Jeg vil gerne stille det spørgsmål til ministeren – og måske også til Venstres folketingsgruppe i det hele taget – for det her lovforslag handler jo om, at man får en ren afgift, hvis man har valgt at bosætte sig i yderområderne:
Hvad er det, der foregår, når man, samtidig med at man synes, at unge mennesker skal have uddannelse, kan finde på at lægge sådan en afgift på her fra den 1.
januar for de unge mennesker, der skal til gymnasium eller til erhvervsuddannelse, eller hvad det er, de skal til?
Så vil nogle opleve en stigning på 70 pct.
Det svarer til 227 kr.
om måneden for hvert barn, man har.
Hvis vi f.eks.
tager en enlig mor fra Skagen, der har to børn, der skal fra Skagen til Frederikshavn – der findes ingen andre muligheder, hvis man vil have, at ens børn skal have noget uddannelse; så må de flytte sig de 42 km – så koster det altså for den her enlige mor næsten 6.000 kr.
om året bare i stigning.
Og med den snak om Udkantsdanmark og om, at vi skal sørge for, at de unge mennesker får uddannelse, tror man så på, at det hjælper at lægge sådan en afgift på på én gang?
I Uddannelsesudvalget havde vi den anden dag et foretræde af repræsentanter for regionerne med regionsrådsformand Carl Holst, som repræsenterer Venstre, i spidsen, og en af de ting, som de listede op skulle opfyldes, for at man kunne nå 95-procents-målsætningen, var, at man sikrede tilbud inden for en rimelig transportafstand.
Det er altså vigtigt, hvis folk skal have uddannelse, at der ikke er for langt hen til uddannelsesstederne.
Ud over det, at der er lang vej for nogle, og det kan være en barriere i sig selv, så boner man samtidig lige ud med en afgift her pr.
1.
januar.
Jeg ved godt, at regeringen har sådan et mantra om, at der har været en fest og der har været gode tider, og nu skal regningen betales.
Men hvorfor er det lige, at de unge mennesker skal betale en regning og have en stigning på 70 pct.
her fra den 1.
januar, når vi nu synes, det er vigtigt, at de unge mennesker får en uddannelse?
Vi havde også repræsentanter inde fra trafikselskaberne, og de sagde, at det her kan blive noget makværk, for man har en meget, meget kort frist til at implementere det i.
Jeg tror, at den tidligere minister på området kan nikke genkendende til, at der var store problemer, da staten overtog det her fra regionerne.
Det er en lov, der er blevet ændret flere gange, fordi man ikke havde tingene helt i orden, og derfor kan vi forudse, at det også vil komme til at ske den her gang.
De har så inderligt bedt om, at det her først træder i kraft fra næste skoleår.
Så er der god tid til at lave det i, uanset om man er for forslaget eller ej.
Så stiller vi et ændringsforslag, og derfor vil jeg også gerne bede om, at sagen går tilbage til udvalget, så vi kan få drøftet de her ting.
Men jeg kunne godt tænke mig her i dag at høre, om ikke der er repræsentanter fra regeringspartierne og fra Dansk Folkeparti, der kan forklare det geniale i, når vi gerne vil have unge mennesker til at gå i uddannelse og vi gerne vil have, at folk bor i vores yderområder, at de så lige skal straffes med en afgift på 70 pct.
– 227 kr.
om måneden for hvert barn, man har, der skal i uddannelse.
Der må da have været en debat i grupperne, forud for at man fremsatte sådan et forslag som det her, og det kunne være interessant, om der var nogen, der ville berige os her op mod jul med en forklaring på, hvorfor det er, at familierne skal straffes på den måde.
Jeg forstår det ikke, og vi vil selvfølgelig stemme imod.
Men vi kunne godt tænke os, bare som et plaster på såret, at man venter med at sætte det her i kraft til efter sommerferien næste år.