Den næste sag på dagsordenen var:
41) Anden behandling af lovforslag nr. L 220:
Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 5/4 2006. Første behandling 2/5 2006. Betænkning 23/5 2006).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Der er faktisk flere positive elementer i det her forslag til en ny læreruddannelse. Øgede krav til praktikken, linjefag i specialpædagogik og dansk som andetsprog er et par af eksemplerne. Derfor er det jo ekstra trist, at hele den grundlæggende struktur i læreruddannelsen er sat sådan sammen, at det betyder skolelukninger og svækket faglighed.
     SF har hele vejen igennem advaret imod, at flertallet af de nye lærere i uddannelsen vil komme ud med blot to linjefag. Nu har vi fået den største frygt mere end bekræftet
i en omfattende undersøgelse af over 1.000 studerendes linjefagsvalg, som Jyllands-Posten har lavet. Det, vi har advaret imod, de monsterstore linjefag på 1,8 årsværk, har allerede inden lovforslagets vedtagelse vist sig som det store problem, det er for både seminarierne og folkeskolen. Cirka halvdelen af de lærerstuderende vælger ifølge undersøgelsen et af de nye store linjefag på 1,8 årsværk, der giver mulighed for at undervise i dansk, matematik og naturfag i hele folkeskolen. Ingen af de lærerstuderende, der har truffet det valg, vil med det nuværende lovforslag kunne komme ud i folkeskolen med mere end to linjefag. Det samme gælder de studerende, der vælger historie, idræt og engelsk som linjefag. Det er altså dokumenteret, at væsentlig mere end halvdelen af de studerende vælger fag, der højst giver dem to linjefag. Det er i direkte modstrid med lovforslagets målsætning om tre linjefag, og det må da få forligspartierne op af hullerne. Skal vi ikke i fællesskab stikke hovederne sammen, tage hovederne ud af busken og se problemerne i øjnene? Ingen af os ønsker jo, at et meget stort antal lærere kommer til at undervise i fag, de ikke er uddannede til at undervise i. For samtidig med at man lavede de her monsterstore linjefag, reducerede man den fælles kerne i læreruddannelsen, der handler om at gøre lærerne gode til at formidle deres faglige viden. De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik reduceres med over 20 pct. Den styrkede faglighed, der lægges op til, rammer dermed som en boomerang, når lærere i stort tal skal undervise i andet end de linjefag, der er styrket markant i omfang. Det svækker fagligheden i folkeskolen, hvis lærerne i stor stil skal undervise i fag, de ikke har forudsætninger for, men det er desværre perspektiverne for folkeskolen, hvis flertallet holder fast i udkastet til en ny læreruddannelse. Jeg vil gerne opfordre til at komme tilbage til forhandlingsbordet. Der er meget, vi er enige om, men strukturen er ødelæggende for både seminarier og folkeskoler, specielt i de mere tyndtbefolkede områder. Indtil vi igen mødes ved forhandlingsbordet, vil SF gerne fremlægge vores forslag til forbedringer. Ved at reducere de nuværende fire linjefag til tre linjefag kan man faktisk godt styrke linjefagene, samtidig med at de pædagogiske fag styrkes. Lærerne skal ud over faglighed også være eksperter i at undervise, det giver den nødvendige faglige styrkelse af folkeskolen.

     SF foreslår helt konkret, at de her monsterstore linjefag reduceres fra de 1,8 årsværk til omkring 1,0 årsværk, og at de pædagogiske fag, det, vi kalder kernen i lærernes faglighed, styrkes fra de nuværende 0,55 årsværk til 0,75 årsværk. Den kæmpestore forskel, hvor nogle linjefag er tre gange så store som andre, er der faktisk rigtig, rigtig mange der har sagt ikke er heldig. Vi skal have mindre forskel på linjefagene, hvor vi samtidig styrker alle linjefagene. Der er tale om en historisk stor enighed blandt lærerseminariernes interessenter. Jeg synes faktisk, at det er på tide, at både minister og flertallet lytter.
     SF vil også for at få diskuteret det her ordentligt godt anmode om at få sagen tilbage i udvalget efter andenbehandlingen.

