Spørgsmål nr. 1116 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I besvarelsen af REU alm. del spørgsmål nr. 989 (2012-13)oplyser Københavns Vestegns Politi, at der i politikredsensovervejelser om, hvordan offentligheden skal informeres ombestemte hændelser, bl.a. indgår en afvejning af borgernes ogmediernes krav på information om kriminalitetsbilledet i poli-tikredsen over for hensynet til efterforskning og opklaring afforbrydelser. Som det fremgår af besvarelsen har politiet in-formeret pressen og borgerne om brandstiftelserne på en rækkeandre måder end i webdøgnrapporten.Hvorfor er man i det lys kommet frem til, at de ikke skullerapporteres i webdøgnrapporten, som synes at være en kanal tilinformation, der potentielt kommer bredt ud og som løbendekan opdateres til gavn for borgernes viden om, hvad de skalvære på vagt overfor? Hvis det er af hensyn til efterforsknin-gen, hvordan kan man så informere borgerne og medierne påalle de øvrige måder? Er ministeren ikke, på linje med afde-lingsleder i forvaltningsret, Oluf Jørgensen, bekymret for, atudeladelsen af oplysningerne om de ganske mange påsattebrande i webdøgnrapporten, kan give en basal mistro til offent-lige myndigheder, idet det kan fremstå som om myndighederneholder oplysninger tilbage over for borgerne. (se artiklen: ’Sagom brande skaber mistro’ i metroXpress København den 2.september 2013; side 7).”

Svar:

Der kan henvises til Justitsministeriets besvarelse af 11. juni 2013 afspørgsmål nr. 805 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg og Justitsmini-steriet besvarelse af 29. august 2013 af spørgsmål nr. 989 (Alm. del) fraFolketingets Retsudvalg, idet jeg samtidig kan oplyse, at jeg ikke har be-mærkninger til det skøn, som Københavns Vestegns Politi har udøvet vedvurderingen af, hvilke forhold der skal optræde i den del af døgnrapporten,som offentliggøres på politikredsens hjemmeside.