Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser og lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. (Harmonisering af satser for befordringsrabat til uddannelsessøgende m.v., indførelse af godtgørelse efter en kilometersats til studerende ved videregående uddannelser m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 10.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Tak for det.

Dette lovforslag omhandler en harmonisering og regulering af befordringsrabatordningerne for uddannelsessøgende på henholdsvis ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser. Baggrunden for forslaget er, at elever på ungdomsuddannelser modtager et højere tilskud til befordring end studerende på de videregående uddannelser, og derfor foreslås bl.a. en harmonisering med en ny fælles egenbetalingssats allerede pr. 1. januar 2011.

Forslaget skal ses i sammenhæng med genopretningspakken og regeringens regionalpolitiske udspil om et Danmark i balance i en global verden. Uddannelse udgør et af de største driftsområder, og derfor er det naturligt, at der foretages en prioritering og målretning af ressourcerne på området. På den baggrund foreslår vi denne prioritering af ordningen for befordringsrabat, så den i højere grad tilgodeser dem, der har de højeste transportudgifter. Lovforslaget fastsætter på den ene side satsen for egenbetaling til 550 kr. pr. 30 dage eller 18,37 kr. pr. dag for både studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Det svarer til en forhøjelse på 4,27 kr. pr. dag for folk på de videregående uddannelser og 7,56 kr. pr. dag for dem på ungdomsuddannelserne. På den anden side fjerner man det loft, der i dag eksisterer for den maksimale rabat på ordningen på de videregående uddannelser, og tilsammen bevirker det, at de to områder reguleres lige og harmoniseres, så de har samme vilkår i forhold til rabat og støtte.

Med udgangspunkt i et Danmark i bedre balance er der netop taget særlig højde for at skabe bedre vilkår i udkantsområderne og for de studerende, som er bosat i Udkantsdanmark. Det sker bl.a. ved at ophæve det nuværende rabatloft ved køb af abonnementskort til tog, bus eller metro fra de nuværende 65 pct. til 100 pct. rabat af prisen over egenbetalingen. På den måde tilgodeses de studerende, der har det største transportbehov, og vi stiller de studerende, der bor langt væk fra deres uddannelsessted, og som har brug for et dyrt abonnementskort, bedre end ved de gældende regler.

Det foreslås yderligere, at der indføres en kilometergodtgørelse for de studerende på videregående uddannelser gældende fra den 1. juli 2011. Motivationen for det er her ligeledes, at vi skal tage hånd om de studerende, der er bosat i udkantsområderne, og som typisk bor længere væk fra uddannelsesstederne, særlig de videregående uddannelser. Ordningen tilgodeser de studerende, der ikke har mulighed for at benytte sig af offentlige transportmidler, og bevirker, at man eksempelvis ved kørsel i egen bil modtager en kilometersats til egen befordring. Ifølge forslaget kan de studerende få støtte til transport, og de har dermed mulighed for at blive bosiddende i udkantsområderne, hvilket i øvrigt er en mulighed, der allerede eksisterer for de studerende på ungdomsuddannelserne.

Harmonisering og regulering af befordringsrabatten udgør ikke kun en del af regeringens ansvarlige økonomiske politik og plan om genopretning af dansk økonomi, men særlig og vigtigst udgør forslaget en vigtig brik i målet om at sikre et Danmark i bedre balance. Venstre støtter derfor forslaget.

Ønsker fru Christine Antorini en kort bemærkning? Værsgo.

Tak. Jeg tror, at Venstres ordfører kun har læst den ene halvdel af lovforslaget, for sagen er jo den, at den såkaldte harmonisering, som ligger i det, er en harmonisering opad for alle unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Venstre er jo ellers rigtig optaget af Udkantsdanmark, hvad vi også er hos Socialdemokraterne. Vi er nemlig optaget af, at unge kan få sig en ungdomsuddannelse.

Det her forslag betyder for unge på en ungdomsuddannelse, der har lidt transportvej til deres erhvervsskole, handelsgymnasium eller almene gymnasium, at deres busbilletpris stiger med 70 pct. Det er den harmonisering opad, der sker for unge på en ungdomsuddannelse. Hvordan i alverden kan Venstre, der er optaget af, at unge på ungdomsuddannelserne skal kunne uddanne sig, gå ind for en stigning på 70 pct. på de studerendes transportudgifter? Jeg kan slet ikke forstå, hvordan ordføreren kan sige, at det skulle støtte Udkantsdanmark.

Ordføreren.

Det lyder jo ganske alvorligt og dramatisk, når man slår ud med armene og siger 70 pct. Det lyder jo udtrykt i procent meget dramatisk, men prøver man så på at få perspektivet på plads, hvad jeg også markerede i min ordførertale, nemlig de konkrete kronebeløb, som ligger omkring 4 kr. og omkring 7 kr., så synes det mig at være meget overkommeligt. Og når vi skal have en ansvarlig økonomisk politik, hvor alle skal bidrage, så synes det at være ganske overkommeligt.

Fru Christine Antorini.

Nu siger Venstre noget andet end det, der blev sagt i ordførertalen. Det her rammer unge i Udkantsdanmark hårdt. De har valgt at starte på en ungdomsuddannelse, og nu lader vi være med at sige, at det er 70 pct., hvad det jo i øvrigt er, det kunne jeg forstå at ordføreren så også var enig i, men hvad er det i kroner og øre? De får en ekstra regning sendt direkte fra Venstre på 1.500 kr. om året bare for transportudgifter – en ekstra regning. I forvejen betaler de 3.500 kr. om året. Det vil sige, at op imod 6.000 kroner om året skal en ung på en erhvervsskole, et handelsgymnasium eller et alment gymnasium betale for bare at kunne transportere sig til sit uddannelsessted. Hvorfor mener Venstre at det bidrager til, at flere unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse med sådan en straf og et ekstra gebyr, som det er for dem, bare på transporten?

Ordføreren.

Jeg synes, at man skulle sætte sig op i helikopteren og oppefra kigge på de samlede vilkår for unge og deres muligheder for at få en uddannelse, for sammenligner vi os med en lang række andre lande, vil vi se, at der er fantastisk gode muligheder for, at man kan få en uddannelse her i Danmark. Alle unge kan få en eller anden form for uddannelse her i Danmark, og det kan de ikke alle andre steder, uden at de skal have en meget kraftig pengepung, og den bedste måde at sikre, at vi fortsat kan have så at sige næsten verdens bedste uddannelsesbudgetter, er jo ved at holde styr på økonomien, og det kan vi med det her forslag.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Der hørte vi så igen en af de ordførere fra enten Venstre eller Konservative og Dansk Folkeparti, der har gået på de her papegøjekurser, enten komme med en henvisning til landets generelle økonomiske situation eller sige, at det går meget værre i udlandet. Jeg kan forstå, at hr. Erling Bonnesen kun har været på det indledende kursus, for ordføreren var ikke i stand til i øvrigt at sige, hvad de her penge så skulle bruges til – f.eks. til noget, der kunne løfte et eller andet, hvad ministeren, der har gået på det videregående papegøjekursus, trods alt var i stand til at sige.

Jeg kunne tænke mig at spørge ordføreren, om ikke hr. Erling Bonnesen anerkender, at afstand er en barriere i forhold til at kunne tage en uddannelse, og om det ikke kan ekskludere nogen fra at kunne tage en uddannelse, hvis uddannelsesinstitutionen ligger langt væk.

Ordføreren.

Afstand har da bestemt en betydning. Derfor er jeg da også meget glad for, at vi lige præcis med det her forslag får tilgodeset de unge, som bor i landdistrikterne, med hensyn til at kunne deltage på de videregående uddannelser. Mulighederne forbedres jo ligefrem med det her. Og så synes jeg da at det er værd at hæfte sig ved, at vi får det sat i perspektiv. Man kan stille spørgsmålet: Hvad er mulighederne for unge mennesker i Danmark for at kunne komme ind og få en eller anden form for uddannelse? Er de gode, eller er de dårlige? Jeg synes, de er meget gode. Det er de, lige præcis fordi alle unge i Danmark kan få en anden form for uddannelse, og det kan de ikke alle andre steder i verden. Er niveauet godt? Har vi prioriteret uddannelse højt? Ja, det har vi, for vi bruger heldigvis fortsat rigtig mange penge på uddannelse fremover. Så foretager vi lidt justeringer på toppen af lagkagen, men det er jo den sikreste vej at gå for fortsat at kunne have styr på økonomien, så vi også fremover kan prioritere rigtig mange penge til uddannelse.

Hr. Karsten Hønge.

Der er intet nyt under solen, men det ville nu også have overrasket mig. Der henvises stadig til, at det går meget værre i udlandet, og at vi har et ansvar med hensyn til landets generelle økonomiske situation, som gør det nødvendigt at skære ned på uddannelsesområdet. Jeg anerkender, at der er nogle fordele ved det her lovforslag for dem, der går på de videregående uddannelser.

