Spm. nr. S 15

1) Til statsministeren af:

Mogens Lykketoft (S):

Er statsministeren enig i, at de såkaldte særlige rådgivere ikke har instruktionsbeføjelser over ansatte i ministerierne?

Hr. Mogens Lykketoft.

Mit spørgsmål til statsministeren er, om statsministeren er enig i, at de såkaldte særlige rådgivere ikke har instruktionsbeføjelser over ansatte i ministerierne.

Så er det statsministeren. Værsgo.

Ja. Det var faktisk også svaret, jeg kom til at give, men det var nu mere et ja til, at nu virker mikrofonen. Men svaret er også ja.

Hr. Mogens Lykketoft.

Baggrunden for, at spørgsmålet stilles, er jo den såkaldte mailsag, hvor man af en redegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet kan forstå, at den daværende særlige rådgiver – også kaldet spindoktor i den almindelige offentlige omtale – havde forsøgt at få slettet nogle mails, som præcis angik sagen om overbetalingen af de private sygehuse.

Jeg går ud fra, at statsministeren er enig i, at en sådan ordre dels er ulovlig og dels under ingen omstændigheder hører til den særlige rådgivers kompetence.

Statsministeren.

Det er jeg helt enig i. Hvorvidt noget sådant har fundet sted, kan jeg jo ikke vide, men i forhold til det principielle, der bliver spurgt om, er jeg selvfølgelig helt enig.

Hr. Mogens Lykketoft.

Jamen så vil jeg gerne spørge, om statsministeren har tænkt sig at indskærpe de her ting, derunder i øvrigt også en anden ting, som så sent som i dag er kommet frem om disse særlige rådgiveres måde at håndtere deres mailkommunikation på. Jeg forstår, at den samme person, som vi her har i søgelyset, også har haft sådan et dobbeltracket mailsystem, hvad der jo vanskeliggør den aktindsigt, som der kan være brug for at håndhæve i forhold til en sådan særligt ansat embedsmands embedsførelse.

Så jeg vil godt spørge, om statsministeren både vil tage hånd om det generelle med at indskærpe, at de særlige rådgivere ikke kan, må eller skal gå rundt og beordre mails slettet, og også sørge for, at der er et entydigt kommunikationssystem for de her personer, så vi kan spore deres aktiviteter, hvis det bliver nødvendigt i fremtiden.

Statsministeren.

Nu lægger spørgeren jo til grund, at der skulle være givet en sådan ordre, men det har jeg jo ikke nogen viden om. Jeg kan generelt oplyse, at reglerne om aktindsigt ikke er beroende på adressen. Det er jo ikke sådan, at man, hvis man f.eks. korresponderer til en privatadresse, så af den grund kan omgå aktindsigtsreglerne.

I øvrigt kan jeg så helt principielt, overordnet og generelt sige, at regelsættet vedrørende de særlige rådgivere jo i høj grad hviler på en betænkning, der blev afgivet tilbage i 2004. Det er også baggrunden for, at jeg i mit første svar sagde, at jeg generelt kan svare ja, når der spørges generelt, for det anslås jo også i den betænkning, at der må være nogle fleksible rammer. F.eks. kan en særlig rådgiver, der er ansat med pressearbejde som hovedopgave, godt have et fagligt ansvar for en gruppe af medarbejdere ansat i ministeriet med de samme opgaver. Men der ligger en betænkning, som regeringen har taget til efterretning, og som er et udmærket regelsæt.

Til spørgsmålet om indskærpelse kan jeg sige det samme, som jeg også sagde i Udvalget for Forretningsordenen – det må have været i forgårs – nemlig at det naturligvis er sådan, at jeg løbende over for regeringens ministre minder om at repetere det regelgrundlag, der ligger, og de samarbejdsrelationer til Folketinget, der skal være. Det er noget, vi naturligt gør forud for hver samling, og derfor vil det også være naturligt, at vi på førstkommende ministermøde repeterer flere af de her ting, hvilket jeg også har sagt til ministrene i går.

Hr. Mogens Lykketoft.

Nu giver statsministeren udtryk for, at det her jo ikke er noget, det er godtgjort har fundet sted. Jeg synes, at det har så stor principiel betydning faktisk at få godtgjort, hvad der har fundet sted. Vi ved to ting. Vi ved, at der er en medarbejder i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har sagt, at han er blevet forsøgt presset til at slette mails, og vi ved også, at der er en departementschef i samme ministerium, der siger, at det så ikke har fundet sted alligevel. Men hvis den her bestræbelse har været udfoldet og har skullet give mening i retning af at dække for noget, så må der jo være taget initiativ til sletninger flere forskellige steder i centraladministrationen. Og der synes jeg faktisk, at statsministeren ville tjene det at sikre renfærdigheden og opsynet med, hvad der faktisk foregår, ved selv at sætte en undersøgelse i gang også andre steder, i sit eget ministerium, i Finansministeriet, i Sundhedsministeriet, om, hvorvidt sådanne bestræbelser med at slette relevante mails har været udfoldet for dermed at unddrage offentligheden indsigt i, hvad der er foregået.

Statsministeren.

Vi lever ikke i et samfund med omvendt bevisbyrde. Det er muligt, at spørgeren ønsker at etablere et sådant samfund. Sådan et samfund lever vi ikke i, og jeg har ikke lyst til at leve i det. Der har været bragt påstande til torvs. De påstande har været afdækket i de to relevante ministerier, hvorefter det er kommet for en dag, at der ikke er slettet nogen mails, sådan som påstanden ellers lød.

Så må jeg forstå, uden i øvrigt at kende sagen i detaljer, at der er to personer, der har haft deres ansættelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har hver deres syn på en samtale, må jeg forstå at det har været. Det kommer man nok ikke så meget nærmere. Jeg noterer mig med stor tilfredshed, at der ikke er slettet nogen mails, hvilket jo også er et vidnesbyrd om, at vi har embedsmænd med deres fulde integritet i behold. Jeg er også oplyst om, at Økonomi- og Erhvervsministeriets departementschef over for medarbejderne for en god ordens skyld har tilkendegivet, at skulle noget sådant opstå, altså hvor nogle instruerer på kanten af deres instruktionsbeføjelser, så skal man melde det op i systemet. Det er jeg meget tilfreds med.

Hermed sluttede spørgsmål 1.

Spørgsmål 2 er også stillet af hr. Mogens Lykketoft til statsministeren.

Hermed sluttede spørgsmål et.

Spørgsmål to er også stillet af hr. Mogens Lykketoft til statsministeren.