Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme. (Ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænse for erhvervelse og forpagtning, ændring af reglerne om bopælspligt og lempelse af reglerne om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af reglerne om fortrinsstilling).

Af fødevareministeren (Eva Kjer Hansen).

(Fremsættelse 08.10.2009).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører.

Tak for det. Vi finder det nødvendigt og påkrævet med en modernisering af landbrugsloven, og derfor støtter vi dette forslag.

Historisk set er landbrugsloven løbende blev justeret i takt med strukturudviklingen inden for erhvervet. I forhold til andre erhverv er landbrugserhvervet imidlertid stadig væk underlagt væsentlige begrænsninger, bl.a. i forhold til hvor store bedrifter må være, og hvem der må eje et landbrug. Landbrugsloven adskiller sig derved væsentligt fra reguleringen af industri og anden fremstillingsvirksomhed.

Det skal vi have ændret på, for den eksisterende regulering er ikke begrundet i samfundsmæssige hensyn, f.eks. natur- og miljøhensyn. En modernisering af landbrugsloven som foreslået i dette lovforslag vil derimod efter vores opfattelse kunne bidrage til et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt landbrugserhverv uden en tilsidesættelse af natur- og miljøhensyn. Forslaget skal derfor også ses i sammenhæng med de øvrige vækstfremmende elementer i aftalen om »Grøn Vækst«, f.eks. husdyrbrugenes mulighed for i stigende grad at udnytte husdyrgødningen til energi.

Lad mig kort resumere nogle af de tiltag, som lovforslaget indeholder.

Der foreslås en ophævelse af reglerne om husdyrhold og arealkrav, der er udstedt i medfør af landbrugsloven. Det drejer sig bl.a. om regler, der siger, at der som udgangspunkt ikke må være mere end 750 dyreenheder på en bedrift, og at landmanden på sin bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal være til rådighed for udbringning af husdyrgødning.

Så er der en indførelse af en upersonlig bopælspligt ved alle erhvervelser og en ophævelse af de øvrige personlige erhvervelsesbetingelser.

Der foreslås en ophævelse af grænsen på 400 ha eller fire ejendomme for, hvor mange hektar eller antal landbrugsejendomme den enkelte landmand må eje. Der foreslås også en ophævelse af afstandsgrænsen på 10 km ved erhvervelse i fri handel.

Der foreslås en ophævelse af grænsen på 500 ha, som gælder ved forpagtning af jord til samdrift, ophævelse af uddannelseskravet ved forpagtning over 70 ha og ophævelse af afstandsgrænsen på 15 km.

Landbrugspligten skal kunne ophæves på arealer med bestående driftsbygninger til husdyrproduktion eller på arealer, der skal anvendes til opførelse af bygninger til en ny husdyrproduktion.

Der foreslås endvidere en styrkelse af mulighederne for at tiltrække ny kapital. Det skal fremover i højere grad være muligt for bedrifter at organisere sig i selskabsform eller erhverve landbrugsejendomme via et selskab.

Det er dog vigtigt at notere sig, at forslaget ikke ophæver selvejet. Selvejet har haft og har også fremadrettet mange fordele for landbruget, men det betyder ikke, at der ikke også kan være andre ejerformer.

Det her er med til at øge muligheden for erhvervelse af landbrugsjord også til naturformål, og så indebærer det en ændring af reglerne for fortrinsstilling til suppleringsjord. De eksisterende regler for fortrinsstilling er administrativt meget tunge og flytter kun i få procent af tilfældene jord til mindre jordbrugere. Der oprettes nye regler til forenkling og væsentlig hurtigere afgørelser.

Alt i alt indeholder regeringens forslag således efter vores opfattelse en række tiltag, der kan medvirke til at modernisere reguleringen af landbrugserhvervet og på en sådan måde, at landbruget har vækstmuligheder, uden at det går ud over beskyttelse af natur og miljø. På denne baggrund skal jeg meddele, at Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Tak for det. Med det her forslag igangsætter regeringspartiet Venstre radikale strukturændringer af dansk landbrug og det endda uden forinden at have undersøgt konsekvenserne heraf. Hvad vil det betyde for livet på landet? Vil man stadig kunne møde landmanden nede i brugsen? Vil landmandens børn stadig gå i den lokale skole? Det er spørgsmål, som står hen i det uvisse.

Jeg vil gerne høre hr. Henrik Høeghs svar på, hvad Venstre eksempelvis forventer der vil ske med jordpriserne, og hvad et eventuelt fald i jordpriserne vil betyde for de danske landmænd.

Ordføreren.

Tak. Nu er det nok forkert at sige, at det her lovforslag vil igangsætte en strukturudvikling. Strukturudviklingen er foregået i det her erhverv i rigtig mange år. Dette lovforslag giver mulighed for, at man kan have andre ejerformer end selvejet, og som jeg sagde, har selvejet mange fordele. Det vil stadig væk bestå, det vil stadig væk være det rigtige for mange landmænd, men nu gives der en ny mulighed for, at man også kan erhverve og eje landbrug i selskabsform. For nogle landmænd kan det måske i en økonomisk svær situation være en fordel, at der er andre måder at skaffe kapital på.

Så skal jeg i øvrigt sige, at det her lovforslag overhovedet ingen indflydelse har på, hvor mange af landmændenes børn der går i den lokale skole. Jeg har meget svært ved at se en sammenhæng.

Fru Julie Skovsby.

Jeg stillede et meget konkret spørgsmål, nemlig hvad Venstres ordfører forventer der vil ske med jordpriserne. Når man gennemfører en så massiv liberalisering af dansk landbrug, og når man ophæver kravet om en balance mellem husdyrhold og landbrugsjord, vil det så ikke betyde, at landbrugsjorden vil blive mindre værd? Og hvad vil det i givet fald betyde for den enkelte landmand?

Vi har en finanskrise, og vi har et landbrug, som er det mest forgældede landbrug i hele EU. Er Venstre overbevist om, at Venstre ikke nu er ved at sende den danske landmand på en gevaldig rutsjetur?

Ordføreren.

Jeg skal beklage, at jeg på grund af den røde lampe heroppe ikke i første omgang nåede at svare på det med jordpriser. Det er et relevant spørgsmål, meget relevant.

Jeg skal bare sige, at jeg kommer fra en egn på Lolland-Falster, hvor vi faktisk inden den her økonomiske krise havde landets højeste jordpriser, og det var ikke husdyr, der tvang de priser i vejret; det var almindelig planteavl, der var med til at bringe priserne op i det område. Jeg skal ikke udelukke, at der kan være områder, hvor prisen kan falde, fordi der har været mange husdyr og et meget højt husdyrtryk, men i og med vi nu også arbejder med, at der kan bruges husdyrgødning til energi, ja, så er det med til, at man stadig væk kan have en høj husdyrproduktion i husdyrintensive områder.

Vi tror, at det er rigtigt at skille stald og jord i den her lovgivning. Det mener vi er rigtigt. Jeg er ikke bange for, at det her vil give meget drastiske fald i jordpriserne, for jeg har set, at det i nogle egne af landet ikke er husdyrene, der har trukket dem op.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, det er spændende både at læse lovforslaget og høre hr. Henrik Høegh sige, at de forandringer, som man her lægger op til i landbruget, ikke har nogen som helst miljømæssige konsekvenser. Jeg synes også, det er spændende, at hr. Henrik Høegh ligesom bagatelliserer det, der vil ske, ved at sige: Jamen det meste er jo sket.

Jeg har så bare et spørgsmål til hr. Henrik Høegh. Når vi tager et enkelt element som f.eks. selvejet, som jeg kunne forstå stadig væk vil eksistere, er det så ikke rigtigt, at den lovgivningsmæssige beskyttelse, der har været af selvejet, er væk, når det her lovforslag bliver vedtaget, og at man derfor må sige, at det – når man også ved, at landbruget er ekstremt forkælet og derfor jo vil have et meget, meget stærkt behov for at få kapital udefra – så er meget, meget usandsynligt, at selvejet vil eksistere som en dominerende ejendomsform på landet i ret mange år fremover?

Ordføreren.

Selvejet har nogle styrkepositioner, bl.a. i form af at det i selveje er en familie, der står sammen og hjælpes ad med den pågældende produktion. Den styrke vil et selskab aldrig kunne skubbe helt af banen. Men vi har nogle produktionsenheder i dag, der i omfang, størrelse og omsætning helt naturligt nemmere vil kunne finansieres i selskabsform end under selvejeform. At det også bliver en mulighed, er det, vi gerne vil være med til at understøtte med det her.

Så skal jeg i øvrigt sige til den her frygt for, at alting nu bliver meget, meget anderledes, at man i lande omkring os har den lovgivning, vi ser her, uden at det har betydet, at man alene har selskabseje. Så jeg tror altså, at det her er en god og naturlig udvikling, og det er med til at give øgede finansieringsmuligheder. Det vil blive brugt nogle steder, men der vil stadig væk være rigtig mange steder, hvor man vil benytte selvejet.

Hr. Per Clausen.

Når man læser lovforslaget, får man jo det klare indtryk, at hensigten med lovforslaget er at skabe bedre betingelser for, at man kan få større landbrug i fremtiden – større og færre landbrug. Det er en udvikling, der er i gang; den skal understøttes af den her lovgivning. Det fremgår også meget klart, at man fjerner den beskyttelse, der har været med hensyn til selvejet.

Hr. Henrik Høegh siger så, at der stadig væk vil være selveje. Ja, det tror jeg hr. Henrik Høegh har ret i, men hvad bliver den dominerende ejendomsform i landbruget fremover? Tror hr. Henrik Høegh ikke, at det – netop i forhold til en koncentration af landbrug på endnu færre hænder end i dag – yderligere vil understøtte en tendens, hvor det vil være kapitalfonde, aktieselskaber, og hvem der nu ellers er i besiddelse af penge, som man kan investere langsigtet, der overtager ejendomsretten til den jord, der i dag ejes af de danske landmænd?

Ordføreren.

Jeg skal oplyse hr. Per Clausen om, at selskabseje altså også kan være et familieejet selskab, og det giver rigtig, rigtig gode muligheder for at have et glidende generationsskifte, således at dem, der arbejder i landbruget, er ansvarlig for det og investerer deres penge i det, også er dem, der har indflydelse i det pågældende selskab. Så selskab betyder ikke altid, at det alene er fremmed kapital, der kommer ind. Det her vil for nogle landbrug være en rigtig god måde at klare generationsskifteproblemerne på, og man kan betragte det, måske ikke som selveje, men så i hvert fald som et familieejet selskab.

Så der vil være mange variationer af ejerformer i dansk landbrug fremadrettet. Jeg tror ikke, at én form vil dominere frem for en anden i fremtiden.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg skal spørge hr. Henrik Høegh, om han kan bekræfte, at der aldrig nogen sinde i dansk historie, ej heller i dansk landbrugshistorie, har været så lidt debat om konsekvenserne af at ændre landbrugsloven. Alle de ændringer, der er kommet ind i landbrugsloven, er jo stort set nogle, som landbruget har ønsket på forskellig vis. Og lige pludselig med et slag slår man bunden ud af det hele.

I 1972 og også før den tid var spørgsmålet i hvert fald: Kom der nu udenlandske landmænd og opkøbte dansk jord? Det var jo derfor, vi lavede bopælspligten osv., også støttet af dansk landbrug. Det er pludselig væk nu. Kender man konsekvenserne for dansk landbrug af de her ændringer, hvor man laver en total liberalisering af den landbrugslov, som der har været taget så meget hånd om og værnet så meget om igennem tiden?

Ordføreren.

Hvis vi kigger på høringssvarene, er det rigtigt, at vi ser, at der ikke har været meget debat om det her. Det er faktisk kun fortrinsstillingen, der har været nogle henvendelser om, og det er det, vi i udvalgsarbejdet nu vil prøve at finde en model for.

Med hensyn til konsekvenserne af det her har det, som jeg siger, i en række år været afprøvet i landene omkring os, uden at der er en bestemt ejerform, der så har overtaget det hele. Sådan tror jeg også det vil gå her i Danmark.

Hr. Bjarne Laustsen.

Men dansk landbrug har jo en helt særskilt status i det danske samfund. Der findes vel ikke rigtig andre steder i verden, hvor man har så intensivt et landbrug som vores, og derfor har det store konsekvenser både miljømæssigt, naturmæssigt og bæredygtighedsmæssigt, hvis man ændrer på tingene.

Hvis man virkelig mener det, hvorfor tager man så ikke skridtet fuldt ud og laver agroindustrielle zoner, hvor landbruget kan være – nogle har foreslået, at det skal ligge langs med motorvejen – og siger, at landbruget skal leve under nøjagtig de samme vilkår som industrien? For hvis de jordløse brug rent faktisk kan drives med kapitalfonde, aktieselskaber, hvad ved jeg, er det så ikke lige så godt at tage skridtet fuldt ud, i stedet for at man skal have alle de særrettigheder, som landbruget har i dag, med hensyn til byggelinjer og den slags ting, nu når man vil drive det på en helt anden måde end den type selveje, vi hidtil har kendt?