Vi kan som eksempel tage Fyn, som ordføreren kender ganske udmærket, og som har ti gymnasier og to tekniske skoler. Hvem er det, det her lovforslag lige præcis rammer? Er det ikke sådan, som de også skriver i henvendelsen fra Danske Erhvervsskoler, at det her lovforslag vil gøre, at vi kommer længere bort fra målet om, at flere tager en uddannelse? Det her rammer lige nøjagtig dem, som er mest uddannelsesfremmede, dem, som har det største frafald, nemlig dem på erhvervsskolerne. Det her forslag er skræddersyet til at ramme de unge fra Udkantsdanmark, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, og som har langt til deres uddannelsesinstitution. Fyn er egentlig et meget godt eksempel på, hvem det her lovforslag rammer, med ti gymnasier og to tekniske skoler.

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at også SF's ordfører sådan midt i retorikken fik sagt, at der også er nogle gode ting i det her, for det er der, og det synes jeg også skal bringes frem. Jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, at man fra regeringens og flertallets side siger, at der fortsat skal være styr på økonomien, og at vi samtidig får kigget på perspektivet i, at der til stadighed sker en høj prioritering af mulighederne på uddannelsesområdet, og det gør der, så vi fortsat faktisk så at sige vil ligge på verdensklasseniveau, når vi taler om uddannelsesbudgetter. Lagde man mærke til, hvad det var, jeg læste op i min ordførertale, ville man have hørt, at det, vi taler om, er, at det for den enkelte vil betyde en regulering med nogle ganske få kroner om dagen. Men det kan så bidrage til, at det sikres, at vi også fremover kan have et meget højt uddannelsesniveau, og så synes jeg, at man er kommet godt på vej.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen for en kort bemærkning.

Man får jo nærmest det indtryk, når man hører Venstres ordfører, at det her forslag skulle være en forbedring af de studerendes situation og tilskuddet til befordring. Jeg vil gerne lige have ordføreren for Venstre til at bekræfte, at forslaget går ud på at skære 75 mio. kr. om året på befordringsrabatten til unge. Forslagets bundlinje er, at man skærer 75 mio. kr. om året. Det er korrekt, ikke?

Ordføreren.

Det har jeg da aldrig lagt skjul på, og det har vi også markeret flere gange i svarene. Vi skal alle sammen bidrage for lige præcis at have styr på økonomien fremover og for at få sikret, at der fortsat er et meget højt budgetniveau på uddannelsesområdet. Der er det jo ikke i millionklassen, vi ligger, nej, der ligger vi jo heldigvis i milliardklassen – og i mangemilliardklassen. Det er jo lige præcis med til at sætte tingene i perspektiv, at vi så at sige med det her justerer lidt på toppen af lagkagen for at få sikret, at økonomien også fremover hænger sammen. Og så er det da godt, at vi kan nøjes med at gøre det med nogle små justeringer.

Fru Johanne Schmidt-Nielsen.

Det synes jeg var rigtig rart at få slået fast, for man kunne få den tanke, når man hørte Venstres tale i dag i Folketingssalen, at det her var en forbedring, og det er jo bestemt ikke det, der er tale om. Det er altså en forringelse på 75 mio. kr. om året, som Venstre og Dansk Folkeparti her lægger frem.

Derfor vil jeg gerne spørge Venstres ordfører, om Venstres ordfører tror, det vil få flere eller færre unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, at man gør det dyrere for dem at transportere sig til deres uddannelsesinstitution. Det rammer jo altså særlig de unge, som bor i områder, hvor der er ret lang vej til skole, for det er dem, det bliver dyrest for. Tror Venstres ordfører, at det vil få flere eller færre unge igennem en ungdomsuddannelse, at man gør det dyrere – op til 70 pct. dyrere – for dem at komme i skole?

Ordføreren.

Jamen jeg glæder mig da over, at flere og flere på baggrund af regeringens og flertallets politik i de seneste år søger og også går i gang med en uddannelse. Faktisk er det så mange som aldrig før, der går i gang med en uddannelse. Så ligger der en udfordring i at få dem fastholdt på de uddannelser, som de går i gang med. Og den sikreste baggrund for at kunne sige til alle unge, at de kan gå i gang med en uddannelse, er da lige præcis at have styr på økonomien, og det får vi samlet med det her. Og når vi så kan nøjes med at regulere i den her størrelsesorden med nogle forholdsvis få millioner i forhold til et kæmpe milliardbudget på uddannelsesområdet, så tror jeg, det er med til at sætte tingene i perspektiv.

Fru Anna Kirsten Olesen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg blev lidt optaget af det, Venstres ordfører sagde om uddannelsesniveauet i udlandet, som man så gik ind og sammenlignede med det uddannelsesniveau, vi har her i Danmark. Er det Venstres holdning, at man skal ned på udlandsniveau, når vi tænker uddannelse i Danmark?

Ordføreren.

Nej, tværtimod. Jeg glædede mig over, at vi ligger på det meget høje verdensklasseniveau, og forudsætningerne for, at vi kan blive deroppe – hvilket vi helt klart skal efter både min og Venstres mening – er lige præcis, at vi har styr på økonomien, og det er jo det, vi sikrer fra regeringens og flertallets side.

Fru Anna Kirsten Olesen.

Så Venstre mener ikke, at det her forslag vil skade nogle af vores unge mennesker, som har langt til det uddannelsessted, hvor de skal hen, og som får skåret i deres transporttilskud? Jeg tænker specielt på Udkantsdanmark.

Ordføreren.

Tværtimod – og det har jeg også markeret tidligere i min ordførertale – er der jo i det her lovforslag klare forbedringer for dem, som lige præcis bor i landdistrikterne og tager en videregående uddannelse. Vi har da klart markeret fra Venstre side, at vi gerne vil skabe nogle bedre muligheder for, at de også kan tage en videregående uddannelse. Så det er da en klar forbedring i lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Christine Antorini som socialdemokratisk ordfører.

Tak for ordet. Jeg vil sige, at det faktisk er første gang, jeg har været ude for, at den beskrivelse, vi har fået fra Undervisningsministeriets side i forhold til lovforslag, tangerer det misvisende. Det her lovforslag handler om befordringsrabat til unge under uddannelse, men det eneste, der er beskrevet, er, at der sker en harmonisering, og der er blevet sat en masse ord på – hvad der i øvrigt er fornuftigt – at loftet over, hvad man kan få af befordringstilskud, hvis man læser på en videregående uddannelse, bliver fjernet. Det er noget, vi længe har ønsket hos Socialdemokraterne, og vi er derfor glade for, at det kommer med nu. Men det, der ligger i det, og som finansierer, at man kan fjerne det loft, er til gengæld massive forringelser for unges mulighed for bare at komme hen til deres ungdomsuddannelsessted.

Det, der ligger i det her forslag, er, at unge, der går på erhvervsskoler, gymnasier, handelsgymnasier og produktionsskoler, nu får en ordentlig prisforhøjelse på den billet, de skal betale, når de skal med bussen eller toget for at nå deres uddannelsessted. Det er sådan med hensyn til billetprisen, at jo længere væk de bor fra deres ungdomsuddannelsessted, jo større bliver straffen. Der kommer til at være en prisforhøjelse på 70 pct. i forhold til det, man tidligere skulle betale – 70 pct.s prisforøgelse til unge, der skal nå deres erhvervsskole, produktionsskole eller gymnasium.

Det er fuldstændig uforståeligt, at regeringen, og jeg er også nødt til at sige undervisningsministeren, kan fremsætte det her lovforslag og give det et skær af, at det bare handler om, at man hjælper unge med transportudgifterne til videregående uddannelser, når det finansieres af unge, der går på ungdomsuddannelser.

Vi troede egentlig, at regeringen var lidt optaget af, at unge skulle kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Sagen er jo den, at der i dag, hvor regeringen har haft magten i næsten 10 år, er færre unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, end der var, da regeringen kom til. Statsministeren har selv fremhævet i sine udfordringer til Vækstforum, at en af de største udfordringer er, at uddannelsesniveauet falder. Nu skal der gennemføres en prisforøgelse, så det bliver endnu sværere for unge bare at nå deres uddannelsessted.

Når det så bliver set i sammenhæng med, at regeringen også har varslet et forslag om, at unge på ungdomsuddannelser skal have fjernet deres uddannelsesstøtte, SU’en, hvis de er hjemmeboende, er det en kæmpestor ekstraudgift, der bliver placeret på lige præcis de unge, som vi alle sammen er mest optaget af rent faktisk gennemfører deres ungdomsuddannelse. Væk med SU’en til dem, når de er hjemmeboende og på en ungdomsuddannelse, og 70 pct.s prisforøgelse på billetten til bus og tog. Med hensyn til transporten betyder det helt konkret, at de, der har langt til deres uddannelsessted, kommer til at betale 1.500 kr. mere om året. Det er den gave, som regeringen og Dansk Folkeparti mener fremmer, at flere får en ungdomsuddannelse.

