Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 2. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love. (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 01.11.2012. 1. behandling 08.11.2012. Betænkning 12.12.2012).

---

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

Tak. Vi nærmer os jo dommens dag i forhold til det lovforslag om reform af førtidspension og fleksjob, som er blevet fremsat. Det er godt nok ikke i dag; det er først i næste uge. I dag har vi andenbehandlingen, og der har vi valgt i Enhedslisten, at vi i stedet for bare at sætte os hen og skælde ud vil prøve så konstruktivt, som vi overhovedet kan, at se, om vi kan få forbedret den her reform på de præmisser, der ligger i den, selv om vi er fuldstændig principielt modstandere af hele projektet. Derfor har vi stillet en lang række ændringsforslag.

I den forbindelse vil jeg gerne takke, desværre ikke udvalget, for der synes jeg, at der har været en meget overfladisk behandling af de problemstillinger, men de mange interesseorganisationer, handicaporganisationer, fagforbund og enkelte mennesker, der bliver berørt af den her reform, for det store engagement, de har udvist, for de ændringsforslag, vi stiller, bygger i høj grad på de mange forslag, vi har modtaget fra de nævnte organisationer.

Jeg skal lige meddele, at vi støtter beskæftigelsesministerens ændringsforslag. Det er tekniske ændringer, som ikke volder problemer. Vi støtter også Dansk Folkepartis ændringsforslag på det her område. Jeg kan ikke nå at gennemgå det hele. Jeg håber, at alle medlemmer af Tinget har sat sig grundigt ind i det og i det mindste har læst bemærkningerne, for så vil de kunne se, hvad forslagene handler om.

Jeg vil gerne starte med at kommentere en meget vigtig ting i den her reform, en meget voldsom ændring, et meget voldsomt indgreb i den danske aftalemodel, som har fået alt for lidt opmærksomhed i denne debat. Det er nemlig sådan, at man ændrer de nuværende betingelser ganske radikalt.

I dag er det sådan, at en fleksjobber skal ansættes i henhold til den gældende overenskomst for virksomheden. I forslaget hedder det, at der bare skal tages udgangspunkt i den. Der bliver også lavet en ændring, så virksomheden og den enkelte fleksjobber i forhandlingen om løn- og ansættelsesvilkår kan blive enige om at fravige den gældende overenskomst, uden at overenskomstparterne er involveret i det. Det er et fuldstændigt brud med hidtidig praksis på det her område og med regeringens – og også tidligere regeringers – hidtidige politik, som er, at man i nogle tilfælde kan tillade eller åbne op for, at arbejdsmarkedets parter kan fravige overenskomsterne under det ene og det andet hensyn, men det er så overenskomstparterne, der ejer overenskomsten, der aftaler det. Vi har mig bekendt ikke været ude for en situation, hvor man lovgivningsmæssigt bestemmer, at den enkelte ansatte sammen med arbejdsgiveren kan fravige, dvs. forringe, overenskomsten uden om dem, der ejer overenskomsten. Det er et fuldstændigt brud med den danske arbejdsmarkedsmodel.

Samtidig sker der det, at fleksjobberens mulighed for at blive beskyttet af sin fagforening i forhandlinger med arbejdsgiveren om løn- og ansættelsesvilkår ved oprettelsen af et fleksjob bliver afskåret. I den gældende lov er der en klar bestemmelse, der siger, at fagforeningen skal inddrages ved forhandlinger om fleksjobberens løn- og ansættelsesvilkår. Denne sætning bliver klippet ud, og det betyder selvfølgelig, at en arbejdsgiver med henvisning til loven kan sige: Du skal ikke tage din fagforening med her. Det er også blevet bekræftet af de svar, vi har fået, at det er konsekvensen af den her lovgivning. Fleksjobberen må gerne snakke med sin fagforening, det er ikke forbudt, så vidt er det altså ikke kommet, men fleksjobberen har ikke krav på, at fagforeningen er til stede og kan hjælpe og beskytte fleksjobberen i den meget udsatte position.

Det er helt uforståeligt for Enhedslisten, at en socialdemokratisk beskæftigelsesminister overhovedet kan finde på sådan nogle ændringer, og jeg håber sandelig, at hele Tinget lytter meget til det, jeg siger her, og støtter Enhedslistens ændringsforslag på det punkt, som fører retstilstanden tilbage til det, som den er nu.

Jeg kan se, at tiden iler, så jeg når jo ikke at kommentere ... (Formanden : Der er 10 minutters taletid) Nåh, der er 10 minutter, godt. Jamen så vil jeg da gerne benytte lejligheden til ... (Munterhed) Ja, tak for det. Med ærlighed kommer man længst. Ellers havde jeg insisteret på at få 5 minutter mere.

Jeg vil så lige kommentere nogle enkelte ting, hvor jeg faktisk synes, at man slår sig selv for munden og modvirker den erklærede hensigt med den her reform. Den ene er ressourceforløbene. Oprindelig var vi jo positive over for den del af reformen, fordi det lå i ånden – og sådan blev det også solgt, om man så må sige – at det skulle være et led i en tidlig forebyggende indsats. Det er jo det, som alle er enige om er det rigtige, for jo længere tid, der går, før man hjælper folk, jo mere syge bliver de. Men nu kan vi se, at den endelige udformning medfører, at man først skal opfylde en lang række betingelser. Man skal have modtaget offentlig forsørgelse i lang tid, og man skal have deltaget i virkningsløse aktiveringstilbud, altså nogle, som ikke medførte forbedret arbejdsevne. Det er bare for at nævne nogle af de forløb, man skal igennem. Det synes vi er helt urimeligt, for ressourceforløbet er jo kun en god ting, hvis det kan bruges til den tidlige forebyggende indsats, og derfor har vi stillet en række ændringsforslag, der sikrer, at det kan bruges til det.

Så er der hele problematikken om minifleksjob. Det er jo nyskabelsen, om man så må sige, at det skal være muligt, at der kan gives tilskud fra det offentlige til den fleksjobber, der kun kan arbejde 2-4 timer, så vedkommende kan få et fleksjob. Det er jo som sådan en udmærket tanke. Problemet er, at vi taler om mennesker, der er så udsatte og med så nedsat arbejdsevne, at det altså ikke kan nytte noget, at det er noget, de tvangsmæssigt kan visiteres til, fordi kommunen mener og har en formodning om, at der ad den vej kan udvikles noget indtil nu ikke opdaget arbejdsevne. Derfor bør det være sådan, at det er en frivillig sag.

