Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 3. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for erhvervelse og forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt og lempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009. 1. behandling 29.10.2009. Betænkning 24.02.2010. 2. behandling 04.03.2010. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Bjarne Laustsen har bedt om ordet og får det som ordfører.

Tak, hr. formand. Vi har alle modtaget en pressemeddelelse fra Frie Bønder, som stiller et direkte spørgsmål især til dem, som agter at stemme for forslaget om at ændre landbrugsloven, altså liberalisere den. Spørgsmålet går direkte på, om hvert enkelt medlem har gjort op med sig selv, hvilke konsekvenser det vil få, hvis et snævert flertal som en del af aftalen »Grøn Vækst«, som man kan diskutere hvor meget vækst der er i, vedtager at liberalisere landbrugsloven. Det er et direkte spørgsmål til både Dansk Folkepartis, Venstres og Konservatives ordførere om, hvad konsekvenserne vil være af, at man ændrer landbrugsloven.

Det er den største ændring, der er sket i nyere tid siden statshusmandsloven af 1919 med husmandsbrugene osv. Hvad er det for noget, vi er på vej til at få? Vi ved alle sammen, at der er store strukturelle problemer i vores samfund i forhold til landbruget osv., men det er noget makværk, regeringen her har lavet. Man har fremsat et lovforslag, hvor der intet står om konsekvenserne af en given lovgivning. Det synes jeg selvsagt er en uskik. Vi skal som parlamentarikere, hvis vi stemmer ja til noget, være fuldstændig sikre på, hvad det er, der kommer til at ske. Det har vi aldrig fået svar på. Vi har haft en høring, vi har haft en lang debat under andenbehandlingen, men der kommer ingen svar fra regeringen om, hvad det er, der vil ske. Vi får det svar, at det er, fordi man mangler kapital, man mangler fremmed kapital. Jamen hvad betyder det, hvis man får fremmed kapital ind i landbruget? Hvad betyder det for livet ude på landet? Der er en lang række spørgsmål, som vi ikke kan få besvaret.

Derfor stemte vi i forrige uge om et ændringsforslag fra Socialdemokratiet, som den samlede opposition bakkede op om, om, at vi simpelt hen skulle udsætte den her lov et år og få en kommission til at kigge på, hvilke ændringer der er blevet foreslået, og hvad konsekvenserne vil være af de ændringer. Det var et rigtig godt forslag, som rigtig mange mennesker har hilst med tilfredshed, fordi det ville give os den fornødne tid til eftertanke, med hensyn til om det nu også er klogt, at vi er kommet ind i det her.

Rigtig mange mennesker kontaktede mig i går for at sige, at det, regeringen havde fundet på, var en skandale, og det er jeg sådan set enig i. Men de har også spurgt, om ikke vi kunne bruge den mulighed at indsamle 60 underskrifter for at få en folkeafstemning. Det er et dramatisk skridt, vil jeg gerne indrømme, men det betyder jo sådan set bare, at folk ude i landet er meget opmærksomme på den her sag, og på, hvad det betyder, hvis man ændrer landbrugsloven, sådan som regeringen foreslår, hvor man laver en fuldstændig liberalisering: ingen harmonikrav, gylleudbringningsregler eller fortrinsstilling. Alt er til diskussion her, og vi kender ikke konsekvenserne af det.

Selv Økologisk Landsforening har skrevet til os og sagt, at der er nogle forhold, der gør sig gældende. For en ting er helt sikkert: Der kommer mindre liv ude på landet, der kommer til at bo færre derude i fremtiden. Derfor foreslår de, at der nedsættes nogle råd, der kigger på, hvordan man kan gøre det i fremtiden. Så siger de også noget om bedrifter over 300 ha osv. Jeg er godt klar over, at nogle af tingene vil komme til at ligge ovre i Miljøudvalget og hos miljøministeren, men jeg synes, at det er væsentlige spørgsmål, som man rejser her, og derfor er det jo også væsentligt, at vi får en debat, inden vi stemmer om det, og også at fødevareministeren kommer på banen og måske siger, at der ikke er problemer i forhold til det her.

Jeg synes som sagt, at det ville være et meget, meget drastisk skridt, hvis vi skulle skride til at få en folkeafstemning. Der er jo mere end 60 mandater, der er imod det her. Jeg vil ikke selv foreslå det. Jeg nævner bare, at det har været nævnt. Men det, jeg gerne vil opfordre befolkningen til – dem, som er imod det her, som regeringen foreslår – er at stemme på et af de fire partier, som meget klart og tydeligt under andenbehandlingen sagde, at vi vil ændre den her lov, når vi kommer til magten. Jeg håber jo, at det kan ske rigtig, rigtig hurtigt, så de skadevirkninger, det her lovforslag vil få, kan blive minimeret, så der ikke bliver så meget at rette op på. Vi vil simpelt hen lave en timeout, hvor vi får nedsat en kommission til at kigge på alle de her forskellige dele. For det, der er interessant, er jo også, at alle eksperter på det her område siger, at det her ikke fører til flere sorte tal på bundlinjen hos landbruget. Der er ikke nogen initiativer i »Grøn Vækst«, der gør, at indtjeningen i landbruget bliver bedre – snarere tværtimod.

Det, vi skal have, hvis vi skal have et landbrug i fremtiden – og det skal vi – er et sundt og bæredygtigt landbrug på alle mulige måder. Alle de spørgsmål, man kan rejse om natur, miljø, fauna, biodiversitet osv., er ikke besvaret. Derfor er der grund til, at vi kigger på det endnu en gang, og jeg appellerer virkelig til Venstres, Konservatives og DF's medlemmer. Vi ved godt, at det er fire ministre, der har siddet i et lukket rum og er blevet enige om, hvordan »Grøn Vækst« skulle se ud. Vi ved også, at det kun er tre partier, der vil stemme for det.

Det er skidt at lave sådanne hovsaløsninger. I alle andre lovforslag, vi vedtager herinde, kan man se, hvad påvirkningen af miljøet er, hvilke økonomiske konsekvenser der er, hvad det betyder for det ene og for det andet og for det tredje. Der står intet om det, og det er en uskik og noget makværk, at man bringer sådan et lovforslag frem til en tredje behandling, uden at vi har fået svar på alle de relevante spørgsmål.

Fra Socialdemokratiets side afviser vi ikke, at der skal ske ændringer, men det er jo klart, at vi aldrig kan komme til at diskutere de ændringer, når vi bliver smidt ud af forhandlingerne og man sætter sig sammen i en lille loge for at aftale, hvordan spillereglerne skal være, og man ser bort fra alle de fornuftige beslutninger, der kunne være med hensyn til at udsætte det et år. Hvad er man egentlig bekymret for, hvis man udsætter det her et år? Hvad går der tabt? Ingenting. Vi vinder tid til at få drøftet, hvordan vi skal få landbruget til at køre ordentligt i fremtiden, så det bliver et bæredygtigt landbrug, der har sorte tal på bundlinjen. Det mangler vi rigtig meget at få svar på, og derfor tror jeg, at det bedste, der kan ske, både for landbruget og for samfundet, for alle, der er interesseret i livet på landet, er, at vi får en anden regering, der vil en anden politik. Jeg vil da advare kraftigt imod at stemme for det lovforslag her i dag.

Så er det hr. Erling Bonnesen. Vi tager ordførerrækken ved ordførerbordet. Hr. Erling Bonnesen som ordfører for Venstre.

Dansk landbrug er i en meget, meget alvorlig situation. Man kan næsten sige, at der er en tsunami på vej mod ikke alene dansk landbrug, men også mod samfundet som helhed. Mere end 150.000 danske arbejdspladser er faktisk på spil, ikke kun i primærerhvervet, men i alle følgevirksomhederne, i servicevirksomhederne, faktisk ud i alle grene af samfundet. Det kalder på handling. Det kalder ikke på stilstand. Derfor vil jeg også på Venstres vegne afvise alle former for kommissioner og andet. Det er jo kort og godt ren taktik, det er ren syltekrukke, og det kan vi ikke være med til.