Vi står fuldstændig uforstående over for, hvordan regeringen kan fremsætte det her og endda med den begrundelse, som vi hørte fra Venstres ordfører, at det nærmest er en gave for at få flere til uddanne sig. Der her vil betyde, at der er risiko for, at færre uddanner sig, og at det bliver mere fristende at lade være med at tage den lange og dyre transport til sit uddannelsessted, men i stedet måske, hvis man er heldig, finde sig et ufaglært job lokalt, mens målet er, at vi faktisk vil have, at de skal uddanne sig.

Vi kan ikke støtte det her forslag, hvad der også tydeligt fremgår af min ordførertale, og vi synes, det er vigtigt, at det bliver set i sammenhæng med den vifte af initiativer, som regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget, og som samlet set gør det meget vanskeligere, herunder at man også ønsker at fjerne SU’en for de hjemmeboende.

Jeg synes, det er uforståeligt, og jeg er meget spændt på at høre, hvordan ministeren, Dansk Folkeparti og De Konservative, som ikke har været på talerstolen endnu, vil forklare det her, der samlet set i øvrigt vil betyde en nedskæring på 75 mio. kr. om året. Man skal jo ikke tage fejl af, at det her er fremsat, fordi man skal spare penge. Regeringen bruger 75 mio. kr. herfra til at finansiere sin nedskæringspakke, og det bliver altså alene betalt af de unge, der gerne vil transportere sig til en ungdomsuddannelse. Det er et meget, meget usympatisk forslag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Så er det dejligt, at i hvert fald en af ordførerne fra dem, der lige blev nævnt, nemlig K, og ministeren og så jeg selv fra Dansk Folkeparti nu har lejlighed til at svare på den der såkaldte kritik, som man fra bl.a. Socialdemokratiets side retter imod os. Altså, i en svær økonomisk tid i Danmark og i resten af verden er der efterladt en regning, som skal betales. Det betyder, at man i Danmark og i resten af verden må spænde livremmen ind, så regningen kan betales og vi kan komme videre. Med genopretningspakken fandt vi pengene i statens husholdningsbudget til den regning, vi fandt 24 mia. kr. samt 10 mia. kr., og de 10 mia. kr. skal bl.a. gå til det glædelige, at flere unge rent faktisk tager en uddannelse. Det koster penge, men pengene er fundet.

Det her lovforslag er en del af genopretningspakken. Forslaget medfører bl.a., at befordringsrabatten harmoniseres, således at studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser får en egenbetaling på op til 551 kr. om måneden. Derudover er det sådan, at loftet for rabatten på ordningen for uddannelsessøgende ved videregående uddannelser helt fjernes. I dag får uddannelsessøgende 65 pct. i rabat af det, som ligger ud over egenbetalingen, men fremover bliver rabatten på 100 pct., ligesom den også er for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser. Den maksimale rabat fjernes altså, og det vil være en hjælp for dem, som bor meget langt fra uddannelsesstedet.

Uddannelsessøgende ved videregående uddannelser kan fremover få godtgørelse efter en kilometersats til egenbefordring, hvis det altså ikke er muligt at benytte den kollektive trafik. Muligheden eksisterer allerede i dag for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelser, og nu får de studerende på de videregående uddannelser altså også den her fine mulighed.

Det her forslag betyder kort sagt, at nogle skal betale mere for transport, mens andre altså skal betale mindre. Transporten for de studerende, uanset om de går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, bliver harmoniseret, og derved bliver reglerne ens på de områder, som altså er beskrevet her i lovforslaget. Det er sund fornuft i en tid, hvor vi skal betale regningen for den økonomiske krise, at alle holder for.

Jeg ved godt, at Socialdemokratiets ordfører, fru Christine Antorini, har stået heroppe og sagt, at det altså alene er de unge, som kommer til at betale for den nedskæringspakke – det var det, fru Christine Antorini kaldte det – som regeringen og Dansk Folkeparti er kommet med.

For det første er det ikke en nedskæringspakke. Der er en økonomisk krise, som har efterladt en regning, som skal betales, og det er vigtigt, at vi alle sammen holder for. Og det med, at fru Christine Antorini siger, at det udelukkende er de unge, der kommer til at betale for det her, passer for det andet simpelt hen ikke. Jeg synes bare, at man skal se samlet på hele den genopretningspakke, som er aftalt mellem Dansk Folkeparti og regeringen, og som Kristendemokraterne har tilsluttet sig i forbindelse med forhandlingerne om finanslovaftalen for 2011, nemlig at det er en lang række områder, som kommer til at holde for. Det er altså ikke kun hos de unge, man finder nogle penge.

Det blev fra Socialdemokratiets side også betegnet, som at man nu går ind og straffer de unge, at man straffer dem, fordi de tager en uddannelse. Hvor er det altså noget vrøvl! Sandheden er jo, at flere og flere unge tager en uddannelse, flere og flere unge har lyst til at tage en uddannelse, så det går faktisk den rigtige vej, selv om man fra venstrefløjens side – selvfølgelig fordi man sådan er i valgkampshumør og meget gerne vil vinde næste valgkamp – gør alt for at komme frem med det vrøvl, som man nu engang kommer frem med, for at betegne regeringen og Dansk Folkepartis enormt store og ansvarsfulde stykke arbejde som noget, der ikke er godt nok.

Vi skal selvfølgelig altid gøre alt, hvad vi kan, og gøre vores ypperste for, at vores uddannelsessystem er godt og fleksibelt. Vi har stadig væk også efter vedtagelsen af det her lovforslag et godt og fleksibelt uddannelsessystem, og vi har også nogle gode muligheder for, at de unge rent faktisk kan få rabat, kan få betalt en hel del af deres uddannelseskort eller transportkort, som man også kan kalde det, så de kan komme hen til deres uddannelsessted.

Jeg er godt klar over, at der er nogen, der sikkert synes, det er ærgerligt, at de skal til at betale lidt flere penge om måneden for det her uddannelseskort – det forstår jeg udmærket godt; man vil selvfølgelig ikke have flere penge op af lommen end højst nødvendigt, hvem har lyst til det? – men samtidig har vi i Dansk Folkeparti noteret os, at der rent faktisk også er nogle forbedringer i det her lovforslag for de personer, som går på en videregående uddannelse. Så vi kan støtte lovforslaget.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er interessant, at Dansk Folkepartis ordfører mener, at hun er meget klogere end statsministeren, der jo selv over for sit vækstforum har udpeget det som en af de ti største udfordringer, Danmark har lige nu, at uddannelsesniveauet halter bagefter de andre lande. Det er statsministeren, der mener det, men det mener Dansk Folkeparti ikke.

Det er også interessant, at Dansk Folkeparti ikke har opdaget, at det går i den fuldstændig forkerte retning, i den forstand at der er færre unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse i dag, end der var for 10 år siden. Vi synes, det er en kæmpe udfordring, som vi tager rigtig alvorligt.

Men det, der egentlig ryster mig allermest, er, at Dansk Folkepartis ordfører kan sige i forbindelse med det her forslag, at hun slet ikke kan forstå, hvordan vi kan sige, at det er de unge, der selv skal betale for nedskæringen. Altså, undskyld mig, kan ordføreren ikke bekræfte, at det står sort på hvidt, at regeringen og Dansk Folkeparti sparer 75 mio. kr. om året på transporttilskud til de unge, og at dem, der kommer til at betale allermest, er unge på ungdomsuddannelserne, fordi de skal betale 1.500 kr. mere om året for at kunne transportere sig til deres erhvervsskole, gymnasium eller produktionsskole?

Ordføreren.

Hvorvidt jeg er klogere end statsministeren, skal jeg ikke kunne sige. Jeg ved godt, at statsministeren har en længere uddannelse, end jeg har, fordi jeg jo hører til den gruppe, som kun har en kort uddannelse, selv om jeg er decideret stolt over den. Men der findes altså, og det vil jeg gerne sige her i salen, kloge hoveder inden for alle slags uddannelser.

Med hensyn til den her straf, som fru Christine Antorini mener det er i forhold til de unge, vil jeg bare lige gerne pointere igen: Ja, selvfølgelig vil egenbetalingen ifølge det her lovforslag blive hævet, når det gælder personer, som går på en ungdomsuddannelse, og også lidt for dem, som går på en videregående uddannelse. Men der, hvor straffen først virkelig bliver sat ind, er altså, hvis vi ikke betaler den regning, som den økonomiske krise har efterladt. Så vil det netop være de unge, som kommer til at betale en stor del, eller faktisk hele regningen, for det er jo de fremtidige generationer, som får betydning i det her land. Det er ikke os, der sidder her i salen i dag, vi er nok lidt mere uinteressante fremover.

