Skriftlig fremsættelse (8. oktober
2009)
Fødevareministeren (Eva Kjer
Hansen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
landbrugsejendomme (Ophævelse af regler om husdyrhold og
arealkrav, ophævelse af arealgrænse for erhvervelse og
forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt og
lempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse,
herunder ophævelse af reglerne om fortrinsstilling)
(Lovforslag nr. L 39).
Landbrugsloven er løbende blevet justeret i takt med
strukturudviklingen inden for erhvervet. I forhold til andre
erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadigvæk underlagt
væsentlige begrænsninger i forhold til bl.a., hvor
store landbrugene må være, og hvem der må eje et
landbrug. Loven adskiller sig dermed i betydeligt omfang fra den
generelle regulering af industri og anden fremstillingsvirksomhed.
Reguleringen er ikke begrundet i samfundsmæssige hensyn, som
f.eks. miljø, men primært ud fra et historisk
ønske om at beskytte selvejet og modvirke koncentration af
ejendomsretten til jorden.
En modernisering af landbrugsloven vil kunne bidrage til at
skabe et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt
landbrugserhverv. Dette skal ses i tæt sammenhæng med
andre indsatsområder i gennemførelsen af regeringens
og Dansk Folkepartis aftale om Grøn Vækst af 16. juni
2009, herunder særligt husdyrbrugenes mulighed for i stigende
grad at udnytte husdyrgødning til energi, indsatsen for at
reducere ammoniakbelastningen, vand- og naturplanerne samt i
forhold til at sikre en reduktion af landbrugets udledning af
drivhusgasser.
Med henblik på at sikre et landbrugserhverv i fortsat
vækst og en normalisering af reguleringen af
landbrugserhvervet i forhold til den generelle erhvervsregulering
foreslås en modernisering af landbrugsloven med
følgende forenklinger:
Ophævelse af de regler om husdyrhold og arealkrav, der
er udstedt i medfør af landbrugsloven.
Det drejer sig primært om reglerne om, at der som
udgangspunkt ikke inden for en bedrift må være mere end
750 dyreenheder, og at landmanden inden for sin bedrift skal eje en
vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal
være til rådighed for udbringning af
husdyrgødning (25 pct. af arealet for husdyrhold op til 120
dyreenheder og 30 pct. for dyreholdet over 120 dyreenheder).
En ophævelse af de størrelsesmæssige
begrænsninger på bedriftsniveau vil give mulighed for
etablering af større bedrifter under forudsætning af,
at miljøreglerne er overholdt. Miljømæssigt vil
det således ikke betyde noget at ophæve disse regler.
For så vidt angår kravet om, at landmanden skal eje en
vis del af det nødvendige udbringningsareal, er der alene
tale om en strukturregel, idet de miljømæssige forhold
reguleres af miljøreglerne. En ophævelse af kravet om
ejet areal vil derfor ikke bevirke nogen miljømæssige
forringelser.
Indførelse af en upersonlig bopælspligt ved alle
erhvervelser, og ophævelse af de øvrige personlige
erhvervelsesbetingelser.
Med dette forslag udvides de gældende regler for
bopælspligt ved erhvervelse af landbrugsejendomme under 30 ha
til at gælde ved erhvervelse af alle landbrugsejendomme,
hvorved det vil blive lettere at erhverve landbrugsejendomme.
Samtidig foreslås reglerne om uddannelseskrav og kravet om
egen drift ophævet, hvilket vil udvide kredsen af personer,
der kan erhverve landbrugsejendomme, jf. desuden forslaget om
selskabers erhvervelse af landbrugsejendomme.
Ophævelse af grænsen på 400 ha eller 4
ejendomme for, hvor mange hektar eller antal landbrugsejendomme den
enkelte landmand må eje, og ophævelse af
afstandsgrænsen på 10 km ved erhvervelse i fri
handel.
Med dette forslag vil der blive mulighed for bedre at kunne
udnytte de størrelsesøkonomiske fordele.
Ophævelse af grænsen på 500 ha, som
gælder ved forpagtning af jord til samdrift, ophævelse
af uddannelseskravet ved forpagtning over 70 ha og ophævelse
af afstandsgrænsen på 15 km.
Dette forslag skal ses i sammenhæng med forslaget om at
ophæve begrænsningen på personers erhvervelse,
idet det vil være ulogisk fortsat at have strukturbetingede
begrænsninger i adgangen til at forpagte jord, hvis de
tilsvarende begrænsninger på ejerskabet er
ophævet.
Landbrugspligten skal kunne ophæves på arealer med
bestående driftsbygninger til husdyrproduktion eller på
arealer, der skal anvendes til opførelse af bygninger til en
husdyrproduktion.
Dette forslag vil give mulighed for, at alle selskaber, uanset
landbrugslovens erhvervelsesregler, kan etablere sig med en
jordløs animalsk produktion på ejendomme uden
landbrugspligt.
Styrkelse af mulighederne for at tiltrække ny
kapital.
For yderligere at styrke landbrugets muligheder for at
tiltrække ny kapital foreslås det at lempe det
eksisterende krav om, at landbrugsejendomme skal ejes som personlig
ejendom. Det skal således fremover i højere grad end
hidtil være muligt for landbrugsbedrifter - som det er
tilfældet for andre virksomheder - at organisere sig i
selskabsform eller erhverve landbrugsejendomme via et selskab, og
dermed kunne tiltrække kapital fra f.eks. private investorer,
pensionskasser mv.
Erhvervelse af landbrugsjord til naturformål.
For at få etableret mere natur foreslås det, at
foreninger og juridiske personer, der har til formål at
støtte almennyttige naturbeskyttelsesformål, kan
erhverve landbrugsejendomme eller dele af landbrugsejendomme til
naturformål, svarende til de gældende regler for fondes
erhvervelse af landbrugsjorder.
Ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til
suppleringsjord.
Reglerne om fortrinsstilling foreslås ophævet, da
behovet for disse regler ikke længere er tilstede i samme
omfang som hidtil.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets
bemærkninger, anbefaler jeg lovforslaget til Folketingets
velvillige behandling.