Situationen kalder på handling, og hvad er det så, vi gør og tager fat på? Det er jo at prøve at få skabt nogle bedre finansieringsmuligheder, det er at prøve at få støttet op om, at der kan ske en nødvendig strukturudvikling i erhvervet. Det er sådan nogle ting, man kan hjælpe erhvervet med med hensyn til det, der hedder rammevilkårene. Så skal vi også lige huske på, at selv om der forhåbentlig kommer bedre finansieringsmuligheder og bedre strukturmuligheder for at etablere sig og udvikle erhvervet rent strukturelt, er det jo fortsat landmanden, der bestemmer i det enkelte selskab. Vi skal også huske på, at det jo stadig væk er alle miljølovene, alle planlovene osv., som man skal arbejde under i det daglige.

Så der er ikke brug for stilstand, der er ikke brug for kommissioner. Der er brug for aktiv handling, hvor vi selvfølgelig også får set på rammevilkårene, så det er lige præcis nu, der skal handles på det, og det er vi klar til i Venstre, og derfor anbefaler vi også, at man stemmer for nu her ved tredjebehandlingen lige om lidt.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Må man spørge Venstres ordfører, hvad aktiv handling dækker over. Hvad er det, der forbedrer landbrugets vilkår ved at vedtage L 39? Jeg vil gerne have dem listet op. Jeg behøver ikke få dem alle sammen på en gang. Jeg ved godt, at taletiden er begrænset her, men det kunne være interessant at få at vide, hvilke geniale fordele der er ved at vedtage L 39. Der er ikke nogen, der på de møder, vi har været rundt til hos landmændene, har sagt, at det mest afgørende punkt i forhold til at få et bæredygtigt landbrug er at ændre landbrugsloven. Hvad er det for nogle rammevilkår, der bliver ændret i positiv retning for landmændene ved at vedtage L 39? Venstres ordfører siger, at de er der. Jeg vil bare gerne høre, hvad det er for nogle.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Det kan vi underholde hinanden længe med i debatten, og man kan jo sige kort og godt, som jeg også havde med i min ordførertale, at her fra Folketingets side skal vi være med til at sætte rammevilkårene. Det handler jo om mulighederne for, at man kan udvikle sig rent strukturelt og dermed også ad den vej bidrage til at skabe et også økonomisk bæredygtigt erhverv. Det handler også om finansiering. Det hører man jo meget om i øjeblikket, så derfor handler det selvfølgelig også om at prøve at få skabt mulighederne for alternativ finansiering. Det er blot for at nævne et par af dem. Så generelt handler det selvfølgelig om rammevilkårene, og det har vi jo drøftet flere gange undervejs i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag.

Hr. Bjarne Laustsen.

Hallo derude, hørte I noget? Jeg hørte ingenting. Jeg stiller et direkte spørgsmål: Hvad er det for nogle rammevilkår, der bliver ændret ved at vedtage L 39? Ingen, ikke et eneste argument. Derfor spørger jeg en gang til. Hvad betyder det at udsætte det her et år? Det er ikke en syltekrukke, det er for at kigge konstruktivt på tingene. Det vil vi gerne være med til. Hvis vi endelig taler om rammevilkårene, hvad er det så, der forhindrer det samme flertal, som vil vedtage det her, i at ændre på rammevilkårene for dansk landbrug? For mig at se har det intet som helst med L 39 at gøre – ikke det fjerneste.

Jeg vil gerne høre, om Venstres ordfører, hr. Erling Bonnesen, ikke kan bekræfte, at man kan ændre på rammevilkårene lige så tosset, man vil. Det har intet som helst at gøre med, om man kan få lånefinansieret en bedrift. Det kan man som regel, hvis man kan vise, at det er en sund og fornuftig forretning, man har.

Hr. Erling Bonnesen.

Det er da muligt, at hr. Bjarne Laustsen ikke kan eller ikke vil se det, men det er jo ret tydeligt, når man taler med erhvervet. De skriger ligefrem på hjælp, de råber på hjælp i forbindelse med nogle af de her rammevilkår, med konkurrenceevnen og mange andre ting. Og det handler da lige præcis om, at man kan få etableret sig på en måde, så man kan blive konkurrencedygtig og bidrage her. Og der kan jeg jo så henvise til resten af den sagsbehandling, der har været. Det er der sådan set ingen grund til at tærske mere langhalm på.

Så er der korte bemærkninger. Først er det fra hr. Per Clausen.

Men det, der alligevel står tilbage, og som vel godt kan vække lidt forundring, er, at dansk landbrug, så vidt jeg har forstået det, nu befinder sig i den situation, at det giver et stort underskud; man mangler penge, man mangler mulighed for at udvikle en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig drift. Og så er Venstres svar på det, at man skal tiltrække kapital fra udlandet f.eks. Altså, hvordan forestiller man sig at landbrugets problemer skulle kunne løses ved, at nogen skulle investere en masse penge i dansk landbrug, når dansk landbrug giver underskud? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Hr. Erling Bonnesen.

Som jeg også har svaret tidligere og gerne skal gøre igen, består rammevilkårene af rigtig mange ting, det er jo næsten hele paletten. Fleksibel finansiering er en af tingene, og derfor er det da godt, at man får mulighed for det, og så skal det jo vise sig hen ad vejen, hvor megen ekstra anden ny kapital der kommer. Og det må vi da håbe at der gør på forskellig måde. Så det er da kun godt, at der bliver fleksible muligheder for det.

Med hensyn til den strukturelle udvikling i erhvervet vil jeg sige, at der er det da også helt nødvendigt at følge op på, at man har muligheden for at arrondere og strukturere det på en måde, så man kan skabe konkurrencedygtige produktionsvirksomheder netop som grundlag for, at vi kan sikre mere end 150.000 danske arbejdspladser, som der jo er i hele fødevaresektoren. Det er da vigtigt også at have fokus på det, og det tror jeg også er ved at gå op for mange.

Hr. Per Clausen.

Den her debat er jo ved sådan at antage form af at være de rene besværgelser. Når nu hr. Erling Bonnesen gentager, at det her forslag vil føre til, at dansk landbrug kan få en finansieringsmetode, som gør, at man fremover kan drive bedrifterne med overskud, er det så sådan, at hr. Erling Bonnesen forventer, at der vil blive stillet en lang række midler til rådighed for dansk landbrug fra kapitalfonde, pensionskasser og andre i en situation, hvor dansk landbrug giver underskud og der ikke er fremsat et eneste forslag fra regeringens eller Dansk Folkepartis side, som antyder, at man kan komme ud af den problemstilling? Og det kan man da slet ikke med en plan som den her, der jo beskriver, at hvis det går rigtig godt, kan man satse på at få mere tempo i koncentrationen og centraliseringen i dansk landbrug, som er en udvikling, man har haft i årevis, og som har ført til, at man i dag har et landbrug, som er mere økonomisk nødlidende end i nogle af de år, jeg i hvert fald kan huske.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen ekstra kapital, ny kapital udefra kan man jo da håbe på, og nu er grundlaget for forhåbentlig at få det i fremtiden jo lige præcis, at landbrugserhvervet, primærerhvervet, får muligheden for at udvikle rentable og bæredygtige, også økonomisk bæredygtige, bedrifter, således at det bliver attraktivt at investere i dem i fremtiden. Og det skulle det da meget gerne blive, for der tegner sig en god fremtid for landbruget sådan på længere sigt. Der er et stigende befolkningstal i verden og også et stigende velstandsniveau, så der vil på et eller andet tidspunkt blive stigende efterspørgsel efter fødevarer, og derfor er det jo da nu, vi skal handle, sådan at vi får erhvervet sikkert igennem den krise, som vi befinder os i nu, og der er det her jo et af håndtagene på det, og jeg understreger, at det bare er et af håndtagene.

Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Venstres ordfører anfører, at det er vigtigt, at der kommer bedre vilkår for et økonomisk bæredygtigt landbrug – underforstået, at man skal kunne gøre landbrugene større. Derfor er mit spørgsmål: Kan Venstre ikke lige definere, hvor det så lige er, at stordriftsfordelene ophører?

Så vidt jeg kan se, ophører stordriftsfordelene længe før den grænse, der er gældende i den eksisterende lov. Så vidt jeg kan se, er det i øjeblikket sådan, at jo større brug, man har, jo større underskud har man, og så synes jeg, at Venstre skylder os en forklaring på, hvad der gør den her lov nødvendig for at gøre det mere bæredygtigt, når de store brug har de største underskud.

Hr. Erling Bonnesen.

I Venstre synes vi, det er fint, at der er mange forskellige størrelser på landbrugene, afhængigt af hvilken produktion man har og hvilke udviklingsønsker man har. Det vil sige, at det er afhængigt af, hvilke produkter man gerne vil have, og hvilke man så kan få afsat. Det er lige præcis derfor, at vi skal skabe så fleksible muligheder for det rent strukturelt og selvfølgelig også finansieringsmæssigt. Det er jo en del af det at skabe nogle gode rammevilkår for et erhverv.

Jeg synes også, at man her skylder at sende nogle gode signaler til de mere end 150.000 danskere, hvis job er helt afhængigt af, at vi overhovedet har en landbrugssektor. Ellers sætter man jo de 150.000 danske arbejdspladser på spil, og jeg synes, at vi skal bede SF om at komme med et svar på, hvorfor de skaber den usikkerhed på arbejdsmarkedet. Det kalder tværtimod på noget handling og ikke på en syltekrukke, hvilket jeg kan forstå at også SF bakker op. Der er også brug for at sende et klart signal til det danske arbejdsmarked om, at vi ønsker et godt og stærkt primærlandbrug i fremtiden, så vi kan sikre arbejdspladser også i fødevaresektoren som helhed.

Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg kan jo høre, at Venstres ordfører har lært, hvad regeringens spindoktorer siger. Man går jo herop og lirer de slogans af en gang til uden i øvrigt at svare på de spørgsmål, der bliver stillet.

Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål: Kan Venstre sige noget som helst om, hvor stordriftsfordelene ophører? Det kunne jo være, at Venstre skulle have kigget på den der kommissionsundersøgelse, så de måske næste gang kunne svare på, hvor fordelene ophører.

Når Venstres ordfører så siger, at SF åbenbart ikke er særlig optaget af, at der er 150.000 arbejdspladser, der går tabt, vil jeg bare spørge: Når Venstre vil lave store brug, kan man så gøre det på anden måde end ved at nedlægge andre brug? Det giver jo ikke nødvendigvis i sig selv flere slagteriarbejdspladser, og det giver ikke i sig selv mere mælk på mejerierne. Så mit spørgsmål til Venstre er: Kan man blive stor, og kan man få flere arbejdere ind i produktionen ved at ændre på strukturen, altså ved at lade herremændene æde husmændene?

Hr. Erling Bonnesen.

Nu tror jeg, at det er tydeligt for enhver, at det er hr. Kristen Touborg, der er ude på skræmmebilledernes overdrev. Det her handler jo lige præcis om at prøve at give svaret på nogle af de problemstillinger, som erhvervet selv rejser. Og lige præcis finansieringsproblematikken har været voldsomt diskuteret igennem flere måneder.

Det strukturelle, altså grundlaget for at kunne etablere sig på forskellige måder, handler jo ikke bare om at sige, at det største er det bedste. Det handler om at give en fleksibel vifte af muligheder, så den enkelte landmand har mulighed for at gå sammen med en anden landmand – det er nogle af de tendenser, som vi ser nu – for at etablere sig med en forhåbentlig økonomisk rentabel bedrift, som lige præcis kan sikre grundlaget for de mange arbejdspladser. Det er nemlig rigtigt, at det er 150.000 arbejdspladser, vi taler om.

Så er der en kort bemærkning fra fru Bente Dahl.

Tak. Venstres ordfører nævner fleksibel finansiering som en af de store fordele, og så må jeg spørge: finansiering af hvad? Hvorfor den her entydige fokus på finansieringsmuligheder? Hvad er det, der skal finansieres?

Der er vel en substans, og det er vel substansen, altså selve landbruget, der skal fokus på. Er ordføreren enig med mig i det? Og hvorfra ved ordføreren, at finansieringen ikke blot gør den nuværende problemstilling endnu større? Er finansieringen en del af løsningen, eller medvirker modellen måske til at øge problemerne? Må jeg høre ordførerens mening om det?

Hr. Erling Bonnesen.

Nu kan jeg høre, at spørgerne er meget interesseret i at diskutere finansiering, og så forsøger man selvfølgelig at svare på det. Jeg har også forsøgt at få flettet ind i det, at det også handler om det rent strukturelle, sådan at man følger op på, vi kan sige erhvervets muligheder for at udvikle sig, og herfra giver svarene på, at landmændene får muligheden for at etablere sig på forskellig måde – alt sammen for at støtte op om de 150.000 arbejdspladser, som jo er i hele sektoren. Så det handler ikke kun om finansiering, men det er jo en del af det.

Fru Bente Dahl.

Jeg synes, det var meget positivt, at ordføreren nævnte, at der også er strukturelle problemer, der skal løses, og at det ikke udelukkende er finansiering, det går ud på, altså at det ikke er finansieringen alene, der kan løse alle problemerne.

Så er mit spørgsmål til ordføreren: Hvilke strukturelle problemer mener ordføreren kan løses med den finansieringsform, som L 39 foreslår med indførelse af kapitalfonde, ophævelse af bopælspligten m.v.?

Hr. Erling Bonnesen.

Med hensyn til den del af det kan jeg jo henvise til de svar, der er afgivet gentagne gange. Men jeg er da glad for, at ordføreren til sidst også spørger til de sådan lidt mere generelle rammevilkår – godt nok med lidt andre ord. Der synes jeg da også at der er brug for at få markeret helt tydeligt, at der lige præcis er brug for, at vi får sat fokus på at give dansk landbrug lige konkurrencevilkår med nogle af de lande, vi konkurrerer med, f.eks. Tyskland, Holland og alle de andre europæiske lande, sådan at vi ikke ser en fortsat tendens til udflagning af danske landbrug.

Det er jo det, der så småt er begyndt at sive nu, og derfor er det da også, at det kalder på handling herfra, således at vi får set på at få givet dansk landbrug lige konkurrencevilkår med de lande og de landbrug, vi konkurrerer med. For på den måde kan landbruget jo lige præcis give det svar, de har en god tradition for at give gennem mange, mange år, nemlig også at levere gode arbejdspladser og velfærd til samfundet.

Vi går tilbage til ordførerrækken, og så er det hr. Kristen Touborg som ordfører for SF.

Vi havde ved andenbehandlingen en lang og, synes jeg, meget interessant debat om dette vigtige emne, så jeg skal ikke bruge alt for lang tid på gentagelser her i dag. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at sige, at når regeringen i tide og utide nedsætter udvalg og kommissioner for at undersøge konsekvenserne af, hvad et lovforslag og en reform måtte indeholde, må det dog undre, at man i forbindelse med det vigtigste lovforslag, vi har stået med i mange, mange år, et lovforslag, der fuldstændig omkalfatrer landbrugets strukturer og landbrugets økonomiske forhold, så ikke foretager ordentlige undersøgelser, men bare bruger nogle spindoktorsloganer om, at det har landbruget jo bedt om, og det er jo undersøgt nok osv.

Jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, om det, når Venstres ordfører siger, at det har landbruget bedt om, så betyder, at det har Axelborg bedt om. Jeg har godt nok haft en mistanke om, at det her lovforslag i høj grad var skrevet på Axelborg, men jeg vil da egentlig gerne have et udsagn, måske fra ministeren, om, om det er Axelborg, og om det betyder, når Venstre siger sådan her, at Axelborg har bedt om det. Når jeg synes, at det er interessant, er det selvfølgelig for det første, fordi jeg egentlig ikke synes, at lovgivningen skal bestemmes fra Axelborg, men fra Christiansborg. For det andet blev jeg lidt bestyrtet over noget af det, Venstres ordfører sagde, for han sagde: Landbruget skriger på at få den her lov. Det får så mig til at spørge: Hvem er landbruget i den sammenhæng? Så vidst jeg kan se, er det Axelborg og dermed de etablerede landmænd.

Jeg tror faktisk, at det er rigtigt, at det er nogle af dem, der har opført sig økonomisk uansvarligt og er kommet ud i hængedyndet, der meget gerne vil have mulighed for at ændre på det og have muligheder for at slippe ud af det hængedynd. Det kan jeg da godt forstå, men de har jo ikke været helt uden skyld i, at de er havnet i hængedyndet. Derfor synes jeg, at det er rigtig ærgerligt, at vi ikke kigger mere på mulighederne for de unge landmænd for at etablere sig og komme ind i erhvervet i stedet for at lave en lov, som indebærer, at vi gamle kan komme ud, uden at det sådan går helt galt i den sidste ende. Som sagt synes vi, at når man har været ude i spekulationer, og når man har været ude at købe jord til hen imod 300.000 kr. pr. hektar, så er man ikke helt skyldfri, hvis man har fået visse problemer.

Så vil jeg gerne sige, at Venstre også snakkede meget om mangfoldighed som formål med lovforslaget her. Det kan godt være lidt vanskeligt at se, hvad det er, det her giver af mangfoldighed. For lovforslaget giver mulighed for, at landbruget kan vokse sig næsten uindskrænket stort, og så er det jo, man må tænke på: Hvordan bliver man stor i landbruget? Det gør man ved at æde de andre, altså dem, der er små. Der er nemlig det specielle ved landbruget, at vi jo har en begrænsende faktor, der hedder jord, og hvis man vil lave store landbrug, må det nødvendigvis betyde, at man nedlægger de små, for man kan kun bruge jorden én gang. Det synes jeg måske Venstre skulle lægge sig på sinde, inden de slår sig alt for meget op på sloganer om, at vi skal have mangfoldighed. Det her giver det modsatte.

Tak. Så skal vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Tage Leegaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Forslaget fra hr. Bjarne Laustsen om nedsættelse af en kommission kan kun betragtes som en syltekrukke og er kun for at trække tiden ud. Hr. Bjarne Laustsen kom jo også frem til sandheden ved at sige, at hvis det bliver sådan, at de kommer i regering – gud forbyde det – så vil de lave det om. Det synes jeg vælgerne skal huske: at hr. Bjarne Laustsen ikke ønsker landbruget det godt.

Jeg synes, at landbruget skal have nogle rammebetingelser, som de har i andre lande, og bl.a. derfor stemmer Det Konservative Folkeparti for L 39. Vi skal have et sundt og bæredygtigt erhverv, og det medfører, at landbruget skal have tilført noget kapital. For ikke ret mange dage siden hørte vi nogle unge landmand sige: Kan I da ikke skaffe os nogen måder at få kapital på? Så hr. Bjarne Laustsen taler mod bedre vidende, når han siger, at han ikke har hørt landmænd sige det, for vi hørte det her i huset.

Så siger den gode hr. Bjarne Laustsen noget om miljø. Lige nu er vi i gang med at implementere »Grøn Vækst«, og der tror jeg nok, mange synes, at det miljømæssigt endda er meget vidtgående, og jeg tror også, at der er landmænd, der synes, at det er vidtgående nok. Men nu skal vi til at implementere det, og så må vi se, hvordan det kommer til at foregå.

Landbruget ønsker, at der sker handling, landbruget ønsker at få ændret sine rammebetingelser. Og vi vil hellere end gerne være med til at give landbruget nogle betingelser, så de kan identificere sig med landbrug ud over landets grænser. Så derfor kan vi ikke gå med til, at forslaget forsinkes yderligere ved nedsættelse af en kommission.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, og det er først fra hr. Bjarne Laustsen. Så har jeg også noteret hr. Per Clausen efterfølgende og fru Bente Dahl. Men hr. Bjarne Laustsen, en kort bemærkning.

Jeg ved snart ikke, hvad man skal sige til sådan en tale. Det er jo altid en ære at blive nævnt, men hvorfor Vorherre skal blandes ind i den her sag, ved jeg ikke. Han spiller sikkert en rolle for mange, men jeg tror, at der i den her sag mere har været tale om en loge, hvor fire ministre låser sig inde og kommer med et udspil om »Grøn Vækst«, og tre partier sætter sig sammen, smider de andre partier ud og siger: Det ordner vi. Men spørgsmålet er jo, om det er en fair måde at gøre det på, og om det er den rigtige måde at gøre det på.

Jeg har ikke hørt det, som hr. Tage Leegaard påstår – at landbruget skulle ønske det her. Vi har jo haft deputationer inde, vi har været ude til møder, og jeg har ikke hørt, at det er det, der står på dagsordenen: at man vil have ændret landbrugsloven. Det står der ikke nogen steder. Det er noget, man har fundet på, og så siger man, at det er for at forbedre forholdene og økonomien og sådan noget. Men det, jeg gerne vil spørge hr. Tage Leegaard om, er: Når der kommer kritik af det her og af »Grøn Vækst«, agter hr. Tage Leegaard så at ændre på det?

Hr. Tage Leegaard.

Hvis Socialdemokratiet havde stillet sig positivt til forslaget, er jeg sikker på, at de også havde fået lov at blive siddende ved forhandlingerne og fået lov til at komme med input. Og til al den snak om loger: Jamen der er tre partier, som er gået sammen om det her, og derfor ligger forslaget, som det gør nu.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Det, der er interessant i den her sag, er, at skattelettelser til landbruget ikke var på tale, da vi diskuterede det her. Så ændrede man på vilkårene efterfølgende. Jeg vil tro, at når vi drager af sted til det største forsamlingshus i Nordjylland, hvor det er annonceret, at der kommer 1.000 landmænd, så vil både hr. Tage Leegaard og Venstre få mange hug for det, de har lavet. Og så er det er jo lidt underligt, at Dansk Folkeparti slet ikke er repræsenteret her i dag. Det er dem, der bærer det igennem.

Det, der er interessant, er, om ikke De Konservative er ved at få kolde fødder i forhold til det her, for det har intet som helst med »Grøn Vækst« at gøre, det har intet som helst med arbejdspladser i landbruget at gøre, og man har ikke været i stand til at fremdrage et eneste eksempel på det. Hvis man vil ændre på rammevilkårene, kan man jo gøre det – er hr. Tage Leegaard ikke enig i det? Det var jo det, Venstres ordfører ikke ville snakke om. Han siger, at rammevilkårene skal ændres, men kan man ikke godt gøre det, selv om man kigger fornuftigt på at ændre landbrugsloven og få nedsat en kommission?

Hr. Tage Leegaard.

