Finansudvalget 2012-13
FIU Alm.del
Offentligt
NotatBilag 2 til besvarelse af Finansudvalgsspørgsmål 1d) 2012Hvor hurtigt tilpasses beskæftigelsen til ændret arbejdsudbud – konkreteberegningseksempler på ADAM-modellen
18. oktober 2012
Reformer, der reducerer den strukturelle ledighed eller forøger det strukturelle ar-bejdsudbud, forbedrer den strukturelle offentlige saldo og den finanspolitiskeholdbarhed, også selvom der ikke sker en umiddelbar tilpasning af den faktiskebeskæftigelse til det nye strukturelle niveau.I takt med gennemslaget på den strukturelle beskæftigelse og dermed den struktu-relle offentlige saldo kan finanspolitikken lempes og således bidrage til en hurtige-re tilpasning af den faktiske beskæftigelse til det nye strukturelle niveau.Hvor hurtigt øget strukturelt arbejdsudbud omsættes i større faktisk beskæftigelsekan illustreres ved et regneeksempel på den makroøkonomiske model ADAM.ADAM-modellen er en traditionel Keynesiansk inspireret model, udviklet afDanmarks Statistik, som Finansministeriet blandt andet bruger til kortsigtsanalyseraf økonomisk politik.ADAM-modellen har i sin nuværende form en relativt langsom tilpasning til denlangsigtede ligevægt sammenlignet med andre inden- og udenlandske makromo-deller og i forhold til små makromodeller1.For at illustrere den usikkerhed, der er om tilpasningshastigheden i ADAM sam-menlignet med andre modeller (og tidligere ADAM-versioner2), gennemføres be-regningseksemplet i to versioner – én beregning på ”standard-ADAM” fra Dan-marks Statistik og én, hvor den langsigtede priselasticitet for eksport (af industri-varer) er justeret fra -2 til -5 (”ADAM med forhøjet elasticitet”). Den langsigtedepriselasticitet på -5 svarer til langsigtsantagelsen i DREAM-modellen. Den kortsig-tede priselasticitet for eksporten af industrivarer er ligeledes skaleret med 2½.3Som det fremgår nedenfor er forskellene dog forholdsvist begrænsede.
Tilpasningen til langsigtsligevægt er fx generelt hurtigere i den SMEC-model, der anvendes i De Økonomiske Råd og iMONA-modellen, som anvendes i Nationalbanken. I DREAM-modellen er tilpasningen langt hurtigere, men DREAM fo-kuserer på det længere sigt og ikke tilpasningshastighederne. Med små makromodeller menes fx såkaldte VAR- (Vector Au-toRegression-) og DSGE- (Dynamic Stochastic General Equilibrium-) modeller, som i udgangspunktet fokuserer på heleøkonomiens funktionsmåde ”oppefra” frem for at lade denne følge ”nedefra” af en lang række enkeltligningsestimationer,som i de mest anvendte danske makromodeller, herunder ADAM.2Danmarks Statistiks ADAM-gruppe har på sit arbejdsprogram at efterse de samlede modelegenskaber i den nuværendemodelversion.3De kort- og langsigtede priselasticiteter for importen og de øvrige eksportgrupper er skaleret tilsvarende.1
Side 2 af 7
Der tages udgangspunkt i et hypotetisk regneeksempel, hvor en reform reducererstrukturledigheden med 10.000 personer. Det forbedrer isoleret set struktursaldo-en med cirka 3 mia. kr. vurderet ved gængse metoder. Finanspolitikken lempessideløbende, så den strukturelle saldo er uændret.Det antages i den stiliserede beregning, at reduktionen af strukturledigheden skerved ændringer i arbejdsmarkedspolitikken, som ikke har direkte, umiddelbare ud-giftsvirkninger – forbedringen af den strukturelle saldo afspejler således alene etstrukturelt fald iantal modtagereaf ledighedsrelaterede ydelser, og ikke en reduktioni overførselssatser4.Som nævnt betyder faldet i den strukturelle ledighed, at den strukturelle offentligesaldo forbedres. Da finanspolitikken fastlægges med udgangspunkt i mål for denstrukturelle saldo, betyder forbedringen, at finanspolitikken kan lempes (ogsåselvom den faktiske ledighed ikke er påvirket i udgangspunktet). Den finanspoliti-ske lempelse forudsættes at ske ved, at det offentlige forbrug øges.Det svarer til principperne i budgetloven og 2020-planen, herunder forsigtigheds-princippet. Principperne tilsiger, at der kan