Det næste punkt på dagsordenen er:

28) 3. behandling af lovforslag nr. L 56:

Forslag til lov om ændring af lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven).(Harmonisering af satser for befordringsrabat til uddannelsessøgende m.v., indførelse af godtgørelse efter en kilometersats til studerende ved videregående uddannelser m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 10.11.2010. 1. behandling 12.11.2010. Betænkning 07.12.2010. 2. behandling 09.12.2010. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 14.12.2010).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Bjarne Laustsen – som ordfører? Det er som ordfører? Det har noget med taletiden at gøre, for på mit papir står der, at det er fru Christine Antorini, der er ordfører. Jeg vil jo være sikker på, at det går rigtigt for sig. Værsgo.

Nu må vi se, når dagen er omme.

Jeg vil gerne sige, at vi er lodret imod det her lovforslag. Det er simpelt hen en strafafgift på at bosætte sig i et yderområde. Stigningen er på 70 pct., og for hvert barn, man har, er det 227 kr. ekstra om måneden, hvis den unge f.eks. skal fra Skagen til Frederikshavn for at tage sin uddannelse. Det her forringer uddannelsesmulighederne, lægger en afgift på folk, og så er det en hån imod de folk, der har valgt at bosætte sig i vores yderområder.

Når det er sagt, vil jeg sige, at der er et element i det, der handler om, at trafikselskaberne var i deputation i Uddannelsesudvalget for at sige, at vi skal passe på med ikke at lave noget makværk. Altså, en ting er, at vi er uenige om stigningen og beskæringen af rabatten her, men det, der er dumt, er det, regeringen har gang i nu. Den sekunderende undervisningsminister i dag ved udmærket godt, hvad vi taler om, for det her var et område, hvert enkelt amt i Danmark havde med at gøre før. Det overtog staten som følge af strukturreformen, og det betyder så, at det nu er staten, der har med det at gøre.

Det, der er spørgsmålet her, er, om alle de rabatkortordninger og ting og sager, der findes i hvert eneste af vores trafikselskaber – vedrørende SU osv. – kan komme på plads, så vi kan undgå nogle af de ting, som vi tidligere har set. Ministeren ved jo udmærket godt, at loven er blevet ændret adskillige gange, fordi man har haft rigtig travlt med at lave en harmonisering af priserne, fordi der var 14 forskellige satser i amterne.

Det forslag, som vi stemte om ved andenbehandlingen, var jo derfor, om ikke bare regeringen kunne gøre det, som også trafikselskaberne gerne vil, nemlig at vente til sommer, til det nye skoleår, med at gennemføre det her. Det er helt uforståeligt, at man ikke venter, for der er saglige grunde for det, som ministeren selv gør rede for. Og selv om trafikselskaberne vil imødekomme det og gøre, hvad de kan, for at der ikke opstår bøvl på det her område, så var det rent faktisk langt, langt bedre at vente til det nye skoleårs start.

Det her er bare et godt råd til ministeren, fordi vi er lodret imod, at man lægger en afgift på 70 pct. på nogle enkelte elever, der kommer udefra og skal have uddannelse, fordi de ingen uddannelsesmuligheder har i den by, hvor de bor. De skal både have ekstra transport, og så skal enten de selv eller deres forældre finde en klækkelig sum, for at de kan få en uddannelse. Det her vil få folk til i endnu højere grad at flygte fra yderområderne, og det risikerer at medføre, at vi får færre unge mennesker, der har råd til at få en uddannelse.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Inden ordføreren kravler alt for højt op i træet og får sat alt for meget retorik på, med hensyn til hvor meget det her i hvert fald ifølge ordførerens udlægning skader Udkantsdanmark – han begynder også at nævne de 70 pct. – tror jeg lige, man skal prøve at kigge på fakta. Hvad er fakta? Når han siger 70 pct., hvad betyder det så rent konkret for den enkelte? Er det ikke korrekt, vil jeg spørge ordføreren, at det betyder cirka 7 kr. om dagen? Det er sådan set det, man skal forholde sig til, når man skal bedømme, hvilken virkning det så har for den enkelte studerende, når man taler om transporten: Ca. 7 kr. er det, man skal forholde sig til.

Det, der er vigtigt, i hvert fald for mig, er også, at alle unge fortsat har mulighed for at få en uddannelse, og så må man forholde sig til, at der kan blive tale om 7 kr. i forbindelse med transporten.

I forhold til det med Udkantsdanmark – transport og hjælp der – tror jeg næsten, vi skal prøve at vende den rundt: Er det ikke også korrekt, vil jeg spørge ordføreren, at der faktisk står i lovforslaget, som vi nu forhåbentlig får vedtaget, at det er en hjælp til de studerende, der bor i Udkantsdanmark, og at der faktisk kommer en håndsrækning til dem? Så den vender sådan set tilbage til ordføreren som en boomerang, det her er faktisk også en håndsrækning til de studerende.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo en kendt sag, at man måske ikke er de bedste til at regne i partiet Venstre, men man kan ikke bestride, at det lovforslag her handler om en stigning for de elever her, der skal af sted og have en uddannelse, på 70 pct. Og 70 pct. i forhold til de tal, der er i lovforslaget, svarer til en årlig stigning på 227 kr. gange 12, og hvis en enlig mor har to børn, er det næsten 6.000 kr., hun skal hoste op med mere, for at hendes børn kan komme i uddannelse. Det er en ren og skær strafafgift.

