Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeriet foretager økonomiske beregninger af konsekvenserne af forskellige politiske tiltag. Herunder:
a) Hvilke modeller/databaser anvender ministeriet, når der skal foretages beregninger af f.eks. de samfundsøkonomiske konsekvenser af en øget marginalskat eller af højere dagpengedækning?
b) Hvilke formler og forudsætninger anvendes, når man konkluderer, at en sænket marginalskat vil øge arbejdsudbuddet (indkomstelasticiteter m.m), og hvad er det empiriske og teoretiske grundlag for, at ministeriet anvender præcis disse formler og forudsætninger?
c) Hvilke formler og forudsætninger anvendes, når man antager, at det at hæve dagpengene med X vil sænke arbejdsudbuddet med Y, og hvad der er det empiriske og teoretiske grundlag for, at ministeriet anvender præcis disse formler og forudsætninger?
d) Hvorfor antager ministeriet, at et øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigelse, og hvor hurtigt antager ministeriets regnemodeller, at et øget arbejdsudbud vil omsættes i øget beskæftigelse og dermed forbedre statens finanser, herunder i perioder med den nuværende ledighed, og hvad er det empiriske og teoretiske grundlag for at ministeriet antager dette?
e) Hvem har besluttet at anvende de forudsætninger, der er omtalt i de tre foregående spørgsmål (den præcise indkomstelasticitet, beregningen af deltagelseseffekten etc.), hvornår er beslutningen taget, og hvem kan træffe beslutninger om at ændre forudsætningerne?
Dato: 03-10-2012
Status: Endeligt besvaret