Ordføreren.

I hr. Bjarne Laustsens opstart på spørgsmålet lå næsten, at dette med store landbrug også betød en større miljø- og naturbelastning. Det kan jeg i hvert fald totalt afkræfte. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har hinanden noget at høre hverken i den lille eller den store ende omkring miljøbelastning pr. dyreenhed. Tværtimod er der måske noget, der tyder på, at et lidt større brug har nemmere ved at magte investeringer i miljøteknologi.

Så er det da rigtigt, at bl.a. reguleringerne af husdyrbrug i »Grøn Vækst« kommer meget tæt på en almindelig industriel regulering, nemlig at man går bort fra at kigge på, hvor mange dyreenheder der er, hvor mange hektar der er, men fokuserer på, hvad belastningen er; altså at man ser lidt bort fra, hvor mange dyreenheder der er i de pågældende anlæg, men ser på, hvad den ydre belastning er. Det må trods alt være det, det drejer sig om, når sådan et anlæg skal vurderes.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. Venstres ordfører kredser helt tydeligt som katten om den varme grød om det med selvejet. Det forstår jeg da godt, for jeg synes også, at Venstre har en dårlig sag der.

Men jeg har et eksakt spørgsmål til ordføreren. Når ordføreren gør så meget ud af, at det her jo også kunne være familieselskaber, ligger der så i det, at man overvejer et ændringsforslag, der går på, at det kun er familieselskaber, der skal kunne eje et landbrug? Eller er det sådan, som vi andre har læst det her lovforslag, at man åbner en ladeport for, at alle aktieselskaber kan gå ind?

Ordføreren.

Vi kan sige både ja og nej. Jeg kan høre på en række af spørgerne her, at de gerne vil sætte selskabseje op som noget meget farligt og som noget, der fuldstændig fratager den enkelte landmand sin ret. Men jeg gør blot opmærksom på, at selskabseje altså også omfatter et familieejet selskab, hvor man netop kan lette nogle store generationsskiftebyrder. Så der er altså nogle positive ting i det her, som ligger meget, meget tæt op ad det, som vi alle sammen her forstår ved selveje i landbruget.

Hr. Kristen Touborg.

Men hvis det er det, Venstre vil, er det jo sådan set meget naturligt så at sige, at det her så altså kun handler om familieselskaber – hvis det er det, man vil. Men det er jo ikke det, Venstre vil. Venstre vil en fuldstændig omkalfatring af hele landbrugsstrukturen. Synes Venstre egentlig, det er rimeligt at gøre det uden at have foretaget en ordentlig analyse af, hvad konsekvenserne er?

Sådan som jeg har forstået det, er der nærmest sket det, at Axelborg har henvendt sig til Christiansborg, og så har de i Venstre sagt: O.k., det gør vi så. Og tilbage står stort set kun det lille hjørne, som hedder suppleringsjord, og som hedder fortrinsstilling, og det skal vi så prøve at kigge på. Men det er jo kun en meget lille del af de konsekvenser, som er af det her omfattende lovforslag.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg taler om nogle voldsomme og meget store ændringer af ejerformerne i dansk landbrug. Jeg synes, man skal prøve at rette blikket mod nogle af landene omkring os, hvor de har haft lignende regler over en årrække. Der er disse store ændringer af ejerformerne ikke sket. Vi ønsker at skabe det her som en mulighed, både med hensyn til selskabsdannelser, så man i den sammenhæng kan finde andre finansieringsformer end dem, realkreditselskaberne kan tilbyde i dag, og med hensyn til familieejede selskaber, sådan at de bedre kan komme igennem et generationsskifte – ved siden af det selveje, som vi kender i dag.

Vi siger tak til ordføreren, og så er det fru Julie Skovsby som ordfører.

Lovforslaget, som vi lige nu har til første behandling i Folketinget, vil medføre kolossale forandringer i dansk landbrug. Regeringen og Dansk Folkeparti vil med dette lovforslag samt de andre lovforslag, som udspringer af aftalen om »Grøn Vækst«, igangsætte massive strukturændringer af dansk landbrug, som vi kender det. Det handler om balancen mellem husdyrhold og landbrugsjord, landmandens bopælspligt, reglerne om fortrinsstilling m.m.

For at forstå landbrugslovens intentioner om beskyttelse af selveje og ønsket om at modvirke koncentrationen af ejendomsretten til landbrugsjorden skal vi tilbage til Danmarks tilslutning til EF i 1972. Dengang frygtede man, og med rette, at hollandske og tyske storbønder ville opkøbe dansk landbrugsjord. Nu vil regeringen og Dansk Folkeparti fjerne en række barrierer i landbrugsloven for netop at få fremmedkapital ind i landbruget og det endda helt uden at have undersøgt lovændringernes konsekvenser forinden.

Derfor foreslår vi Socialdemokrater, at man trækker i håndbremsen og nedsætter en hurtigtarbejdende kommission – en hurtigtarbejdende kommission, som vil vurdere konsekvenserne af en så drastisk ændring af landbrugsloven. Folketinget har altid været meget grundigt, når der skulle ske ændringer af landbrugsloven. Vi har foretaget analyser og debatteret, men ikke denne gang. Denne gang har vi som Folketing ingen dokumentation fået.

Ligesom Danmarks Naturfredningsforening i deres høringssvar efterspørger en nærmere vurdering af lovforslagets miljømæssige konsekvenser, mener vi Socialdemokrater, det er helt afgørende, at vi fra regeringens side får dokumentation for, hvad disse store strukturændringer betyder for miljøet. Vi kræver svar på spørgsmålet om, hvad ophævelsen af kravet om en balance mellem husdyrhold på den ene side og landbrugsjord på den anden side kommer til at betyde. Vil det ikke betyde enorme svinefabrikker og intensivt landbrug? Og såfremt man ønsker de jordløse landbrug, hvorfor så ikke gå hele vejen og oprette agroindustrielle zoner i lighed med industriområder?

Ligeledes ønsker vi regeringens vurdering af lovforslagets konsekvenser for livet på landet. Vil landmændene fremover være en del af det lokale samfund, og hvor stor en del af den danske landbrugsjord vil eksempelvis om 10-20 år være ejet af udlændinge?

Dansk landbrug er i dag det mest forgældede i Europa, hvilket rejser spørgsmålet: Hvad vil der ske med jordpriserne? Kan man ikke med al rimelighed forvente, at jordpriserne vil falde? Og det i en tid med finanskrise. Er regeringen sikker på, at den ikke er ved at hive tæppet væk under landmændene og gøre dem insolvente over night, hvis jordprisen falder og gælden dermed overstiger lånoptagelsen på bedriften?

Vi Socialdemokrater vil have mere økologisk landbrug i Danmark. Bl.a. derfor er det nødvendigt at få det fulde overblik over, hvad ophævelsen af fortrinsstillingen egentlig betyder, og her mangler vi også klare svar fra regeringen.

Dansk landbrug står over for store udfordringer i de kommende år, og spørgsmålet er, hvordan dansk landbrug skal overleve i den internationale konkurrence med lande som Brasilien, Ukraine og Polen. Laver vi sammenligningen med vækstindustrien, ved vi Socialdemokrater udmærket godt, at det aldrig har kunnet betale sig – Lindøværftet på Fyn er et eksempel på det – at konkurrere på arbejdsløn eller på et ringe arbejdsmiljø.

På samme måde tror jeg heller ikke på, at dansk landbrug kan overleve ved at konkurrere på ringe dyrevelfærd eller på miljøets bekostning. Skal dansk landbrug overleve, skal vi sende det i en helt anden retning end den, som regeringen og Dansk Folkeparti lægger op til i »Grøn Vækst«. Vi skal skabe et økonomisk bæredygtigt landbrug, som er leveringsdygtigt i innovative løsninger, når det gælder både dyrevelfærd, natur og miljø, og ikke et landbrug, som konkurrerer på laveste fællesnævner.

Vi mener, det er dybt uansvarligt at igangsætte så store strukturændringer af dansk landbrug uden at kende konsekvenserne heraf. Derfor kan vi Socialdemokrater ikke støtte lovforslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Jeg skal bare lige sikre mig, at fru Julie Skovsby har sat sig så meget ind i de her forslag, at hun godt ved, at der ikke bliver ændret et komma i kravene til antal husdyr i stalden og til, hvor mange hektar der skal være parat til at modtage husdyrgødning. Der bliver ikke ændret et komma i de krav, der er på de pågældende områder. Jeg vil også spørge, om fru Julie Skovsby er af den opfattelse, at et lidt større husdyrbrug belaster miljøet mere end mindre husdyrbrug, når man måler det pr. dyreenhed i stalden.

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at vi lige nu er ved at behandle lovforslag nr. L 39, som bl.a. ophæver regler om husdyrhold og arealkrav, det vil sige balancen mellem husdyrhold og landbrugsjord.

Hr. Henrik Høegh.

Jeg skulle bare være sikker på, at fru Julie Skovsby har forstået det her rigtigt.

Så blev jeg spurgt om landmandens børn og landdistrikterne. Jeg skal bare spørge, om fru Julie Skovsby mener, der er forskel på børn af en landmand, som er prioritetsbestyrer, når det er en kreditforening og en bank, der har lånt pengene, og børn af en landmand, som er aktionær i et aktieselskab sammen med andre aktionærer, der ejer aktier i hans gård. Er der forskel på børnene fra de to brug, når de kommer i skole?

Ordføreren.

Nej, jeg mener ikke, der er forskel på danske børn, alt efter hvad deres forældre laver. Men der kan jo være forskel på, hvor de danske børn bor, og det, der er helt afgørende for os Socialdemokrater, er, hvordan udviklingen vil være i udkantsområderne – om vi stadig væk vil se, at der er arbejdspladser på landet, og at vi stadig væk vil se, at landmandens børn også går i den lokale skole og altså ikke bor et helt andet sted.

Tak til fru Julie Skovsby. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, og så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det.

Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme, ophævelse af regler om husdyrhold og arealkrav, ophævelse af arealgrænser for erhvervelse og forpagtning, ændring af regler om bopælspligt og lempelse af regler om personers og selskabers erhvervelse, herunder ophævelse af regler om fortrinsstilling – det er overskriften til dette forslag, og det er en indledning, som Dansk Folkeparti faktisk ikke er helt enig i.

Vi er meget enige i, at loven om landbrugserhvervet bliver moderniseret. En modernisering af landbrugsloven vil kunne bidrage til at skabe et mere vækstorienteret og konkurrencedygtigt landbrugserhverv; ophævelsen af regler om husdyrhold og arealkrav ser vi som en mulighed for, at landbruget kan udvikle sig i en positiv retning. Det drejer sig primært om reglerne om, at en landmand inden for sin egen bedrift skal eje en vis del af det areal, der efter miljøreglerne skal være til rådighed for udbringning af gødning. En ophævelse af de størrelsesmæssige begrænsninger på bedriftsniveau vil give mulighed for at etablere en større bedrift under forudsætning af, at miljøreglerne for arealet stadig bliver overholdt. Miljømæssigt vil det således ikke betyde noget at ophæve disse regler.

For så vidt angår kravet om, at landmanden skal eje en bestemt del af det nødvendige udbringningsareal, er der alene tale om en strukturregel, idet de miljømæssige forhold reguleres af miljøreglerne. En ophævelse af kravet om ejet areal vil derfor ikke medføre nogen miljømæssig forringelse, men netop give mulighed for udvidelser, hvis det ellers er muligt at få disse godkendt i det desværre lidt langsomme system.

Alt i alt indeholder dette forslag en række tiltag, som kan medvirke til en modernisering af landbrugserhvervet, og det på en sådan måde at landbruget har mulighed for vækst, samtidig med at der tages hånd om natur og miljø.

Ophævelsen af reglen om fortrinsstilling til suppleringsjord er også en del af dette forslag. Reglerne om fortrinsstilling foreslås således ophævet, da behovet for disse regler ikke længere er til stede i samme omfang som hidtil, skrives der i forslaget. Her mener Dansk Folkeparti, at netop fortrinsstillingen har medvirket til, at de små – hvis jeg kan tillade mig at bruge det udtryk – har haft mulighed for vækst, og det er et område, som jeg forventer vi skal se på.