Med hensyn til økonomien i ressourceforløbene er det jo vigtigt for os at få begrænset antallet af dem, ikke af hensyn til statskassen, men af hensyn til de mennesker, der skal ud i ressourceforløbene, for der er ikke – og det har vi også fået bekræftet gennem svarene – nogen hindring eller barriere for, at kommunerne kan sætte unge mennesker i det ene efter det andet ressourceforløb fra de er 18 år til de er 40 år og vel at mærke på en sats, der svarer til kontanthjælpen. Vi må altså sige, at det er der ikke nogen, der bliver hverken mere raske eller mere arbejdsføre af, tværtimod.

Så er der problematikken om fastholdelsesfleksjob. Det erklærede formål med det her er jo, at udsatte mennesker skal kunne bide sig fast på arbejdsmarkedet, men så laves der en ændring, der betyder, at der ikke længere kan oprettes fleksjob på ens egen arbejdsplads, medmindre man har været ansat i 12 måneder efter overenskomstens sociale kapitler eller særlige vilkår. Alle faglige organisationer siger, at det er fuldstændig forrykt. Det vil føre til, at der fremover bliver oprettet meget, meget få fastholdelsesfleksjob, for det viser sig i dag, at halvdelen af de fleksjobansatte er ansat i såkaldte fastholdelsesfleksjob. Vi foreslår ganske enkelt, at den bestemmelse bliver strøget, så det stadig væk er muligt at blive ansat i et fastholdelsesfleksjob på ens egen virksomhed uden først at have været igennem 12 måneder på særlige vilkår.

Vi har så en lille ting, som det er underligt at Enhedslisten skal gøre opmærksom på. De bestemmelser, der er lavet omkring selvstændiges muligheder for at få et fleksjobtilskud, eller hvad man nu skal kalde det, gør, at der ikke bliver oprettet ret mange af dem, fordi det forudsætter, at man i forvejen har drevet selvstændig virksomhed. Dermed udelukkes iværksættere jo fra at gå i gang med det, og det var måske ellers en jobmulighed.

Sådan kunne jeg blive ved. Det handler jo ikke mindst om de ydelser, som vi giver til de her meget udsatte mennesker på arbejdsmarkedet, hvad enten de er i ressourceforløb, i fleksjob, på ledighedsydelse eller fleksydelse. Der har vi stillet en række ændringsforslag, der sikrer, at vi ikke ud af den her reform får endnu flere fattige og ulykkelige mennesker, end vi har i forvejen.

Jeg håber, alle vil kigge konkret på vores ændringsforslag og også se i øjnene, at nogle af dem faktisk er en forbedring af det reformforslag, der er lagt frem, også selv om man ser det på reformforslagets præmisser. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der bliver nødt til at være lidt mere ro i salen.

Hr. Bent Bøgsted som ordfører.

Tak, hr. formand. Jeg vil starte med at takke Enhedslisten for støtten til Dansk Folkepartis ændringsforslag. Dansk Folkeparti støtter jo også en hel del af Enhedslistens ændringsforslag.

Det er jo ikke et forlig, det her er en aftale, det står der, så det kan jo altid ændres, hvis man bliver klogere, på samme måde som da skatteaftalen kom på plads. Man må jo så også bare konstatere, at der ikke har været nogen i aftalepartierne, der har været lydhøre over for de argumenter, der er kommet. Der er heller ikke nogen i de partier, der har aftalt reformen, der har været lydhøre over over for de argumenter, der er kommet fra organisationerne. Det må man jo bare konstatere, og derfor har vi i Dansk Folkeparti lavet de ændringsforslag.

Vi synes egentlig, at det er urimeligt, at man, hvis man er uhelbredeligt syg og ikke har nogen fremgang, så stadig væk skal have afklaret, om ens fleksjob skal forlænges efter 5 år. Der er godt nok nogle tilfælde, der er undtaget, men alligevel. Der er ikke nogen, der tror på, at man som fleksjobber kan have fremgang, og at man kan blive mere rask. Når man er kommet dertil, har man fået en stationær erklæring, og så bliver man ikke mere rask. Og det der med at tro på, at hvis man arbejder 2, 3, 4, 5 eller 6 timer om ugen, så bliver man mere rask, så kan man klare flere timer, holder altså ikke i virkeligheden. Det kan godt være, at det holder i teorien, men i virkeligheden holder det ikke.

Med hensyn til de sociale kapitler har vi nu flere gange hørt arbejdsgiverne sige, at de ikke vil ansætte i sociale kapitler. Vi har også haft deputationer inde, som siger, at det ikke er alle overenskomster, der har sociale kapitler, hvor de kan klare de ansættelser. Og alligevel skal man, hvis man skal have et fleksjob – medmindre det er på grund af en arbejdsskade i virksomheden – være ansat i 12 måneder under sociale kapitler. Det betyder så, at der bliver oprettet færre fleksjob, men det er måske også hensigten, for det er jo et spareforslag. Man skal spare et par milliarder kroner, og det beløb er stigende, og der bliver flere og flere besparelser, man skal igennem. Det er svært at forstå, hvordan man så hjælper dem, der er blevet syge.

Ressourceforløbet lød til at være rigtig godt fra starten, men når man så kigger på detaljerne, kan man se, at alt andet skal være afprøvet, før man kan komme i et ressourceforløb og få en afklaring der. Det er egentlig sådan lidt mærkeligt, at det skal være på den måde. Ressourceforløbet skulle jo sætte ind der, hvor der stadig væk var mulighed for at hjælpe den enkelte, men dem, der skal ud og promovere det, har jo fortalt, at det bliver meget vanskeligere at komme ind i de ressourceforløb, for alle de redskaber, man har i forvejen, skal jo afprøves.

Det samme gælder fleksjob. Der er ikke nogen, der tror på, at det bliver mindre besværligt at få tilkendt et fleksjob. Og har man så fået tilkendt et fleksjob, skal man selv ud at søge efter et fleksjob, og hvem kan sælge sig selv, hvis de skal ud at finde 2 eller 4 timer? Det er der selvfølgelig nogle der kan, og som er stærke nok, men rigtig mange fleksjobbere har problemer med det. Så det ender med, at de bliver placeret på kontanthjælp, indtil de eventuelt selv finder et fleksjob.

