I besvarelsen af REU alm. del spørgsmål nr. 989 (2012-13) oplyser Københavns Vestegns Politi, at der i politikredsens overvejelser om, hvordan offentligheden skal informeres om bestemte hændelser, bl.a. indgår en afvejning af borgernes og mediernes krav på information om kriminalitetsbilledet i politikredsen over for hensynet til efterforskning og opklaring af forbrydelser. Som det fremgår af besvarelsen har politiet informeret pressen og borgerne om brandstiftelserne på en række andre måder end i webdøgnrapporten.
Hvorfor er man i det lys kommet frem til, at de ikke skulle rapporteres i webdøgnrapporten, som synes at være en kanal til information, der potentielt kommer bredt ud og som løbende kan opdateres til gavn for borgernes viden om, hvad de skal være på vagt overfor? Hvis det er af hensyn til efterforskningen, hvordan kan man så informere borgerne og medierne på alle de øvrige måder? Er ministeren ikke, på linje med afdelingsleder i forvaltningsret, Oluf Jørgensen, bekymret for, at udeladelsen af oplysningerne om de ganske mange påsatte brande i webdøgnrapporten, kan give en basal mistro til offentlige myndigheder, idet det kan fremstå som om myndighederne holder oplysninger tilbage over for borgerne. (se artiklen: ’Sag om brande skaber mistro’ i metroXpress København den 2. september 2013; side 7).
Dato: 03-09-2013
Status: Endeligt besvaret
Emne:
politi og våben