Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 220:
Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 5/4 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Over indgangen til Skolen ved Kløften står der: Træd varsomt, for her bliver mennesker til. Det kan måske lyde lidt højtideligt, men det er jo ikke helt forkert. Grundskolen er på mange måder en sten i fundamentet for vores samfund. Det er her, mange får grundlagt deres værdier og venskaber, der varer ved gennem livet. Det er her, vi tilegner os viden og de kundskaber, som vi skal trække på gennem resten af vores tilværelse.
     Det er desværre også her, vi med beklagelse må erkende, at op mod hver sjette elev aldrig lærer at regne, skrive og læse ordentligt, at nogle bliver skoletrætte, nogle endda så skoletrætte, at de aldrig kunne drømme om at sætte sig på en uddannelsesbænk igen. Vi kender det jo alle fra vores egen skoletid: Der var lærere, som kunne fortælle historier, så dansk blev til en leg, demonstrere kemiforsøg, så logikken sprang frem af det periodiske system, eller biologilærerne, der på den tidlige morgentur gennem engen eller skoven satte dyrelivet på plads i bevidstheden.
     Der var også lærere, som kunne få en til at tælle sekunderne, til timen var slut, eller dagdrømme sig væk eller slet og ret gøre det mest interessante så trist, støvet, tungt og kedeligt, at man slet ikke syntes, det var interessant længere.
     Nej, det er bestemt ikke ligegyldigt, hvad det er for en lærer, vores elever møder på deres vej, for lærerens motivation, evne til at formidle og til at lære fra sig eller netop det modsatte er med til at præge vores lyst til at lære mere, med til at tænde vores nysgerrighed og med til at skabe motiverede og initiativrige mennesker eller netop det modsatte.
     Det er ikke en hvilken som helst rolle, vi overlader til lærerne i den danske folkeskole; det er en kæmpestor opgave. Derfor er det også bydende nødvendigt, at vores lærere er rustet til at løfte udfordringen og opgaven. Udfordringerne, som folkeskolen står over for, samt erkendelsen af, at den nuværende uddannelse ikke fungerer efter hensigten, er baggrunden for den nye reform af læreruddannelsen.

     Fra Venstres side har udgangspunktet været at styrke fagligheden, den pædagogiske og didaktiske side af læreruddannelsen og sidst, men ikke mindst, samspillet mellem praktik og teori. Uden et solidt praktisk fundament - ingen ordentlig undervisning. Læreruddannelsen er ikke nogen akademisk selvrealiseringsøvelse. Lærerfaget er i høj grad et praksisfag, hvor evnen til at kunne formidle sit fag og stof på en engagerende facon er alfa og omega for den gode lærer.
     Fra Venstres side ser vi det som en stor sikring af dette, at antallet af linjefag reduceres fra de nuværende fire til to eller tre efter den studerendes eget valg. Dermed afløser faglig dybde og specialisering den nuværende skøjtning mellem fagene.
     Fra Venstres side ser vi også frem til et aktivt medspil fra KL's side for at sikre, at alle lærere fremover kommer til at undervise i deres linjefag eller fag, hvor de har oparbejdet tilsvarende kompetencer. Det er helt nødvendigt for at sikre fagligheden i den danske folkeskole og sikre respekten for lærerrollen. Vi forventer jo ikke, at tømreren kan udføre elektrikerens arbejde eller historikeren udføre økonomens arbejde, og derfor er det også uacceptabelt, at vi stiller matematiklæreren over for at skulle undervise i engelsk eller historie. Det hænger ikke sammen.
     Fremtidens folkeskole bliver kun en succes, hvis der hersker respekt for så vel lærernes kompetencer som deres begrænsninger. En succesfuld folkeskole forudsætter gode lærere, god ledelse og et engageret forældreengagement.
     Også aldersspecialiseringen i fagene dansk og matematik har været en mærkesag for os i Venstre. Nu bliver der endelig stukket en kæp gennem forestillingen om, at det kræver samme kvalifikationer at undervise den håbefulde 1.-klasses-elev som at fastholde opmærksomheden hos den lidt urolige teenager.
     Naturfagene styrkes også gevaldigt med den nye læreruddannelse. Det bliver fremover muligt at vælge et naturvidenskabeligt fag som det første fag på linje med matematik og dansk, og det vil give det naturvidenskabelige område et kæmpeløft.
     Den nuværende læreruddannelse har været præget af et meget stort frafald, idet kun 68 pct. gennemfører uddannelsen. Det er en meget alarmerende tendens, og det er et problem, som skal tages seriøst. Men vi tager ikke udfordringen seriøst ved at slække på kravene. Det er tværtimod kortsigtet.
     Lærerfagets troværdighed styrkes kun ved at stille højere krav, og det sker her med krav om B-niveau som indgangsniveau, flere krav til praktikdelen, en styrkelse af bacheloropgaven og indførelse af nye fag som bl.a. klasserumsledelse. Dermed håber vi, at den nye læreruddannelse kommer til at genskabe respekten for lærerne og det enormt vigtige arbejde, vores lærere udfører.
     Fra Venstres side kan vi fuldt bakke op om L 220, som fastsætter indholdet af den nye læreruddannelse.