Hvis man boede i Frederikshavn eller i Århus eller i Aalborg eller en hvilken som helst anden by og der var 2 km, kunne man tage cyklen derhen. Det er ikke det, vi taler om. Det her handler om, at vi skal have et land i balance, hvor folk vælger at bosætte sig i yderområderne, og vi synes, de alle sammen skal have en uddannelse. Så vælger man bare sådan lige uden videre at lægge en afgift på dem, der har længst og skal bruge mest tid på transport hver eneste dag i al slags vejr og med måske ikke alt for gode transportmuligheder.

Carl Holst, regionsformanden fra Region Syddanmark, var her, og han sagde, at det har afgørende betydning, at der er uddannelsessteder nær ved, for at vi kan nå uddannelsesmålene. Det håber jeg Venstres ordfører er enig i.

Hr. Erling Bonnesen, og det er en kort bemærkning.

Jamen procentregning kan stilles op og bruges som skræmmebillede på mange måder, for hvis det var fra 1 kr. til 2 kr., var det jo 100 pct. Hvis vi får sat fokus på, præcis hvad det handler om her, er det jo fra ca. 18 kr. til ca. 25 kr. sådan rundet af. Så det er altså de 7 kr., man skal forholde sig til. Når vi sådan har været rundt og drøfte det her, er der altså mange, der har bemærket, at det klarer de nok, fordi det er godt, at de stadig væk har muligheden for at få nogle gode uddannelser i Danmark. Så de 7 kr. om dagen skal de nok komme over.

Er det så ikke også korrekt, må jeg spørge ordføreren, at det her faktisk også er med til at skabe en bedre balance i Danmark, for det er jo rent faktisk en håndsrækning til dem, som bor i udkantsområderne, landdistrikterne, og som går på de videregående uddannelser. Det svarede ordføreren jo ikke på. Det er korrekt, at der er noget harmonisering i det her, men er det ikke også korrekt, som vi påpeger nu, at det her også er en håndsrækning til dem, som bor i landdistrikterne og som søger videregående uddannelse? Det er det rent faktisk.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hvis man tager 1 måned og dividerer den op i 227 kr. kan jeg godt finde ud af, hvor mange penge det giver. Det skal ses i forhold til, hvor mange dage det er, man skal af sted. Hvis det er et par og tyve dage, man skal af sted i 1 måned, så er det ikke det beløb, som hr. Erling Bonnesen taler om. Så er det et betydelig højere beløb. Men det handler om 227 kr., og hr. Erling Bonnesen ved også godt, at man skal tjene mange flere kroner for at få de 227 kr., som man netto skal lægge hos busselskabet, fordi regeringen ikke vil støtte det her projekt så meget, som de har gjort. Så det er en klar forringelse over for de grupper, vi gerne vil have får en uddannelse.

Man har så valgt at lægge besparelsen de steder – jeg kan synes, det er fint – hvor Venstres medlemmer melder sig ud af partiet, og som vælgerne flygter fra, fordi man siger, man vil gøre noget ved Udkantsdanmark, men det her er et forslag, der går den stik modsatte vej. Det er så politik. Det, der bekymrer mig, er, at vi risikerer, at der er færre unge mennesker, der får en uddannelse, og jeg håber, at Venstres ordfører deler det synspunkt.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører.

Ret skal jo være ret. I det her forslag ligger der faktisk en hjælp til de studerende – en lille hjælp, men den er der. Det ligger også i forslaget, at det ikke vil få en særlig stor betydning for de fleste gymnasieelever, som jo på grund af den geografiske spredning af gymnasierne ikke bliver ramt så hårdt. Næh, det her forslag går målrettet efter at straffe de unge, som søger de erhvervsfaglige uddannelser og produktionsskolerne. Så er det bare, man må rejse spørgsmålet: Hvis vi skal have flere i gang med at uddanne sig, er det så ikke netop erhvervsskoler og produktionsskoler, der skal trække en stor del af læsset? Og er det ikke netop dem, der har brug for hjælp i stedet for yderligere snubletråde, der bliver spændt ud af regeringen og Dansk Folkeparti?

Nu er det jo ikke, fordi jeg har de store tanker om Venstre og Konservatives omsorg for faglige unge. Jeg synes til gengæld, at det her igen igen fremstiller det åbenlyse forræderi, som Dansk Folkeparti udøver over for netop faglige unge i Udkantsdanmark. Det rammer helt præcis dem, som man påstår man vil hjælpe, men som man nu igen her vil gøre det sværere for at komme i gang med uddannelse. Lige nøjagtig ufaglærte og faglærte i Udkantsdanmark bliver ramt af det her lovforslag.