Med denne undtagelse vil vi se positivt på forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Det undrer mig altid lidt, når der er lavet et smalt forlig og det udelukkende er Dansk Folkeparti, der bærer det her igennem, at man så her i dag siger, at der er nogle ting, man ikke er tilfreds med. Det vil sige, at man har forhandlet på skrømt: Nu er det lige pludselig noget med fortrinsstilling, som man ikke er interesseret i. Hvordan har Dansk Folkeparti det med, hvis det her går i retning af, at vi ikke får mere økologi, at dansk landbrug bliver udflaget, at der kommer folk udefra? Nu eksisterede Dansk Folkeparti jo ikke i 1972, men jeg tror, at synspunktet vil være, at det ikke nødvendigvis er det bedste, hvis der udelukkende kommer folk udefra og opkøber dansk landbrug. Hvad har sådan nogle ting betydet i forhold til, at Dansk Folkeparti har givet accept til en liberalisering og en fuldstændig omkalfatring af landbrugsloven i forhold til det, vi kender i dag?

Ordføreren.

Hvad angår det, der har betydet noget for os her, vil jeg starte med at sige i forhold til fortrinsstillingen, at det hele tiden har været vores opfattelse, at den ikke sådan umiddelbart skulle udfases nu og her, men at vi skulle se på, hvordan der kunne laves en fortrinsstilling, så alle kunne blive tilfredse. At det så er endt med, at der kom til at stå det her i lovforslaget, skal jeg ikke kunne svare på, men jeg forventer i hvert fald, at vi får set på det, så vi får løst den del af det, så vi stadig væk har en form tilbage, så de små har mulighed for vækst.

I forhold til om vi skulle være bange for, hvordan dansk landbrug kommer til at se ud, mener vi faktisk, at dansk landbrug jo er et meget moderne dansk landbrug og desværre også et meget forgældet dansk landbrug. Og derfor er jo vigtigt, at man også får de muligheder, der skal til, for at man kan fortsætte med at udvikle og drive sin virksomhed, også selv om man er landmand.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan konstatere to ting. Dansk Folkeparti har givet sig på det der med bopælspligten, det har ikke mere nogen betydning for Dansk Folkeparti; det er punkt 1. Og hvorfor har det ikke det? Så er der jo ingen garanti for, at de, der ejer et landbrug, også bor der.

Punkt 2 er, at nu har Dansk Folkeparti fortrudt sin tilslutning til at ophæve fortrinsstillingen. Det er rigtigt, som hr. René Christensen siger, at det i gamle dage var sådan, at hvis to store gårde ville lægge sig sammen – den ene havde købt den anden – og der så var en lille husmand i midten, der havde brug for nogle ekstra tønder land jord, så havde han en fortrinsstilling. Den bliver også ophævet med det her. Hvorfor har man i det hele taget sagt ja til det i forhandlingerne og så bagefter kommer og fortryder det? Hvordan kan det gå til?

Ordføreren.

Jeg kan slå helt fast, at vi ikke på noget tidspunkt i forbindelse med forhandlingerne har sagt ja til, at fortrinsstillingen fuldstændig skulle udfases. Jeg kan godt bekræfte herfra, at det ikke er det, der er sket. Og derfor går vi også tilbage nu og finder en løsning på det, så både de store – hvis vi skal holde det inden for den terminologi – og de små stadig væk har mulighed for at være tilfredse med den løsning, man finder ud af her. Det har selvfølgelig også vist sig i forhold til de her fortrinsstillinger, at der er nogle enkeltsager, hvor der er landbrug, som jo måske reelt nok har stået tilbage med en markvej og nogle bygninger, fordi der har været så mange, der har bedt om en fortrinsstilling. Og der har man måske draget den konklusion, da man kiggede på området, at sige, at der var så mange sager, at man har valgt, at det nok kunne udfases. Der ligger også en evaluering på det her, som hr. Bjarne Laustsen sikkert har læst, der viser, at det er i få sager, man har truffet beslutning om det her, men derfor mener vi fortsat, at det er noget, vi vil holde fast i, fordi det netop kan sikre, at de små også stadig væk kan få en form for vækst.

En kort bemærkning fra fru Julie Skovsby.

Tak for det. Den 25. januar 2007 afsagde EF-Domstolen dom i en sag om den danske bopælspligt i forhold til EF-traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed. Det var en dom, som Dansk Folkepartis tidligere EU-ordfører Morten Messerschmidt talte utrolig meget om, da han skulle vælges til Europa-Parlamentet. Man kan bl.a. læse følgende i en kronik af Morten Messerschmidt i Politiken den 19. maj 2009:

»Tænk, at man skal høre liberale prise EF-domstolen for at underkende bopælspligten på landbrugsejendomme.« Hvad er det, der er sket i Dansk Folkeparti siden 2009, ud over at der ikke længere er valg til Europa-Parlamentet?

Ordføreren.

Nu går vi jo altid meget op i, at de love, der står skrevet, og de love, der er vedtaget, også bliver overholdt. Derfor kan man jo nogle gange godt blive overrasket over, at de love, som man har vedtaget i Danmark, kan blive underkendt andre steder. Sådan vil det være på en masse områder.

Det, som sker nu, er, at man har kigget på hele landbrugsområdet og set på, hvad det er for en struktur, landbruget har nu.

Jeg lagde også mærke til et af de tidligere spørgsmål her: Får vi så landmanden at se nede hos købmanden? Jeg må bare sige, at landbruget har udviklet sig meget siden 1972. Flintegården findes ikke mere, den findes på film, og derfor må man også rent lovgivningsmæssigt gå ind og kigge på området og så sige: Hvordan får vi lovgivning til at passe sammen med de faktiske forhold ude i landbruget?

Fru Julie Skovsby.

Vi Socialdemokrater er med på, at der kan ske strukturforandringer i landbruget. Det, vi siger, er, at vi ønsker, at vi gør arbejdet rigtig grundigt, inden vi igangsætter så store strukturændringer, som jo ikke kan rulles tilbage. I den artikel, som jeg før citerede fra, fortsætter Morten Messerschmidt med at sige:

»Hvad skete der lige med hensynet til udkantsområderne?«

Er det ikke stadig en politik, som Dansk Folkeparti ønsker at fremføre i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk, at det her forslag vil hjælpe udkantsområderne. Lige i øjeblikket er der faktisk udkantsområder, som har store problemer med at optage lån, fordi man går ind og kigger på geografien og siger: Hvordan ser det ud med de her bygninger? Kan vi bruge dem til andet end landbrug, hvis det skulle vise sig, at det ikke kunne gå? Det kan man måske ikke så meget i udkantsområderne, og derfor vil realkreditinstitutterne ikke låne penge ud. Nu får man muligheden for at få kapital et andet sted fra, så man kan udvikle sin virksomhed.

Vi skal huske på, at landbruget jo har forandret sig fra, at man havde otte køer og seks grise gående ude i staldene, og at man så stod op om morgenen, tog sine støvler på og gik ud og passede dem. I dag har vi jo et stort og moderne landbrug af høj kvalitet både i forhold til dyrevelfærd og i forhold til fødevarer.

Tak til hr. René Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Kristen Touborg som ordfører.

Regeringens forslag til landbrugslov er fuldstændig forfejlet. Det kan jeg belyse med en fortælling fra det rigtige liv.

Vores gård i Vestjylland har været i slægtens eje i seks generationer. Vi var blandt de første 40 landbrugsejendomme i Danmark, hvor stavnsbåndet blev ophævet. Det skete i 1756, altså 30 år før stavnsbåndet generelt blev ophævet. Min bedstefar, som altså var fjerde generation på gården, deltog i høj grad i at opbygge andelsbevægelsen, ligesom han var meget aktiv i kampen for at sikre, at husmænd, boelsmænd og landarbejdere kunne opnå rimelige sociale vilkår. Udstykning af herregårde til husmandsbrug var en del af denne kamp.

På den slægtsgård var bedstefar sådan nærmest proprietær, far var gårdejer, jeg har været husmand, og næste generation bliver vel deltidslandmænd. Jeg finder, at det er tankevækkende og meget kendetegnende for den udvikling, der er sket i landbrugserhvervet.

Nu er jeg altså ikke så romantisk, at jeg mener, at man skal fastholde Morten Korch-stemningen på landet med små husmandsbrug og med op til 200.000 små landbrugsejendomme fordelt over hele landet. Men fra det at ændre den landbrugsstruktur, der var gældende for få år siden, til det forslag, som regeringen fremsætter i dag, er der godt nok temmelig langt.

Nu vil regeringen med et pennestrøg fjerne de grundlæggende værdier, som tidligere generationer har bygget op. Det er en plan, som regeringen har lagt for et stykke tid siden, for man har jo påbegyndt den her afvikling ved de to seneste ændringer af landbrugsloven, og med lovforslaget her fuldføres planen om fuldstændig at fjerne selvforvaltningen i Landbrugsdanmark.

Efter SF's opfattelse er der tale om hovsapolitik. Burde man ikke have lavet et stort stykke analysearbejde af konsekvenserne af lovforslaget? Der er dog tale om en fuldstændig grundlæggende omlægning af landbrugsstrukturen.

Ministeren anfører i den skriftlige fremsættelsestale bl.a., at der i gældende lovgivning lægges vægt på at beskytte selvejet og modvirke koncentration af ejendomsretten til jorden. Men ministeren glemmer faktisk at oplyse om, hvorfor regeringen ikke længere finder, at det er vigtigt at undgå koncentration af ejendomsretten til jorden. Det vil jeg sådan set gerne give ministeren lejlighed til at svare på i dag.

I SF er vi fuldt ud opmærksomme på, at landbrugets store organisationer har anmodet om at få en ændring af landbrugsloven, bl.a. fordi en række af de nye herremænd, altså dem, der har købt i hundredvis af hektarer jord til en helt urealistisk høj pris, pludselig opdager, at det ikke hænger sammen økonomisk, og at de ikke kan afhænde gården til den urealistiske pris, som der vil blive tale om. Jeg kan da godt have forståelse for de nye herremænds problemer, men det har altså nogle konsekvenser, når man handler økonomisk uansvarligt.

Jeg troede faktisk, at i et kapitalistisk samfund som det danske er det en ret, man har, at man kan gå fallit, men det kan jeg forstå at det åbenbart ikke er. Jeg synes ikke, at det kan være sådan, at staten under disse forhold er pligtig til at rage kastanjerne ud af ilden, når det samtidig betyder, at den sætter de væsentlige værdier i landbrugserhvervet over styr.

Jeg frygter, at gennemførelsen af lovforslaget med alle de grundlæggende ændringer indebærer og betyder, at den sidste generation selvforvaltende bønder har set dagens lys. I fremtiden vil det blive banker, kreditforeninger, pensionskasser, aktieselskaber osv., der kommer til at besidde Danmarks landbrugsjord. Det er en helt forkert udvikling og ikke mindst til skade for de unge, som ønsker at være landmænd.

Et sted har landbrugets organisationer dog tilkendegivet, at de ikke er enige med ministeren, nemlig i ophævelsen af fortrinsstillingen. Hvad vil ministeren gøre ved det? Jeg tænker, at lovforslagets tilblivelse i øvrigt tilsyneladende i høj grad er foregået på den måde, at ønskerne er kommet fra Axelborg, og så har Christiansborg bare rettet ind.

Der er ønsker om korte bemærkninger, først fra hr. Henrik Høegh.

[Lydudfald] … at have et rigt og varieret fødevareudbud, så har vi også et åbent fødevaremarked, og når vi har det, så er der også en konkurrence på fødevaremarkedet. Der er en konkurrence på pris, der er en konkurrence på kvalitet. Udviklingen i den økologiske produktion herhjemme viser faktisk, at vi ikke er så ringe på en af de her kvaliteter. Men når man har det her åbne marked, og den konkurrence udvikler sig udeomkring os – det bliver faktisk billigere og billigere hver dag at få den daglige føde – ønsker hr. Kristen Touborg så, at vi i den situation totalt fastlåser strukturen i dansk landbrug og siger, at her skal der ikke ske ændringer, her skal der ikke ske tilpasninger for at imødegå det konkurrencekrav?

Ordføreren.

Jeg anerkender fuldt ud konkurrencevilkårene og konkurrencens påvirkning af markedet, men jeg kan under ingen omstændigheder acceptere, at spørgeren er derhenne, at man siger, at jo større ting er, jo bedre er de, og jo billigere er de. Jeg mangler faktisk nogle analyser af, hvorvidt det også er bedre at have 1.000 køer, end det er at have 500 køer. Det har i hvert fald den ulempe, at de 1.000 køer næppe kommer på græs.

Så jeg synes, det er alt for forenklet, når ordføreren spørger på den måde, for jeg mangler altså simpelt hen at se, hvornår stordriftsfordelene ophører. Jeg ville jo tro, at selv Venstre er enige i, at de ophører på et eller andet tidspunkt.

Hr. Henrik Høegh.