Det er de unge, der fremover kommer til at betale regningen på de 24 mia. kr., og den vokser sig bare større, hvis vi ikke betaler den nu. Derfor synes vi i Dansk Folkeparti, at vi hellere vil betale regningen nu frem for bare at lade den vente og lade den stige.

Fru Christine Antorini.

Nu ved jeg, at Dansk Folkepartis ordfører kender Nordsjælland rigtig godt, det er der, hvor ordføreren selv er valgt. Der er et stort uddannelsesbehov, også i Nordsjælland, ligesom der er i resten af Danmark, for selv om vi snakker Nordsjælland, er der også udkantsområder der. Det er nemlig sådan, at hvis man er ung og bor i Frederiksværk, i Helsinge eller i Frederikssund, skal man til Hillerød for at få sin ungdomsuddannelse. Der skal man til, hvis man skal starte på en erhvervsskole, og der skal man til, hvis man skal starte på handelsgymnasiet.

Alle disse unge – det er det svar, jeg har fået på et spørgsmål til undervisningsministeren – fra Frederiksværk, Helsinge og Frederikssund får en regning fra bl.a. Dansk Folkeparti, der hedder: Du skal betale 1.500 kr. mere om året bare for at kunne transportere dig til dit uddannelsessted. Hvorfor mener Dansk Folkeparti, det er rimeligt, at unge på ungdomsuddannelse skal have en regning fra bl.a. Dansk Folkeparti på 1.500 kr. mere om året bare for at kunne transportere sig til deres uddannelsessted?

Ordføreren.

Det er rigtigt nok, at jeg er valgt i Nordsjælland. Jeg er valgt i Helsingørkredsen, som er sådan en rigtige arbejderkreds – kalder jeg det – og nu skifter jeg til Hillerødkredsen. Men det er jo ikke sådan, at vi, når vi indgår politiske aftaler, siger, at fordi Marlene Harpsøe i Dansk Folkeparti er valgt der, skal den her besparelse godt nok ikke lige gå ud over de unge mennesker i det område. Altså, sådan er det jo ikke. Vi laver politik på landsplan, og når der skal betales en regning for, at vi har haft en økonomisk krise, skal den betales. Hvis vi ikke betaler den, kommer det til at gå ud over netop de unge, ikke kun i Nordsjælland, men også i andre dele af landet, i Thy, i Thisted, i Aalborg, i Sønderborg, alle steder i landet. Sådan er det jo.

Derfor skal regningen også betales, for hvis vi ikke betaler den, skubber vi den bare foran os, og så bliver det de kommende generationer af unge, som kommer til at sidde med den regning. Så hellere betale den nu, så den er ude af verden. Jeg synes, det er rimeligt, at vi i Folketinget fører en økonomisk ansvarlig politik, og det er jeg faktisk stolt af at vi også gør.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Så er vi der igen – i den velkendte situation, hvor Dansk Folkeparti er blevet sat til at forsvare asociale nedskæringer. Jeg kunne godt tænke mig at spørge til Dansk Folkepartis forhold til eleverne på produktionsskolerne og på erhvervsskolerne. Hvorfor er det, det er så vigtigt for Dansk Folkeparti at gå ind og ramme nøjagtig de mennesker, der kommer fra de mest uddannelsesfremmede miljøer, ramme de unge, som især kommer fra det lidt udkantsagtige Danmark, og som kommer fra uddannelsesfremmede miljøer? Det er dem, der kommer til at betale regningen. Hvorfor er det så vigtigt for Dansk Folkeparti, at der skal den her asociale vinkel på det?

Ordføreren.

Så kan jeg sige: Så er vi der igen, der, hvor det er Dansk Folkeparti, der sammen med regeringen og Kristendemokraterne må forsvare, at vi rent faktisk har en økonomisk ansvarlig politik, og hvor venstrefløjen, deriblandt Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, herinde i Folketinget ikke ligefrem har en ansvarlig økonomisk politik. Her tænker jeg f.eks. på den plan, som hedder »En Fair Løsning«, hvor man lige mangler en finansiering på mellem 11 mia. kr. og 29 mia. kr. Det er ikke særlig økonomisk ansvarligt, men så kan jeg bare sige: Så er vi her igen. Det er den samme diskussion, det er velkendt, vil jeg sige til hr. Karsten Hønge, men det ændrer altså ikke på, at vi i Dansk Folkeparti stemmer for det her forslag.

Hvis vi havde en overflod af penge i den danske stat, hvis vi kunne få Nationalbanken til bare at trykke flere og flere penge, så vi kunne betale alle de ydelser, alle de muligheder, der er i det danske samfund, så ville det jo selvfølgelig være rigtig, rigtig dejligt, for så kunne man bare øge og øge mulighederne. Men sådan er det ikke. Der er altså et begrænset antal skattekroner, og jeg ved godt, at man fra Socialistisk Folkepartis side meget gerne vil gøre alt for at øge skattekronerne for at betale alt. Men sådan er det ikke. Danmark er ikke en gavebod, vi er nødt til at prioritere de midler, vi har.

Ja, og vi skal også prioritere taletiden.

Hr. Karsten Hønge.

Man må sige, at vi er der igen – med papegøjesvar, som jeg går ud fra at man med det pointforslag, som regeringen vil til at fremsætte, ikke ville kunne få ret mange point for i forhold til at få opholdstilladelse her i landet. For de der papegøjesvar har jo ikke noget at gøre med den konkrete virkelighed, som en række unge, der ønsker at gå på erhvervsskolerne og produktionsskolerne, står over for.

Da fru Marlene Harpsøe ikke ønsker at diskutere Nordsjælland – og det har jeg heller ikke noget specielt ønske om at diskutere – kan jeg jo tilbyde ordføreren muligheden for at prøve at have et lidt abstrakt forhold til det med geografi. For det handler selvfølgelig ikke nøjagtig om Nordsjælland; det kunne handle om Fyn. På Fyn har vi kun to tekniske skoler – vi har så godt nok ti gymnasier, men vi har kun to tekniske skoler – og al dokumentation viser, at jo længere væk man er fra en uddannelsesinstitution, jo færre er der, der tager en uddannelse. Så med den her besparelse vil man målrettet gå ind og ramme de unge, som ønsker at gå på en erhvervsskole, og som bor lidt langt væk fra byerne. Hvorfor er det så vigtigt for Dansk Folkeparti at ramme elever, der går på produktionsskoler og erhvervsskoler?

Ordføreren.

Med hensyn til det der med papegøjesvar – tror jeg det hed – vil jeg sige, at jeg søreme ikke ved, hvad det handler om. Jeg synes, hverken jeg ligner eller går klædt som en papegøje, så det synes jeg godt nok er en mærkelig måde at formulere sig på. Men det kan være, jeg kan blive klogere senere hen i forhold til det, som hr. Karsten Hønge prøver at forklare.

Det er ikke sådan, at Dansk Folkeparti går direkte efter at finde alle besparelser i forhold til genopretningen af dansk økonomi på uddannelsesområdet, heller ikke i forhold til de unge.

Det kunne være rart, hvis hr. Karsten Hønge rent faktisk fokuserede sin opmærksomhed på talerstolen, mens jeg svarer ham, frem for at have sin opmærksomhed andetsteds.

I Dansk Folkeparti mener vi, at en genopretning af dansk økonomi efter den regning, som den økonomiske krise har efterladt, er vigtig at betale, og jeg kan love hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti, at den regning skal blive betalt, for ellers vil det netop være de unge, som fremover kommer til at betale en væsentlig større regning.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Vi har et skævt Danmark, når det kommer til uddannelse. Det er socialt skævt, når chancen for at få en uddannelse er langt større, hvis ens forældre selv har taget en uddannelse, i forhold til hvis man kommer fra et hjem, hvor ens forældre eksempelvis er kortuddannede eller faglærte. Det er også geografisk skævt, sådan at der er færre, der tager en uddannelse, jo længere væk man bor fra de større byer. Erfaringerne viser, at en geografisk spredning af f.eks. gymnasierne faktisk får flere til at vælge den ungdomsuddannelse. Afstand er altså en vigtig barriere for at tage en uddannelse.

Vi kan jo af mange gode grunde ikke have uddannelsesinstitutioner liggende overalt, og det er derfor, det vigtigt at understøtte mobiliteten, så de unge nemt og billigt kan komme frem til skole eller universitet. Derfor vil lovforslaget betyde, at der bliver spændt en masse snubletråde ud for de unge.

