceforløbene ikke - som lovet - sikrer en forebyggende
helhedsorienteret indsats i forhold til unge under 40 år, til
beskæftigelsesministeren |
D | Samrådsspm. om, at
»Fastsættelse af løn og øvrige
arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige
organisationer«, til beskæftigelsesministeren |
E | Samrådsspm. om, at løn- og
ansættelsesforhold fremover skal aftales individuelt mellem
fleksjobberen og arbejdsgiveren, til
beskæftigelsesministeren |
F | Samrådsspm. , om den enkelte
fleksjobber og arbejdsgiveren uden om fagforeningen kan aftale
fravigelser fra overenskomsten, til
beskæftigelsesministeren |
G | Samrådsspm. om advarslerne fra en
lang række handicaporganisationer og forbund om den nye
bestemmelse, til beskæftigelsesministeren |
H | Samrådsspm. om faldende
lønindtægt og pensionsopsparing i kraft af
lovforslagets bestemmelser om fastsættelse af løn og
pension, til beskæftigelsesministeren |
I | Samrådsspm. om at sikre, at der
skabes flere fleksjob, til beskæftigelsesministeren |