Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeriet foretager økonomiske bereg-ninger af konsekvenserne af forskellige politiske tiltag.Herunder:a) Hvilke modeller/databaser anvender ministeriet, når der skal foretages bereg-ninger af f.eks. de samfundsøkonomiske konsekvenser af en øget marginalskat el-ler af højere dagpengedækning?b) Hvilke formler og forudsætninger anvendes, når man konkluderer, at en sænketmarginalskat vil øge arbejdsudbuddet (indkomstelasticiteter m.m), og hvad er detempiriske og teoretiske grundlag for, at ministeriet anvender præcis disse formlerog forudsætninger?c) Hvilke formler og forudsætninger anvendes, når man antager, at det at hævedagpengene med X vil sænke arbejdsudbuddet med Y, og hvad der er det empiri-ske og teoretiske grundlag for, at ministeriet anvender præcis disse formler og for-udsætninger?d) Hvorfor antager ministeriet, at et øget arbejdsudbud medfører øget beskæftigel-se, og hvor hurtigt antager ministeriets regnemodeller, at et øget arbejdsudbud vilomsættes i øget beskæftigelse og dermed forbedre statens finanser, herunder i pe-rioder med den nuværende ledighed, og hvad er det empiriske og teoretiskegrundlag for at ministeriet antager dette?e) Hvem har besluttet at anvende de forudsætninger, der er omtalt i de tre foregå-ende spørgsmål (den præcise indkomstelasticitet, beregningen af deltagelseseffek-ten etc.), hvornår er beslutningen taget, og hvem kan træffe beslutninger om atændre forudsætningerne?

Svar

Når Finansministeriet skønner over arbejdsudbudseffekterne af ændringer i per-sonskatter og satser for overførsler, tager skønnet udgangspunkt i beregnede mar-ginalskatter og forskelsbeløb for en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.Finansministeriet har adgang til meget detaljerede oplysninger for et udsnit af be-folkningen (Lovmodellens datagrundlag). Udgangspunktet er en stikprøve på 3,3pct. af befolkningen med bopæl i Danmark ultimo året (samt de personer, som eri samme husstand som stikprøvepersonen). For alle disse personer udtrækkes en

række registeroplysninger, herunder detaljeret indkomstgrundlag for beregning afindkomstskatter og overførsler.Arbejdsudbudsvirkningen beregnes for hver person med udgangspunkt i arbejds-udbudsfunktionen og indebærer en substitutionselesticitet på 0,04 pct. for mændog 0,13 pct. for kvinder.Arbejdsudbudsfunktionernes specifikke form er taget fra Frederiksen, Graversenog Smith,Overtime Work, Dual Job Holding and Taxation,2001. Parametrene er dogskaleret, så der opnås en gennemsnitlig1substitutionselasticitet på 0,1. Det vil sige,at en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige arbejdstid med0,1 pct.Beregningen indebærer en gennemsnitlig indkomstelasticitet på -0,03 pct. Det vilsige en antagelse om, at en stigning i indkomsten på 1 pct. indebærer et fald i ar-bejdsudbuddet på 0,03 pct. i gennemsnit ved uændret marginalløn efter skat. Dengennemsnitlige indkomsteffekt er antaget at være mere negativ for kvinder end formænd.Udover det herved udregnede arbejdsudbud i form af et øget antal timer blandt debeskæftigede beregnes en ledighedseffekt i form af øget deltagelse. Ledighedsef-fekten er baseret på ændringer i kompensationsgraden. Det vil sige forholdet mel-lem den disponible indkomst ved ledighed og den disponible indkomst ved be-skæftigelse. Beregningen tager udgangspunkt i, at et fald i kompensationsgradenmed 10 pct.point dæmper ledigheden med 0,7 pct.point.Satserne i dagpengesystemet har tilsvarende betydning for det strukturelle ledig-hedsniveau og beskæftigelsen. En forøgelse af dagpengesatsen vil isoleret set re-ducere forskelsbeløbet ved beskæftigelse hhv. ledighed og dermed reducere denenkeltes økonomiske tilskyndelse til at finde ordinær beskæftigelse.Det er teoretisk velfunderet, at befolkningens arbejdsudbud er positivt påvirket afden økonomiske gevinst ved at arbejde. Den er positive sammenhæng mellem ar-bejdsudbud og økonomisk gevinst ved at arbejde er endvidere empirisk velunder-bygget, jf. fx beskrivelse i kapitel 3 i skattekommissionens rapport”Lavere skat påarbejde”.Der er ligeledes et solidt empirisk og teoretisk belæg for, at øget arbejdsudbud og-så medfører øget beskæftigelse på lang sigt, samt at lavere arbejdsudbud ledsagesaf lavere beskæftigelse. Det gælder både, når man betragter den historiske udvik-ling, og når man ser på tværs af lande, jf. fx kapitel 4 i ”Reformpakken2020”,Fi-nansministeriet april 2011, samt vedlagte bilag 1 til besvarelsen. En strukturelt hø-jere beskæftigelse styrker isoleret set de offentlige finanser og øger den samledeøkonomiske velstand på sigt.1

Det er generelt vanskeligt at forudse, hvor hurtigt en stigning i arbejdsudbuddetomsættes i øget beskæftigelse. Erfaringerne med tidligere arbejdsmarkedsreformeri Danmark, herunder ungeindsatsen samt indførelsen og afskaffelsen af hhv. over-gangsydelsen og særreglerne i dagpengesystemet for 50-59-årige ledige, peger på,at virkningerne kan komme relativt hurtigt.I et konkret (hypotetisk) regneeksempel med ADAM-modellen, jf. vedlagte bilag2, hvor arbejdsudbuddet øges med 10.000 personer, og finanspolitikken lempes,så den strukturelle saldo er uændret, er cirka to tredjedele af det øgede arbejdsud-bud omsat til øget beskæftigelse efter 3 år. Og hele eller stort set hele det øgedearbejdsudbud kan være omsat til øget beskæftigelse efter 6-7 år, afhængigt af deanvendte modelforudsætninger.En varig, strukturel forøgelse af beskæftigelsen, fx gennem lavere strukturel ledig-hed, vil indebære en umiddelbar strukturel forbedring af de offentlige finanser,som styrker den finanspolitiske holdbarhed. Dette vil gælde, også selvom den ful-de virkning på den faktiske beskæftigelse først optræder på længere sigt.Idet finanspolitikken er tilrettelagt med udgangspunkt i en given udvikling i denstrukturelle offentlige saldo, vil en strukturel forbedring af de offentlige finanserfx gennem øget arbejdsudbud muliggøre finanspolitiske lempelser, der kan under-støtte den hastighed, hvormed det øgede arbejdsudbud omsættes til øget beskæfti-gelse, jf. vedlagte bilag 1. Det gælder også ved det nuværende ledighedsniveau.Den nuværende metode til vurdering af arbejdsudbudsvirkninger af ændringer iskatter og indkomstoverførsler er fastlagt af, og har været anvendt i Finansmini-steriet siden 2002, jf. metodebeskrivelse iFordeling og Incitamenter 2002,Finansmini-steriet, juni 2002.Datagrundlaget til brug for beregninger, herunder Lovmodellens datagrundlag,ændres løbende i takt med Danmarks Statistiks opdateringer af talgrundlaget.Finansministeriet kan træffe beslutning om at ændre metoder, herunder de an-vendte elasticiteter for sammenhænge mellem marginalskatter og arbejdsudbud,hvis det vurderes, at metodeændringer mv. kan medføre mere retvisende vurde-ringer af adfærdsvirkningerne af politiske tiltag.

Spørgsmål

Svar