Det her vil også betyde, at der bliver en meget større administration ude i kommunerne. Vi kan få et dobbeltsystem, hvor dem, der er kommet til skade, dem, der skal have et fleksjob eller en førtidspension, er nødt til at søge privat rådgivning, for der er ikke nogen, der kan gennemskue reglerne. Sagsbehandlerne arbejder i forvejen hårdt, de har vanskeligt ved at gennemskue reglerne i forvejen. Vi har mange sager, hvor de egentlig administrerer på en anden måde, end det var tiltænkt efter lovgivningen herinde. Så det bliver sådan et dobbeltsystem, og der bliver flere og flere regler, og det bliver vanskeligere at administrere dem.

I Dansk Folkeparti har vi også foreslået, at man kan få en overgangsperiode, så man har et fleksjob, og hvis man så finder et, inden for 8 uger efter man har mistet det, er man stadig væk omfattet af de gamle regler. Det vil bl.a. hjælpe mange af dem, der er handicappede. Det var et ønske fra Dansk Handicap Forbund. Det har man også siddet overhørig. Man har siddet kritikken af, at der er for lidt tid til at indfase forslaget, overhørig. Det skal træde i kraft den 1. januar. Kommunerne skal først til at forberede sig, og derfor har vi også stillet et ændringsforslag om at udskyde ikrafttrædelsen ½ år, så kommunerne har tid til at få det hele på plads. Men det er man heller ikke særlig lydhør over for.

Jeg synes, det her bærer præg af, at man ikke tænker så meget på dem, der kommer i klemme; dem, der bliver ramt af det; dem, der skal ud at have et fleksjob eller en førtidspension. Og hvis man er tilkendt et fleksjob på 2 timer, kan man jo heller ikke lige sådan umiddelbart søge om førtidspension; det er jo vanskeligt, hvis man ikke kan få et fleksjob. Så det er noget med 40.000 ekstra, der bliver placeret på kontanthjælp. Det er det, flertallet opnår ved det her, og det er jo sørgeligt at se på.

Man har jo haft den tilgang til det, at man skulle spare pengene. Jeg har forståelse for de nævnte argumenter om, at under den tidligere reform – den var Dansk Folkeparti så ikke med i – var der for mange, der fik førtidspension, og der skulle gøres noget mere for at få dem ud på arbejdsmarkedet. Det har jeg forståelse for, men så skulle man godt nok også hjælpe folk med at få et job. Det er ikke ligefrem det, den her reform gør.

Men i Dansk Folkeparti vil vi anbefale, at der bliver stemt ja til de ændringsforslag, vi har. Det kan trods alt rette lidt op på de skader, som det store flertal herinde er med til at lave. Som helhed stemmer Dansk Folkeparti nej til forslaget. Nu har vi en lang række afstemninger under andenbehandlingen, og jeg håber da, at der er nogle, der vil trykke på de grønne knapper, men jeg tvivler på, at der er andre end Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der vil stemme for ændringsforslaget. Det bliver negligeret som alt andet, når der er noget, der skal rettes op på, når man har lavet en fejl. Man er ikke lydhør over for det, når man har indgået en aftale.

Tak til ordføreren. Beskæftigelsesministeren.

Oven på den tale tror jeg, det kan være nødvendigt at få bare lidt flere nuancer ind i behandlingen af det her lovforslag. Først og fremmest er det jo ikke sådan, og det gælder både hr. Finn Sørensen og hr. Bent Bøgsted, at man negligerer eller er ligeglad med de høringssvar, der er kommet, fordi man ikke er enig. Der er uenighed om den her reform. Det var der, da regeringen fremlagde sit forslag, det var der, da vi forhandlede reformen, det har der været i den efterfølgende periode, og det har der været i høringssvarene. Der er der ikke noget mærkeligt i. Det er en stor reform, det er en reform, der omfatter rigtig mange mennesker, det er en reform, der flytter rundt på rigtig mange penge, det er en reform, der har en meget stor rækkevidde. Så selvfølgelig er der forskellige holdninger til det.

Men jeg vil gerne anholde det, hr. Bent Bøgsted siger, om, at det er ligegyldighed eller negligering fra min, fra regeringens eller fra forligspartiernes side, at vi ikke imødekommer de ønsker, der er til ændringer, for det dækker over reelle politiske og faglige uenigheder om fremtidens fleksjobordning.

Jeg vil sige, når vi laver en reform af et område som det her, at jeg gerne vil advare imod, at man alene betragter ændringer som forringelser. Jeg vil med oprejst pande og rank ryg til enhver tid påstå, at der er tale om klare sociale forbedringer i den her reform. Det er en klar social forbedring, at unge mennesker i fremtiden får muligheden for at gå ind i et socialfagligt ressourceforløb med muligheden for at udvikle deres erhvervs- og arbejdsevne i stedet for, som tingene forholder sig i dag, at få tilkendt førtidspension, når de er 18, 19 eller 20 år. Jeg synes ikke, at det er socialpolitisk glorværdigt, jeg synes ikke, det er solidarisk, jeg synes ikke, det er progressivt, at det samfund, vi lever i i dag, i virkeligheden opgiver mennesker, der, hvis vi i stedet giver dem den rette indsats, kan få lov til at leve et bedre liv med flere muligheder og med mere frihed.

Hr. Finn Sørensen spørger om – jeg tror endda, at hr. Finn Sørensen konstaterer det – hvorvidt der er tale om et brud med den måde, vi normalt tilrettelægger lønfastsættelse på i det danske overenskomstsystem. Det er rigtigt. Men lad mig lige gøre hr. Finn Sørensen opmærksom på den historik, der ligger bag det her. Da aftalen her blev indgået, var forligskredsen enig om, at vi ønskede en tæt dialog med arbejdsmarkedets parter for at finde en måde at implementere den nye lovgivning på med respekt for den danske model. Jeg bad personligt DA og LO om at finde en aftale, der gør, at den her reform og det her lovforslag kan forenes med det danske overenskomstsystem. Parterne kunne ikke levere den aftale. Der er indgået én større overenskomstaftale, og det er på industriområdet mellem DI og CO-industri. Den aftale respekterer forligskredsen.

