Den næste sag på dagsordenen var:
34) Tredje behandling af lovforslag nr. L 220:
Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 5/4 2006. Første behandling 2/5 2006. Betænkning 23/5 2006. Anden behandling 30/5 2006. Tillægsbetænkning 30/5 2006).

Der var stillet 7 ændringsforslag i tillægsbetænkningen. Uden for tillægsbetænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Ændringsforslagene sattes først til forhandling.

Forhandling

SF har stillet nogle ændringsforslag til lovforslaget om læreruddannelsen. Det har vi gjort, fordi vi synes, at det har vist sig nødvendigt. Jeg har prøvet at forklare ved første- og andenbehandlingen, hvorfor det var nødvendigt. Der har man jo mildt sagt ikke lyttet så meget fra flertallets side.
     Det kan jeg måske godt forstå, jeg skal da ikke stå her og sige, at jeg er ekspert i læreruddannelsen, eller at vi i SF er eksperter i læreruddannelsen for den sags skyld. Derfor har vi gjort os den ulejlighed at lytte til de interessenter, som er på området. Budskabet derfra er ganske entydigt, og det er budskaber fra interessenterne på den her uddannelse, vi så fra SF's side har forsøgt at formulere med de her ændringsforslag.
     De lærerstuderende selv, som det i første omgang handler om, anfører jo, at forøgelsen af linjefagene ikke må ske på bekostning af uddannelsens pædagogiske fagblok. Det forsøger SF's ændringsforslag at rette op på.
     Lærerstuderendes Landskreds mener, at der i den fremlagte reform er for stor forskel på små og store linjefag, og at en så markant forskel på linjefagenes omfang risikerer at resultere i en opfattelse af fagene som A- og B-fag. Også det forsøger SF's ændringsforslag at rette op på.
     Lærerseminariernes Rektorforsamling finder, at der er for stor forskel på 0,6-fagene og 1,2-fagene, samt at der er for mange 1,2-fag. Lærerseminariernes Rektorsamling savner en faglig begrundelse for, hvorfor der er behov for stor forskel
i linjefagenes størrelse, herunder hvorfor det er nødvendigt, at nogle fag skal være dobbelt så store som andre fag. Også det forsøger SF's ændringsforslag at rette op på. Fagligt Forum, der er paraplyorganisation for de faglige foreninger i læreruddannelsen, vurderer, at størrelsesforskellen i årsværk mellem store linjefag og små linjefag og de pædagogiske fag er for stor. Det forsøger SF's ændringsforslag at rette op på. Lærerseminariernes Bestyrelsesforening gør opmærksom på forslagets klare skævvridning af linjefag, idet linjefagene dansk og matematik vil blive meget store, ligesom engelsk, fysik, kemi, historie, idræt, natur og teknik vil få en meget stor vægt i forhold til resten af linjefagene. Lærerseminariernes Bestyrelsesforening har vanskeligt ved at se, at denne skævvridning er reelt begrundet i skolens behov. Vi deler de synspunkter i SF, og det er så baggrunden for, at vi har stillet de ændringsforslag, som vi har, her ved tredjebehandlingen. Foreningen af Seminariernes Lærere i Billedkunst foreslår, at dansk og matematik i fremtiden får et omfang på 1,0 årsværk, det er jo også det, der ligger i de ændringsforslag, SF her har fremlagt. Censorformandskabet ser en række problemer med den valgte opdeling i små og store linjefag, og Censorformandskabet stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor
f.eks. engelsk skal være dobbelt så stort som tysk, hvorfor idræt skal være dobbelt så stort som musik, og hvorfor biologi skal være halvt så stort som natur og teknik. Også det er nogle af de ting, SF forsøger at rette op på. Man behøver altså ikke at lytte til SF og til mig for at sige, at her er nogle ting, vi skal rette op på. Man skulle tage og lytte til nogle af alle de interessenter, som faktisk er på uddannelsesområdet og sige: Hov, det kan godt være, at vi ikke helt har fået tænkt os om. De faglige holdninger til, hvad det er for nogle fag, der skal have hvilket indhold, er ikke det, det handler om. Det her handler om størrelsen af nogle fag. Det handler om nogle mere tekniske ting, som alle interessenterne jo ved noget om; nogle tekniske ting, som gør, at vi med den her læreruddannelse får nogle lærere, der stik imod målsætningen kommer til at undervise i fag, som de ikke har som linjefag, og som de dermed er endnu dårligere til at undervise i. Altså får vi en svækket faglighed i folkeskolen, og det er der vel ikke nogen af os der ønsker. Derfor vil jeg meget, meget stærkt opfordre til at genoverveje det her. Som jeg sagde under andenbehandlingen, er der jo også en række positive forslag, en række positive elementer i læreruddannelsen, men det helt centrale problem med, hvilken størrelse linjefagene får, og med, at de pædagogiske fag nedprioriteres, er så overordnet, at vi i SF ikke kan støtte lovforslaget, som det ligger nu.