Vi har fået et høringssvar fra Danske Erhvervsskoler, og de skriver:

»Vi har aktuelt set at Danmark i forhold til sammenlignelige lande sakker agterud i andelen af en ungdomsårgang, der gennemfører uddannelse. Samtidig har vi nu i en årrække i hele uddannelsessektoren bestræbt os på at nå såvel 95%- som 50% målsætningen. Dette lovforslag undergraver disse målsætninger. Alle erkender, at det kræver stadig øgede kræfter at nå de sidste procenter i 95% målsætningen. De socioøkonomiske forhold har en afgørende betydning for de unge der i dag ikke vælger, eller gennemfører uddannelse.

Dette lovforslag vil medføre at vi får endnu længere til målet«.

Igen behandler vi altså et lovforslag fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som samtidig målrettet vil ramme Udkantsdanmark.

Foreningen Danske Regioner har analyseret det i et høringssvar, som lyder:

»… at de kommuner, der har de laveste andele af ungdomsårgange, der gennemfører en ungdomsuddannelse, samtidig er kommuner, hvor de unge bruger længere tid på transport end gennemsnittet. En fordyrelse af transporten er derfor endnu en faktor, der kan få unge til at fravælge en ungdomsuddannelse.

Udfordringen gælder især på erhvervsuddannelserne som uddanner en stor andel af de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer samtidig med, at de unge på erhvervsuddannelserne har længst til deres uddannelsesinstitutioner og størst frafald«.

Så kan jeg altså undre mig noget over ministeriets svar i høringen, hvor der står:

»For elever i ungdomsuddannelserne vil transportvejen som oftest ikke være særligt lang, fordi ungdomsuddannelser udbydes flere steder«.

Ja, så må de mennesker, der har skrevet ministeriets svar jo da kun tænke på gymnasieuddannelserne, fordi man kan da se, at det her forslag nøjagtig rammer produktionsskolerne og erhvervsskolerne hårdt. Jeg har tidligere nævnt eksemplet på Fyn, fordi det ligger mig så nært at nævne det, og der har vi to tekniske skoler, men vi har ti gymnasier.

Derfor vil jeg også referere til det høringssvar, vi har fra Kommunernes Landsforening, hvor der, også i forhold til hvad det er for transport, eleverne skal bruge, står:

»KL finder den måde, hvorpå lovforslaget vil harmonisere reglerne for befordringsfradrag for unge på ungdomsuddannelserne og for unge på videregående uddannelser, meget uhensigtsmæssig. Forslaget strider nemlig imod regeringens ambitioner og politiske udspil i Trafikaftalen fra 2009 om, at størstedelen af den fremtidige trafikvækst skal ske i den kollektive trafik.

Der er med lovforslaget reelt tale om en meget voldsom takststigning på 70 pct. ... Forslaget forventes at have en meget klar negativ effekt på anvendelsen af kollektiv trafik …«.

Der er nogle enkelte fordele i forslaget her for nogle studerende, men besparelsen, som det hele handler om, på 75 mio. kr. rammer hårdt med en stigning på 70 pct., og den rammer især unge på produktionsskolerne og på erhvervsskolerne, og den rammer de unge, som har langt til deres skole. Men vi skal jo lige præcis den modsatte vej. Vi skal nemlig gøre det mere attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, og vi skal ikke opsætte flere snubletråde.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Jarlov som konservativ ordfører.

Jeg skal meddele, at Det Konservative Folkeparti støtter det her lovforslag, som jo er en del af vores forsøg på at skaffe en balance mellem indtægter og udgifter på statsbudgettet.

Situationen er hård for dansk økonomi. Den er ikke så slem som i mange andre lande, på grund af at der er blevet ført en sparsommelig og fornuftig økonomisk politik i Danmark, men situationen er dog stadig væk den, at der er en meget alvorlig finanskrise, som har ramt Danmark, lige så vel som den har ramt resten af verden.

Vi bruger simpelt hen for mange penge. Der er ikke overensstemmelse mellem indtægter og udgifter. Det er jo et problem, som man som politiker er nødt til at forholde sig til. Man kan selvfølgelig forholde sig til det på forskellige måder. Man kan lukke øjnene for det, og man kan fortsætte med at bruge flere penge. Man kan også forholde sig til det på den måde, at hver gang der er et politisk emne, der er oppe at vende, afviser man besparelser, man afviser at skære ned på udgifterne og vil fortsat bruge flere penge, end vi har til rådighed. Resultatet af den politik er dog bare, at vi kommer til at oparbejde en større og større statsgæld. Det betyder, at vi i fremtiden vil komme til at bruge alle vores ressourcer, ikke på det, som vi gerne vil, nemlig på at skabe vækst og velstand i Danmark, men på at betale af på statsgælden og betale renter til udlandet.

For regeringspartierne er det ikke en mulighed. Der skal føres en økonomisk politik, som er ansvarlig, og det skal være sådan, at vi også i fremtiden er et rigt land. Situationen er drønhamrende alvorlig, fordi der, hvis vi ikke få styr på vores statsbudget, er en risiko for, at Danmark ender ligesom Grækenland. Der er en reel risiko for, at vi kan ødelægge det for os selv. Situationen, hvor Danmark er et rigt land og økonomisk set ligger i superligaen, er jo ikke noget, der er faldet ned fra himlen, men skyldes, at der er blevet ført en god og ansvarlig økonomisk politik. Det har vi tænkt os at fortsætte med, og det her forslag er en del af de nødvendige tiltag, som vi er nødt til at foretage.

Det betyder, at der vil være en øget egenbetaling på et par hundrede kroner for unge mennesker under uddannelse. Det er jo selvfølgelig beklageligt, men vi mener, at det er forsvarligt, og vi mener også, at vi simpelt hen ikke har ret mange andre muligheder. Vi har simpelt hen ikke ret mange andre muligheder for at finde de her penge end på uddannelsesområdet, som betaler en del. Selv om vi fastholder et meget højt uddannelsesniveau generelt og vi fastholder et meget højt udgiftsniveau, er det sådan, at der er nogle besparelser på uddannelsesområdet.

Hvis nu andre partier ville gå ind og påvise, hvor man ellers kunne finde pengene, ville situationen unægtelig blive meget nemmere. Men sagen er jo den, som vi har også gennemgået under behandlingen af lovforslag nr. L 41 og L 42 tidligere i dag, at der simpelt hen mangler nogle forslag fra oppositionen til, hvor man alternativt vil finde de her penge. Man afviser totalt at spare på ellers fuldstændig åbenlyse ting såsom efterlønnen, og man vil altså hellere tvinge igennem, at der skal spares på uddannelsesområdet, end man vil skære ned på, at raske mennesker kan trække sig tilbage på samfundets regning.

Man afviser også fuldstændig at spare på kommunerne, som står for størstedelen af det offentlige forbrug. Der var et forslag fra Venstre og Konservative, som gik på, at der skulle spares ¾ pct. ude i kommunerne. Det ville jo unægtelig have gjort det noget nemmere at finde nogle penge, så vi ikke skulle spare andre steder. Også det blev fuldstændig fejet af bordet, og der blev brugt ord som massakre og katastrofe, og jeg ved ikke hvad, hvis vi havde bedt kommunerne om at blive lidt mere effektive.

Regionerne må heller ikke spare. Der skal bruges flere penge på sygehuse. Det er vi sådan set enige i, vil jeg sige, men det er jo heller ikke noget, der bliver anfægtet fra oppositionens side.

Men tilbage er der ikke ret mange steder at finde pengene, og det jo meget nemt at stå her og afvise enhver besparelse uden at komme med nogen alternativer, ud over at man ret fantasiløst fra oppositionens side foreslår at hæve skatterne med 5.700 kr. pr. dansker og brandbeskatte vores erhvervsliv. Det er på lang sigt en meget dårlig løsning, for det vil betyde, at der simpelt hen er færre penge at fordele i fremtiden, fordi virksomhederne vil forlade Danmark, flytte arbejdspladser ud, som Vestas lige har gjort, og det er ikke vejen frem, hvis man gerne vil have et velfærdssamfund i fremtiden.

Så vi støtter det her lovforslag, ikke fordi vi synes det er morsomt at bede folk om at skulle betale noget mere – det havde vi da gerne været foruden, det skal jeg slet ikke lægge skjul på – men simpelt hen fordi det er afgørende, at vi fører en ansvarlig økonomisk politik, og til det hører en gang imellem, at man desværre må skære lidt ned på de offentlige ydelser.

En kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Det må være nemt for den konservative ordfører at forberede sine ordførertaler til hele den vifte af uddannelsesnedskæringer, som regeringen har lagt på bordet, for det er jo stort set det samme, den konservative ordfører siger hver gang. Det er en generel snak om, hvordan De Konservative vælger at prioritere, og de konstaterer – den ærlighed må man jo give ordføreren – at det så er i orden, at der skal skæres ned på uddannelserne, når der er krise. Vi har en helt anderledes økonomisk prioritering i vores politik fra Socialdemokraternes side.