Vi har brugt utrolig meget energi på – det kan man også se i lovforslaget – at lave en lovimplementering med respekt for den store overenskomstaftale, der er blevet indgået. Men Folketinget kan jo ikke stoppe sit politiske arbejde, fordi arbejdsmarkedets parter i Danmark ikke løfter en opgave, vi beder dem om at løfte. Jeg ville da hellere have stået i dag med et lovforslag, der kunne aftaleimplementeres i det danske overenskomstsystem, i stedet for at vi skal lovgive. Men arbejdsmarkedets parter har ikke kunnet løfte den opgave. Jeg vil ikke være med til, at en nødvendig reform af førtidspensionen og fleksjobområdet skal bremses, fordi arbejdsmarkedets parter ikke vil være med til at løfte den opgave, som jeg synes man burde have taget på sig. Derfor har vi lavet en model, som er ny, nuvel, vi har lavet den i respekt for aftalen på DI og CO-industris område. Vi har i øvrigt også nedsat et trepartsudvalg, der løbende skal følge med i, hvordan det går med at forene overenskomstsystemet og den her lovgivning. Jeg tror godt, jeg her fra talerstolen kan sige, at der er en interesse også i forligskredsen i at sikre, at det kommer til at foregå på en ordentlig måde.

Hr. Finn Sørensen siger også – hvad der på ingen måde er korrekt – at man skal have været mange år på overførselsindkomst og man skal have deltaget i meningsløs aktivering for at kunne komme i et ressourceforløb. Mage til sludder skal man lede længe efter. Selvfølgelig skal man ikke det. Jeg kommer aldrig til at stå på den her talerstol og anbefale meningsløs aktivering. Det står intet sted – hverken i den her lovgivning eller i reformaftalen – at man skal have været mange år på overførselsindkomst for at kunne gå ind i et ressourceforløb. Det, der til gengæld står, er, at en del af målgruppen for et ressourceforløb ofte vil være borgere, der har været mange år på overførselsindkomst. Men det er jo noget helt andet.

Det er jo det, der er vores fælles ulykke, nemlig at der er så mange mennesker i det her land, der har fået lov til år efter år at blive kørt stille og roligt længere og længere væk fra det almindelige samfundsliv i stedet for, som den her reform lægger op til, at vi investerer i de mennesker. For mig at se er den ideologiske forskel på det system, der gælder i dag, og den lovgivning, der kommer til at træde i kraft her, at i stedet for at træffe det lette valg, som det er at tilkende førtidspension, så begynder vi at investere i mennesker. Vi tror på, at også mange af de mennesker, som er meget syge, og for hvem livet spænder ben, og som har store funktionsnedsættelser, med den rette indsats kan opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvad er det så for en tilknytning til arbejdsmarkedet, de vil kunne opnå? Det er da forskelligt. Til både hr. Bent Bøgsted og hr. Finn Sørensen vil jeg gerne sige, at man skal lade være med at skære alle fleksjobbere over en kam. Ofte får man det i debatten til at lyde, som om alle fleksjobbere er meget udsatte mennesker, der kun kan arbejde få timer og har udpræget skånebehov. Det er der nogle af dem, der har. Og dem skal vi passe godt på. Det skal vi gøre med vores lovgivning, det skal arbejdsmarkedets parter sikre, det har kollegaerne på den enkelte arbejdsplads et ansvar for.

Men det er jo ikke billedet af alle vores fleksjobbere. Vi har i dag fleksjobbere, der arbejder tæt på fuld tid. Vi har fleksjobbere, der har høj produktivitet og leverer nøjagtig den samme arbejdsindsats, som deres kollegaer gør, i det antal timer, de arbejder. Det, der er afgørende, er, at vi har en fleksjobordning, der kan rumme dem alle sammen.

Så bliver der også stillet et spørgsmål om, hvad der skal ske med dem, hvis arbejdsevne ikke udvikler sig positivt. Det er rigtigt, dem har vi nogle af. Vi har sygdomme, der – indtil nye behandlingsmetoder måtte blive opfundet, og det må vi jo håbe på kommer til at ske, det ved vi ikke – er af en sådan karakter, at den udvikler sig negativt, og arbejdsevnen gør det samme. Jeg har samme holdning, som jeg havde, inden reformen blev fremlagt. Jeg har nøjagtig samme holdning, som jeg havde, da den tidligere regering lagde sin reform frem. For den gruppe af mennesker virker økonomiske incitamenter selvfølgelig ikke. Hvis det er kroppen, der siger stop, hvis det er sygdomme, der gør, at arbejdsevnen mindskes, virker økonomiske incitamenter selvfølgelig ikke. Det har vi sagt hele vejen igennem. Derfor er reformen ikke lagt an på, at alle fleksjobbere vil kunne udvikle deres arbejdsevne. Men andre vil måske. Andre vil enten på grund af nye behandlingsmetoder eller på grund af den måde, deres sygdom i øvrigt udvikler sig på, kunne arbejde mere. Det er i øvrigt det, fleksjobbere selv angiver, nemlig at der er fleksjobbere, der forventer, at de med den rigtige arbejdspladsindretning vil kunne levere flere arbejdstimer, end de kan i dag. Fleksjobbere er forskellige. Det er en mangfoldig gruppe. Det afgørende er, at lovgivningen kan rumme dem alle sammen.

Så er der spørgsmålet om fastholdelsesfleksjob, og hvad udfordringen er i det. Jeg tror, der er udfordringer. Jeg vil i øvrigt gerne sige, at det, der i det hele taget gør sig gældende med den her reform, er, at det er lettere sagt end gjort. En sådan reform er meget lettere at udtænke og forhandle politisk og skrive ned i en lovgivning, end den er at føre ud i virkelighedens verden. Jeg tror, der kommer masser af udfordringer på den her reforms vej. Jeg ved godt, det stiller enormt store krav ude i den enkelte kommune, at man skal til at arbejde tværfagligt, samtidigt og koordineret. I stedet for at afprøve arbejdsevnen skal man udvikle arbejdsevnen, i stedet for at tro, at den 19-årige, der har fået diagnosen skizofreni, partout skal have førtidspension, skal der tilrettelægges en socialfaglig indsats, der går på tværs af sundhed, beskæftigelse, uddannelse og det sociale aspekt, og så kan vedkommende få nogle andre livsbetingelser. Det kommer til at stille enormt store krav. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne give hinanden håndslag på, at hvis ikke alt virker efter den 1. januar, er det ikke folketingsmedlemmernes opgave at skælde ud på de kommuner, hvor ikke alting virker. Så er vores opgave derimod at understøtte hinanden i, at det kommer til at virke. Det bliver svært, det her. Det er en stor reform, men det gør den ikke umulig.