Tak til ordføreren, og så er der en kort bemærkning til hr. Martin Henriksen.

Jeg synes, at man kan se, at der tegner sig et billede af, hvorfor SF også lige før var imod folkeskoleforliget. Det er tilsyneladende sådan, at hver gang der er noget, der lægger op til, at man skal styrke fagligheden, så har SF grundlæggende et problem. Nu læste hr. Thomas Krog noget op, som forskellige interessenter på området har sagt. Jeg vil godt lige bede SF om at bekræfte, at hvis man læser høringssvarene, så kan man se, at de jo generelt og overordnet set er meget positive over for den nye læreruddannelse.
     Derudover kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad hr. Thomas Krog har imod mødepligt, hvad hr. Thomas Krog har imod, at man strammer op på praktikken, hvad hr. Thomas Krog har imod klasserumsledelse, hvor det så fint hedder i lovforslaget, at den enkelte lærer skal se sig selv som en personlig og professionel autoritet for at sikre disciplin, ro og orden i klassen. Hvordan kan SF have noget imod det? Mener SF ikke, at når det drejer sig om folkeskoleområdet, så er det faktisk et af de steder, hvor man har behov for at stramme op?

SF er tilhænger af flere af de ting i det her lovforslag, det sagde jeg under førstebehandlingen, og det sagde jeg for lidt siden. Min pointe er netop den, som hr. Martin Henriksen tager fat i om faglighed, at den voldsomme styrkelse af fagligheden betyder, at lærernes faglighed ikke bliver at være gode til at undervise, men at være gode til dansk, matematik og naturfag. Det kommer til at betyde, at vi får et stort antal lærere ud i den danske folkeskole, som kommer til at undervise i fag, de ikke har som linjefag. Og når man så samtidig gør den kerne i lærerfaget, der handler om at blive eksperter i at undervise, mindre, så får vi en dårligere faglighed i folkeskolen.
     Det er derfor, jeg vil opfordre forligspartierne til at genoverveje lige præcis det, der handler om størrelsen på linjefagene, sådan at vi kan få en positiv udnyttelse af nogle de andre ting, som er i lovforslaget.

Jeg synes, det er vigtigt, at der er de rigtige lærere til de rigtige fag. Og det er jo bl.a. derfor, der i folkeskoleforliget står, at kommunerne i den årlige kvalitetsrapport, som de skal lave, skal tage højde for, at der er de rigtige lærere til de rigtige fag.
     Det er jo også derfor, at der kommer en følgegruppe til det her lovforslag om en ny læreruddannelse, som bl.a. skal følge udviklingen, med hensyn til om folkeskolens behov bliver dækket. Så igen må man sige, at det, som hr. Thomas Krog kommer ind på, jo altså bliver manet lidt til jorden. Hvis man nu bare tager Frederiksberg, et af landets bedste lærerseminarier, så er de jo overordentlig positive over for det her, fordi de virkelig kan se, at det trækker i den rigtige retning.
     Igen må man bare konkludere, at når vi har nogle lovforslag, som sigter på at styrke fagligheden i den danske folkeskole - og det har vi behov for - så kan man regne med, at så siger SF bare nej, sådan er det hver gang. Derfor kan SF ikke sige, at de går ind for at styrke fagligheden, for hver gang der er noget, der lægger op til at styrke fagligheden, så siger SF nej. Det er realiteten.

Realiteten er desværre, at det her ikke styrker fagligheden. Det er jo også derfor, jeg kunne læse op fra de høringssvar, der er kommet ind, der siger, at det her ikke er godt nok - og det kunne jeg sådan set gøre hele eftermiddagen. Lige præcis på det område, som SF tager fat i, er der nogle problemer, som kræver, at vi får rettet op på tingene. Det synes jeg Dansk Folkeparti skulle tage at erkende ved at sige: Det er ikke nok, at vi bare tænker; vi er nødt til at lytte til dem, som faktisk ved noget om det.
     Så siger Dansk Folkepartis ordfører: Jamen vi skal også følge op på det, vi skal følge evalueringen. Jeg synes, Dansk Folkeparti skulle tage at se på den undersøgelse af over
1.000 lærerstuderende, der allerede er lavet, og som faktisk siger, at over halvdelen af dem ville vælge et af de her monsterstore linjefag, der er lagt op til, på 1,8 årsværk. Det betyder, at langt over halvdelen af de nye lærere kommer ud med kun to linjefag, og dermed kommer mange af dem til at undervise i fag, de ikke er uddannet i.