Jamen vi vil gerne ændre på landbrugets rammevilkår, og det her er såmænd bare et af dem. Så begynder hr. Bjarne Laustsen at blande nogle lempelser på jordskatten, som ikke engang er vedtaget endnu, ind i det. Men det, vi i Det Konservative Folkeparti og regeringen er optaget af, er at give landbruget nogle vilkår, som er parallelle med de vilkår, som landbruget bliver budt i andre lande. Længere er den jo sådan set ikke.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg synes jo, det er rigtig godt at tænke den tanke, som hr. Tage Leegaard var inde på, nemlig at det handler om at give unge landmænd mulighed for at drive landbrug i Danmark. Så vil jeg bare gerne have at vide, om hr. Tage Leegaard ikke kan forklare mig, hvordan han i en situation, hvor dansk landbrug med ganske få undtagelser som f.eks. inden for økologisk drift giver underskud, forestillede sig, at man kan forvente, at der vil være nogle kapitalfonde eller andre, som vil være indstillet på at gå ind at finansiere, at danske unge landmænd kan komme i gang med at drive landbrug. Problemet er jo, at landbruget giver underskud. Problemet er ikke, at man mangler noget kapital til at investere i en virksomhed, som i øvrigt kunne være en sund virksomhed, bare man fik noget kapital.

Hr. Bjarne Leegaard. Undskyld, hr. Tage Leegaard. Ja, ja, hr. Bjarne Laustsen skal jo ikke protestere imod det fornavn. Værsgo.

Hr. Per Clausen nævner tilførslen af kapital. Jamen unge landmænd beder om kapital. De unge landmænd, vi talte med herinde, bad, om vi ikke kunne finde nogen måder, som de kunne få kapital på. Det bliver bl.a. anvist i L 39.

Så spørger hr. Per Clausen, hvordan man tror at man kan få nogen til at investere i noget, der måske lige p.t. giver underskud. Jamen investeringer af den slags tror jeg er langmodige, lige så vel som andre slags er. Selv om landbruget giver underskud nu, kan vi da godt satse på, at det får nogle rammebetingelser, som gør, at det fremover er en sund forretning at drive landbrug, og dermed vil det også være et godt incitament til at investere i det.

Hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, at den her diskussion handler om et af kernespørgsmålene: Hvordan sikrer vi, at der bliver investeret i landbrugsproduktion i fremtiden? Men så må jeg bare sige, at det her forslag er en rigtig dårlig løsning, fordi den tålmodige kapital, som hr. Tage Leegaard vil finde, jo ikke findes ved hjælp af det her forslag. De institutioner osv., som har været nævnt der vil gå ind i det her, vil jo gå ind i det for at tjene penge hurtigt, og af samme grund vil de investere andre steder. Så konsekvensen af det her bliver, at hr. Tage Leegaard ikke får løst dansk landbrugs problem, men jo på længere sigt, når jordpriserne for alvor er faldet og en stor del af de danske landmænd er gået fallit, får åbnet op for, at der kan komme udenlandsk kapital ind at overtage dansk landbrug. Det er jo ikke lige den løsning, vi synes er nogen god idé.

Hr. Tage Leegaard.

Jeg synes netop, at vi med det her forslag er med til at give landbruget nogle vilkår, som gør, at de tror på fremtiden, og at deres investorer også gør det.

Langmodig kapital kommer altså ikke fra nogen, der vil have hurtige gevinster, vil jeg sige til hr. Per Clausen.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Den konservative ordfører siger, at han ønsker landbruget det godt, og så kan jeg jo sige: Ja, hvem gør ikke det? I Det Radikale Venstre er vi meget optaget af at gøre det rigtige i situationen.

Den konservative ordfører siger: et sundt og bæredygtigt erhverv. Ja, det synes jeg også ville være en god idé, og netop derfor er det, at vi skal undersøge ordentligt, hvad det er for nogle løsninger, der skal til. Er ordføreren enig med mig i det?

Hvorfra ved ordføreren, at finansieringen ikke blot gør den nuværende problemstilling større? Er der ikke andre problemer i landbruget end de finansielle?

Hr. Tage Leegaard.

Ligesom i alle andre erhverv er der sikkert også andre problemer i landbruget, og jeg synes, at vi har haft fat i nogle af dem, også set her fra denne talerstol. Jeg tænker bl.a. på veterinærforliget, hvor vi lemper lidt for landbruget.

Jo, vi vil også gerne gøre det rigtige for landbruget, og derfor vil vi gerne give landmændene de rigtige rammebetingelser, så de kan identificere sig med landmænd uden for landets grænser. Og netop derfor tager vi fat på L 39 som en del af de ting, vi gør.

Fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

En kort bemærkning, ja, det kan gøres meget kort: Hvorfra ved ordføreren, at det er de rigtige rammebetingelser, som regeringen og støttepartiet lige om lidt vedtager?

Hr. Tage Leegaard.

Det ved vi, fordi landbruget efterspørger mere kapital og bedre finansieringsmuligheder. Det ved vi, fordi landbruget efterspørger vilkår, som landmænd i andre lande har. Derfor synes vi, det her er det rigtige.

Så får hr. Kristen Touborg også en kort bemærkning – endda to, om nødvendigt.

Den konservative ordfører siger, at De Konservative vil have rammevilkår som i andre lande, og så må jeg jo spørge: Hvad er det? Så vidt jeg ved, er der meget stor forskel på de rammevilkår, der f.eks. er i Sverige, og dem, der er i Tyskland, når man snakker struktur i landbruget. Så jeg trænger til at få afklaret, hvad det er, man vil have, som der er i andre lande.

Derudover vil jeg gerne vide helt eksakt: Hvilke rammevilkår er det, De Konservative vil ændre?

Hr. Tage Leegaard.

Jeg synes, hr. Kristen Touborg gør det nemt for mig. Jeg synes, det ligger fast, at i andre lande har man ret til at erhverve nogenlunde den jord, man ønsker sig. Som jeg nævnte lige før, har vi kigget på veterinærforliget, hvor danske landmænd får nogle bedre vilkår, og jeg tror såmænd, jeg kunne nævne flere ting.

Vi er meget optaget af landbrugets situation og netop rammevilkår for at give noget optimisme tilbage til erhvervet. Men det ser hr. Kristen Touborg åbenbart meget stort på. Han er ikke optaget af de mange arbejdspladser, som er på spil, i følgeindustrierne. Det synes han er fuldstændig lige meget i den diskussion her. Det her er ren ideologi fra hr. Kristen Touborgs side.

Hr. Kristen Touborg.

Det er jo simpelt hen ikke rigtigt, vil jeg sige til hr. Tage Leegaard, at man i andre lande har ret til at erhverve den jord, man vil. Derfor nævnte jeg sådan set Sverige og Tyskland som to eksempler, men det kan jeg forstå at den konservative ordfører ikke ved så meget om, så det skal jeg lade ligge.

Men det andet eksakte spørgsmål, jeg kom med, var: Hvad er det, De Konservative nu vil ændre i rammevilkårene? Hr. Bjarne Laustsen snakkede om, at der skal være et stormøde i morgen aften i Nordjylland, og fra talerstolen har den konservative ordfører sagt, at man må ændre rammevilkårene. Kan jeg ikke få nogen klare bud på, hvilke rammevilkår det er, man vil ændre? Det kunne da nok være interessant for de 1.000 landmænd at vide det på forhånd.

Hr. Tage Leegaard.

Jeg har nævnt, at det her er et af rammevilkårene. Vi har snakket veterinærforlig, og der kommer et forslag om jordskatterne på et tidspunkt, og her vil man sige, at det også skal være parallelt med, hvordan det er i andre lande.

Nu bliver mødet i Nordjylland i morgen aften nævnt, og der kommer jeg op for at lytte. Jeg kommer ikke op med nogen løfter, det vil jeg gerne have lov til at sige herfra.

