Fremsat 05-10-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 24-10-2006
Betænkning afgivet 25-01-2007
2. behandlet/henvist til udvalg 06-02-2007
Betænkning afgivet 22-02-2007
Tillægsbetænkning afgivet 22-02-2007
3. behandlet, vedtaget 27-02-2007
Ministerområde:
Transport- og Energiministeriet
Formålet med loven er at præcisere retsgrundlaget for lufthavnenes opkrævning af lufthavnstakster hos luftfartsselskaberne. Desuden bliver det muligt at give en bøde til lufthavne, der giver ulovlige rabatter til luftfartsselskaber. Endvidere indeholder lovforslaget nogle ændringer af luftfartsloven som følge af EU-regler, ligesom der indgår præciseringer af regler om forebyggelse af forbrydelser mod luftfartens sikkerhed, tavshedspligt, forsikring og tekniske standarder. Lovforslaget var en opfølgning på en rapport om fastsættelsen af lufthavnsafgifter i de danske lufthavne, som Transport- og Energiministeriet offentliggjorde i april 2006.
Lovforslaget vedtaget med 114 stemmer (V, S, DF, KF, RV og SF); 3 (EL) stemte hverken for eller imod.