Jeg vil gerne spørge en gang til, for hr. Kristen Touborg er imod, at vi giver muligheder for, at man kan udvikle sig i forhold til en konkurrenceevne både på kvalitet og på mængde. Det er to parametre, som er vigtige. Men det betyder altså, at den pågældende fødevareproducent er nødt til at konkurrencetilpasse sin bedrift, og som i alle andre produktioner er det for en stor dels vedkommende hidtil foregået ved, at man med de samme mandetimer producerer lidt mere. Tror hr. Kristen Touborg, at det kan fastlåses i Danmark, og at vi derfor aldrig behøver at skulle røre ved landbrugsloven?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, så har Venstre begået den fejl, at man ikke har lavet en grundlæggende analyse af, hvilke økonomiske konsekvenser den ændring af landbrugsloven, man foretager her, har. Jeg vil sætte et meget stort spørgsmålstegn ved, om man opnår stordriftsfordele ud over det, der allerede er muligt med den meget liberale landbrugslov, som Venstre har vedtaget for få år siden. Jeg vil sætte et meget stort spørgsmålstegn ved det, og jeg ville sætte meget pris på, om de analyser havde været her, så vi ikke skulle diskutere ud i den blå luft, men havde lidt mere at holde os til. Men desværre har regeringen og de borgerlige jo ikke ønsket, at vi skulle have den analyse, man har bare fået en ordre fra Axelborg, og så har man sagt javel.

Så er det hr. Knud Kristensen for en kort bemærkning.

Tak. Nu havde hr. Kristen Touborg et meget langt tilbageblik, helt tilbage til sin bedstefars tid, og når jeg så tænker på, at hr. Kristen Touborg kalder lovforslaget her fuldstændig forfejlet, tænker jeg, at hr. Kristen Touborg måske mangler at lægge en lille smule vision og nytænkning ind i landbrugserhvervets fremtid. Derfor vil jeg da gerne spørge, om ikke det er rimeligt, at man giver landbrugserhvervet, der netop skal betale prisen for, at vi tilgodeser vores miljø og vores natur og alle de ting, som også hr. Kristen Touborg er fortaler for, nogle muligheder. Og jeg ser muligheder i det her lovforslag modsat det, som hr. Kristen Touborg giver udtryk for.

Ordføreren.

Først vil jeg godt svare på det med et meget langt tilbageblik. Jeg har det sådan, at jeg synes, at det er godt at have historien med sig, den kan man faktisk godt lære noget af. Samtidig sagde jeg jo, at jeg ingen som helst ønske har om, at tingene skal stå stille. Men jeg synes jo, at De Konservative skulle overveje det, jeg sagde i mit svar til Venstre lige før: Hvor er det, man ser, at der er stordriftsfordele, som er økonomisk bedre for landbruget end de stordriftsfordele, end de muligheder, der allerede er i den eksisterende lov?

Efter min opfattelse er hovedgrunden til, at man laver det her forslag, at der er nogle nye herremænd, der har givet så meget for deres jord, at de står over for ikke at kunne afhænde deres ejendom inden for den økonomiske ramme, der er nødvendig, hvis ikke de skal gå fallit. Det er i virkeligheden hovedgrunden til det. Så er der selvfølgelig også nogle banker og nogle kreditforeninger, der er kommet i klemme, men jeg synes altså ikke, at man skal sætte hele landbrugsstrukturen over styr, fordi der har været nogle eventyrere, der har givet for meget for deres jord.

Hr. Knud Kristensen.

Tak. Det er jo det negative synspunkt, hr. Kristen Touborg anlægger på det her lovforslag. Kan hr. Kristen Touborg få øje på, at der i lovforslaget står, at den måde, som man driver landbrug på i dag med det selveje, som man har, bliver ophævet? Det bliver det ikke på nogen måde med det lovforslag, der ligger her. Kan hr. Kristen Touborg bekræfte, at vi fremadrettet har mulighed for at drive vores landbrug, som man gør i dag?

Ordføreren.

Jeg kan bekræfte, at formelt bliver selvforvaltningen og selvejet ikke ophævet, men jeg kan samtidig sige, at reelt bliver det det sandsynligvis, fordi man hermed åbner op for, at banker, kreditforeninger, forsikringsselskaber, og hvad der ellers er af store kapitalophobninger, vil have mulighed for at sætte sig på dansk landbrugsjord i fremtiden i lige så stor udstrækning, som de ønsker. Derfor vil det få nogle gevaldige konsekvenser for de unge landmænd specielt, fordi de vil have meget svært ved at få en bedrift i den størrelse, som også De Konservative synes er nødvendig for at have et rimeligt udbytte af landbruget.

Tak til hr. Kristen Touborg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Knud Kristensen som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

L 39 drejer sig om et mere selvbærende landbrugserhverv. Det fremtidige landbrugserhverv sikres en række fordele, bl.a. ophæves grænserne for, hvor mange dyreenheder der må være på den enkelte produktionsenhed. Det nugældende maksimale krav er 960 dyreenheder. Begrænsningen for, hvor meget jord en bedrift må eje, ophæves også. I dag er grænsen 400 ha. Forslaget skal også ses som et led i, at bedrifterne skal være større af hensyn til bedrifternes rentabilitet. Der kan med det nye lovforslag på området etableres jordløse landbrug. En sådan løsning vil medføre, at der skal foreligge aftaler om bortskaffelse af gylle gennem spredning på anden jord eller gennem anden teknologi, herunder bl.a. biogasteknologi.

Der indføres også mulighed for at drive landbrug i selskabsform. Det betyder ikke, at selvejet ophæves, men der gives mulighed for den nye ejerform, bl.a. ved generationsskifte af de meget store bedrifter, hvor der normalt er et stort finansieringsbehov. De nye regler vil også betyde store investeringer i nye miljøtilpasninger, at dyrevenlige staldsystemer kan gennemføres – og fortsat vækst i landbrugserhvervet.

Landmanden i selskabet skal have bestemmende indflydelse og varetage den daglige drift. Med bortforpagtning til et andet selskab fastholdes dette krav. Kravet om erhvervelse af landbrugsejendomme, omlægning af jord mellem landbrugsejendomme samt reglerne om bopælspligt i den eksisterende landbrugslov vil blive videreført.

Modernisering af reglerne på landbrugsområdet er også af international betydning, der er også pres for større og mere effektive bedrifter i bl.a. USA, Canada og Brasilien. Herhjemme er der øgede krav til dyrevelfærd, til indførelse af den seneste BAT-teknologi i produktionen, til nye miljø- og naturplaner osv. osv.

Det skal samtidig understreges, at der i den fremtidige sagsbehandling af miljøgodkendelser sættes en øvre grænse for, hvor lang tid der må gå med en sådan sagsbehandling. I dag kender vi sagsbehandlingstider på op til både 3, 4 og 5 år. Når sagsbehandlingsbunken her i oktober 2010 er nedbragt, er sagsbehandlingstiden efterfølgende på mellem 6-9 måneder.

Landbrugsproduktionen og landbrugets afledte virksomhed i Danmark har stor betydning dels for eksporten af fødevarer, dels for beskæftigelsen. Det vil vi styrke i fremtiden ved at vedtage dette lovforslag og sikre eksistensgrundlaget for dansk landbrug og dets afledte virksomhed. Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Nu siger den konservative ordfører jo, at der er snærende bånd – det var ikke de ord, han brugte, men det er den måde, jeg oversætter talen på – i den nuværende landbrugslovgivning, og derfor skal vi have en lovgivning, der giver mulighed for at udvikle sig, for det er nødvendigt, mener De Konservative.

Jeg vil sådan set kun bede De Konservative om at nævne ét område, hvor den eksisterende landbrugslov ikke fuldt ud tilgodeser økonomisk optimale stordriftsfordele – bare ét område.

Ordføreren.

Der kan nævnes mange områder, hvor den eksisterende landbrugslovgivning netop lægger nogle begrænsninger for udvidelsesmulighederne. Og det kan bl.a. være i spørgsmålet om det, at en ung landmand skal etablere sig og ikke har mulighed for i nuet at skabe den økonomiske mulighed for netop at etablere sig. Med den mulighed her i forslaget lægges det sådan an, at man kan etablere landbrugserhvervet som et selskab. Det foreligger ikke i den eksisterende landbrugslov.

Hr. Kristen Touborg.

Nu spurgte jeg til stordriftsfordele i forbindelse med de udvidede muligheder for at have 1.000 køer, og hvem ved hvor mange dyreenheder i hold af søer osv. Det er den del, jeg spørger til. Kan ordføreren nævne bare ét sted, hvor den eksisterende lovgivning er snærende med hensyn til stordriftsfordelene – bare ét sted?

Ordføreren.

I den eksisterende landbrugslovgivning er begrænsningen på 950 dyreenheder. Og hvis der er nogle gårde, der bliver sammenlagt, kan man i den sammenhæng gå sammen om at lave en større bedrift på måske den dobbelte størrelse. Den mulighed vil foreligge med det nye forslag, den mulighed foreligger ikke i den gamle lovgivning.

Så er det fru Julie Skovsby for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge, om det ikke gør indtryk på hr. Knud Kristensen, at en stor interesseorganisation som Danmarks Naturfredningsforening i sit høringssvar efterspørger de miljømæssige konsekvenser af disse radikale strukturændringer af dansk landbrug. Hvordan kan det være, at regeringen ikke har valgt at sige: O.k., så trækker vi i håndbremsen og nedsætter en hurtigarbejdende kommission, som kan kigge på de miljømæssige konsekvenser heraf?

Ordføreren.

Nu er det her det fjerde lovforslag i forbindelse med »Grøn Vækst«, vi behandler i dag, og i de elementer, der også ligger i de tidligere lovforslag, er der netop taget hensyn til naturen, til miljøet, der er taget hensyn til, at vi skal bevare den natur, som vi har i dag, og genskabe den natur, som man vil påstå er ødelagt.

Jeg synes jo, at Danmarks Naturfredningsforening netop får et meget stort ønske indfriet ved, at vi gennemfører »Grøn Vækst« i Danmark.

Fru Julie Skovsby.

Nu kan jeg naturligvis overhovedet ikke tale på Danmarks Naturfredningsforenings vegne, men det ville da undre mig, at de skrev sådan i deres høringssvar, hvis ikke det var, fordi de mente det. Jeg kan ikke forstå, hvordan det er, regeringen argumenterer med, at der overhovedet ikke er nogen miljømæssige konsekvenser af det her forslag, som det står i bemærkningerne til lovforslaget.

Hvorfor ikke gøre det, at man nedsætter en hurtigarbejdende kommission? Hvis ikke der er nogen konsekvenser, som regeringen jo siger der ikke er, kan man jo meget hurtigt få det arbejde klaret. Hvorfor ikke nedsætte den kommission?

Ordføreren.

Jeg er altså af den holdning, at hvis man nedsætter en kommission til at udrede et stykke arbejde, skal der også være et reelt argument for, at man netop nedsætter kommissionen. Den miljølovgivning, som vi har i Danmark, gælder nu, gælder efterfølgende og gælder også for de større landbrug.

Så vil jeg gerne orientere om, at på et større landbrug, som får lavet en VVM-redegørelse, som får lavet en miljøgodkendelse, er der langt, langt mere styr på netop udledningen fra virksomheden; der kender man resultatet af det, inden man begynder produktionen. Der, hvor man lægger grænsen under den, der gælder ved en miljø- og VVM-godkendelse, har man ikke kontrol med udledningen og med, hvor stor udledningen er. Så der er også styr på hele miljøkonsekvensen i forbindelse med »Grøn Vækst«.

Så er der en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Nu kan det jo godt undre, at hr. Knud Kristensen pludselig viser respekt for kommissionsarbejdet. Jeg synes bare ikke, at det har kendetegnet hans regering.

Men mit spørgsmål går på noget andet: Hvad mener hr. Knud Kristensen med, at bopælspligten opretholdes? Den ændres jo, det står der klart her i lovforslaget.

Ordføreren.

Det, jeg mener med, at bopælspligten opretholdes, er jo, at den ejendom, som der netop er en beboelse til, er der også en bopælspligt til, altså pligt til, at man netop bor på den pågældende ejendom.

Fru Lone Dybkjær.

Men det skal man jo ikke, vil jeg sige til hr. Knud Kristensen. Der sker jo en ændring her. For landbrugsejendomme under 30 ha er det den samme bestemmelse, der videreføres. Og der er altså ikke nogen som helst sammenhæng mellem den, der driver ejendommen, og den, der bor på den. Den skal bare være lejet ud, men det er jo bare almindelig lejelovgivning, der gælder, om jeg så må sige. Der kan jo heller ikke stå lejligheder tomme, men man kan jo ikke kalde det, at bopælspligten bare bevares. Det er jo noget sludder.

Ordføreren.

Så kan jeg give fru Lone Dybkjær ret i, at det er noget sludder. At det ligger på grænsen med hensyn til de 30 ha, er fuldstændig rigtigt. Men for en ejendom på et landbrug er der også beboelsespligt.

Tak til hr. Knud Kristensen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører.