Det var den sidste korte bemærkning. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

I Det Radikale Venstre vil vi konstatere, at det er ærgerligt, at regeringen og støttepartiet ikke vil tage en så omfattende beslutning på et mere oplyst grundlag. Vi burde have haft en ordentlig undersøgelse og derefter have fundet den løsning, der er den rigtige både for landbruget og for resten af samfundet inklusive alle de mange hundredetusinde mennesker, der bor i landdistrikterne. Vi har haft den helt store debat ved andenbehandlingen, og jeg har ikke tænkt, at vi skulle gentage den 4 timer lange debat, vi havde den dag. Der var mange argumenter oppe at vende, og det var en god debat.

Jeg kan meddele, at Det Radikale Venstre er imod L 39, og vi vil være medvirkende til at ændre landbrugsloven, når vi får mulighed for det.

Tak. Den næste i ordførerrækken er hr. Per Clausen, Enhedslisten.

Det er mærkeligt at lytte til i den her debat, at Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti indtager det standpunkt, at der ikke er brug for nærmere overvejelse, før man vedtager det her lovforslag. Når det er mærkeligt, er det ikke bare, fordi det her lovforslag kunne føre til meget dramatiske forandringer i landdistrikterne, og hvordan landbrug drives i Danmark, men også fordi det jo er helt indlysende, at det ikke giver et eneste svar på de store vanskeligheder, som dansk landbrug står over for.

For hvad er pointen, hvis man ser på dansk landbrugs situation? Der tjenes ingen penge. Man har i årevis levet af en kombination af EU-tilskud, banklån, ud over hvad jorden reelt var værd, og så lidt valutaspekulation, har jeg forstået. Det har været grundindtægterne i dansk landbrug, hvor indkomsterne, der skulle stamme fra selve produktionen af fødevarer, systematisk er blevet forringet. Det kunne jo godt give anledning til en seriøs undersøgelse, en seriøs diskussion af, hvad der skal ske med dansk landbrug i fremtiden. Det kunne måske godt føre til den overvejelse, at det ikke nødvendigvis er det rigtige bare at traske videre ad de en gang lagte stier, hvor hele hovedsynspunktet er, at hvis vi kan få større landbrug, mere effektiv drift, er vi sikre på i det lange løb at tjene penge. Så kan vi nemlig vinde slaget om det store marked omkring de masseprodukter, som mange andre også forsøger at producere.

Men det er jo det, der er baggrunden for det her, fordi hele ideen og tanken er, at man skal skaffe kapital, som er villig til at investere i en sådan centraliserings- og koncentrationsindsats på landet. Så er problemet selvfølgelig, at da det er udsigtsløst at forvente sig, at man i Danmark vil kunne få et landbrug, der på de præmisser kan konkurrere på verdensmarkedet, vil der ikke være nogen, der investerer. Derfor kan man sige, at meget af den frygt, der kunne være, for, at jorden bliver overtaget af udenlandsk kapital osv., måske ikke er særlig aktuel, fordi det mest sandsynlige er, at det ingen konsekvenser får, men så er pointen bare, at det her forslag, fordi man forsøger at bilde folk ind, at det løser udfordringerne og løser problemerne, blokerer for de løsninger, der skal til.

En ting er landbrugets egen økonomiske situation, noget andet er udvikling omkring beskæftigelsen. Der tales jo meget om beskæftigelsen i landbruget, og det kan jeg godt forstå at man gør, for den tale kan jo snart høre op. Hvert år forsvinder der arbejdspladser fra hele fødevaresektoren og fra landbruget, og hver dag erstattes arbejdskraft i det danske landbrug, som er ansat og lønnet på almindelige løn- og arbejdsvilkår i Danmark, af udenlandsk arbejdskraft, der har nogle løn- og arbejdsforhold, der er fuldstændig uanstændige. Det er jo realiteten, når vi snakker om beskæftigelse. Så hvis vi vil snakke om at udvikle et landbrug i Danmark, som kunne løfte en beskæftigelse, som også kunne eksistere på de almindelige vilkår, vi har vænnet os til og kæmpet os til i Danmark, vil det også kræve en grundlæggende og fundamental anden udvikling af landbruget.

Uanset at landbruget føler, at miljøreglerne er snærende og ubehagelige og forhindrer dem i at drive en rationel økonomisk drift, har vi stadig væk et landbrug, hvis produktion strider mod naturens tålegrænser.

Så vi har altså en økonomisk krise i landbruget, vi har en beskæftigelsesmæssig krise, og vi har en miljøkrise. Det er sådan set en god grund til – synes jeg – at sige til hr. Bjarne Laustsen, at den her gang har han måske tænkt lidt længere over sine forslag, end han plejer at gøre, da han kom med det forslag, at man skulle nedsætte en kommission. For pointen er jo, at selv om vi alle sammen går og tror, at vi hver har vores lille løsning, som kan løse alle problemer, var det måske værd at undersøge det lidt nærmere.

Jeg håber på, at vi, når vi får et nyt flertal i Folketinget, kan få en seriøs diskussion af det her, som satser på at skabe de økonomiske muligheder for, at unge landmænd kan komme i gang med at drive landbrug i Danmark. Det forudsætter, tror jeg, at man ikke forsøger at hente kapitalen på det internationale kapitalmarked, men forsøger at etablere nogle ordninger, der gør, at landbruget kan blive selvfinansierende og gerne – siger Enhedslisten – med en vis offentlig indblanding, men det siger jeg jo forsigtigt, for jeg ved, at det kan hensætte nogle i panik, når man nævner det, men jeg tror på den anden side, at det er nødvendigt.

Det forudsætter også, at vi satser på at udvikle en landbrugsproduktion, hvor det handler om at tilføre fødevarerne mere værdi ud fra det grundsynspunkt, at hvis vi skal drive landbrug i Danmark, bliver det et spørgsmål om at kunne tilføre produkterne mere værdi. Det er en vigtigere udfordring end bare at blive i stand til at producere mere og mere af det samme. Så hvis man er i stand til at skabe nogle finansielle instrumenter, der gør, at unge danske landmænd kan overtage de bedrifter, der eksisterer, på nogle vilkår, der gør det muligt at drive det økonomisk forsvarligt, samtidig med at vi lægger vægten på at lave så meget værditilførsel i landbruget, så man også er i stand til at give mennesker en ordentlig løn, og så man også er i stand til at sikre, at produktionen sker i overensstemmelse med de krav, som natur og miljø stiller, ja, så har dansk landbrug en fremtid, så har dansk landbrug en fremtid i landdistrikterne som noget af det, der kan sætte gang og liv i landdistrikterne. Men hvis man ikke gør det, hvis man går den anden vej og forudsætter den her triste, triste udvikling, har dansk landbrug ingen fremtid og slet ingen fremtid i forhold til at sikre udvikling og vækst i landdistrikterne.

Der er ønske om korte bemærkninger, og det er fra hr. Kristen Touborg.

Enhedslistens ordfører var i sin ordførertale lige inde omkring det beslutningsforslag, som handler om statens jordbrugerfond. Og for at det nu ikke skal give de borgerlige anledning til misforståelser, vil jeg gerne spørge Enhedslistens ordfører, om det er rigtigt forstået, at man er indstillet på, at en jordbrugerfond kan være decentralt ledet, således at det er de bønder, som er medlemmer af en sådan jordbrugerfond, der har den egentlige ledelse, og at det så faktisk bare er sådan, at staten naturligvis er repræsenteret i en sådan fond, fordi man jo har sat en hel del midler i den, og så skal der være sikkerhed for, at de også forvaltes fornuftigt.

Hr. Per Clausen.

Der er for mig ingen tvivl om, at en sådan fond inden for de lovgivningsmæssige rammer, man laver, skal styres så tæt på de mennesker, som den vedrører, som overhovedet muligt. Det vil sige, at det skal være de landmænd, som, om jeg så må sige, har interesse i den her landbrugsfond, og det skal være repræsentanter for lokalområderne og landdistrikterne, som skal være med til at tage stilling til og bestemme, hvordan udviklingen skal være landdistrikterne. Det her handler jo ikke om at erstatte den magt, som bankerne, finansinstitutter og kapitalfondene vil få over landbruget, hvis man følger det forslag, der ligger her, med statens magt; det skal vi erstatte med lokalt selvforvaltende enheder, og så skal vi bare sørge for, at der er en økonomi, der kan fungere.