Hvis vi kigger på det med fastholdelsesfleksjob, er den første ting, jeg vil sige, at det jo er grundlæggende usundt, hvis der er virksomheder i Danmark, der kun ønsker at have fleksjobbere, hvis disse virksomheder overkompenseres. Det er usundt, hvis man kun ønsker at påtage sig et socialt ansvar, hvis man får penge for at gøre det. Målet må dog være et andet. Målet må være, at arbejdspladser, virksomheder i Danmark, påtager sig et socialt ansvar, fordi man gør det, når man er virksomhed. Det er i øvrigt mit klare indtryk, at vi har masser af virksomheder i Danmark, der gerne vil det. Jeg er selvfølgelig selv opmuntret af, at både Grundfos og Nykredit har været ude at melde, at de er nogle af de første virksomheder, der gerne vil oprette fleksjob med kun få timer. Vi ved da godt, at det ikke er alle arbejdsgivere, der har den indstilling. Det er derfor, vi har lavet en finanslovaftale sammen med Enhedslisten, i hvilken vi i løbet af de kommende år tilvejebringer omkring ½ mia. kr. til at sikre, at der oprettes flere fleksjob rundtomkring i både den offentlige og den private sektor. Men jeg vil gerne angribe den grundlæggende præmis om, at vi kun kan have en fleksjobordning i Danmark, hvis de danske arbejdsgivere overkompenseres, for det mener jeg ikke er en rigtig måde at bruge danske skatteyderes skattekroner på.

Så er der derudover en række andre spørgsmål. Jeg tror, det sidste, jeg vil svare konkret på, er et spørgsmål, som hr. Bent Bøgsted stiller, nemlig om det nu er klogt at have midlertidige fleksjob eller ej. Jeg vil sige, at jeg meget, meget gerne vil væk fra – hvad enten vi taler førtidspension, fleksjob, kontanthjælp eller andre ydelser – at vi kommer til at fastsætte menneskers livsbaner, fordi man på et tidspunkt i sit liv møder forhindringer. Derfor synes vi i hele forligskredsen, at midlertidige fleksjob er en god idé, for sygdom, funktionsnedsættelse og sociale forhold kan ændre sig. Men samtidig vil jeg gerne understrege, at i de helt oplagte sager, hvor det er helt tydeligt, at arbejdsevnen ikke har udviklet sig og det rigtige derfor vil være at gøre fleksjobbet permanent, skal man have mulighed for at træffe den beslutning ganske, ganske ubureaukratisk og ganske, ganske hurtigt af hensyn til borgeren. For det er borgeren, det her handler om.

Vi har i dag en god førtidspensionsordning, en god fleksjobordning. Den her reform gør det bedre. Det er en helt afgørende del af det at have et moderne velfærdssamfund, at man kan blive førtidspensioneret og kan få adgang til et fleksjob, men tingene skal foregå på en ordentlig måde. Jeg synes, at de her ordninger fortjener det perspektiv, at vi i stedet for at give mennesker en passiv overførselsindkomst som det lette valg i fremtiden begynder at investere meget mere i de mennesker, for det fortjener de hver især og hver eneste af dem.

Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Hvis ministeren mener, at det er så svært at føre den her reform ud i livet, synes jeg da, ministeren skulle lade være med at prøve på det og i stedet køre videre med de rimelig velfungerende ordninger, vi har, og så lave nogle forsøg på de områder, hvor man synes man gerne vil prøve noget nyt. Derefter kunne vi så lave en ændret lovgivning.

Jeg må sige til ministeren, at jeg ikke brugte ordene meningsløs aktivering. Det er i orden, at man i kampens hede hørte sådan, men jeg sagde virkningsløs aktivering. Det er ikke det samme – det er bestemt ikke det samme. Og det, jeg hentyder til, er de betingelser, der opridses i lovforslagets §§ 68-68 A, hvor der stilles en række betingelser, som skal opfyldes, før man kan blive tilbudt et ressourceforløb, bl.a. at man har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse. Det er bare lige for at få den på plads; det var det, jeg angreb.

Men mit spørgsmål går så på det her med overenskomsterne og indgrebet i den danske model. Jeg er glad for, at ministeren indrømmer, at der er tale om et indgreb i den danske overenskomstmodel, og at ministeren ikke har modsagt de konkrete eksempler, jeg har nævnt, på, hvad det drejer sig om. Men skal vi og arbejdsmarkedets parter så forvente, at det er linjen fremover, at hvis arbejdsmarkedets parter, specielt fagbevægelsen, ikke vil levere de forringelser, som ministeren synes der skal gennemføres, samler man bare et flertal sammen med højrefløjen her i Folketinget for at få det gennemført?

Ministeren.

Først og fremmest: Det vil altid være sådan, at når en borger visiteres ind i et ressourceforløb, er det på baggrund af en individuel vurdering. Der er ikke nogen automatik i, på hvilken baggrund man visiteres ind i et ressourceforløb. Det er en individuel vurdering, hvor man selvfølgelig skal se på, hvad det er, der er gået forud i det menneskes liv, og det er, hvad enten det menneske er ungt eller ældre. Man skal selvfølgelig i det rehabiliteringsteam, der sidder og behandler sager om ressourceforløb, se på, hvad det er, der er gået forud, og hvad det er, vi forventer et ressourceforløb vil kunne bidrage til at forbedre i forhold til det enkelte menneske.

Så til det første spørgsmål, nemlig om man skulle lave forsøg eller ej: Jeg lytter mig egentlig til i spørgerens spørgsmål, at der er en fælles erkendelse af, at ordningerne ikke fungerer efter hensigten i dag. Alene det faktum, at vi har tusindvis af mennesker, der ikke kan komme ind i fleksjobordningen, burde jo i sig selv være nok til at angribe de eksisterende ordninger, ligesom jeg egentlig forventer, at også repræsentanter for Enhedslisten synes, det er problematisk, at unge mennesker, der jo godt nok i det liv, de lever lige nu, er udfordret eksempelvis på grund af sygdom, men som vil have muligheden for at leve et bedre liv, hvis de fik gjort den rette indsats, ikke får muligheden derfor i dag. Derfor er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det er nødvendigt at lave den her reform. Man kan diskutere enkeltelementer, men nej, jeg er ikke enig i, at små forsøg vil kunne gøre det, der skal til for grundlæggende at ændre på nogle af de strukturelle ting, der er problemet på både førtidspensions- og fleksjobområdet.