Hvis en ejendom eller en lejlighed står tom, og hvis et hus eller et eller andet andet står tomt, kan kommunen overtage. Det er det, som hr. Knud Kristensen mener kan kaldes bopælspligt. Så er der jo bopælspligt overalt i landet, hvor man overhovedet kan bo, men det har jo ikke noget med bopælspligt i landbrugsmæssig forstand at gøre, det er ren manipulation med ord. Det er ikke, fordi det undrer mig, at regeringspartierne manipulerer, men det her er noget af det mere grove, for det kalder man jo ikke bopælspligt i den forstand.

Nå, inden jeg siger noget om forslaget, vil jeg også lige sige, at hr. Henrik Høegh er meget, meget optaget af, om de ordførere, der går på talerstolen, rent faktisk har læst lovforslaget. Det er selvfølgelig meget hyggeligt at have en lærer, der undersøger det, og det gjorde hr. Henrik Høegh over for fru Julie Skovsby: Havde hun nu læst og forstået forslaget? Det vil jeg tro var tilfældet, men i hvert fald vil jeg gerne sige til hr. Henrik Høegh, at man ikke behøver spørge hr. Henrik Høegh, om han har læst forslaget, for han læser simpelt hen op.

Da det drejede sig om L 38, blev jeg mere og mere forbløffet, for jeg kunne bare konstatere, at det fuldstændig var ministerens fremsættelsestale, som hr. Henrik Høegh læste op. En gang imellem var der en svag modifikation af ordene, sådan at han ikke ligefrem sagde jeg , når der stod ministeren . Men man behøver altså ikke spørge hr. Henrik Høegh, så skulle vi ikke lade være med det? Vi, der sidder i Folketingssalen og repræsenterer nogle partier, har jo gennemgående læst forslagene, og gennemgående læser vi ikke andres taler fuldstændig systematisk op.

Så skal jeg i øvrigt sige, at mit partis ordfører fortsat som sagt ikke er til stede, sådan som folk vel efterhånden har regnet ud, siden jeg tilbringer min torsdag her.

På mit partis vegne kan jeg altså meddele, at vi er modstandere af forslaget her – ikke fordi vi er modstandere af, at der sker nogle ændringer på dette område, for det tror jeg sådan set der er behov for, men fordi at lave det på denne måde, uden at man kender konsekvenserne af lovforslaget, synes jeg godt nok er groft. Hvis man var i tvivl om, at Venstre er gået fra at være et landbrugsparti til at være et byparti, behøver man i hvert fald ikke at være det længere efter dette lovforslag. Det er helt utroligt, at et gammelt landbrugsparti som Venstre kan fremsætte et sådant forslag uden særlig megen argumentation og belysning af, hvad der egentlig vil ske på området.

Jeg er godt klar over – og det interesserer mig også altid, når man læser sådanne lovforslag – at der er nogle opgørelser over, hvad konsekvenserne er. Her er der ingen konsekvenser af negativ art, der er ingen, og ministeren behøver slet ikke være nervøs for, at jeg spørger til det, for der er simpelt hen ikke noget dårligt ved det her forslag; det er lutter godt.

Så vil jeg bare sige, at jeg altså tror, det har nogle konsekvenser. Det er jo ikke fuldstændig ligegyldigt, om det er nogle kapitalfonde eller andre fonde af en eller anden slags, der driver de her landbrugsejendomme, og folk er ansat som lønarbejdere, som det vel hedder – man kan også sige funktionærer, eller hvad det nu hedder, lidt afhængigt af ansættelsesvilkårene. Det synes jeg godt kan være en overvejelse værd, al den stund vi jo også i f.eks. USA har set en udvikling, som måske ikke alle steder har været særlig heldig. Og det er jo noget af det, man godt kan være nervøs for. Jeg er udmærket godt klar over, at det jo ikke er så enkelt med den nuværende økonomiske struktur, men her bliver der alligevel tale om en totalt ændret ansættelsesform. Det tror jeg ikke der kan være nogen som helst tvivl om.

Jeg har været inde på bopælspligten, og jeg synes, man må sige i den sammenhæng, at der ikke er bopælspligt mere. Der er pligt til, at en eller anden bor der, og det er jo selvfølgelig godt nok, men det har bare ikke noget med bopælspligt i den forstand at gøre, og det fremgår jo også klart af lovforslaget, at der ikke længere er tale om bopælspligt, heller ikke på ejendomme under 30 ha. Men ejendommene må som sagt ikke stå tomme, og det er da en udmærket idé.

Så vil jeg godt spørge, om man ikke har gjort sig nogen overvejelser om udenlandsk opkøb. Der kan jo sagtens blive tale om udenlandsk opkøb her, og det vil altså sige, at dansk landbrugsjord nu kan blive ejet af udenlandske aktieselskaber, eller hvad ved jeg. Det er da en total ændring i forhold til det hidtidige, som vi i hvert fald er nødt til at forholde os til.

Så synes jeg også, der er en forbløffende tavshed omkring de skattemæssige sider af det her. Nu er vi godt klar over, at det ikke nødvendigvis er fødevareministeren, der skal sige noget om skatten, men der må jo være nogle diskussioner om priserne for, hvordan man bor, og hvad der i det hele taget er af skattemæssige konsekvenser, for der må være nogle. Nu er jeg godt klar over, at landmænd måske ikke altid har betalt styrtende summer i skat, men der er jo alligevel forskel på, om det er den ene eller den anden type folk, der har købt. Derfor synes jeg også, at det her er en dramatisk ændring.

Men som sagt: Jeg tror, at det her er en af de allerstørste ændringer, ikke bare af dansk landbrug, men også af det danske samfund, som vi i virkeligheden hidtil har set på dette område. Der sker andre ændringer af det danske samfund, men jeg synes, det er mærkeligt, at man gør det her, uden at vi diskuterer det bare lidt nærmere.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Henrik Høegh.

Jeg skal takke for, at jeg som nyt medlem af mere erfarne medlemmer af Folketinget bliver undervist i, hvordan man laver ordførertaler. Vi fik også tidligere at vide, at det ikke var normalt, at man stillede spørgsmål til en stedfortrædende ordfører, men jeg må sige, at det med så personlige ting er svært at undlade.

Jeg skal bare spørge, om vi alle nu er med på, at det, der nu er ændringen af bopælspligten, som blev debatteret meget for lidt siden, er, at den ikke længere er personlig. Det vil sige, at der skal bo nogen i det pågældende hus, og at det nu bliver ens, hvad enten det er under eller over 30 ha.

Jeg ved godt, at der i det her ligger et spørgsmål, der handler om, hvorvidt der stadig væk er landmænd derude. Til det er der jo at sige, at der på en bedrift med husdyr skal være en med en landmandsuddannelse, og til en bedrift med markbrug, skal der være en, der som minimum har sprøjteførerbevis. Så de mennesker vil altså stadig væk være derude, selv om det er selskabsejet landbrug.

Ordføreren.

For det første vil jeg sige, at ironi fra en talerstol ikke altid er særlig godt. Sådan set synes jeg bare, at det var sådan lidt – hvad kalder man det? – jeg vil jo ikke sige mandchauvinistisk, men eller et eller andet udtryk, at spørge en anden ordfører, om hun nu havde læst lovforslaget. Altså, det tror jeg nok de fleste her har. Det var sådan set bare det. Og så sagde jeg, at det behøvede man sådan set ikke at spørge hr. Henrik Høegh om, fordi han bare læste op af ministerens tale. Det kan man så sige det ene eller det andet om. Det er klart, at når man siger sådan nogle ting, er man jo ikke, om jeg så må sige, gæsteordfører, og jeg ville ikke drømme om, at der ikke skulle siges noget til mig i betragtning af mit antal år herinde.

Så vil jeg bare sige med hensyn til bopælspligten, at det bliver anderledes, når det bliver større bedrifter. Det er der ingen tvivl om. Det er jo meningen med det hele. Så alt andet lige vil der bo færre mennesker med landbrugsbaggrund. Det er der jo ingen tvivl om. Det er sådan set meningen med det hele. Det synes jeg ikke at man behøver at sætte spørgsmålstegn ved. Der er andet af det, jeg har sagt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, men det er dog en kendsgerning.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Tak. Man kan jo ikke lade være med at blande sig, når man hører den her debat. Selv om det er en ordfører, som måske ikke hører hjemme på området, men som i hvert fald har en mening, vil jeg godt spørge, om De Radikale også har forstået, at når man laver den her selskabsform, er det stadig væk landmanden, som driver selskabet, gården, som har ansvaret, og som har indflydelsen. Uanset hvem det er, der har investeret pengene i det her selskab, er det altså den pågældende landmand, som også sørger for at levere og leve op til krav til dyrevelfærden og alle de andre ting. Er det ikke korrekt forstået? De Radikale må jo også kunne forstå, at det er godt for dyrene og for naturen.

Ordføreren.

Nu har jeg slet ikke i mit indlæg snakket noget som helst om de miljømæssige eller dyrevelfærdsmæssige konsekvenser. Det er med god grund, fordi reglerne på det her område jo ikke ændres. Det, jeg har snakket om, er kapitalforholdene, ejerskabsforholdene og dermed ansættelsesforholdene. Det er ikke det, at man ikke skal have en eller anden baggrund for at være ansat, men det er selve ejerforholdene og ansættelsesforholdene, jeg har taget op.

Hr. Jørn Dohrmann.

Det er jo netop også vigtigt, at det ikke er kapitalfonde, at det ikke er nogen udenlandske investorer, der kommer og siger, at de ønsker at få x antal procent i afkast. Men det er altså den enkelte landmand ude på den enkelte bedrift, der lever op til de her ting, og siger: Jeg vil hellere investere i dyrevelfærd og den slags ting end at skulle sikre afkastet.

Som jeg forstår fru Lone Dybkjær, er man bekymret for, at der kommer en udenlandsk investor og siger: Jeg vil hellere have afkast, end jeg vil have dyrevelfærd og miljø. Det er der jo taget højde for med det her lovforslag. Kan man ikke være enig i det?

Ordføreren.

Nej, det er rimelig naivt at høre på. Det er simpelt hen rimelig naivt at høre på. Det er der aldeles ikke taget højde for. Det er da klart, at hvis investoren vil have et eller andet kapitalafkast, accepterer den, der bliver ansat, det afkast, og så ændrer tingene sig jo. Det er det, jeg prøver at sige.

Det har det jo vist sig at gøre i USA, bare for at tage et eksempel. Der har man jo de her forskellige ejerforhold, og der har det vist sig, at de landmænd, der tager en ansættelse, bliver kørt ned og ender med at være forgældede, fordi de ikke kan leve op til de afkastkrav.

Det er det, jeg synes man skal interessere sig for her. Jeg synes ikke, man skal interessere sig så meget for dyrevelfærd på den måde. Jeg synes, man skal interessere sig for, hvad det er for ejerforhold, og hvad det er for ansættelsesforhold, der kommer i det her erhverv. Det er fundamentalt anderledes end det, der har været traditionen inden for dansk landbrug.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Knud Kristensen.

Nu var der jo grænser for, hvor meget ordføreren rent faktisk var inde omkring lovforslaget. Det var mere sådan en revselse af de tidligere ordførere, der har været oppe at sige noget, men det er selvfølgelig også berettiget at gøre det.

Det sidste svar, som fru Lone Dybkjær her giver, synes jeg jo viser hele misforståelsen, for med den nye lovgivning, der bliver gennemført, har man netop mulighed for at fokusere meget mere på at lave de miljøvenlige stalde, som en stor del af oppositionen både tidligt og sent bringer på bane her i Folketingssalen. Det fokus synes jeg også ligger i at gennemføre lovforslaget om at få en anden måde at skrue de her ejerformer sammen på. Det giver noget kapital til netop at kunne imødekomme det, som mange mennesker ønsker, heriblandt forbrugerne.

Ordføreren.

Altså, jeg har nu ikke revset så mange andre end hr. Henrik Høegh, som jeg sagde jeg syntes skulle lade være med at revse en anden ordfører. Jeg tror godt, hr. Henrik Høegh forstod drilleriet. Det håber jeg i hvert fald, for ellers har jeg udtrykt mig uendelig dårligt – men det har jeg ikke, kan jeg se, heldigvis, for ellers ville det være uheldigt. Det var ikke ondskabsfuldt ment; det var en sådan lidt rask bemærkning en sen torsdag, og der skal ikke lægges mere i det, og jeg håber, at vi er lige gode venner af den grund. Der var ikke andet i det.

Igen vil jeg sige til hr. Knud Kristensen: I kan ikke vide meget om de måder, som kapitalfonde og aktieselskaber og alt muligt drives på. Hvis I tror, at man, ved at der kommer en kapitalfond, pr. automatik får miljøvenlige stalde, så tager I fejl.

Tak til fru Lone Dybkjær som ordfører. Så er det hr. Per Clausen som ordfører.