planlægges den vækst i det offentligeforbrug, der er fundet konkret finansiering til via strukturreformer. Stigningen idet offentlige forbrug på 3 mia. kr. er i beregningen fordelt med to tredjedele tiloffentlig lønsum og en tredjedel til offentligt køb af varer og tjenester, svarende tilen uændret lønandel i det offentlige forbrug5.Den strukturelle saldo er samlet set uændret, idet den forbedring, der følger aføget strukturel beskæftigelse, er forudsat disponeret til øget offentligt forbrug,jf.figur 1.Anvendelsen af det finanspolitiske råderum indebærer i perioden, indenden øgede beskæftigelse er fuldt realiseret, at den primære saldo kortvarigt svæk-kes en anelse, for derefter at vende tilbage til ca. nul. Den uændrede strukturellesaldo afspejler, at de øgede udgifter til offentligt forbrug finansieres af lavere ud-gifter til overførsler og højere skatteindtægter,jf. figur 2.
Den lavere strukturledighed opnås således fx ved skærpede rådighedskrav eller andre tiltag, der påvirker tilskyndelsen tilaktiv jobsøgning uden at påvirke fx dagpengenes kompensationsgrad Alternativt, hvis en del af faldet i strukturledighedenopnås ved ændringer i fx dagpengenes kompensationsgrad, antager beregningen implicit, at den direkte besparelse herveder anvendt til fx øget folkepension eller andre ikke-ledighedsrelaterede overførsler. Hvis en del af reduktionen opnås fx viafremrykket aktivering eller kontaktforløb, antages udgifterne forbundet hermed opvejet af andre udgiftsreduktioner (ellersom en anvendelse af det øgede finanspolitiske råderum). Konkret er strukturledigheden i ADAM-beregningen gennemførtved at reducere variablen for den strukturelle arbejdsløshedsrate ”BULW” med knap 0,4 pct.-point – svarende til 10.000personer.5Det bemærkes, at der her er tale om en stiliseret beregning, der illustrerer den beregnede tilpasningshastighed. Ved kon-krete reformer vil der typisk være tale om en gradvis indfasning af strukturvirkningerne på arbejdsudbuddet.4
Side 3 af 7
Figur 1Primær saldo (mia. 2012-kr.) og strukturel saldo
Figur 2Bidrag til ændring af strukturel saldo fra offentligt
forbrug, overførselsudgifter og skatteindtægter
Mia. 2012-kr.5,04,03,02,01,00,0-1,0-2,0-3,0-4,0-5,0
Mia. 2012-kr.2,01,51,00,50,0-0,5-1,0-1,5-2,0
2012-mia. kr.543210-1-2-3-4-5
2012-mia. kr.543210-1-2-3-4-5
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019Faktisk saldo (ADAM)Strukturel saldo = 0
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018OverførslerSkatteindtægter mv.Offentligt forbrug
Kilde: Egne beregninger
Kilde: Egne beregninger
Med beregningseksemplet omsættes cirka to tredjedele af det øgede arbejdsudbudtil øget beskæftigelse i løbet af 3 år,jf. figur 3 og tabel 1.Det gælder både beregnin-gen i standard-ADAM og i den version, hvor de langsigtede udenrigshandelselas-ticiter er øget. Ledigheden er reduceret med ca. 6.300-7.000 personer efter 3 år,jf.figur 4.Efter 6 år er ledigheden reduceret med ca. 8.000-10.000 personer, og be-skæftigelsen er øget omtrent tilsvarende,jf. tabel 1 og figur 3-46.Figur 3Virkning på beskæftigelse
1.000 personer12108642020123 år6 år1.000 personer1210864202026
Figur 4Virkning på ledighed
1.000 personer0-2-43 år-6-8-10-1220126 år-6-8-10-1220261.000 personer0-2-4
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2014ADAM
2016
2018
2020
2022
2024
ADAM
ADAM m. øget elasticitet
ADAM m. øget elasticitet
Anm.: I ADAM med øget elasticitet er eksportens og importens priselasticitet forøget, så den udgør -5, jf. tabel 1.Kilde: Egne beregninger
Af den samlede stigning i beskæftigelsen kan cirka 4.600 personer henføres til øgetoffentlig beskæftigelse afledt af det øgede offentlige forbrug. Stigningen i den of-fentlige beskæftigelse indtræffer umiddelbart, mens den øgede private beskæftigel-se indtræder mere gradvist.6
I ADAM-beregningen optræder en lille yderligere forøgelse af beskæftigelsen og arbejdsstyrken på knap 500 personer, af-ledt af færre modtagere af feriedagpenge.