Tak, der er ikke flere korte bemærkninger til hr. Per Clausen. Og så er det fødevareministeren.

Tak. Der bliver spurgt, om vi har gjort op med os selv, hvad konsekvenserne af den her lov er.

En af de ting, jeg vil påpege, er, at det med hensyn til det, der måtte ligge af økonomiske problemer i erhvervet, hvor de størrelsesøkonomiske fordele ikke har kunnet udnyttes, får den konsekvens, at det vil de kunne med den her lov. Så bliver der spurgt, hvor grænsen er for de størrelsesøkonomiske fordele. Ja, det kunne direktøren for Fødevareøkonomisk Institut ikke engang svare konkret på. Det er meget forskelligt fra produktion til produktion, og det er meget forskelligt fra landmand til landmand, hvor dygtig man er til at engagere gode medarbejdere. Men vi sikrer os i hvert fald med loven her også, som det klart er blevet fremlagt af direktøren for Fødevareøkonomisk Institut, at der nu bliver mulighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele, der måtte være. En af dem kan være, at man nu kan have nogle besætningsstørrelser uden krav om jord, som gør, at man kan få råd til at finansiere de miljøteknologiske løsninger, som selvfølgelig er en del af fremtidens husdyrproduktion med de krav, der er til belastningen.

Det andet var, om vi nu ikke skulle have et års kommissionsarbejde. Der synes jeg det er værd at lægge mærke til, at ingen af de eksperter, vi indkaldte til høringen, og vi var trods alt enige om, hvem vi indkaldte, sagde: Det her er et meget stort spørgsmål; det tror vi vi skal have et år til at give jer et ordentligt svar på. Faktisk havde de alle sammen et svar, både med hensyn til størrelsesøkonomien og til, hvad vi kunne gøre for at videreudvikle underskoven af lokale produktioner, altså produktioner med en lokal afsætning og en lokal historie, hvad jeg synes er lige så vigtigt, og hvad jeg glæder mig over i øvrigt også udvikler sig positivt i øjeblikket. Jeg vil med hensyn til det med at udsætte det her og tænke sig mere om også sige, at det faktisk er et af de lovforslag, der har været færrest kommentarer til i høringsprocessen. Der var en kommentar omkring fortrin, den er der taget stilling til, og den er der taget hånd om; ellers var der meget, meget få kommentarer fra de involverede parter og de høringsberettigede. Det synes jeg dog er værd at bemærke.

Så bliver der snakket om, hvad konsekvenserne af det her er for unge landmænd. En af de oplagte konsekvenser er i hvert fald, at de unge landmænd, der er rigtig dygtige til at have husdyr og gerne vil koncentrere sig om det, nu får mulighed for det uden at skulle investere i dyr jord, fordi vi fratager det her med harmonikravet; man kan få andre til at løse det for sig med at sprede gyllen på de arealer. Jeg er bekendt med, at der faktisk er rigtig mange unge, der synes, det er en rigtig god idé, og at de gerne vil starte op sådan.

Så er der også den mulighed, at en ung landmand, når han skal konkurrere med naboen, den etablerede landmand, nu får mulighed for at kigge sig lidt om efter andre finansielle parter end dem, vi har været vant til. Og det kunne godt være, at netop den unge tænkte lidt mere utraditionelt med hensyn til at få andre investorer ind, som måske dermed kunne være med til at afgive en eventuel jordværdistigning, og som kunne være der, at han kunne få noget langmodig kapital ind. Så jeg synes, at der for den unge og den nystartede også her er nogle muligheder for den konkurrence, som jeg er enig i at han har med nabolandmanden og den etablerede landmand.

Men det, der for os er det helt overordnede i det her, er, at vi nu har lagt nogle rammer for markedet. Vi har en meget stor fødevareproduktion i Danmark, som skal konkurrere på det globale marked. Nu giver vi mulighed for, at man også kan tilpasse sig den konkurrence i lighed med de konkurrenter, man har på det globale marked.

Så jeg synes, at det her forslag peger fremad, mod fremtiden, og at det er med til at pege på løsninger på de udfordringer, som fødevareerhvervet står over for.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, og jeg kan nævne, at det er fra hr. Bjarne Laustsen, fru Bente Dahl og hr. Kristen Touborg. Det er først hr. Bjarne Laustsen.

Ministeren skal ikke have utak for, at han kommer herop og fortæller ved tredjebehandlingen, hvad han tror vil være konsekvenserne af det lovforslag, som man er ved at vedtage.

Når ministeren siger, at der har været meget få kommentarer i høringssvarene, vil jeg sige, at det tror da pokker, for det er en af de dårligst beskrevne love, som vi overhovedet har haft til behandling herinde. Man kan ikke læse, hvad man gerne vil opnå, og hvad resultatet bliver i den sidste ende, og derfor er det jo svært at komme med nogle bemærkninger til det, og sådan var det også ved høringen. For folk er jo ikke blevet spurgt om, om de synes, at forslaget skal behandles i en kommission; det er noget, vi som politikere har foreslået, fordi der blev rejst mange, mange flere spørgsmål under høringen, end der blev givet svar på.

Jeg tror også, at fødevareministeren har fået indvendingerne fra Økologisk Landsforening, og jeg tror også, at han har set pressemeddelelsen fra Frie Bønder – Levende Land, der advarer stærkt imod at vedtage det her. Derfor vil jeg gerne spørge fødevareministeren her i dag: Hvad er svaret til dem? For det har fødevareministeren ikke været inde på.

Så er det fødevareministeren.

Svaret er, som jeg har sagt nogle gange under de her forhandlinger, at det her giver mulighed i begge ender. Jeg tror, at den udvikling vi ser i produktionerne i den ende, hvor man tilpasser sig et globalt marked, og i den ende, hvor man laver noget lokalt, altså noget produktion, man putter noget merværdi i til lokal afsætning, vil fortsætte. Og økologerne er med i begge sektorer, hvilket vi også havde oppe under andenbehandlingen. Faktisk er de største kvægbesætninger herhjemme økologiske, og de har også behov for de her tilpasninger. Og til den anden organisation er der jo kun at sige: Jamen det her hindrer ikke, at det, mange af dem gerne vil med hensyn til lokal afsætning, altså merværdi ved at have en historie med i produktet, kan fortsætte; det skal selvfølgelig stadig væk fortsætte.

Så er det fortsat hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg har et andet spørgsmål til fødevareministeren, og det vedrører, at de to ordførere fra regeringspartierne har været heroppe og sige nogle ting – jeg havde selvfølgelig også gerne set, at Dansk Folkepartis ordfører havde været oppe og sige noget om, hvorfor de synes det er så vigtigt at få vedtaget L 39 – og begge ordførere sagde, at det her ville ændre rammevilkårene for dansk landbrug. Kan fødevareministeren fortælle noget om, hvad det er?

Altså, det er jo lidt paradoksalt, at landbruget nu har haft sin egen regering i 9 år, og efter at man er kommet ud i noget morads, vil man så til at ændre på vilkårene. Derfor er det da ret interessant at høre, hvad det er for nogle vilkår, der bliver ændret i fremtiden, ved at man vedtager L 39.

Så er det fødevareministeren.

Det er ret naturligt, at en ændring i landbrugsloven ændrer på de vilkår, landbrugsloven omhandler, og det er det, vi debatterer i dag.