Jeg skal da bestræbe mig på ikke at sige noget ufordelagtigt om nogen af de tidligere ordførere. Jeg vil dog i hvert fald rose – og det må vel være tilladt – hr. Kristen Touborg for, at han har påtaget sig den opgave som repræsentant for et stort parti at forsvare traditionelle danske værdier, når nu Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i den her sag ikke synes, at det er deres opgave. Det kan jo ikke være forkert i en debat om forandringer i dansk landbrug at prøve at inddrage den historie, som har skabt det landbrug, vi har i dag, og måske også betragte noget af det som noget, der er positivt.

Jeg vil sige, at det har været meget spændende at høre debatten om, hvad det her vil betyde for selveje. Ud fra nogle af indlæggene kunne man få det indtryk, at det ikke rigtig ville betyde noget; selveje ville stadig eksistere som en ejendomsform. Det er jo meget muligt. Man skal dog ikke læse mange linjer af indledningen i bemærkningerne til lovforslaget for at konstatere, at det her lovforslag handler om at sikre, at den lovgivningsmæssige beskyttelse af selveje, der er, skal fjernes, og den skal vel fjernes af en eller anden grund.

Meget kan man vel beskylde de interesseorganisationer, som det danske landbrug og det danske landbrugs top benytter sig af, men de plejer da at have et formål med de ønsker, de giver udtryk for. Og formålet er selvfølgelig at få nogle andre til at investere i dansk landbrug, og nogle andre vil jo – hvad enten det er kapitalfonde, udenlandske kapitalfonde, danske pensionsselskaber, eller hvad det nu end er, som investerer i det her – forandre ejendomsforholdene i dansk landbrug radikalt, og det vil også fjerne selvejet som det grundlæggende ejerskab. Jeg vil så ikke afvise, at det også i fremtiden vil eksistere i begrænset form. Det er jo også en ejendomsform, der findes i dele af dansk erhvervsliv, selv om den dominerende ejendomsform i store virksomheder jo er noget andet end det, der minder om selveje. Så det bliver altså reduceret til at have marginal betydning.

Personligt kan jeg da sige, at det jo ville kunne rejse en helt ny diskussion om ejendomsretten til jord i Danmark, hvor man må stille sig selv det spørgsmål, om det nu er bedre for landmanden, ham eller hende, der arbejder på jorden, at arbejde for en udenlandsk kapitalfond end at have mulighed for at være en selvstændig landmand, som arbejder på jord, som det danske samfund ejer. Så på den måde rejser det her, synes jeg, en helt ny og på lidt længere sigt interessant diskussion om det.

Forklaringen på, at det her forslag kommer, er jo i virkeligheden en forfejlet landbrugspolitik igennem mange år, for hvis man læser længere hen i bemærkningerne, viser det sig, at forklaringen på, at vi skal have den her kapital ind på landbrugsområdet, jo er, at dansk landbrug er enormt gældsat. Det er fuldstændig rigtigt, at dansk landbrug er mere gældsat end andet landbrug, og at det stiller landbruget over for store, store vanskeligheder, men at løsningen på det problem, på den udfordring skulle være det, man gør her, er jeg ikke enig i.

Noget andet er, at vi får at vide, at det her ikke vil have nogen miljømæssige konsekvenser. Det vil sige, at man indfører landbrug uden jord, at man fjerner de begrænsninger og de sammenkædninger, der er mellem jord og husdyrproduktion – en lang række tiltag, som jo indtil nu er indgået i debatten som noget, der havde miljømæssig betydning, har ingen miljømæssig betydning, siger man. Hvorpå baserer man så den sikre viden om, at det ingen betydning har? Jo, det baserer man på, at man siger, at der stadig væk findes den eksisterende miljølovgivning. Man baserer det altså ikke på nogen analyse af, hvad der reelt vil ske, men på et rent og skært postulat.

Derfor vil mit synspunkt være, at det, man cementerer ved det her lovforslag, er en udvikling i dansk landbrug, som ikke fører til mere økonomisk bæredygtighed, som ikke fører til udvikling og beskæftigelse i landdistrikterne, men som fører til mere koncentration, til mere af det, som vi i grunden har for meget af i forvejen, nemlig en landbrugsproduktion, som ikke alene beslaglægger 60 pct. af den danske jord, men som også beslaglægger ca. 50 pct. af det i andre lande i form af jord, som bliver brugt til at producere foder til de svin, der produceres i Danmark. Det miljømæssige og naturmæssige problem løser man ikke ved at sørge for, at gyllen bliver til biogas og dermed gøre den danske befolkning i forhold til energiproduktion osv. afhængig af produktion af gylle. Det vil bare også sikre os, at vi fremover får en miljømæssig ikke fornuftig løsning på vores energiproblem.

Så der er altså intet, der taler for, at man skal vedtage det her lovforslag, og derfor vil Enhedslisten også i forhold til det her forslag klart sige, at vi stemmer nej.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det fødevareministeren.

Tak. Der var mange forskellige bemærkninger fra ordførernes side. Jeg må dog sige, at den mest besynderlige argumentation for at sige nej til det her lovforslag synes jeg vi har oplevet fra Socialdemokraternes side. Vi hørte en ordfører, der klart sagde, at det gjaldt om at have et dansk landbrug, der kunne overleve i den internationale konkurrence, og at vi skulle have et dansk landbrug, som kunne være økonomisk bæredygtigt og være leveringsdygtigt i løsninger på miljø- og dyrevelfærdsområdet. Det er jeg faktisk fuldstændig enig i. Det er nogle gode krav, det er nogle gode betingelser at sætte op for dansk landbrug. Men så kræver det jo også, at man er parat til at give landbruget et råderum, så man kan klare sig i lige præcis den globale konkurrence og kan være leveringsdygtig i miljø- og dyrevelfærdsmæssige løsninger, hvilket jeg i øvrigt mener dansk landbrug allerede er i dag. Og når jeg har fremsat det her lovforslag, taget initiativ til, at vi skulle modernisere landbrugsloven, er det jo lige præcis for at give nogle muligheder i dansk landbrug, give en fleksibilitet og også give et økonomisk råderum, ved at andre kan investere i landbruget, så man kan leve op til de krav, som vi stiller fra Folketingets side.

Fru Julie Skovsby talte om livet på landet, og hvad det nu ville have af konsekvenser for livet på landet. Der synes jeg, det er vigtigt at kommentere bopælspligten, som mange har været inde på. Det er rigtigt, at vi går fra en personlig bopælspligt over til upersonlig bopælspligt. Men det er jo en konsekvens af, at der bliver mulighed for at drive landbruget på andre måder, at vi altså giver mere plads til selskabsdannelser end det, der er i dag. For konstruktionen er jo velkendt, vi har selskaber, der driver landbrug i dag, og det bliver der så bedre mulighed for, dog på den måde, at landmanden fortsat skal have bestemmende indflydelse. Det vil jeg gerne vende tilbage til. Som en konsekvens af det må det være en upersonlig bopælspligt, vi taler om. Men jeg synes, det har været vigtigt at fastholde bopælspligten. Vi har oven i købet foreslået den udvidet til at være 10 år mod de 8 år i dag, og det er jo netop for at være med til at sikre, at der er liv på landet.

Men der er jeg nødt til at sige til fru Julie Skovsby, at den helt afgørende forudsætning for liv ude på landet jo er, at der er basis for at drive virksomhed, at der er nogle arbejdspladser, at der er noget at komme efter ude på landet. Derfor handler det om, at vi laver nogle rammer for landbrugsproduktionen i Danmark, som gør, at den overhovedet kan eksistere, og at den vil være der i årene fremover. Derfor mener jeg, det er afgørende, vi nu bryder med de strukturelle begrænsninger, der har været hidtil i landbrugsloven.

Apropos diskussionerne fra hele eftermiddagen handler det i øvrigt også om, at vi også sikrer noget rentabilitet i landbruget, så det overhovedet kan hænge sammen.

Så jeg må sige, at jeg synes, det er besynderligt, at man med de ønsker, man i øvrigt har til dansk landbrug, så vælger at stemme imod.

For hr. Kristen Touborg er det blevet til, at det handler om grundlæggende værdier, og jeg kan forstå, at det først og fremmest har med selvejet at gøre. Man kan selvfølgelig have de der synspunkter om, at man synes, det er vigtigt med selvejet. Der vil jeg så understrege, at det, vi jo ændrer nu, er den der beskyttelse af selvejet, ved at vi åbner op for, at der nu også kan være selskabskonstruktioner, og ved at der kan komme kapitaltilførsel udefra. Men de, der gerne vil eje gården selv, kan selvfølgelig fortsat gøre det.

Når jeg har været optaget af at åbne op for bedre mulighed for selskabskonstruktioner, handler det om, at det kræver enorme investeringer, hvis man skal erhverve et moderne dansk landbrug i dag. Det er meget store beløb, det er en meget stor investering, der skal finansieres, og vi kan også se problemerne ved generationsskifte og lignende. Vi kan selvfølgelig have den uenighed om, hvorvidt vi skal beskytte selvejet eller ej, men der må jeg bare sige, at landbrugets selveje er så atypisk i forhold til andre erhverv.

Der hvor jeg synes, det er lidt underligt at høre hr. Kristen Touborg føre et kraftigt forsvar for at fastholde de restriktioner, der er i dag, er i den der diskussion om, hvornår der er stordriftsfordele, og hvornår der ikke er. Det synes jeg jo ikke er noget, vi politikere skal afgøre, det synes jeg den enkelte landmand skal have mulighed for at afgøre. Det må være landmanden, der tilrettelægger sin produktion på en måde, som han nu finder mest hensigtsmæssig, i forhold til størrelse, i forhold til økologi eller konventionelt, eller hvad det nu er, der spiller ind.

Vi stiller så nogle skrappe krav til, under hvilke betingelser den produktion må foregå i forhold til miljø, i forhold til dyrevelfærd, og hvad vi tidligere har diskuteret i dag. Men det kan da ikke være rigtigt, at det skal være os, der skal gå ind og regulere, hvor stort et areal man skal eje, hvor mange jorde man må drive osv. Det er det, vi gør op med nu, men vi fastholder jo strikse og i de kommende år strammere krav til, hvordan produktionen kan foregå. Vi regulerer i forhold til miljøpåvirkningen, altså den effekt, det miljømæssigt har, frem for at vi skal bestemme, hvilke størrelser bedrifterne skal have.

Så er der flere, der har været inde på fortrinsstillingen og synes, det er problematisk, at der ikke er en ret til fortrinsstilling med i lovforslaget. Når jeg har taget det ud, skyldes det to ting. Den ene er, at vi jo har fjernet mange af de begrænsninger, der er i den eksisterende lov, bl.a. afstandskrav, som kunne være en væsentlig faktor for, at der er behov for en fortrinsstilling. Når den er væk, er grundlaget ligesom væk. Det andet er vores undersøgelse af, hvordan fortrinsstillingen så har virket i praksis, og der kan vi se, at der har været rigtig mange sager, men meget få afgørelser, hvor fortrinsstillingen egentlig er kommet til udtryk. Samtidig er den meget administrativt tung, der er en meget stor sagsbehandling omkring det, og vi ved også, at der har været rigtig mange konflikter landmændene imellem.

Så når man undersøger, hvordan fortrinsstillingen har virket i praksis, er der altså ikke nogen grund til at opretholde den. Derfor er den taget ud af lovforslaget. Men som bl.a. nogle ordførere har været inde på i dag, og jeg ved også, at Landbrug & Fødevarer har påpeget det her og har en stor diskussion, er der et ønske om at afdække, hvorvidt vi i en eller anden form kunne bevare en fortrinsstilling. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd om sammen med folkene ovre i Landbrug & Fødevarer at prøve at se på, hvordan vi kunne lave en model, der så skal være mere enkel og mere til at have med at gøre i forhold til den i dag, og hvor vi altså forhåbentlig kan komme uden om de problemstillinger, der har været ved den gældende model, men alligevel finde en løsning, der kunne imødekomme nogle af de mindre, der måtte have problemer.

Det arbejde er allerede sat i værk, og jeg håber så, at de kan finde en eller anden model for, hvordan det kan fungere. Men som sagt skal den være enklere og administrativt lettere at håndtere end i dag, og eventuelt skal vi også se, om ikke fortrinsstillingen simpelt hen kan søges afklaret, sideløbende med at man forbereder salget af ejendommen. Igen gælder det, at det ikke bliver en langstrakt proces, men noget, der hurtigt kan overstås. Men det vil jeg vende tilbage til udvalget med oplysninger om, når de gode folk har revet sig i håret og fundet nogle forslag til, hvordan vi kan lave en bedre fortrinsstilling end den, vi har i dag.