Finn Sørensen.

Altså, nu blev Enhedslisten jo ikke lukket ind i forhandlingerne, da vi ikke ville skrive under på, at det var de syge og de handicappede og de udsatte mennesker, der skulle betale prisen. Så det har været lidt svært at komme i en reel dialog med ministeren om det her, og det er jo ligesom ved at være lidt for sent, kan jeg høre på det hele.

Hvad unge mennesker og ressourceforløb angår, har vi hele tiden sagt, at det var en god idé. Det har jeg også sagt herfra. Det, det handler om, er, hvilke ydelser de får i de ressourceforløb, og den mulighed, kommunerne får for at anbringe unge mennesker i ressourceforløb på kontanthjælp fra de er 18, til de er 40. Det er debatten, og nu er det pludselig mig, der skal svare på ministerens spørgsmål til mig. Det er fint.

Jeg vil bare sige, at jeg jo ikke fik svar på mit spørgsmål: Skal arbejdsmarkedets parter, og specielt fagbevægelsen, forvente, at det vil være sådan fremover, at hvis fagbevægelsen ikke vil levere de ændringer i overenskomsterne, som ministeren synes der skal til, henter ministeren bare et flertal ovre i den anden side af salen for at få gennemtrumfet sin vilje?

Ministeren.

Det her handler jo ingenlunde om, at nogle skal have gennemtrumfet deres vilje. Det handler selvfølgelig om, at de politiske beslutninger, der træffes, kan føres ud i livet i Danmark.

Jeg har en meget stor respekt for den danske model. Jeg holder mig som beskæftigelsesminister helst på utrolig lang afstand af danske overenskomstforhold, men når vi laver en grundlæggende ændring af aflønningen af fleksjobbere, bliver arbejdsmarkedets parter, hvis de ønsker, at det skal være en del af overenskomstsystemet, nødt til at indgå i reelle drøftelser om, hvordan det kan konverteres i forhold til de overenskomster, vi har i dag. Og det, jeg må konstatere, er jo, at parterne ikke har kunnet levere det, desværre. Jeg synes, det er ærgerligt, for jeg ville hellere have fremsat et lovforslag, hvor parterne selv havde peget på, hvordan det her kan overføres til overenskomstsystemet. Det har man ikke kunnet. Og jeg synes ikke, det er rimeligt, at lovgivning, som er nødvendig, må stoppes, fordi arbejdsmarkedets parter ikke vil være med til at løfte en opgave, som jeg synes det er helt oplagt at de skal løse, og som man i øvrigt havde kunnet løse, hvis man ville det.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Nu står ministeren på talerstolen og siger, at hr. Finn Sørensen står og sludrer. Der må jeg sige, at det vist er ministeren, der står og sludrer på talerstolen. Ministeren giver udtryk for, at mennesker førhen bare er blevet parkeret på førtidspension, og at der ikke er blevet gjort noget for de her mennesker. Mennesker, som tidligere har kæmpet for at få en førtidspension, står ministeren og negligerer. De mennesker, der har været igennem alle mulige forløb for at kæmpe sig til en førtidspension, står ministeren nu og negligerer, som om de ikke har kæmpet på nogen som helst måde. Så det er fuldstændig løgn og latin.

Ministeren siger, at det er borgeren, det her handler om. Jamen hvorfor lytter ministeren så ikke til borgerne? Hvorfor lytter ministeren ikke til høringssvarene? Jeg er simpelt hen så gal i skralden over det her lovforslag, ministeren kommer med, og over, at ministeren på den måde kan finde på at negligere mennesker, der tidligere har kæmpet for en førtidspension. Det er simpelt hen utilgiveligt.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg aldrig bruger udtrykket, at nogle bliver parkeret. Dernæst vil jeg sige, at spørgeren jo lige præcis rejser en af de væsentligste problemstillinger, som den her reform skal løse, nemlig at borgere, der er syge, som måske har sociale problemer, og som står i en svær livssituation, i dag løber spidsrod mellem den ene, den anden, den tredje og den fjerde sagsbehandler. Kommunale lægekonsulenter er inde over, dem i sundhedsvæsenet får ikke talt sammen med dem på beskæftigelsesområdet, dem på uddannelsesområdet får ikke talt sammen med dem på socialområdet, og i alt det står borgeren og føler sig frustreret over den måde, tingene foregår på, og mangler en sammenhængende indsats.

Det er præcis det, den her reform skal rette op på. Når vi indfører rehabiliteringsteam i alle landets kommuner, sætter vi jo mennesket før systemet. Så skal det netop være slut med, at det er den mest udsatte borger, der skal løbe spidsrod mellem forskellige kommunale forvaltninger. Vi samler kræfterne omkring borgeren, fordi det er den borger, der er ramt af sygdom, der er bestemmende for den indsats, der skal foregå.

Karina Adsbøl.

Siger ministeren, at hun aldrig bruger ordet parkere? Har jeg så hørt forkert? For jeg synes, at jeg har citeret ministeren for at sige: Nu bliver man ikke bare i dag parkeret på en førtidspension. Var det ikke det, ministeren sagde i sit indlæg, eller har jeg hørt fuldstændig forkert? For hvis jeg har hørt forkert, beklager jeg da dybt.

Men fakta er bare, at vi har en regering, der ikke lytter. Vi har en regering, der ikke lytter til handicaporganisationerne. Vi har en regering, der ikke lytter til borgerne. Det er sådan set lige meget, hvor mange høringssvar eller hvor mange skrivelser man sender til enten beskæftigelsesministeren eller socialministeren. Der bliver overhovedet ikke lyttet til borgerne.

I forhold til lægekonsulenterne kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvor er de henne i det her? Vi havde et forslag til vedtagelse, V 42, om bindende retningslinjer for anvendelse af lægekonsulenter. Jeg kan ikke se, hvor de indgår i det her. Der står noget om sundhedskoordinatorer og flere andre ting, men hvor står der noget om bindende retningslinjer i forbindelse med lægekonsulenternes rolle, for de kommer vel også til at spille en rolle i det her forløb?