Side 4 af 7
Tabel 1Virkninger af øget arbejdsudbud
1. år
ADAM
Ledighed, 1.000 persBeskæftigelse, 1.000 persHeraf- offentlig beskæftigelse- privat beskæftigelseRealt BNP, pct.Realløn, pct.-point4,60,60,10,04,61,10,20,04,61,60,2-0,14,62,20,2-0,24,62,70,2-0,24,63,20,2-0,24,63,70,2-0,34,64,10,2-0,34,64,40,2-0,34,64,70,2-0,3-5,25,2-5,55,7-6,06,2-6,56,8-7,07,3-7,57,8-7,98,3-8,38,7-8,69,0-8,99,32. år
3. år
4. år
5. år
6. år
7. år
8. år
9. år 10. år
ADAM med øget elasticitet
Ledighed, 1.000 persBeskæftigelse, 1.000 persHeraf- offentlig beskæftigelse- privat beskæftigelseRealt BNP, pct.Realløn, pct.-point4,60,60,10,04,61,10,20,04,61,90,2-0,14,62,90,3-0,14,63,90,3-0,24,64,80,3-0,24,65,50,3-0,24,66,00,3-0,24,66,40,3-0,24,66,50,3-0,1-5,15,1-5,55,7-6,36,5-7,27,5-8,28,5-9,09,4-9,7 -10,2 -10,5 -10,610,110,611,011,1Anm.: I ADAM med øget elasticitet er priselasticiteterne for eksporten og importen justeret. Konkret er priselasti-citeten for importen og eksporten sat til -5, hvilket svarer til niveauet i DREAM. Dette fører til en hurtige-re tilpasning af efterspørgslen, når priserne ændres, og mindre forskydninger i de relative udenrigshandels-priser i forhold til konkurrerende udenlandske produkter.Kilde: Egne beregninger
Hvis forbrugere og virksomheder hurtigere indretter sig efter, at det øgede ar-bejdsudbud medfører øgede fremtidige indkomster og produktionsmuligheder, viltilpasningen til ligevægt kunne ske hurtigere end i ADAM-beregningen (hvor derikke indgår fremadskuende forventninger til fremtidige indkomst-, produktions-og forbrugsmuligheder).Det er en politisk prioritering, om et øget råderum fra en strukturreform anvendestil øget offentlig service eller fx lavere skat. Ændres regneeksemplet, så den fi-nanspolitiske lempelse fx er sammensat ligeligt på lavere skat og øget offentligtforbrug, indtræder beskæftigelsesvirkningen lidt langsommere de første år (idet endel af skattenedsættelsen i beregningen anvendes til opsparing eller importvarer).Beskæftigelsen er øget med cirka 7.500-10.000 personer efter 6 år,jf. appendiks A.Langsigtsvirkningen på beskæftigelse og BNP kan være større, hvis den konkreteskattenedsættelse bidrager til øget arbejdsudbud (hvilket ikke er medtaget i de vi-ste beregninger).I et lignende eksperiment, hvor arbejdsstyrken forøges med 10.000 personer somfølge af en reduktion af antallet af overførselsmodtagere (fx førtidspensionister) er
Side 5 af 7