Jeg vil godt have lov til at takke Venstres ordfører for de smukke og poetiske bemærkninger om læreruddannelsen og den vigtige funktion, lærerne udfører, og jeg vil også godt sige, at der da er mange fornuftige ting i forslaget.
     Men jeg vil godt spørge helt konkret til det, Venstres ordfører nævnte om tømreren og elektrikeren. Det er jo det allerallerstørste problem ved den læreruddannelse, der er lagt op til her, at mange af lærerne netop kommer til at undervise i andre fag end dem, de er uddannet i. Man gør meget ud af at sige, at vi skal følge udviklingen tæt, og hvis det bliver sådan, at SF får ret, og der bliver for mange tømrere, der skal undervise som elektrikere, skal der indføres nogle nye regler.
     Man kan selvfølgelig godt undre sig over, at det ikke allerede er med i lovforslaget, og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvilke regler der skal indføres, hvis det bliver sådan, at vi får ret i, at lærere med kun to linjefag ikke kan dække folkeskolens behov.

Nu er det jo sådan, at det bliver valgfrit for den studerende, om vedkommende vil have to eller tre linjefag, og hvis hr. Thomas Krog ser på de lærere, vi har i den danske folkeskole i dag, må hr. Thomas Krog vel også erkende, at en stor del af de lærere, der underviser i dag, har gennemgået den helt gamle læreruddannelse og har to linjefag.
     Det er altså ikke en ny udfordring. Det er en udfordring, vi allerede har i dag, og som vi skal løse, ligegyldigt om vi gennemfører denne reform eller fortsætter på samme måde. Det er en udfordring, vi skal løse sammen med kommunerne ved at sikre, at folkeskolerne i Danmark langt mere systematisk rekrutterer lærere inden for de fag, der er behov for, og ikke ved at sige, at en lærer kan undervise i alle fag.

Jeg tror ikke helt, jeg forstod svaret, men jeg er i hvert fald enig i, at der er mange lærere i dag, som kun har to linjefag, og det er jo netop det, der er årsagen til, at vi har et problem i dag. Det er faktisk også årsagen til, at man ved den sidste reform gik op til fire linjefag og ved samme lejlighed traf en principbeslutning om, at de lærere meget gerne skulle undervise i hele folkeskolen, så ideerne kan jeg være enig i.
     Men så kan det godt undre mig, at man nu går tilbage til tofagsmodellen. Ønsker man at undervise i dansk og matematik
i hele folkeskolen, kan man nu maksimalt have to linjefag, og derfor vil jeg gerne gentage mit spørgsmål, som jeg ikke fik noget svar på. Hvis den nye læreruddannelse ikke kan løse de problemer, der er i folkeskolen, hvilke regler vil man så sætte ind for at bringe udviklingen i den retning, at lærerne rent faktisk kommer til at undervise i de fag, de er uddannet i?

Jeg tror, hr. Thomas Krog forlod forhandlingerne lidt for tidligt, for det er åbenbart ikke gået op for hr. Thomas Krog, at man kan vælge både to og tre linjefag.
     Jeg kan høre, at ordføreren bliver ved med at referere til de to linjefag, som var på den helt gamle ordning, men som en serviceoplysning kan jeg sige, at det er op til den studerende selv, om vedkommende ønsker at vælge tre eller to fag, og at følgegruppen vil følge det tæt og i det hele taget følge, hvilke fag der vælges.
     Desuden har vi jo allerede i dag eksempler med skoler, hvor lærerne underviser i deres linjefag og udelukkende i deres linjefag. Det sker på både små skoler og store skoler, hvor man fra ledelsens side og fra kommunens side har sat det som en målsætning. Det er stillet som en betingelse, at lærerne ikke skal undervise i fag, hvor de ikke har den nødvendige kompetence eller uddannelse, så det kan altså lade sig gøre allerede i dag, og ønsket er, at de gode erfaringer bliver brugt i resten af folkeskolen, så vi får en fuldstændig folkeskole, der er fuldstændigt besat med linjefagslærere eller lærere med tilsvarende kompetencer.

Som ordføreren ved, er Det Radikale Venstre også forligsparti
i forliget om læreruddannelsen. Jeg skal kun spørge om en ting, nemlig om Venstre er tilfreds med muligheden for at implementere den nye uddannelse, herunder muligheden for, at bl.a. seminarielærere kan efteruddannes til at håndtere de nye fag og den nye faglighed, som bliver lagt ind i uddannelsen, og som skal være med til at løfte uddannelsen, som det også er ordførerens ambition.