Ministeren.

På spørgsmålet, om vi lytter eller ej, vil jeg svare: Det gør vi. Hver eneste personlige historie gør indtryk, hver eneste høringssvar er læst. Rigtig mange af organisationerne har der været holdt møde med. Inden vi overhovedet lagde reformen frem, startede vi faktisk hele processen med at have rigtig lange snakke med mange af de organisationer, der repræsenterer de mennesker, det her handler om. Men man kan godt være uenig. Man kan godt lytte og alligevel være uenig. Man kan også godt lytte og have et andet politisk mål med en reform. Man kan også godt lytte og have en anden vurdering af, hvordan konsekvenserne af en reform vil være. Jeg vil garantere både spørgeren og dem, der måtte lytte med derude, at der er lyttet til enhver indsigelse i forbindelse med den her reform, men der er også nogle uenigheder.

Så var der spørgsmålet om lægekonsulenter. Jeg er glad for at få spørgsmålet, for jeg tror, at der er mange mennesker i det nuværende førtidspensionssystem, der oplever, at det kan være svært at arbejde sammen med en lægekonsulent. Det, der sker her, er jo, at det i fremtiden bliver sådan, at der ikke er en kommunal lægekonsulent i sager om førtidspension. Det bliver derimod en klinisk enhed i regionen, som er den instans, der giver kommunen de sundhedsfaglige vurderinger, som skal ligge til grund for behandlingen af det enkelte menneskes sag.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge beskæftigelsesministeren om en ting, som hun sagde. Arbejdsmarkedets parter kunne ikke levere varen. Når man skal levere en vare, kommer det an på, hvad det er for en vare, der er bestilt. Hvis det er en, som fagforeningerne ikke har på hylden, er det noget, der siger sig selv. Jeg har set i avisen i dag, at en tidligere meget engageret socialdemokrat, Evald Krog, er rasende på beskæftigelsesministeren, fordi hun siger, at 16.600 kr. er nok til handicappede. Det er den løn, man kan risikere at komme ned på ifølge fleksjobloven.

Hvis nu det er den vare, beskæftigelsesministeren har spurgt efter, er det så så mærkeligt, at fagforeningerne siger, at den kan de ikke levere? Er det så mærkeligt, at fagforeningen siger: Nej, men det, vi kan levere, er det, vi har gjort i mange, mange år, nemlig en håndholdt forhandling til hvert eneste fleksjob, vi har etableret på det danske arbejdsmarked indtil nu til stor tilfredshed for arbejdsgiveren, til stor tilfredshed for fagforeningen, til stor tilfredshed især for fleksjobberen. Er det så mærkeligt, at fagforeningerne reagerer og siger: Nej, vi har fundet en god model, vi vil gerne beholde den. Er det svært at forstå?

Ministeren.

Jeg tror, der kan være grund til at minde om, hvordan det er, at den nuværende fleksjobordning virker, for det er rigtigt, at den enkelte borger, der arbejder i fleksjob, arbejder til en overenskomstmæssig løn. Jeg synes, at det, hr. Christian Juhl glemmer i udlægningen, er, at inde i den løn ligger der et meget stort offentligt tilskud og det tilskud er i en del tilfælde større end det, arbejdsgiveren egentlig bør få udbetalt, i forhold til hvad arbejdsgiveren har af udgifter til at udbetale løn. Det er klart, at i en situation hvor alle i det her samfund er tvunget af omstændighederne til at overveje, om vi bruger de fælles skattepenge mest fornuftigt, så er det i mine øjne en helt rimelig diskussion at tage, om det er rimeligt, at arbejdsgiver bliver overkompenseret for at have fleksjobbere. Det er den ene side af sagen.

Den anden side af sagen er så, om man synes, at det er en god idé at have fleksjob på kun få timer. Det mener jeg at det er, og jeg synes i øvrigt, at det er vigtigt at få slået fast, at hvis ikke der er et perspektiv i at få udviklet arbejdsevnen og vedkommende kun kan visiteres til et fleksjob på få timer, så vil en førtidspension fortsat være en mulighed.

Hr. Christian Juhl.

Det vil sige, at vi indfører et princip, der hedder, at jo mere syg man er blevet af nogle udefra kommende ting eller en medfødt sygdom eller en arbejdsulykke, jo mindre løn skal man have. Det er i hvert fald ikke det, som arbejdsministeren kaldte et solidarisk princip. Det er et meget usolidarisk princip, at dem, der har mindst handicap bare skal have den højeste ydelse.

Jeg mener, at hvis der er en situation, hvor arbejdsgivere har tjent på fleksjob, så er det fint nok og lad os kigge konkret på dem, men betyder det, at man skal indføre en ordning, som rammer fleksjobberne, og så sige, at så skal de trykkes ekstra ned i løn, fordi arbejdsgiverne måske har fået for meget. Det kunne man jo let have ordnet med en meget lille ændring ved at sige, at så skal vi have kontrolleret, at de aftaler med 50 pct. og to tredjedele kommer bedre på plads i forhold til den enkelte aftale. Det er aftalen mellem kommunen og arbejdspladsen, det er galt med. Derfor behøver man jo ikke at tryne fleksjobberne i løn, så de risikerer at komme helt ned på 16.600 kr.

Hvorfor pokker kan man ikke lave et system, hvor man siger, at vi giver den tryghed, der er i det nuværende system for fleksjobberne, den ret, man har som fleksjobber, og derfra bygger man ud? Så kan man godt sige, o.k., hvis det så er 5 år ad gangen, kan du bare være helt rolig, for vi tager vare om dig, hvis det går galt. Det her med at give utryghed for folk, der har begrænset arbejdsevne, er en rigtig, rigtig dårlig ting og i hvert fald ikke en solidarisk ting. Det er en usolidarisk ting.

Ministeren.