Jeg skal spørge SF's ordfører, om det ikke er rigtigt, at der dels er det problem med, at der er mange, der kun får to linjefag - det ser det i hvert fald ud til - og at der dels jo også er et særligt problem i, at det har man ikke tænkt sig at gøre noget ved, før en følgegruppe har konstateret, at det er et eksisterende problem. Så vil man gøre noget ved det.
     Den anden idé, som man har med hensyn til at løse problemet, skulle være, at lærerne kunne cykle fra den ene skole til den anden, så man på den måde kunne have en faglighed, der blev flyttet rundt. Er SF's ordfører ikke enig med mig i, at det vil få meget negative konsekvenser for det faglige og pædagogiske miljø på de enkelte skoler og også gøre det betydelig mindre attraktivt at være skolelærer i fremtiden, så det altså er afgørende, at man får løst problemet med linjefagene her og nu?

Jeg kan slet ikke se nogen grund til, at man skulle afvente en evaluering, for man har faktisk allerede haft et kæmpeforsøg med lærere med to linjefag. Det var jo baggrunden for, at man, sidste gang man ændrede læreruddannelsen, gik fra to til fire linjefag. Det har så vist sig, at det er lige
i overkanten, og derfor synes vi i SF, at man skal ned på tre.

     Jeg kan bekræfte over for Enhedslistens ordfører, at det begreb, der hedder cykellærere, der nok kommer ind for så at skulle løse det problem, som det her lovforslag giver, er aldeles uhensigtsmæssigt for skolernes faglighed. Jeg vil også tilføje, at en anden løsning på problemet jo kunne være at lukke en række af de mindre skoler, som ligger rundtomkring i landet, hvor der så ikke lige er mulighed for at cykle til en naboskole. Og det kan jo så i virkeligheden være det, der er baggrunden for, at man ikke ønsker at løse det problem, der så oplagt er i forslaget.

Jeg vil slet ikke imødegå alt, hvad hr. Thomas Krog har sagt. Jeg vil blot nævne en enkelt lille ting, et eksempel på, at vi styrker fagligheden, et temmelig godt eksempel. I dag er der masser af lærere, der underviser små børn i at læse, og som aldrig på seminariet har lært, hvordan man gør det. Nu vil sådanne lærere have 1,2 årsværk bag sig, og den undervisning, de vil få på seminariet, vil være særlig rettet imod undervisning af små elever. Det vil sige, at vi får gode håndværkere, gode specialister til at lære vores børn at læse.
     Hvis det ikke er en styrkelse af fagligheden, så ved jeg ikke, hvad det er. Formålet er jo netop, at de skal lære, hvordan man underviser, det er jo ikke formålet, at de bare selv skal blive gode til at læse. Og når man i Finland i skolens ældre klasser kan klare sig med lærere, der har to linjefag, og få linjefagsdækket lærerne på den måde, så kan vi jo nok også finde ud af det, når lærerne i gennemsnit har to et halvt linjefag.
     I øvrigt har vi jo besluttet at nedsætte en følgegruppe, som skal give os råd om, hvordan vi sikrer, at fagene bliver linjefagsdækket.

Jeg må fortælle ministeren, at SF med sit ændringsforslag ikke er ude på at lukke for, at lærerne i højere grad end i dag kan specialisere sig med hensyn til, om de ønsker at undervise i de mindre klasser eller de større klasser; også det kan vi faktisk se positive elementer i.
     Til gengæld synes jeg jo, at Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne og andre forligspartier burde ryste lidt i bukserne, når ministeren står og siger, at når de kan klare sig i Finland med to linjefag, så klarer vi det nok også i Danmark, for det er i direkte modstrid med den målsætning, som er skrevet ind i lovforslaget. Og SF's pointe er jo netop, at den målsætning ikke kan opfyldes med den struktur, som ligger i forslaget. Der er simpelt hen et lovforslag, som ikke kan leve op til sin egen målsætning, og det virker ærlig talt ikke gennemtænkt.

Hermed sluttede forhandlingen om ændringsforslagene.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 10 stemte for, 102 imod.

Ændringsforslag nr. 4 forkastedes, idet 8 stemte for, 98 imod.

Ændringsforslag nr. 2 og 3 betragtedes som bortfaldet efter forkastelsen af ændringsforslag nr. 4.

Ændringsforslag nr. 5 forkastedes, idet 10 stemte for, 100 imod.

Ændringsforslag nr. 6 forkastedes, idet 10 stemte for, 100 imod.

Ændringsforslag nr. 7 forkastedes, idet 10 stemte for, 100 imod.

Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling

Ingen bad om ordet.

Afstemning

Lovforslaget vedtoges med 99 stemmer (V, S, DF, KF og RV) mod
11 (SF og EL).

Første næstformand ():
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.