langsigtsvirkningen på beskæftigelsen den samme som ved reduceret strukturle-dighed,jf. appendiks B7.Virkning på løndannelsen
Beskæftigelsesvirkningen i regneeksemplet indtræder dels i kraft af anvendelsen afdet øgede finanspolitiske råderum, dels via en forbedret konkurrenceevne, somøger nettoeksporten og medfører større investeringer. Den forbedrede konkur-renceevne afspejler, at når beskæftigelsen ikke stiger øjeblikkeligt til det højerestrukturelle niveau, kan der på kortere sigt forekomme en afdæmpning af lønstig-ningstakten.I regneeksemplet medfører strukturreformen, at reallønsfremgangen over 5-10 årsamlet set er 0,1-0,3 pct. mindre end uden reformen,jf. tabel 1– fx svarende til enreallønsfremgang over 10 år på 14,7-14,9 pct. mod 15 pct. i fravær af reformen(ved en underliggende årlig fremgang i reallønnen på 1,5 pct. om året, jf. den lang-sigtede produktivitetsvækstforudsætning i 2020-fremskrivningerne,fx Konvergens-program 2012).For en person med en årsindkomst på fx 400.000 kr. (2012-niveau) svarer den la-vere reallønsfremgang til cirka 400-1.200 kr. om året før skat og cirka 250-700 kr.om året efter skat. I tilfældet, hvor halvdelen af det finanspolitiske råderum an-vendes til lavere skat, svarer dette i gennemsnit til godt 500 kr. pr. beskæftiget. Forde ekstra personer, der er i beskæftigelse, øges den disponible indkomst med for-skellen mellem lønindkomst og overførselsindkomst efter skat (fx i størrelsesor-denen 100.000 kr. pr. år).De samlede indkomster i samfundet (BNP) øges med 5-6 mia. kr. i beregningen,svarende til cirka 1.000 kr. pr. indbygger og cirka 2.000 kr. pr. beskæftiget.Det centrale for reallønnen og velstanden på sigt er produktiviteten i dansk øko-nomi, som blandt andet afhænger af virksomhedernes investeringer, medarbejder-nes kvalifikationer og uddannelse, velfungerende arbejds- og produktmarkedersamt god infrastruktur og en række andre forhold.Hvis Danmark som en lille åben økonomi på langt sigt er ”pristager” på verdens-markedet – dvs. hvis danske priser for produkter af en given art og kvalitet ikke pålangt sigt kan afvige fra udenlandske priser for tilsvarende produkter – så har øgetarbejdsudbud ikke nogen betydning for løndannelsen på sigt,jf. svar på Finansudval-gets spørgsmål 5.
7
Der er ligeledes i dette eksperiment alene tale om et stiliseret regneeksempel. Ved konkrete reformer vil strukturvirknin-gerne typisk opnås over en længere årrække.