Bare lige for kort at svare, selv om det jo sådan set ikke er mig, der skal svare på spørgsmål fra den konservative ordfører, vil jeg sige, at han jo udmærket godt ved, at vi vil fjerne nogle af de lukrative ordninger, der er for banker og erhvervsstøtteordninger og bl.a. føre det over til uddannelse. Men det er jo et spørgsmål om prioritering.

Nu vil jeg så til gengæld bede ordføreren om at forholde sig konkret til det lovforslag, vi behandler her. Hvorfor synes De Konservative, at det er rimeligt, at unge, der skal rejse langt for at kunne komme på en produktionsskole eller en erhvervsskole, skal have sendt en regning, bl.a. fra De Konservative, på 1.500 kr. ekstra ud over de 3.500 kr., de allerede i dag skal betale bare for busbilletten for at kunne komme til deres uddannelsessted?

Ordføreren.

Det er ikke et spørgsmål om, hvad vi finder rimeligt. Det, der var rimeligt, var, at der var uendelige ressourcer, og at vi, uden at det kostede noget på velstand, konkurrenceevne og vores fremtidige evne til at have et velfærdssamfund, bare kunne give en hel masse penge ud. Det ville være det rimelige. Det rimelige ville være, at vi havde uendeligt med ressourcer og kunne fordele dem. Det har vi ikke, og det er ikke et spørgsmål om rimelighed. Det er ikke et spørgsmål om lyst, at vi er nødt til at finde nogle besparelser rundtomkring. Jeg ville rigtig gerne være fri, men vi vil ikke være med til at forgælde Danmark. Det er beklageligt, at det kun er VKO, som har den holdning, og at man ikke andre steder fremlægger seriøse forslag til, hvordan man får styr på Danmarks økonomi. Jeg forstår godt, at man ikke gør det. Jeg er fuldstændig klar over, at vi ikke får mange venner på de her besparelsesforslag, som ligger i øjeblikket, men de er nødvendige. Desværre.

Fru Christine Antorini.

Jeg synes, vi skal fortsætte med at være konkrete med, hvad konsekvenserne er af den her nedskæring: Vi har en enlig mor, hun har to børn, som går på en ungdomsuddannelse. Det er jo noget, vi alle sammen støtter. Vi vil endda gerne have, at de bliver færdige med deres ungdomsuddannelse. Der er for få, der bliver færdige med deres ungdomsuddannelse.

Det, De Konservative nu gør, er, at de sørger for, at den her enlige mor, der gerne vil have, at de her to børn bliver færdige med deres ungdomsuddannelse – hun bor måske i Skagen, og de skal rejse langt til deres ungdomsuddannelse, erhvervsskole, gymnasium – får en ekstra regning på 1.500 kr. pr. barn. Så alene med de her to børn er det en ekstra regning til den her enlige mor på 3.000 kr. bare på øgede buspriser, for at de kan komme til deres ungdomsuddannelse.

Så vil De Konservative jo også gerne fjerne uddannelsesstøtten, for hvis de er blevet 18 år, er det sådan, at De Konservative mener, at de heller ikke skal have SU, fordi de bor hos deres mor. Så hvad er det egentlig for en samlet regning, De Konservative vil sende lige præcis til de familier, hvis unge vi allermest gerne vil støtte får en ungdomsuddannelse – væk med SU’en og stærkt forhøjede transportudgifter?

Ordføreren.

Altså, jeg kan sige, at den regning, som hermed bliver sendt, jo er der. Det er rigtigt, det må vi vedgå. Men vi må også sige, at den regning er væsentlig lavere end den regning, som oppositionen vil sende til den samme enlige mor, som kommer til at betale 5.700 kr. ekstra i skat, hvis man tager oppositionens forslag om at hæve skatterne med 31,5 mia. kr. og så fordeler det ud på den danske befolkning. Så vil der være 5.700 kr. til hver dansker. Så den regning er jo større end den regning, som man får med vores forslag.

Altså, det er ikke nemme tider. Det er hårdt, når der er så stort et statsunderskud, men strategien med at lukke øjnene for det her og kun forholde sig til, at man ikke kan lide nedskæringer, men ikke forholde sig til den overordnede økonomi, som tvinger os til at justere budgetterne rundtomkring, er ikke en farbar vej.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Jeg må sige, at jeg kan genkende det her med, at det da må være nemt at være ordfører for De Konservative – ikke bare for De Konservative, men også for Venstre og Dansk Folkeparti – for det er den samme tale, der bliver holdt, uanset hvilket lovforslag vi behandler. Om det er uddannelse, eller det er de markante forringelser af dagpengene, så har man åbenbart fået det her papir på det tidligere omtalte papegøjekursus, som alle tre partier har deltaget i. Og så forholder man sig ikke konkret til de forslag, der ligger, men skræpper bare op fra det samme grundpapir om, at der er meget værre i udlandet, og at det også går helt galt herhjemme.

Men for De Konservative er det dog suppleret med en smule andet, nemlig en fuldstændig utroværdig henvisning til, at man mener at kunne fjerne efterlønnen. Jeg har tidligere spurgt ordføreren, men jeg må da gøre det igen: Er det ikke sådan, at De Konservative er bundet af et forlig på det her område? Og handler det ikke om, at hvis De Konservative nu siger, at de bare vil fjerne efterlønnen, og så bryder forliget, vil De Konservative netop derfor opleve, at deres troværdighed er på vej ned mod nul med samme hast som deres opinionstal? Det er det ene.

Det andet er, at SF og Socialdemokraterne har fremlagt et forslag, hvor man jo kan prioritere helt anderledes end at bruge 9,5 mia. kr. på, som Statsrevisorerne eksempelvis siger, nyttesløs aktivering af arbejdsløse og syge. Og i øvrigt synes vi, det er en ret dårlig idé at give de mest velhavende her i landet skattelettelser.

Ordføreren.

Altså, når jeg giver en – hvad skal vi kalde det – fortælling om, hvordan det står til med Danmarks økonomi, er det jo, fordi det er det, som er begrundelsen for, at vi er nødt til at gennemføre de her nedskæringer. Det er den eneste begrundelse for det, og det er derfor, jeg giver den begrundelse. For havde vi penge nok, og havde vi ikke en økonomisk krise, havde vi ikke foretaget de her besparelser. Havde vi uendeligt med ressourcer, delte vi dem hjertens gerne ud, men det har vi ikke. Det er ærgerligt, men det er de hårde realiteter, som man er nødt til at forholde sig til, hvis man vil kalde sig en ansvarlig politiker.

Med hensyn til efterlønnen og alt det her forligshokuspokus vil jeg sige: Ja, der er et forlig, som vi respekterer. Men den dag, hvor S og SF kommer og siger, at de gerne vil være med til at afskaffe efterlønnen og finde 18 mia. kr., hvoraf vi jo nok kunne bruge en del på uddannelsesområdet i stedet for at betale fuldt arbejdsdygtige 60-årige for at gå derhjemme og lave ingenting, så kan jeg love dig for, at vi opsiger det forlig med det samme.

Undskyld, at jeg brugte direkte tiltale, det var ikke med vilje.

Hr. Karsten Hønge.

Så blev vi jo bekræftet i, at der ingen troværdighed overhovedet er i De Konservatives økonomiske politik, for man henviser til at fjerne en efterløn, selv om man udmærket ved, at der ikke er flertal for det, og hvor man selv er bundet af et forlig. Ja, det er jo totalt omkostningsfrit bare at henvise til, at man jo også kunne gøre det, men det kan man så ikke gøre alligevel. Så hvad skulle hele pointen være i at bruge det argument?

Men jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at uddannelse er en investering i at få Danmark rigtigt ud på den anden side af krisen, at uddannelse er en investering i at fremtidssikre, hvad vi skal leve af i Danmark, og at det her blandt mange andre forslag er en af de der snubletråde, man sætter op, så der er færre, der gennemfører en erhvervsuddannelse.

Jeg ved godt, at jeg ikke kan appellere til nogen omsorg for de elever, der går på erhvervsskolerne og på produktionsskolerne. Det har jeg ikke nogen forventning om, så der bliver jeg ikke skuffet over De Konservative. Jeg ved godt, at man ikke har omsorg for den type unge, men mere for velhaverne. Det er jo sådan set De Konservatives politik. Men hvad med erhvervslivet, vil jeg spørge hr. Rasmus Jarlov? Hvordan stiller erhvervslivet sig, når man ikke kan få den uddannede arbejdskraft, sådan at virksomhederne, der er placeret uden for de store byer, ikke kan få den fornødne velkvalificerede arbejdskraft, fordi de unge ikke har gennemført en uddannelse på erhvervsskolerne?

Ordføreren.