Så skal jeg sige til fru Lone Dybkjær vedrørende det her med, at vi ikke har gjort mere ud af, hvad konsekvenserne er: I forhold til miljø, i forhold til natur opretholder vi fuldt ud de krav, der er, og vi skærper dem oven i købet over årene med de ambitioner, vi har i forhold til mere bæredygtighed i landbrugsproduktionen. Hvis vi så skulle se på, hvordan ejerforholdene bliver, hvordan størrelserne bliver osv., vil jeg sige, at det er ualmindelig svært at gisne om. Lige nu må jeg også sige, det kan være svært at se, hvilke interesser der vil være i det at investere i et landbrug, der har en meget stor gæld, og som har meget svært ved overhovedet at få rentabilitet i ejendommen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi åbner op for, at mulighederne er der, og forhåbentlig vil der være interesse for det, fordi man kan se, at der er en fremtid for dansk landbrug.

Bopælspligten har jeg svaret på, og jeg tror sådan set, jeg har været omkring de mest relevante emner i forhold til bemærkningerne fra ordførernes side. Men det, der altså er motivationen fra min side, er, at vi er nødt til at sikre, at der er råderum til udvikling inden for landbrugssektoren, vi er nødt til at sørge for, at landmanden har mulighed for at tilrettelægge sin drift, så han kan få det til at hænge sammen og på de vilkår, som han ønsker, og i det hele taget har vi brug for at give mulighed for, at der netop også kan komme en kapitaltilførsel udefra. Derfor er det et opgør med de mange begrænsninger, der har været i den hidtidige lovgivning. Vi ønsker en moderne landbrugslov, hvor vi sørger for, at effekten på, påvirkningen af natur og miljø netop reguleres i miljølovgivningen, hvor det hører hjemme.

Tak. Der er ønsker om en række korte bemærkninger, og først er det fru Julie Skovsby.

Tak for det. Jeg får lyst til at spørge ministeren: Anerkender ministeren, at bordet fanger? Når de her massive strukturændringer, som fru Lone Dybkjær kalder de voldsomste strukturændringer, der er sket i landbruget i nyere tid, kommer til at virke, kan man ikke bare rulle tilbage, så fanger bordet. Anerkender ministeren det?

Så vil jeg også gerne sige, ligesom jeg sagde i min ordførertale, at tidligere har Folketinget jo være meget grundige, når det gjaldt ændringer af landbrugsloven; det har man ikke været denne gang. Ministeren siger, at der ingen konsekvenser er – hvorfor ikke få nedsat den hurtigtarbejdende kommission?

Ministeren.

Selvfølgelig anerkender jeg, at vi nu laver nogle ændringer, og jeg kan ikke forestille mig, at vi vil rulle tilbage, og at der vil komme et krav om, at vi skulle indføre sådan nogle strukturelle begrænsninger igen. Det ville jeg heller ikke synes gav mening. Altså, vi kunne ikke drømme om at regulere andre erhverv på den her måde, så det, der sker nu med en moderne landbrugslov, er i virkeligheden, at vi sidestiller erhvervet med andre erhverv. Vi ser på, hvad konsekvensen og påvirkningen er på natur og miljø, og regulerer det i miljølovgivningen, men det kan da ikke være rigtigt, at vi skal bestemme, hvilken størrelse en bedrift skal have, og lave alle mulige begrænsninger, i forhold til at man f.eks. vil sikre sig rentabilitet i sin bedrift.

Der må jeg bare sige, at jeg finder det besynderligt, at Socialdemokraterne både kan have en vision for, hvad landbruget skal bidrage med, og samtidig ikke vil give landbruget fleksibilitet og råderum til, at man kan indrette sin produktion på de mest optimale betingelser.

Fru Julie Skovsby.

Det, som vi Socialdemokrater har rigtig svært ved at forstå, er, hvordan man kan igangsætte så store strukturændringer uden at kende de præcise konsekvenser heraf, uden at kende de positive og de negative virkninger, uden at vide, hvad de her strukturændringer egentlig kommer til at betyde. Der står i bemærkningerne, at der ingen konsekvenser er på en lang række områder, og til de spørgsmål, jeg selv rejste i min ordførertale, svarer ministeren det samme, at der ingen negative konsekvenser er.

Jeg kan ikke garantere, at en hurtigtarbejdende kommission, hvis vi nedsatte en, ville komme frem til det samme resultat, men føler ministeren ikke en forpligtelse til at kende konsekvenserne af så voldsomme strukturændringer?

Ministeren.

Jamen jeg ved ikke, hvad det er for nogle konsekvenser, som fru Julie Skovsby vil have undersøgt. Altså, der er klare regler for, hvad der må ske i forhold til natur og miljø, det regulerer vi i miljølovgivningen, og alle de kendte krav er der. Og det vil jo være meget vanskeligt at forudsige, hvor mange landbrugsejendomme der vil gå over til en selskabsform, hvordan interessen vil være for at investere. Det handler også om, hvordan den økonomiske situation i det hele taget er. Det kan vi jo nærmest ikke gisne om, men vi kan sige, at vi åbner for nogle muligheder. Vi kan heller ikke vurdere, i hvilket omfang landmænd vil holde fast i selvejet, som det er i dag, og som der er interesse i fra nogle ordføreres side. Så jeg har lidt svært ved at se, hvad det er for nogle konsekvenser, der trænger til at blive afdækket.

Nu laver vi nogle ændringer, så erhvervet i langt højere grad bliver sidestillet med andre erhverv. Vi sørger for at regulere natur og miljø i miljølovgivningen, så hvad er det for nogle konsekvenser? Jeg har lidt svært ved at se, hvad det er for nogle svar, fru Julie Skovsby gerne vil have – forudsat at de spørgsmål overhovedet kan besvares.

Der er en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsen.

Der har været det inde i debatten i dag, især fra Venstres ordførers side, at det her ikke har noget med miljø at gøre, for om man har et stort eller et lille landbrug kommer ud på et, med hensyn til om man kan leve op til de krav , der bliver stillet i reglerne.

Så kommer det næste spørgsmål: Hvorfor er der så det her hastværk med at få landbrugsloven liberaliseret? Hvad er det, man vil opnå med det? Når det ikke nødvendigvis har noget med »Grøn Vækst« at gøre, kunne der være god grund til at kigge på den undersøgelseskommission. Sagen er den, at ingen præcis kender konsekvenserne af det her forslag, som regeringen lægger frem. Ydermere er der problemer i forligskredsen med hensyn til fortrinsstillingen.

Jeg vil spørge ministeren, om det i virkeligheden ikke er sådan, at det, vi risikerer her, er, at der bliver tre gårde tilbage i sognet: herregården, kirkegården og fattiggården. Det kan være lige så godt at sige, at det er det, der kommer til at ske med det her, som at sige som ministeren gør: Vi gør bare det her, men vi ved ikke, hvad det er, der præcis sker.

Ministeren.

Måske kunne hr. Bjarne Laustsen gøre det lidt klarere, hvad det er for nogle svar, Socialdemokraterne efterlyser. Hvad er det for nogle konsekvenser, der skal undersøges nærmere? For jeg har ærlig talt svært ved at se, hvad det er. Der er ikke tale om noget som helst hastværk her, det har været meget kendt. Jeg rejste debatten sidste efterår, og det har været en lang proces. Der har været en høringsrunde, og jeg må sige, at der faktisk har været en overraskende god opbakning til, at vi laver de her ændringer. Så der er jo ikke på nogen måde tale om noget hastværk. Og i øvrigt er der overhovedet ikke nogen problemer med fortrinsstillingen. Som jeg har sagt, prøver vi at finde en løsning med hensyn til at lave en model. Det er fuldstændig uproblematisk, og det drejer sig om et meget lille hjørne i det lovforslag, der ligger her på bordet.

Hvorfor Socialdemokraterne med de visioner, man i hvert fald prøver at foregive at man har for dansk landbrugsproduktion, fastholder den her meget strikse struktur med de her meget markante krav til, hvor mange husdyr landmænd må have, hvor mange husdyr de må eje, hvor meget jord de må eje, hvor mange gårde de må drive, hvordan de må forpagte osv., er svært at se. Jeg vil sige til hr. Bjarne Laustsen: Det hænger jo ikke sammen.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jo, det gør vi skam. Vi har en vision om, at vi gerne vil have liv ude på landet. Vi vil gerne have, at så mange som muligt bor derude og arbejder derude, fordi det giver arbejdspladser lokalt. Der er ingen vækst i forbindelse med det her forslag, det siger landbruget selv.

Det, vi ikke kender konsekvensen af, er, om det her åbner for meget, meget store jordbesiddere i Danmark, når man åbner for kapitalfonde og aktieselskaber. Det vil gøre, at det vil blive sværere for nye, unge landmænd at etablere sig. Det er punkt 1. Punkt 2 drejer sig om, om vi får mindre økologi, og om det bliver sværere at starte sin egen produktion som økologisk landmand i Danmark. Det er det andet punkt.

Så er der også et spørgsmål om, hvad der kommer til at ske med selvejet, når man får denne kapitaldannelse. Så er det jo også sådan, at når man dropper fortrinsstillingen, bliver det sværere for dem, der har behov for lidt jord – måske har de ikke behov for meget jord og har måske heller ikke råd til at købe den – at udvide deres produktion. Det er problemet.

Ministeren.

Jeg ved altså ikke, hvad det er for nogle forandringer, som hr. Bjarne Laustsen mener vil ske. Det er jo dem, der har bedrifterne i dag, der tager stilling til, om de sælger, og hvad de vælger. Det er dem, der har bedriften, der vurderer, om de vil gå over til økologisk produktion, vi ændrer ikke på de regler. Det er altså lidt forunderligt, hvad det er, hr. Bjarne Laustsen efterlyser.

Det, vi siger, er, at der nu bliver mulighed for selskabsdannelse for dem, der ønsker det. Landmanden skal have bestemmende indflydelse, og der følger vi selskabslovreglerne på området. Det vil sige, at nærheden, hvis man kan kalde det det, jo er der, i form af at det er landmanden, som har ansvaret for bedriften, der også får en bestemmende indflydelse. Spørgsmålet er, hvilken indflydelse det så har på interessen for overhovedet at investere i landbruget sammenholdt med alle de andre forhold, der gør sig gældende.

Så jeg synes, at der er et forsøg på at lave en unødig problematisering, fordi man simpelt hen ikke vil forholde sig til de gældende regler i landbrugsloven og til hensigtsmæssigheden af at lave nogle ændringer.

Så er det hr. Jørn Dohrmann for en kort bemærkning.

Tak. Jamen jeg vil sådan set bare spørge ministeren, om hun ikke kan bekræfte, at det netop var Dansk Folkeparti, som i hvert fald ikke ville af med fortrinsstillingen, og som også gerne ville have undersøgt, hvad der var af problemer. Og der var ministeren jo inde på, at der har været nogle problemer med, at den ikke blev brugt. Kan ministeren ikke også samtidig bekræfte, at der er blevet gjort opmærksom på fortrinsstillingen på den måde, at det har været sådan, at hvis man ville finde enighed blandt landmændene, skete der det, at man tilbagekaldte ansøgningen om fortrinsstilling? Dermed kan man sige, at de jo fandt ud af det på mindelig vis. Er det ikke et af de problemer, man ikke har taget højde for? Jeg vil bare spørge ministeren: Kan hun ikke bekræfte, at det var Dansk Folkeparti, der kæmpede hårdt for, at vi beholder fortrinsstillingen?

Ministeren.

Jo, jeg kan fuldt ud bekræfte, at der er en interesse fra Dansk Folkepartis side i, at fortrinsstillingen opretholdes. Jeg har jo skitseret det arbejde, der er sat i gang i forhold til at prøve at finde en mere hensigtsmæssig model, for jeg tror også, at vi er enige om, at det ikke skal føre til stridigheder naboerne imellem, og at vi heller ikke skal bruge unødige administrative ressourcer på en meget tung model for fortrinsstillingen.

Så det gælder om, at vi finder noget, der kan fungere, og noget, der imødekommer et behov, der er. Det, jeg så blot sætter spørgsmålstegn ved, er, hvorvidt der egentlig overhovedet vil være et behov fremover med de ændringer i landbrugsloven. Men vi prøver at finde en model og skal finde noget, der kan fungere i praksis.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg er glad for den tilkendegivelse af, at vi vil få fundet en løsning på det her område. For det er vigtigt, som vi ser det, og det håber jeg også ministeren er enig i, at f.eks. den lille gartner, som skal bruge 5 ha, kan få den jord, der skal til for at kunne udbygge sin bedrift.

Ud over det vil jeg også spørge ministeren, om hun ikke er af den samme opfattelse, nemlig at det ikke altid er antallet af svin, det drejer sig om, men svineriet. Hvis det er sådan, at vi kan begrænse det, er vi nået et langt stykke ad vejen. Der er også det med den misforståelse, der er, om, om det altså er landmanden, der er ankermanden derude, og som egentlig bestemmer, hvornår man skal investere. Skal man udbetale overskuddet fra den enkelte bedrift, kan man sige, eller vil man f.eks. investere i bedre dyrevelfærd, sådan at det både er miljøet og dyrene, der bliver vindere?

Ministeren.