Tak til hr. Thomas Krog. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

Det Radikale Venstre er en del af aftalen bag den nye læreruddannelse, og det er vi, fordi vi synes, at den nye læreruddannelse bliver bedre end den, vi har.
     En ting her i forbindelse med andenbehandlingen vil vi gerne fastslå, og det er, at vi mener det meget alvorligt, når det i vores aftale er fastslået, at de lærerstuderende som hovedregel skal have tre linjefag. Når det er værd at tage op her i forbindelse med andenbehandlingen, er det, fordi der har været noget diskussion af det i mellemtiden, bl.a. foranlediget af en undersøgelse eller et forsøg på at afdække, hvordan de lærerstuderendes linjefagsvalg ville være, som viste, at ganske mange, faktisk over halvdelen, ville være tilbøjelig til kun at vælge to linjefag.
     Vi synes, det er vigtigt at forholde sig aktivt til det og derfor netop lægge vægt på, at det er vigtigt, at de lærerstuderende får en god vejledning om, hvad lærerarbejdet faktisk vil sige, om, hvad behovene er for linjefagsdækning i folkeskolen, sådan at man kan få et lærerarbejde, der også kommer til at hænge sammen.
     Når vi er meget optaget af, at det faktisk bliver, sådan som vi har slået fast i den kreds af partier, der står bag uddannelsen, er det, fordi vi tror, det er det bedste for folkeskolen. For det er vigtigt, og det er en styrkelse af kvaliteten af undervisningen i det enkelte fag, at læreren har en linjefagsuddannelse i det. Hvis det skal kunne lykkes, vil det være det bedste, at de lærerstuderende har tre linjefag. Det hænger sammen med, at hvis ikke det bliver sådan, så kommer en kreds af uddannelsesordførere til indirekte at tage stilling til, hvordan strukturen skal være for folkeskolen rundtomkring i landets kommuner, og det er ikke en beslutning, der tilkommer uddannelsesordførerne i Folketinget. Det er en kommunal beslutning, hvordan strukturen skal være for folkeskolerne i den enkelte kommune.
     Derfor er det vigtigt, at vi laver en læreruddannelse, som er fagligt tung, pædagogisk perspektivrig og gør de lærerstuderende til eksperter i at undervise i deres fag, samtidig med at den dækker folkeskolens behov. Det synes vi vi har ramt, så længe vi faktisk forfølger det, vi har fastslået som hovedreglen, nemlig at de lærerstuderende har tre linjefag. Derfor lægger vi stor vægt på, at den faglige følgegruppe, som er nedsat, vil gøre det, den er blevet bedt om, nemlig følge op på det her, sådan at vi er sikre på, at den her uddannelseslov bliver folkeskolen til gavn og ikke til ulempe.

Jeg er meget bevidst om, at Det Radikale Venstre faktisk mener det alvorligt med en målsætning om tre linjefag i stedet for de to, som SF siger er resultatet af det her.
     Derfor vil jeg godt spørge fru Margrethe Vestager, om ikke det kan virke lidt absurd at holde så krampagtigt fast i, at det er målsætningen, fordi man har skrevet, at det er målsætningen, når det nærmeste, vi kommer virkeligheden, altså den her undersøgelse af over 1.000 lærerstuderende, faktisk viser, at halvdelen af dem vil vælge et af de her monsterstore linjefag på 1,8 årsværk, der umuliggør det for dem at få de her nødvendige tre linjefag, som kan få folkeskolen til at hænge sammen.
     Ud over den halvdel kommer jo alle dem, der vælger engelsk, idræt eller historie. Så i stedet for at nedsætte en følgegruppe til at følge noget, som alt i sol, måne og stjerner peger på ikke holder, er det så ikke lige så godt, at vi får set på det nu, inden lovforslaget bliver vedtaget?

Hvert eneste parti må jo vurdere, hvad der skal til, før man vil lægge stemmer til et lovforslag. Vi har haft den vurdering, at det her uddannelsesforslag giver en bedre uddannelse end den, vi har i forvejen. Det vil sige, at vi kan stemme for noget, som er en forbedring, og samtidig må vi sige, at vi ikke kan komme længere, end vi er kommet, med at fastslå, at de lærerstuderende som hovedregel skal have tre linjefag.