Nu vil jeg godt lige slå fast, at Danmark ligger som nr. 5 i verden, med hensyn til hvor mange penge vi bruger på uddannelse, og det her med at male et billede af, at der foregår en stor massakre på uddannelsessystemet, er jo fuldstændig falsk. Vi undgår netop de massakrer, som man ser i andre lande, fordi vi har ført en ansvarlig økonomisk politik. Det ligger os ekstremt meget på sinde, at vi kan bevare et godt og gratis uddannelsessystem i Danmark. Men forudsætningen for at bevare det, ligesom forudsætningen for at bevare alt andet af vores velfærd i Danmark, er, at vi har en ansvarlig økonomisk politik, og det betyder, at man i modgangstider er nødt til at justere på, hvor mange penge man bruger. Jeg ved godt, det koncept er fuldstændig ukendt for SF, men sådan er det altså, hvis man har ansvaret, og hvis man har regeringsmagten.

Jeg forstod slet ikke det der med efterlønnen, at det skulle være uansvarligt at påpege, at der sidder et flertal herinde, som SF er en meget hårdnakket del af, og som nægter at justere på efterlønnen, og at sige, at hvis andre partier ligesom De Konservative var villige til at fjerne den, kunne vi frigøre enormt mange ressourcer, som vi kunne bruge bedre i samfundet.

Tak til ordføreren. Så er det fru Erika Lorentsen som radikal ordfører.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, skal jeg på hendes vegne meddele, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte besparelserne på rabatten på befordringsudgifter til unge på ungdomsuddannelserne, hvilket vil blive resultatet af den harmonisering af rabatordningerne for studerende ved videregående uddannelser og for uddannelsessøgende på ungdomsuddannelserne, som forslaget jo går ud på. Herved skal der spares 75 mio. kr., og det vil sige, at unge på erhvervsuddannelserne får en stigning i udgifter til befordring på 70 pct. i et område som f.eks. Nordsjælland.

Det finder vi i Det Radikale Venstre stærkt problematisk, da mange unge på nogle ungdomsuddannelser i forvejen har elevløn og dermed et rådighedsbeløb, der er ringere end det rådighedsbeløb, som studerende med SU og mulighed for at tjene penge ved siden af har. De unge på erhvervsuddannelserne har ikke tilsvarende muligheder for at tjene penge ved siden af deres uddannelse, da de skal have en 37-timers arbejdsuge, hvad enten de er på skole eller i praktik. Derfor finder vi det ikke klogt at spare på de unges rabat på befordring.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som Enhedslistens ordfører.

Jeg har hørt flere borgerlige politikere, bl.a. Venstres ordfører, her i Folketingssalen i dag argumentere for nedskæringer på uddannelser med, at det jo er endnu dårligere i andre lande. Jeg synes, det er en meget, meget uambitiøs tilgang at have til det at lede et land, at man siger: Ja, ja, det kan godt være, at det er lidt skidt her, det kan godt være, at vi skærer både på de voksnes efteruddannelsesmuligheder og på de unges tilskud til transport, og at vi propper flere ind i klasserne osv., men det er dårligere i nogle andre lande. Det er godt nok uambitiøst.

Nå, det her forslag går ud på, at man skærer 75 mio. kr. om året ned på støtten til de studerendes transport, og det kan Enhedslisten på ingen måde støtte. For elever på ungdomsuddannelserne er der altså tale om en stigning på op til 70 pct. Man må jo spørge de borgerlige partier, om de selv tror, at det her vil forbedre eller forringe muligheden for, at Danmark kommer til at leve op til målsætningen om, at 95 pct. af alle unge kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I høringssvarene er konklusionen meget klar, nemlig at det her er endnu en forhindring for de unge og naturligvis en særlig stor forhindring i de områder, hvor man har langt til skole, fordi der ikke ligger en ungdomsuddannelse tæt på – og det er i øvrigt de områder, hvor vi i forvejen har sværest ved at få unge til at komme igennem med en ungdomsuddannelse.

Vi synes selvfølgelig, det er rigtig fint, at man samtidig vil forbedre vilkårene for de studerende på videregående uddannelser, der har lang transporttid til deres uddannelsessted, men det er jo helt skørt at finansiere det med nedskæringer for de unge på ungdomsuddannelserne. Og så skal vi altså samtidig huske, at det her er en årlig nedskæring på 75 mio. kr. på rabatordningerne til de unge. Det var det, Venstres ordfører vist glemte at få med i sin tale om, hvor fantastisk forslaget var.

Enhedslisten kan ikke støtte det her.

Tak til ordføreren. Så er det undervisningsministeren.

Tak for det. Tak for førstebehandlingen af lovforslaget, og tak til VKO og Kristendemokraterne for opbakning til forslaget.

Der er selvfølgelig lidt bekymring fra oppositionens side, med hensyn til hvordan vi dog kan finde på at tage penge fra uddannelse til noget som helst i denne verden. Det har vi været igennem i forbindelse med flere lovforslag, og vi har også været det i forbindelse med en stor forespørgselsdebat i går. Og det korte svar er, at vi simpelt hen skal bruge penge til at genoprette dansk økonomi. Derfor er der også et forslag om at skabe et provenu fra befordringen på uddannelsesområdet.

Hvis vi tager den dårlige nyhed først, bliver det marginalt dyrere for unge mennesker at komme i ungdomsuddannelse, hvis de har lang transport. Det vil faktisk være sådan, at det kan stige med omkring 7 kr. om dagen, og det svarer til, at det i gennemsnit i nogle kommuner vil ligge på omkring 800 kr., i andre kommuner på omkring 1.300 kr. Så det er den dårlige nyhed for de unge i dette lovforslag, kan man sige.

Hvis vi så ser på de positive nyheder, er det bl.a., at de videregående uddannelser får et fælles maks. med ungdomsuddannelserne, og der vil faktisk være flere på de videregående uddannelser, der får fordel af lovforslaget, end der vil være, der får det modsatte, nemlig ulempe af lovforslaget. Det er simpelt hen af den grund, at der i dag er en grænse for, hvor meget rabat man kan få, og det har jo bl.a. ramt dem, der har længst transport til deres videregående uddannelse. Det bliver der nu gjort op med.

Derudover kommer der den del af dette forslag, som vi også virkelig er glade for i regeringen, nemlig at vi laver en godtgørelsesordning efter en kilometersats til egen befordring, f.eks. kørsel i egen bil, hvis der ikke er egnet offentlig transport på strækningen mellem bopælen og uddannelsesstedet.

Så vi laver simpelt hen reglerne om, samtidig med at vi tilvejebringer et provenu, som vi bruger til at genoprette dansk økonomi – af hensyn til befolkningen, af hensyn til at skabe arbejdspladser, af hensyn til de unge mennesker, altså at der også er job til dem, når de er færdige på ungdomsuddannelserne. Tak.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg kan godt forstå, at undervisningsministeren valgte at give så kort en replik på den debat, der er her, for det her er da noget af det mest asociale, i forhold til at vi har haft en fælles opgave med og et fælles ønske om, at 95 pct. af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det prøver regeringen med en række nedskæringsforslag at gøre langt sværere for dem at kunne gennemføre. Jeg vil ikke ridse alle de andre områder op med nedskæringer, der ligger på hele ungdomsuddannelsesområdet, på erhvervsskolerne osv. – det har vi taget tidligere – jeg vil koncentrere mig om det her forslag. Det her betyder, at der er unge, der skal betale 1.500 kr. mere, oven i det, de i forvejen skulle betale, bare for at transportere sig til en erhvervsskole, en produktionsskole eller et gymnasium.

Jeg vil godt spørge undervisningsministeren, hvordan hun kan mene at det her bare gør det marginalt dyrere, og hvorfor det er rimeligt, at unge skal betale så meget mere for at kunne tage en ungdomsuddannelse, når vi har et mål om og faktisk gerne vil have, at de gør det. Er det så ikke langt mere fristende – desværre på den negative måde – at lade være?

Ministeren.

Jo, men altså, situationen er den, at det er nye tider, og nye tider kræver nye forslag for at sikre en varig velfærd. Det har vi jo taget på os i regeringen; det ved jeg godt at Socialdemokraterne ikke vil. Altså, det er bare helt fantastisk; der er simpelt hen ikke noget i den offentlige sektor, der kan spares på, hvis man skal lytte til Socialdemokraterne. Vi sparer 75 mio. kr. med dette lovforslag. Pengene går ubeskåret ind i statskassen til at dække noget af det underskud, som rent faktisk er der. Det er simpelt hen ikke gået op for Socialdemokraterne, at vi har lånt mange penge for at afbøde de værste konsekvenser af en international økonomisk krise, som har ramt Danmark, som har ramt hele verden. Det er simpelt hen utroligt, at man som socialdemokrat kan tro, at vi ikke behøver at tage nogen konsekvens af det, der er sket, altså at vi bare kan være ligeglade.