Side 6 af 7
Appendiks A: Øget offentligt forbrug og skattenedsættelse
Nedenfor vises resultaterne af ADAM-beregningerne, når det finanspolitiske råde-rum afledt af lavere strukturledighed anvendes ligeligt på lavere skat og øget of-fentligt forbrug.Figur A1Virkning på beskæftigelse
1.000 personer12108642020123 år6 år1.000 personer1210864202026
Figur A2Virkning på ledighed
1.000 personer0-2-43 år-6-8-10-1220126 år-6-8-10-1220261.000 personer0-2-4
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2014ADAM
2016
2018
2020
2022
2024
ADAM
ADAM m. øget elasticitet
ADAM m. øget elasticitet
Anm.: I ADAM med øget elasticitet er eksportens og importens priselasticitet forøget, så den udgør -5.Kilde: Egne beregninger
Tabel 1AVirkninger af øget arbejdsudbud
1. år
ADAM
Ledighed, 1.000 persBeskæftigelse, 1.000 persHeraf- offentlig beskæftigelse- privat beskæftigelseRealt BNP, pct.Realløn, pct.-point (før skat)2,30,70,10,02,31,50,1-0,12,32,50,2-0,22,33,50,2-0,22,34,40,2-0,32,35,20,3-0,32,35,90,3-0,42,36,50,3-0,42,36,90,3-0,42,37,30,3-0,4-3,03,0-3,73,8-4,64,8-5,55,8-6,46,7-7,27,5-7,88,2-8,48,8-8,89,2-9,19,62. år
3. år
4. år
5. år
6. år
7. år
8. år
9. år 10. år
ADAM med øget elasticitet
Ledighed, 1.000 persBeskæftigelse, 1.000 persHeraf- offentlig beskæftigelse- privat beskæftigelseRealt BNP, pct.Realløn, pct.-point (før skat)2,30,70,10,02,31,70,1-0,12,33,20,2-0,22,34,80,3-0,22,36,30,3-0,32,37,50,4-0,32,38,40,4-0,32,39,00,4-0,22,39,30,4-0,22,39,40,4-0,2-3,03,0-3,94,0-5,35,5-6,87,1-8,28,5-9,4 -10,2 -10,8 -11,1 -11,19,810,711,311,611,7Anm.: Se anmærkninger til tabel 1 i hovedteksten.Kilde: Egne beregninger
Side 7 af 7
Appendiks B: Forøgelse af arbejdsstyrken med 10.000 personer
Nedenfor vises resultater af ADAM-beregninger, når arbejdsstyrken forøges med10.000 personer, og antallet af overførselsmodtagere (førtidspensionister) reduce-res tilsvarende. Det finanspolitiske råderum afledt af øget strukturel beskæftigelseantages i beregningerne anvendt til offentligt forbrug.Figur B1Virkning på beskæftigelse
1.000 personer12108642020123 år6 år1.000 personer1210864202026
Figur B2Virkning på ledighed
1.000 personer543 år3210-120126 år3210-120261.000 personer54
2014
2016
2018
2020
2022
2024
2014
2016
2018
2020
2022
2024
ADAM
ADAM m. øget elasticitet
ADAM
ADAM m. øget elasticitet
Anm.: I ADAM med øget elasticitet er eksportens og importens priselasticitet forøget, så den udgør -5.Kilde: Egne beregninger
Tabel 1BVirkninger af øget arbejdsudbud
1. år
ADAM
Ledighed, 1.000 persBeskæftigelse, 1.000 persHeraf- offentlig beskæftigelse- privat beskæftigelseRealt BNP, pct.Realløn, pct.-point4,60,70,10,04,61,30,2-0,14,61,90,2-0,14,62,30,2-0,24,62,80,2-0,24,63,20,2-0,24,63,50,2-0,34,63,80,2-0,34,64,10,2-0,34,64,30,2-0,34,75,33,95,93,36,52,96,92,57,42,17,81,88,11,58,41,28,71,08,92. år
3. år
4. år
5. år
6. år
7. år
8. år
9. år 10. år
ADAM med øget elasticitet
Ledighed, 1.000 persBeskæftigelse, 1.000 persHeraf- offentlig beskæftigelse- privat beskæftigelseRealt BNP, pct.Realløn, pct.-point4,60,80,20,04,61,70,2-0,14,62,60,2-0,14,63,50,3-0,24,64,20,3-0,24,64,80,3-0,24,65,30,3-0,24,65,60,3-0,24,65,80,3-0,14,65,80,3-0,14,65,43,56,32,67,21,88,01,18,80,59,40,19,9-0,210,2-0,310,3-0,410,4Anm.: Se anmærkninger til tabel 1 i hovedteksten.Kilde: Egne beregninger