     Når vi synes, det er vigtigt, er det jo, fordi vi har et meget stort, landsdækkende eksempel på, hvad der sker, når de læreruddannede kun har to linjefag. Det er jo det, der er virkeligheden for flertallet af lærere i folkeskolen i dag, fordi de er uddannet efter en uddannelseslov, der gav dem to linjefag.
     Men vi har den forventning til vores forligspartnere, at de vil honorere den aftale, vi har, og derfor også gøre det nødvendige, hvis det viser sig, at hovedreglen ikke bliver opfyldt. Det kan man synes er naivt, men vi synes stadig væk, det er fundamentet for et politisk arbejde, også eftermiddagens tidligere debatter taget i betragtning, at man bliver nødt til at have tillid til, at ens forligspartnere faktisk vil gøre det, der er aftalt. Vi har lavet en aftale, og den vil vi selvfølgelig gøre vores yderste for at vi kommer til at efterleve.

Så vil jeg godt have lov til at spørge den radikale ordfører:
Findes der nogen som helst form for dokumentation, ja, findes der noget som helst, der kan sige det modsatte af den undersøgelse, der siger, at de lærerstuderende i meget stort omfang, altså 50 pct. af dem, vil vælge de her monsterstore linjefag, som vi hele vejen igennem har advaret imod. Er der nogen som helst dokumentation for, at målsætningen om de tre linjefag er andet end målsætning, når der faktisk er en lang række ting, som viser, at realiteten kun bliver to linjefag, hvilket vi jo så heldigvis er enige om ikke opfylder folkeskolens krav?

Hvis man er i tvivl, kan det jo være et råd at konsultere sin sunde fornuft. Hvis man ser på, hvilket arbejdsliv der er foran en lærer med kun to linjefag, det ene idræt og det andet et meget, meget andet stort fag, f.eks. matematik, så kan man sige, at det er én type lærerliv i forhold til det lærerliv, der kan udfolde sig, hvis vedkommende har tre forskellige linjefag, som måske kan supplere hinanden, men måske også kan komplementere hinanden, så læreren har en palet at tilbyde den folkeskole, som han eller hun forhåbentlig får et rigt arbejdsliv i.
     Jeg har en meget stor forventning om, at de, som skal vejlede de studerende, når de træffer valg om linjefag, vil give en meget nøgtern, men også meget direkte vejledning om, hvad det er, folkeskolen har brug for, og hvor det ligger. Det er jo bl.a. derfor, vi har givet seminarierne bemyndigelsen til at dimensionere inden for en lang række af de her fag, sådan at de har et redskab til faktisk at give et meget klart signal til de studerende om, hvad der egentlig er folkeskolens behov.
     Vi tror, det er vigtigt, at der også i den her sag vises tillid til, at de lærerstuderende kan foretage en afvejning af: Hvad er vigtigt, hvad er det, jeg gerne vil, hvad er det for en faglighed, jeg gerne vil sammensætte? Det er nu vores politiske udgangspunkt, at man må vise tillid til sine forligspartnere, ligesom man må vise tillid til, at de lærerstuderende faktisk er modtagelige for, at der er rigtig gode grunde til at vælge tre linjefag frem for to.
     Jeg synes også, man skal se undersøgelsen i det lys, at den er foretaget i en tænkt situation, og derfor må man tage den med forbehold. Men selvfølgelig har vi den bekymring, som hr. Thomas Krog giver udtryk for. Vi tror bare, at der er meget, der taler i den modsatte retning, når uddannelsen først foldes ud.

Tak til fru Margrethe Vestager. Så er det undervisningsministeren.