Tak til hr. Karsten Hønge. Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning til hr. Hønge.

Det er jo altid interessant at høre hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti angribe Dansk Folkeparti for at være forrædere. Det er ret interessant, når det er, man selv fremlægger en økonomisk plan, som på ingen måde tager hensyn til den økonomiske krise og den regning, som den økonomiske krise har efterladt. Så kan man tale om forræderi i forhold til det ene og det andet, men jeg synes i hvert fald ikke, og det synes Dansk Folkeparti absolut heller ikke, det er hensigtsmæssigt, at man fremlægger en såkaldt løsning på den krise, som Danmark har været igennem, som er underfinansieret med mellem 11 og 29 mia. kr.

Vi har aftalt en genopretningsplan med regeringen. Det her forslag indgår som en del af en meget, meget stor pakke. Man må da anerkende fra SF's side, fra Socialistisk Folkepartis side, at vi altså er med til at sikre, at regningen for krisen bliver betalt.

Jeg hørte i øvrigt i går flere gange både medlemmer af Socialistisk Folkeparti og af Socialdemokraterne anerkende, at vi aldrig har brugt så mange penge på uddannelse og velfærdsydelser, som vi gør i dag.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Det lød som en fuldstændig tilståelsessag fra fru Marlene Harpsøes side. Forklaringen var, at Danmark er i økonomisk krise. Det er nødvendigt at give bankdirektørerne skattelettelser på op til en halv million kroner om året, og man vil målrettet ramme dem, der søger de erhvervsfaglige uddannelser, og dem, der går på produktionsskolerne, og som bor i Udkantsdanmark.

O.k., det er da en politik at have, og det er en afvejning, hvis man synes, at det er den sociale profil, Dansk Folkeparti vil være kendt for. Derfor er det, jeg siger, at jeg ikke synes, der er nogen grund til at tale for forståelse hos V og K, for de har aldrig nogen sinde foregivet at have noget som helst særligt omsorgsgen for hverken de faglige unge eller for de arbejdere, der bor i Udkantsdanmark. Men det påstår Dansk Folkeparti jo jævnligt at have. Derfor er det her igen med fru Marlene Harpsøes eget indlæg beviset på det åbenlyse forræderi over for en gruppe, hvis interesser man påstår at varetage.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Jeg synes, hr. Karsten Hønge er direkte grov, når det er, man anklager både VK og Dansk Folkeparti – det syntes jeg også lå i undertonen – for ikke at tage vare om bl.a. erhvervsuddannelserne. Det synes jeg er en meget, meget ubehagelig beskyldning.

Det er korrekt, at vi her finder nogle penge til at håndtere en krise, til at betale en regning, som krisen har efterladt. Det er da korrekt, men hvad var der sket, hvis vi bare havde taget regningen og skubbet den foran os? Så ville det netop være de unge, som ville komme til at betale regningen. Det ville være fremtidige generationer af unge, som ville komme til at betale en meget, meget større regning. Det er ikke ansvarligt. Socialistisk Folkeparti trænger altså til lidt undervisning nu, hvor vi er på uddannelsesområdet, i økonomisk ansvarlighed. Det var da egentlig på tide.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Jeg har ualmindelig let ved at leve med, at fru Marlene Harpsøe mener, at jeg er grov i tonen over for Dansk Folkeparti i det her spørgsmål, fordi det igen illustrerer, at Dansk Folkeparti – nu igen igen i salen her – i den praktiske politik udøver rent forræderi over for de mennesker, som man påstår at have omsorg for, ved ikke bare at ramme ungdomsuddannelserne generelt, men ved præcis at ramme de erhvervsfaglige uddannelser og præcis at ramme produktionsskolerne. Man gør det med forskellige snubletråde, og den her snubletråd gør det sværere at komme hen til uddannelsesstedet.

Så kan det da være rigtigt nok, at man kan prøve at hive det op til en diskussion om den generelle økonomiske politik. Der er det så bare, at Dansk Folkeparti nu vedkender sig, at den sociale profil, man ønsker, er skattelettelser til bankdirektørerne, og man rammer præcis dem, der har fået den mindste bid af uddannelseskagen, dem, der har haft sværest ved at komme i gang med en uddannelse, der kan gøre dem kompetente til at begå sig på arbejdsmarkedet. Dem ønsker man så at gøre det sværere for. Hvordan det så kan hænge sammen med et ønske om, at Danmark skal bevæge sig fremad og skabe fremtidens arbejdspladser, uden at vi har en arbejdsstyrke, der er i stand til at udfylde pladserne, må stå hen i det uvisse.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Så går vi til afstemning.

Det drejer sig om lovforslagets endelige vedtagelse. Der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For lovforslaget stemte 60 (V, DF, KF og LA), imod stemte 50 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.