Men jeg må sige til hr. Christian Juhl, at der jo ikke er tale om at tryne nogen. Der er tale om, at vi laver en fleksjobordning, hvor en fleksjobber i fremtiden vil blive aflønnet for det antal timer, vedkommende arbejder, og så lægger vi et offentligt tilskud oven i det. I dag er det sådan, at jo højere løn man har, jo højere offentligt tilskud får man. Så laver vi en ordning nu, hvor vi siger, at jo færre timer man kan arbejde, jo højere offentligt tilskud får man. Det synes jeg sådan set er mere spot on, i forhold til hvad det er for en gruppe af mennesker, vi taler om. Og det er ikke i mine øjne at tryne mennesker, at vi siger, at hvis man har en funktionsnedsættelse, hvis ikke arbejdsevnen er i top, så får man muligheden for at blive visiteret ind i en fleksjobordning, og ud over at få løn for det antal timer man arbejder, lægger vi der oveni et offentligt løntilskud. Det mener jeg ikke er at tryne, og jeg synes, at det en forkert måde at bruge sproget på.

Så giver jeg ordet til fru Stine Brix.

Tak for det. Ministeren gjorde en del ud af begrebet økonomiske incitamenter i sin tale. Det er jo, fordi en del af kritikken, når det gælder fleksjobordningen, går på, at der ligger økonomiske incitamenter i fleksjobordningen nu. Det er faktisk hele pointen med det, hvis man ønsker at øge arbejdsudbuddet, så vidt jeg har forstået begrundelsen bag reformen.

Så sagde ministeren også, at økonomiske incitamenter jo ikke virker på mennesker, som har handicap, hvor man ikke kan arbejde mere, end ens handicap eller ens sygdom tillader. Det får mig til at spørge: Betyder det så, at den gruppe af mennesker, hvorom man ved, at de ikke kan øge deres arbejdsindsats, er fritaget for økonomiske incitamenter, altså at de er fritaget for det, der ligger i ordningen om, at jo mindre arbejdsevne man har, jo mindre løn skal man også have?

Ministeren.

Min holdning er helt uforandret den samme, at der givet er nogle i fleksjobordningen, der vil kunne arbejde mere, end de arbejder i dag. Så er der en, tror jeg, stor gruppe, hos hvem arbejdsevnen vil være nogenlunde konstant, og så vil der desværre være en gruppe af fleksjobbere, hvor arbejdsevnen udvikler sig negativt, altså hvor man kan arbejde mindre.

Vi har diagnoser i Danmark, der desværre er sådan, at kroppen bliver dårligere og dårligere, og hvor arbejdsindsatsen jo af gode grunde følger det. Derfor er fleksjobordningen ikke tænkt sådan, at alle skal kunne honorere økonomiske incitamenter, og derfor er det jo sikret, at man har et offentligt tilskud på 98 pct. af dagpengene, der ligger oven i den løn, man måtte tjene, og det betyder, at man med ganske få arbejdstimer vil kunne ligge over niveauet for en førtidspension, og det gælder, hvad enten man kan arbejde mere eller mindre.

Stine Brix.

Den undersøgelse, der blev lavet om fleksjobbernes arbejdsevne, viste, at det er omkring 8 pct., der mener, at de muligvis kunne arbejde mere. 8 pct. er ikke særlig mange, synes jeg, når vi har at gøre med en stor gruppe. Så hvordan kan det være, at man gør princippet med, at jo mere du kan arbejde, jo flere penge får du også, gældende for hele gruppen af fleksjobbere, når man ved, at det kun er omkring 8 pct., som rent faktisk kan levere mere?

Vi ved jo, at for en meget stor del af den resterende del betyder reformen, at de går ned i indtægt. Så kunne man ikke have lavet en differentiering, så der gælder nogle regler for den gruppe fleksjobbere, som rent faktisk kan levere mere, og som har en mulighed for at få det bedre, mens det ikke skulle gælde for dem, hvorom man f.eks. på baggrund af en lægelig vurdering kan sige, at de ikke kan udvikle deres fleksjobarbejdsevne?

Ministeren.

Jeg kan love spørgeren for, at jeg har overvejet alle de der muligheder. Jeg har også bedt om, at der blev set på, om der kunne udarbejdes diagnoselister, så man kunne se, at der er en afgrænset gruppe fleksjobbere, hvis sygdom, funktionsnedsættelse, har en anden karakter end den, der er for det store flertal. Vi har ikke kunnet finde en sådan løsning, og derfor er det også vigtigt for mig at sige, at der ikke er lagt det ned over den her reform, at alle fleksjobbere skal kunne arbejde mere.

Til gengæld er der noget andet i reformen, og det er, at de fleksjobbere, der i dag slet ikke får mulighed for at få et fleksjob, fordi de som udgangspunkt ikke kan levere de der 10-15 timer, der i virkelighedens verden er blevet underlaget for, om man overhovedet kan komme ind i ordningen, nu får mulighed for det. Det synes jeg måske er noget, der har været overset i debatten, altså at de allermest udsatte, nemlig dem, der kun kan arbejde ganske få timer, slet ikke har mulighed for at være i en fleksjobordning, der vel egentlig var tænkt som en ordning for dem, hvorimod jo stærkere man er, jo bedre muligheder har man i den fleksjobordning, der er i dag. Det er grundlæggende det, vi ønsker at ændre på.

Tak til beskæftigelsesministeren. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der er 67 ændringsforslag.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Og der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg betragter herefter ændringsforslagene nr. 2-4, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.

De er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 5 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 81 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (DF og EL). Der kan stemmes.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 9 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Og der kan stemmes.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 79 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 11, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 10 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF).

Afstemningen afsluttes.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (DF), og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 81 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 13 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 14 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 15 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 9 (EL og 1 DF (ved en fejl)), imod stemte 95 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 16 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 93 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 17 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 18 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 95 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 19 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 93 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 20 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 95 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 21 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 93 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 22 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 23, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 24 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA, KF og 1 DF (ved en fejl)), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 25 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 20 (DF og EL), imod stemte 81 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 26 af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 27 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 28 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 29 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 30 og 31, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 32 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 95 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 33 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 34 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 81 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 35-38, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 39 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 40, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 42 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 94 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 41 og 43, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 46 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Afstemningen kan begynde.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 79 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 44 og 45, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 47, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 48 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 96 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 50 af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 8 (EL), imod stemte 95 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 51-54, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 55 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 49, stillet af EL, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 56, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF for EL)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 57 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 58 og 59, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

De er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 60 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 82 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 61 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 62, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, bortfaldet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 63, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 64 af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes der afstemning om ændringsforslag nr. 65, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF og EL)?

Det er vedtaget.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 66 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 67 af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (EL). Der kan stemmes.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 21 (DF og EL), imod stemte 83 (V, S, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Der er stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.