Fra Venstres side glæder vi os over, at der står et så bredt flertal bag uddannelsen, for vi tror, at en af de ting, der vil være med til at sikre at implementeringen bliver en succes, netop er, at et bredt flertal bestående af Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Konservative og Venstre står ved aftalen. For mig at se er det en meget sikker garanti for, at der er tilstrækkelig mange, som vil være med til at pege fingre og sikre en ordentlig implementering af uddannelsen.
     Derudover kan man selvfølgelig håbe - med det kan vi jo også se af høringssvarene - at der generelt er et bredt ønske om at være med til at gøre læreruddannelsen til en succes. Det er også noget, som jeg tror vil være en positiv garant for en succes.

Det Radikale Venstre ønsker ikke at pege fingre i forbindelse med implementeringen af reformen. Vi ønsker at samarbejde med sektoren om, at den implementeres bedst muligt.
     Noget af det, vi har oplevet som et problem i forligskredsen, er, at der ikke fra regeringens side har været vilje til at finde finansiering af implementeringen af selve reformen og af efter- og videreuddannelse af seminarielærerne, som jo også skal erhverve en anden forståelse af, hvordan faget og fagets pædagogik formidles. Derfor vil jeg gerne spørge Venstre, om Venstre overhovedet ikke har vilje til at finansiere efter- og videreuddannelse af seminarielærerne, men kun vil pege fingre, hvis man ikke synes, at sektoren gør det ordentligt.

Der er afsat i alt 175 mio. kr. til at sikre kvaliteten på det samlede område, og derudover har vi en forventning om, at reformen vil betyde en reduktion af frafaldet på uddannelsen, og det vil jo også være med til at styrke økonomien i hele sektoren.
     Noget af det, der har været med til at underminere økonomien i sektoren på grund af taxametertilskuddet, er jo netop, at der i dag kun er 68 pct. af de studerende, der gennemfører uddannelsen. Det er klart, at det betyder spild af væsentlige midler på hele området, og får vi rettet op på det, er det klart, at der også kommer en bedre økonomi i hele sektoren.

Tak til fru Ellen Trane Nørby. Så er det hr. Troels Ravn som ordfører.

Vi har her et lovforslag, der bygger på et forlig, som Socialdemokraterne er tilfredse med at være med i.
     På indholdssiden er forslaget godt; uddannelsen til lærer i folkeskolen vil blive styrket til glæde for elever, forældre og lærerstuderende. Men på økonomisiden skal det ikke være nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne gerne ville have haft mere. Vi synes, regeringen er fedtet og bør investere langt mere i uddannelsesområdet, for uddannelse af befolkningen er det vigtigste element i arbejdet på at skabe vækst i samfundet, og når det gælder en ny læreruddannelse, er det nødvendigt at ofre penge på at give seminarielærerne et kompetenceløft, eksempelvis i de nye fag og fagområder, der er i den nye læreruddannelse.
     Vi må meget klart understrege, at skal denne reform løfte kvaliteten af læreruddannelsen, må de løbende besparelser på området, der er sket, siden den borgerlige regering tiltrådte i 2001, ændres til en investering i uddannelsen. Socialdemokraterne vil i forbindelse med finanslovforhandlingerne fremsætte forslag, der styrker uddannelsesområdet.
     Vi får som nævnt en ny og bedre læreruddannelse, som med et betragtelig fagligt løft sikrer, at fremtidens lærerstuderende bliver bedre rustede, når de kommer ud i den virkelige verden, ud i folkeskolen og møder eleverne. Lærerne bliver fagligt dygtige og eksperter i pædagogik og undervisning, og for Socialdemokraterne har det været meget vigtigt, at lærernes uddannelse giver den enkelte lærer mulighed for at tilegne sig en faglig profil og samtidig kvalificerer læreren til at kunne undervise i det samlede skoleforløb 1.-10. klasse.
     Læreruddannelsen bliver formet, så den passer til den skolestruktur, vi har i Danmark. Det bliver nemlig sådan, at undervisningen i folkeskolen i langt højere grad end nu skal varetages af lærere, der har de respektive fag som linjefag, og det har derfor stor betydning, at forligspartierne er enige om, at lærerstuderende som hovedregel skal vælge tre linjefag i deres uddannelse. Dermed sikrer vi et højt fagligt niveau og en kvalificeret linjefagsdækning på alle skoler uanset størrelse.
     Antallet af linjefag på læreruddannelsen reduceres med lovforslaget fra fire til tre. Det har været et stort socialdemokratisk ønske at give alle linjefag og pædagogiske fag et større fagligt indhold og at styrke sammenhængen mellem fag, pædagogik, psykologi og didaktik, fordi den faglige viden, de studerende erhverver sig, dermed langt bedre kan omsættes til praktisk undervisning.
     På mange skoler har en stor andel af eleverne et andet modersmål end dansk, og mange har store problemer med at læse, stave og regne. Alle lærerstuderende får i de pædagogiske fag nu en generel indsigt i at undervise tosprogede børn, og derudover oprettes dansk som andetsprog som et nyt selvstændigt linjefag.
     Antallet af børn, der henvises til specialundervisning i kortere eller længere tid, har været kraftigt stigende gennem de senere år, og derfor er det nødvendigt, at den enkelte lærer bliver bedre til at målrette undervisningen, så den passer til elever med behov for en specialpædagogisk indsats. Også her vil alle studerende på læreruddannelsen i de pædagogiske fag få en generel indsigt i at undervise børn med særlige behov, og derudover oprettes specialpædagogik som et nyt linjefag.
     Der er generelt meget positivt at sige om rækken af linjefag. Eksempelvis bliver idræt i fremtiden et stort linjefag på 1,2 årsværk. Idræt, bevægelse og sundhed er vigtige elementer for skolebørns trivsel og indlæring, og som en sidebemærkning kan nævnes, at opgradering af idræt i læreruddannelsen forhåbentlig på sigt kan resultere i, at faget får en endnu større plads i folkeskolen.
     Praktikken får også et nyt indhold i lærernes uddannelse. Der bliver flere lektioner, hvor den kommende lærer skal være alene med eleverne, og der skal sættes mål for undervisningen. Seminarierne skal nemlig uddanne undervisningspraktikere, og de studerende skal derfor kunne omsætte og formidle deres faglige viden til en praktisk undervisning. Socialdemokraterne er meget tilfredse med, at der bliver oprettet flere landsdækkende videnscentre, eksempelvis inden for læsning og naturfag, samt at der bliver etableret et forskningsprogram i fagdidaktik.
     Det er et mål, at vi i Danmark skal have en god folkeskole, og derfor må det også være et fælles mål, at vi har en læreruddannelse med kvalitet. Læreren skal være den professionelle specialist i undervisning og børns indlæring, og det er Socialdemokraternes opfattelse, at lovforslag nr. L
220 er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at skabe en god og kvalificeret uddannelse til folkeskolelærer. Vi tilslutter os derfor forslaget.