Så vil jeg i øvrigt tilføje, at med den skattepolitik, vi har ført, har en LO-familie sammenlignet med, hvis man havde fortsat SR-regeringens skattepolitik, 3.000 kr. mere til sig selv om måneden, det vil sige 36.000 kr. mere om året. Mon ikke også forældrene kunne gå ind og hjælpe med at give de unge en uddannelse? Det er ikke kun samfundets skyld. Det er også sådan, at forældrene bærer et ansvar for, at deres unge mennesker kommer godt i vej, og de ca. 7-8 kr. om dagen, som det vil koste, tror jeg også at de fleste forældre absolut er parate til at betale; ellers må man simpelt hen tage sig et lille job ved siden af studierne.

Fru Christine Antorini.

Jeg synes, at det her svar, som undervisningsministeren kommer med, viser, hvor fuldstændig ude af trit ministeren er med, at der faktisk er meget forskellige sociale vilkår her i Danmark. Derfor vil jeg gerne spørge undervisningsministeren, hvad det egentlig er, hun vil fortælle den enlige mor, som har to børn på en ungdomsuddannelse, og til hvem der nu bliver sendt en regning på 1.500 kr. pr. barn, som hun understøtter, og som skal i gang med en ungdomsuddannelse – 1.500 kr. ekstra pr. barn bare til øgede transportudgifter. Og så vil undervisningsministeren i øvrigt også, når de bliver 18 år, fjerne den uddannelsesstøtte, de får som hjemmeboende, hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti. Er det det, som undervisningsministeren virkelig mener bare er marginalt, og at herregud, det kan de finansiere, for de kan da bare tage et ekstra arbejde? Er det svaret på, hvordan vi skal få flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse?

Ministeren.

Jeg kan slet ikke begribe forargelsen, som Socialdemokraterne udviser i forhold til det her forslag. Det er da korrekt, at vi skærer ned med 75 mio. kr., men det er jo for at tilvejebringe ressourcer, som vi ikke har i det danske samfund. Og så sidder Socialdemokraterne og er møgforargede.

Situationen er den, at Socialdemokraterne planlægger at finde 30 mia. kr. ude hos danskerne. Vi henter 75 mio. kr. konkret med dette lovforslag, Socialdemokraterne agter at hente 30 mia. kr. Tingene hænger jo sammen. Vi kunne da sagtens betale hele befordringen til ungdomsuddannelserne, hvis det var sådan, at vi agtede at hente 30 mia. kr. ud i de danske skatteborgeres lommer, men det gør vi så ikke, og derfor holder vi igen på de offentlige udgifter. Tingene hænger sammen, og begrundelsen for, at vi skal tilvejebringe et provenu, er, at vi simpelt hen ikke tror på, at det er en god idé for den unge, at forældrene ikke har et job at stå op til om morgenen, og at den unge ikke har mulighed for få en praktikplads, fordi danske virksomheder er tvunget i knæ af den internationale konkurrence. Jamen altså, det hænger jo sammen.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Igen igen diskuterer vi nationaløkonomi i stedet for at diskutere det lovforslag, der ligger på bordet. Men jeg hørte jo ministeren sige, at de her 75 mio. kr. så skulle gå til at dække det hul, der er i statskassen. Det er jo ikke så mærkeligt, at der er et hul i statskassen, når man har valgt at forgylde de mest velhavende her i landet, herunder direktøren for Danske Bank, med en skattelettelse på næsten 0,5 mio. kr. om året. Man har valgt at gennemføre tåbelige aktiveringskurser for ledige og syge, der koster 9,5 mia. kr., og oven i købet var det i parentes bemærket sådan, at de kurser, de var på, havde en dårlig effekt, så de var værre stillet i forhold til at få job. Så der ligger da mange penge, og hvis man føler, at man har brug for at bruge penge til dette, kan der øjensynlig ikke være penge til de elever, der skal på erhvervsskoler.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens tanker om den henvendelse, vi har fået fra Danske Erhvervsskoler, hvor man skriver, at dette lovforslag vil medføre, at vi får endnu længere til målet, altså målet om at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Anerkender ministeren, at der her bliver spændt en snubletråd op, ikke nødvendigvis den allerkraftigste snubletråd, men en blandt flere snubletråde, sådan at vi risikerer, at færre går ind og flere falder fra?

Ministeren.

Nej, det er jeg faktisk ikke enig i. Men det kan komme an på en prøve; vi kan jo mødes i Folketingssalen igen til næste efterår og se, hvor mange der har søgt ind på ungdomsuddannelserne. Nej, jeg tror ikke, det vil udgøre en barriere for at tage uddannelse. Der er langt større udfordringer i forhold til at tage en uddannelse, end at man skal betale i gennemsnit 800 kr. og op til 1.300 kr. om året til befordring. Det er en langt større udfordring f.eks. at få skabt en folkeskole, der sikrer, at der er den faglighed, som er nødvendig.

Så var der i øvrigt noget i hr. Karsten Hønges ordførertale, som jeg ikke brød mig om. Der blev i diskussionen om produktionsskoler og erhvervsskoler sagt, at vi kommer til særlig at ramme unge fra uddannelsesfremmede miljøer. Altså, hvad er det for en holdning at have til erhvervsskolerne og produktionsskolerne? Jeg kender da f.eks. et folketingsmedlem, der har haft sin virkelig dygtige datter på produktionsskole. Hvad er det for et billede, man prøver at tegne af elevsegmentet på produktionsskolerne? For man forudsætter da i den ordførertale, at unge mennesker, der går på produktionsskole, nødvendigvis må være fra hjem, som er uddannelsesfremmede. Det kan man ikke konkludere.

Hr. Karsten Hønge.

Jeg tror nu altså nok, at det bare er almen viden, at der er forskel på, hvilke grupper af unge der søger ind på hvilke typer uddannelser. Det, jeg gjorde, var at citere fra den analyse, som foreningen Danske Regioner havde tilsendt, så hvis ministeren ellers havde haft tid til at læse det eller havde sat en embedsmand til det, ville man have set, at der i det høringssvar står, og det er derfor, jeg læser op fra det:

»Udfordringen gælder især på erhvervsuddannelserne som uddanner en stor andel af de unge, der kommer fra uddannelsesfremmede miljøer samtidig med, at de unge på erhvervsuddannelserne har længst til deres uddannelsesinstitutioner ...«.

Det var et referat fra den analyse, som Danske Regioner er nået frem til, og det kan i øvrigt bekræftes af en enhver, at vi har en socialt skæv adgang til uddannelser, hvor sandsynligheden for, at man selv får en akademisk uddannelse, hvis man har akademiske forældre, er langt større, og at de unge, som går på erhvervsskolerne og produktionsskolerne, generelt set for en meget stor andels vedkommende kommer fra erhvervsfremmede miljøer. Det kan umuligt være ministeren ubekendt.

I stedet for at diskutere netop det, der er meget abstrakt, kunne jeg godt tænke mig at spørge, om ikke det her igen vil være en af de mange snubletråde, som stilles op over for at få flere unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og hvor det bliver sværere for de virksomheder, der er placeret de steder, at få tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft. Jeg kunne høre på ministerens første svar, at det mener ministeren ikke. Jamen så tror jeg, at vi har vejen: Så skal vi da bare have endnu flere nedskæringer, hvis det ikke har nogen betydning for det. Så vil det måske oven i købet understøtte det. Jeg kunne forstå, at ministeren mente, at der vil være endnu flere, der vil søge ind. Jamen så lad os da endelig lave nogle nedskæringer, hvis det oven i købet motiverer. Det hænger jo ikke sammen, vil jeg sige til ministeren.

Ministeren.

Man kan i hvert fald argumentere modsat: Hvis det eneste afgørende for, hvor mange unge der kommer igennem en uddannelse, er, hvor mange penge vi bruger, så må man sige, at det jo er underligt, at vi ikke får noget mere ud af pengene. For hr. Karsten Hønge har jo nok hængt sig tilstrækkelig meget i fra talerstolen i dag, at vi sakker agterud. Jamen vi har brugt masser af millioner og masser af milliarder kroner ekstra på uddannelse, så det er i hvert fald givet, at der er en stribe andre faktorer, der spiller ind. En helt afgørende faktor er jo også, om forældrene har job. Det er en helt afgørende faktor.

Det er derfor, at vi fører en økonomisk politik, som retter sig imod, at man har arbejdspladser og job både til den unge, når den unge kommer ud, og til dennes forældre, og at vi får skabt praktikpladser, som er helt afgørende for den unge. Hvis den unge kommer i praktik, har den unge jo faktisk også god råd til at betale sin befordring, men har man ikke en praktikplads, ja, så er det selvfølgelig dårligere og vanskeligere at stille penge til befordring.

Så det er jo afgørende, at vi får sat gang i hjulene, og det forudsætter altså, at vi skærmer danske virksomheder af og ikke henter 30 mia. kr. i nye skatter og afgifter hos den danske befolkning og hos de danske virksomheder.

Tak til undervisningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.