Hvilke krav man vil stille i selskabet til, hvordan et eventuelt afkast, hvis man kan få et sådant ud af driften, skal anvendes, tror jeg vi skal overlade til selskabet at finde ud af. Men jeg tror sådan set, at relevansen af spørgsmålet kommer i forbindelse med de krav, vi stiller både til miljø og dyrevelfærd og i det hele taget til at være foregangsland på mange områder.

Det kræver, at der er en rimelig omsætning, for at man overhovedet har midlerne til at investere i ny teknologi og nye stalde osv. for at kunne leve op til det. Så jeg tror sådan set, at større bedrifter er med til at sikre en gennemførelse af nogle af de ting, vi gerne vil have inden for landbrugsproduktionen. Og så er det rigtigt, at vi ikke er optaget af, hvor mange husdyr der måtte være på ejendommen, vi er optaget af, hvordan produktionen bliver reguleret med hensyn til, om den er bæredygtig i forhold til natur og miljø.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Jeg morede mig lidt over ministerens ophidselse over de tåbelige gældende regler, vi har. Jeg troede sådan set, det var Venstre selv, der vedtog dem for få år siden, men sådan kan der jo være så meget.

Men mit spørgsmål gik mere på, at ministeren også var meget inde på, at vi ikke skal have sådan nogle stramme regler og bånd på landbrugserhvervet; det har andre erhverv jo ikke. Jeg synes, ministeren overser én ting: Man kan producere sko lige så meget, man vil, det kan man jo gå i gang med. Men jorden er en begrænset ressource, og derfor er der kun én måde, man kan blive herremand på, og det er ved at spise ti husmænd jordmæssigt. Og det er – vil jeg sige til ministeren – efter min opfattelse forskellen, så man ikke bare kan sige, at landbruget skal køres efter fuldstændig samme mønster som andre erhverv.

Ministeren.

Altså, det er i hvert fald vigtigt med regler i miljølovgivningen, der sikrer, at produktionen foregår acceptabelt i forhold til belastningen på natur og miljø.

Men det, der er centralt i forhold til hr. Kristen Touborgs synspunkter her, er jo størrelsen på bedriften. Vi kunne jo ikke drømme om at gå ind og regulere på antallet af sko, og det samme synes jeg heller ikke at vi skal gøre her. For så at skabe en større fleksibilitet ser jeg jo meget gerne, at vi f.eks. kommer i gang med en udnyttelse af husdyrgødningen til energiformål, at vi får etableret biogasanlæg, for på den måde mindsker vi afhængigheden af jordarealer. Og der er det i forbindelse med en tidligere debat i dag vigtigt at gøre opmærksom på, at harmonikravene fortsat gælder, det er arealkravene, vi gør op med, og det vil sige, at hvis man ikke kan komme af med husdyrgødningen på anden vis, skal man sørge for, at man har adgang til den jord, der er nødvendig. Forudsætningen for, at man så ikke behøver så meget jord, er jo så, at man kan udnytte husdyrgødningen til eksempelvis energiformål.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg tror ikke helt, at ministeren ville forstå, hvad jeg spurgte om, nemlig at det, når man etablerer én stor gård, altså indebærer, at der er en hel masse små gårde, der skal nedlægges. Jeg går ud fra, at ministeren er enig i, at den struktur er på den måde, og det er ikke nødvendigvis af det gode.

Når vi så er ved størrelsen, vil jeg godt sige, at jeg ikke synes, man skal gå hen og åbne fuldstændig op for, hvor mange dyr der kan være. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at jeg, hvis vi snakker køer, synes, at man lokker folk i en fælde ved at sige: I kan bare have lige så mange køer, I vil. For jeg tror, vi på et tidspunkt er der, hvor vi siger, at køer skal på græs, og så er det altså ikke særlig hensigtsmæssigt, at man har 1.500 køer et sted.

Ministeren.

Jeg synes jo, vi skal lade det være op til landmanden at finde ud af, hvordan han synes han bedst indretter sin bedrift. Jeg tror, at han med sin faglige viden i virkeligheden er bedre til at vurdere det, end vi er, og det er den frihed, det råderum og den fleksibilitet, jeg gerne vil give landbruget med moderniseringen af landbrugsloven.

Jamen jeg forstod udmærket hr. Kristen Touborgs synspunkt. Hvis man vil have et rigtig stort areal til sin gård, kan det areal jo ikke bruges andre steder. Men det er jo en strukturudvikling, vi har set i de sidste mange årtier, og det er i øvrigt en strukturudvikling, vi har set på andre områder – fiskeriet er et oplagt eksempel. Der bliver det jo et spørgsmål om, hvad landmanden synes hænger sammen; hvad er det for en størrelse, hans virksomhed skal have, for at den er rentabel? Det er den afgørelse, jeg gerne vil overlade til landmanden, frem for at vi laver nogle begrænsninger, der så kan hindre, at man opnår den optimale drift.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg noterer mig, at ministeren igen og igen siger, at der nok slet ikke kommer nogen forandringer ude i landbrugslandet. Men jeg kan slet ikke forstå, hvorfor vi skal lave en ændring af lovgivningen, hvis ministeren mener, at det vil være den samme størrelse brug.

Men lad os nu forestille os, at vi får større landbrug i Danmark – det tror jeg faktisk bliver konsekvensen af det her, selv om ministeren jo ikke er interesseret i at undersøge konsekvensen – så vil det være interessant ikke kun at diskutere, om vi får færre små brug, om vi får mange flere store brug, men også at diskutere, hvad det betyder for natur og miljø, for vi ved, at når vi får større brug, får vi mindre natur og miljø i Danmark. Der fjernes hegn – man kan se på landbrugskort over Danmark, at der gennem tiderne er fjernet hegn, når gårdene er blevet større. Vi ved, at vi i 1940 havde langt flere harer og agerhøns, end vi har i dag – antallet er faktisk faldet med 80 pct. siden 1940, og det er jo en konsekvens af, at de ikke har hegn, små skove og lignende at gemme sig i.

Så ministeren har jo i virkeligheden spillet sig naturen og miljøet af hånde. Hvorfor vil ministeren ikke undersøge de konsekvenser?

Ministeren.

Jamen altså, jeg har overhovedet ikke været ude at sige, at det her ikke giver nogen forandring. Jeg har i forhold til bæredygtighed og kravene til natur og miljø sagt, at det bliver reguleret af miljølovgivningen. Og det er der, jeg synes det hører hjemme, frem for at vi tror, at vi opnår nogle effekter ved at gå ind og regulere på bedrifternes størrelse.

Det, der er helt centralt, er, at vi nu går over til at sige, at det er miljøeffekten, vi vil regulere. Der skærper vi jo kravene. Jeg kan forstå, at efter fru Pia Olsen Dyhrs og hendes partifællers mening skærper vi dem slet ikke nok, når det gælder begrænsningen af kvælstofudvaskning. Det samme gælder initiativerne på pesticidområdet. Men ikke desto mindre har vi jo et meget højt ambitionsniveau på det område.

Der er jo ikke belæg for at sige, at der er et mønster, nemlig at større bedrifter ikke er lige så bæredygtige som mindre bedrifter. Det hænger jo ikke sammen. Det er jo et spørgsmål om, hvilke krav vi stiller til bæredygtigheden, og om, at kravene bliver overholdt. Her har vi jo netop taget en række initiativer med »Grøn Vækst«. Det gælder i øvrigt også i forhold til biodiversitet med randzoner og lignende ting.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg noterer mig, at ministeren siger, at vi har gjort rigtig meget og der er helt styr på miljøområdet. Jeg får sådan en lyst til at sige: Skal vi ikke lave en aftale om, at vi om 10 år mødes her i Folketingssalen, og så kan vi se på, om det er blevet bedre eller værre for dansk natur, end det ser ud til nu?

Nu håber jeg ikke, at vi har den samme regering om 10 år; det kan godt være, at vi kan nå at rette op på noget af det, som den her regering har ødelagt. Jeg vil vædde på, at det er gået værre for dansk natur, fordi regeringens holdning til det, at vi får større brug, er, at vi bare skal sørge for at lave en god natur- og miljøregulering. Men hvis man ikke samtidig laver en stærk natur- og miljøregulering, og det er jo det, der ikke sker, er det altså, at vi ser natur forsvinde.

Jeg synes, at ministeren skulle benytte sig af, at man faktisk kan cykle rundt i Danmark. Jeg ved, at ministeren godt kan lide at cykle, og så kan hun cykle rundt i Danmark og se, hvordan hegn og lignende er forsvundet.

Problemet er, at kontrollen med det måske ikke har været god nok, men det har i hvert fald medført, at vi har mistet rigtig meget biodiversitet i Danmark.

Ministeren.

I de senere år er der etableret rigtig mange randzoner, vådområder osv., og det har vi alt sammen med i »Grøn Vækst« sammen med en meget ambitiøs plan, hvor vi gør en megasatsning, som fru Pia Olsen Dyhr slet ikke vil anerkende.

Men jeg ser frem til, at vi mødes om 10 år, og jeg vil meget gerne gennemgå, hvad resultatet så blev af »Grøn Vækst«, for jeg tror, at vi vil se, at vi her har tænkt rigtig klogt, fordi vi netop har tænkt på tværs og set på, hvor vi kan opnå synergi, hvor vi samtidig kan tilgodese natur, miljø og klima. Og jeg tror, at vi vil se, at vi har nogle rigtig velfungerende brug med masser af udnyttelse af husdyrgødning, fordi vi får etableret biogasanlæg, og at vi får landbrugene placeret der, hvor det er mest hensigtsmæssigt for naturen.

Så er der en kort bemærkning fra fru Lone Dybkjær.

Det nye i forhold til tidligere er vel, at nu kan udenlandske investorer købe dansk jord op. Det er altså ikke det samme som at lave Eccosko, og de miljømæssige konsekvenser er ikke de samme. Jeg er helt med på, at der er en miljølovgivning, men der er også noget, der hedder ekspropriationslovgivning i en lidt videre forstand. Jeg vil bare have ministeren til at bekræfte, at det virkelig nye eller rettere en af de nye ting – lad os bare sige det på den måde – er, at udenlandske investorer nu kan købe dansk jord op uden at bo her. Det er vi enige om, går jeg ud fra.

Ministeren.

Det er rigtigt, at såvel danske som udenlandske investorer vil kunne investere i dansk landbrug i en selskabsform, dog med den forudsætning, at landmanden skal have bestemmende indflydelse. Det, vi har ønsket at fastholde, er jo, at landmanden skal have et afgørende ord at skulle have sagt, fordi han står med ansvaret for selve bedriften. Men som alle andre vil også de udenlandske investorer skulle respektere den lovgivning, der er på området.

Fru Dybkjær.

Det er naturligvis klart, at man skal respektere den lovgivning, der er på området. Nu prøver jeg bare på at tale om de faktiske forhold i ejerskaberne, for det er sådan set det, jeg i hvert fald synes er en af de interessante ting. Der har vi altså ikke tilladt udenlandsk opkøb af dansk jord før. Det er jo interessant, at Dansk Folkeparti er varm tilhænger af alt det her i betragtning af deres øvrige forhold til EU-lovgivningen og sloganet »Giv os Danmark tilbage«. Her tror jeg at vi om 10 år virkelig kan stå og sige: Giv os Danmark tilbage. Der er det forsvundet, der er det opkøbt. Ministeren har sådan set bekræftet, ikke den sidste ting, jeg sagde – det er jeg udmærket klar over – men det, at man kan opkøbe dansk jord.

Det andet, som jeg hæfter mig ved, er det med bopælspligten, som, kan man sige, skærpes lidt. Det er rigtigt, at man nu giver en 10-års-horisont, men sådan som jeg har forstået det, og det vil jeg godt have be- eller afkræftet, betyder det, at der er bopælspligt i 10 år og så ikke mere. Det betyder, at der også er en 10-års-investeringshorisont, og det vil sige, at man jo risikerer, at der er mange flere landbrugsejendomme, der forfalder, fordi der ikke er nogen deciderede incitamenter til at sikre, at de ikke skulle gøre det.

Ministeren.

Det sidste kan jeg ikke bekræfte, for investeringshorisonten vil jo bero på bedriften, og hvad det er for nogle muligheder, der tegner sig. Det, vi har valgt i forhold til bopælspligten, er at udvide den fra 8 til 10 år, og så er den samtidig gjort upersonlig, og det er netop af hensyn til livet på landet og til, at de her huse bliver anvendt. Der er altså tale om en skærpelse i forhold til tidshorisonten i dag.

Jeg fristes næsten til at sige til fru Lone Dybkjær, at jeg, når nu man ser på den økonomiske situation, som landbruget befinder sig i i dag, håber, at der i årene fremover vil være en interesse fra forskellige investorers side i at investere i landbruget, at der er en fremtid, der tegner sig positivt, at afregningspriserne stiger, så der netop vil være en interesse, der kan give en yderligere kapitaltilførsel til erhvervet.

Tak til fødevareministeren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.