Jeg bad om ordet, fordi hr. Thomas Krog sagde, at denne lov ville føre til skolelukninger og svækket faglighed. Det er meget stærke ord i maj måned. Der er intet belæg for, at det vil føre til skolelukninger, og det er helt sikkert, at loven vil føre til styrket faglighed.
     Der er blevet foretaget en undersøgelse på et seminarium, som tyder på, at lidt under halvdelen får tre linjefag og lidt over halvdelen kun får to linjefag. På det pågældende seminarium skyldes det især, at faget idræt er blevet, hvis ikke jeg husker forkert, det største linjefag bortset fra dansk og matematik. Det skulle dog være mærkeligt, om den tendens holder på landsplan. Det tvivler jeg på. Så jeg synes, det rigtige er at lade følgegruppen give os råd med hensyn til, om der skal justeres i lyset af de erfaringer, vi får. Det synes jeg vi skal vente på.
     Det er en ganske flot reform, vi her har vedtaget. Den gør lærerne til specialister, styrker den faglige stolthed og respekten omkring lærergerningen. Skulle det så ende med, at flere lærere, end vi ønsker, har to linjefag, vil jeg minde om, at i Finland har lærerne i alle de ældste klasser kun to linjefag, og alligevel lykkes det at bemande fagene med lærere, der har linjefag.

     Men som sagt: Lad følgegruppen fortælle os, om der skal justeres. Jeg synes, det er dejligt, at ikke bare Folketinget, men også seminarieverdenen er samlet om den spændende og dybtgående reform, som vi nu forhåbentlig vedtager.

Jeg er nødt til at sige, at jeg er lidt målløs over, at ministeren ikke har fulgt med i hverken den offentlige debat eller debatten her i salen om læreruddannelsen. Jeg refererede faktisk i min ordførertale til undersøgelsen fra Jyllands-Posten og ikke til undersøgelsen på Frederiksberg Seminarium.
     I undersøgelsen i Jyllands-Posten er i alt over 1.000 studerende på en række forskellige seminarier over hele landet blevet spurgt, og resultatet er, at halvdelen af dem vælger et af de monsterstore linjefag, som gør, at de maksimalt kan få to linjefag, og dertil kommer dem, der vil vælge dansk, idræt og engelsk. Altså kommer en væsentlig del
- over halvdelen - ud med maks. to linjefag. Det er oplysninger, som åbenbart må være nye for undervisningsministeren, og jeg vil godt høre, om det får ministeren til at genoverveje spørgsmålet og sige: O.k., der er måske i virkeligheden noget om, at vi med dette lovforslag ikke kan opfylde målsætningen om tre linjefag.

Hverken jeg eller forligspartierne farer sammen på grund af en avisartikel, som vi ikke kan kende repræsentativiteten af, men vi har jo været så omhyggelige, at vi har nedsat en følgegruppe, bl.a. på grund af det, vi taler om i dag. Denne følgegruppe skal give os råd om, hvorvidt den ordning, vi nu vedtager, kan sikre folkeskolefagenes lærerdækning. Det tror jeg den kan, men hvis ikke, har vi nogle kloge folk til at give os råd om, hvordan vi kan justere hen ad vejen.
     Læreruddannelse er jo et 35 år langt skib. Først om 35 år vil stort set alle lærere være uddannet efter det lovforslag, vi nu vedtager, og derfor sker der altså ikke noget ved, at man modtager råd og venter et år eller to, før man farer sammen og justerer. Så lad os nu bare tage den med ro.

Så er det hr. Thomas Krog for endnu en kort bemærkning til ministeren.

Det handler jo ikke om en artikel. Det handler om en undersøgelse, Jyllands-Posten har lavet, og den er jo interessant, fordi der faktisk ikke findes noget bedre. Det kan måske i virkeligheden være sørgeligt nok, at man på denne måde lancerer en helt ny uddannelse, der kan påvirke meget massivt i form af skolelukninger og ændring af kvaliteten udeomkring på skolerne, uden at man har noget ordentligt beslutningsgrundlag.
     Jeg synes i høj grad, at det betyder noget, og derfor vil jeg også godt have lov til at spørge til ministerens meldinger om, at to linjefag nok også går, for man kan bare se på Finland. Betyder det, at når Det Radikale Venstre har tillid til, at man finder en løsning i forligskredsen, hvis det viser sig, at kun to linjefag ødelægger kvaliteten og fagligheden i folkeskolen, er Det Radikale Venstre naive, fordi ministeren i virkeligheden mener, at det finske eksempel beviser, at to linjefag er o.k.?

Hvis det kan konstateres, at et fåtal af de lærerstuderende vælger tre linjefag med den konsekvens, at der bliver problemer med dækningen af de enkelte fag i skolen, griber vi ind. Det er jo det, vi har aftalt.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til fornyet behandling
i Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.