Rammevilkår dækker meget andet, mange andre ting end landbrugsloven, men landbrugsloven, som jeg sagde fra starten, giver nu en mulighed for at udnytte de størrelsesøkonomiske fordele, der måtte være, herunder en mulighed for at tilpasse sig. Rammevilkår i øvrigt kan være miljøregler og meget andet, men det er ikke det, der er til debat under det her lovforslag.

Det her er en del af rammen, og det er en ramme, der nu bliver flere muligheder for at tilpasse sig i fremtiden.

Så er det fru Bente Dahl, en kort bemærkning.

Ministeren nævner eksperterne fra høringen, som ikke gav fyldestgørende svar, og hvor vi så politisk kan følge det op og vil have en undersøgelse af hele området.

Der var også et andet svar, vi ikke fik på høringen. Høringen foranstaltede vi bl.a. for at belyse konsekvenserne for befolkningen i landdistrikterne som sådan, og så vil jeg høre, om ministeren mener, at vi fik svar vedrørende konsekvenserne for vilkårene i landdistrikterne, og hvis ja, vil jeg meget gerne høre svaret, for jeg har ikke selv kunnet udlede noget og har hele tiden efterlyst det. Jeg vil fortsat være meget glad for at få belyst, hvad vilkårene for befolkningen i landdistrikterne vil være fremover.

Fødevareministeren.

Jeg vil gerne have lov til at rette fru Bente Dahl. Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at eksperterne i høringen ikke gav fyldestgørende svar; jeg har blot omtalt, hvad det var, de ikke sagde, og de sagde netop ikke, at der var behov for at arbejde et år længere, inden de kunne svare.

Jeg synes sådan set, de gav nogle udmærkede svar. Vi fik bl.a. at vide, at landbruget i landdistrikterne udgør 30.000-35.000 personer ud af de 750.000-800.000 i landdistrikterne, men landbruget fylder meget derude, og landbruget er også i et vist omfang kulturbærer derude.

Vi fik også et bud på, hvordan man fremadrettet kan støtte underskoven af lokale produktioner. Buddet var, at enten det nu er 35.000, eller det er 25.000 set i forhold til de 750.000-800.000 i landdistrikterne, så er det ikke sikkert, det er det, der får den største betydning derude. Vi sikrer jo stadig væk, at boligerne er beboede, og vi sikrer stadig væk, at landmanden med uddannelseskravet er derude for at varetage sit image i forhold til naboerne.

Fru Bente Dahl.

Jeg vil naturligvis medgive, at det, det drejede sig om, var det, eksperterne ikke sagde. Vi fik rigtig mange gode svar, det er jeg helt enig med ministeren i, men stadig væk mener jeg ikke, at vi har fået fyldestgørende svar på, hvad vilkårene vil være fremover i landdistrikterne.

Noget andet, jeg ikke har fået svar på i debatten her i dag eller i forløbet omkring lovbehandlingen af L 39, og som jeg meget gerne vil have at ministeren svarer på, er netop det samme, som jeg spurgte ordførerne fra Venstre og Konservative om: Hvorfra ved ministeren, at finansieringen, som er foreslået her, ikke blot gør de nuværende problemstillinger meget større? Jeg vil gerne høre ministerens vurdering af, om der ikke er andre problemer i landbruget, som man bør tage fat på, og som ikke kan løses med den finansieringsmodel, som foreslås i L 39. Og så vil jeg gerne høre, om ministeren er enig med mig i, at den her form for finansiering meget vel kan være en del af problemstillingen.

Fødevareministeren.

Jeg er ret overbevist om, at den her finansiering er en ny mulighed, det er en ekstra mulighed. Er den ikke det, er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om, at så vil den ikke blive taget i anvendelse. Det her er jo ikke noget, vi tvinger ned over nogen bedrifter. For mig at se er det her en ny mulighed, en mulighed, som jeg synes det er værd at afprøve.

Så er det rigtigt, at der er andre problemer derude end finansiering; der er nogle indtjeningsproblemer på grund af nogle lave fødevarepriser i en række sektorer; det har der været i 2-3 år, og der medgiver jeg, at det klarer det her ikke alene. Som jeg har sagt før, giver det her mulighed for at give den der størrelsesøkonomiske tilpasning.

Der er en række andre problemer, og derfor har vi bl.a. et forslag undervejs om at give en håndsrækning omkring jordskatten ved en fremskrivning af nogle kompensationer.

Jeg vil lige sige til Folketingets medlemmer, at vi stadig er i gang med forhandlingen. Jeg er sikker på, at man godt kan gå og bevæge benene uden samtidig at bevæge munden, når man skal hen på sin plads.

Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Ministeren fremhævede flere gange i sin tale, at de økonomiske fordele skal udnyttes, men at det jo så er forskelligt fra produktion til produktion, hvor stordriftsfordelenes loft ligger. Det synes jeg jo ikke er særlig konkret, for nu at sige det på jysk.

Jeg vil godt have ministeren til at nævne bare et område, hvor man har behov for at få udvidet de nuværende rammer, sådan at man kan få yderligere stordriftsfordele. Jeg vil godt gentage, at som jeg har set statistikkerne, er det sådan nu, at jo større gårde, man har, jo større underskud har man. Så det kan vel næppe være det, ministeren plæderer for at få udbygget.

Så siger ministeren, at vi jo under høringen fik svar på det hele, også det med den størrelsesmæssige økonomi. Jeg må sige til ministeren, at det synes jeg faktisk ikke vi fik. Jeg spurgte eksperterne en hel del, og sådan som jeg husker det, fik jeg ikke svar af en eneste. Så kunne ministeren ikke forklare mig, hvem det var på høringen, der sagde, at her er grænsen for stordriftsfordele.

Fødevareministeren.

Jeg skal gentage, at selv direktøren for Fødevareøkonomisk Institut ikke ville sætte en nøjagtig grænse. Det, han sagde, var, at i forhold til de regler og begrænsninger, der er i landbrugsloven i dag, vil der være nogle størrelsesøkonomiske fordele, der kan udnyttes, når vi ophæver de her begrænsninger. Det er det, jeg hæfter mig ved.

Så er det selvfølgelig sådan, at i en tid med lave salgspriser på fødevarer, giver en stor produktion – det er rigtigt – et større underskud. Det er ret naturligt. Det er altså også sådan, at i tider med høje fødevarepriser giver en stor produktion større overskud. Det hænger sådan meget naturligt sammen.

Hr. Kristen Touborg.

Det, ministeren nu meddeler, er, at eksperterne ikke ved, hvor stordriftsfordelene ophører. Ministeren ved det heller ikke. Ja, så må jeg jo spørge ministeren: Vil det så ikke være oplagt, om man havde brugt lidt mere tid på at finde ud af, hvad de samfundsmæssige konsekvenser i mange forskellige retninger er af det lovforslag, der ligger, når hverken ministeren eller eksperterne aner, hvad det får af konsekvenser?

Ministeren må meget undskylde, men jeg synes, det er lovgivning med hovedet under armen.

Så er det fødevareministeren, inden vi går til afstemning.

Jeg skal blot gentage, at vi klart fik forklaret, at der i forhold til de nuværende regler er nogle størrelsesøkonomiske fordele i en række forskellige produktioner. Det er dem, vi ønsker at give landbruget mulighed for at udnytte med det her forslag. Hvis vi politisk skulle til at sige, at her tror vi, at grænsen skal være, vil det jo få som konsekvens, at vi nogle steder skyder forkert. Og så begrænser vi en produktion, og dermed mister vi arbejdspladser og produktion her i landet.

Tak til fødevareministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Det betyder, at vi går til afstemning, der finder sted fra medlemmernes pladser.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte: 57 (V, DF, KF og LA), imod stemte: 45 (S, SF, RV og EL), hverken for eller imod stemte: 1 (Pia Christmas-Møller (UFG)).

Lovforslaget er nu vedtaget og bliver sendt til statsministeren.