Jeg synes, det er alle tiders, at hr. Troels Ravn er en glad, optimistisk sjæl, som åbenbart tror på, at det lovforslag til en ny læreruddannelse, som ligger her, vil skabe lærere med tre linjefag, hvilket vi åbenbart er helt enige om er nødvendigt, for at folkeskolens behov kan varetages.
     Jeg deler så ikke helt optimismen, og når nu ikke Venstres ordfører vil, så kan den socialdemokratiske ordfører vel bekræfte, at ønsker man eksempelvis at undervise i dansk eller matematik i hele folkeskolen, så kan man maksimalt have to linjefag.
     Men mit egentlige spørgsmål til hr. Troels Ravn er nu:
Hvis det viser sig, at den glade optimisme ikke holder, hvis der faktisk er en hel del, der kun kommer ud med to linjefag, hvor mange skal der til af dem, hvor stor en procentdel skal komme ud med kun to linjefag, før Socialdemokraterne vil banke i bordet og sige, at vi er nødt til at ændre på den læreruddannelse, som vi har lavet?

Til hr. Thomas Krog kan jeg sige, at det er sådan, at der bliver nedsat en følgegruppe, som meget nøje vil følge - som det ligger i ordet - de elementer, der ligger i den nye læreruddannelse, og som selvfølgelig også vil skride ind, såfremt, ifald det viser sig, at linjefagsdækningen i fremtiden ikke bliver kvalificeret.
     Efter Socialdemokraternes opfattelse er det helt nødvendigt, at hovedparten af de nyuddannede lærere kommer ud fra seminarierne med tre linjefag, netop af hensyn til den linjefagsdækning, der er så vigtig også på de små og mellemstore skoler, og vi vil følge udviklingen meget nøje på området.

Jeg er glad for, at vi er enige om, at tre linjefag er nødvendige, for at man netop kan dække folkeskolens behov. Jeg tror så bare ikke på, at den her læreruddannelse er vejen til de tre linjefag, og derfor vil jeg gerne have et lidt mere præcist svar fra Socialdemokraterne.
     Der står nogle fine ord her om, at man skal se på det og sådan noget. Man kan jo godt undre sig over, at man ikke i første omgang laver en læreruddannelse, som løser det problem, som man så vil nedsætte en gruppe til at følge. Men hvor stor en procentdel af de her nye lærere skal have kun to linjefag, før Socialdemokraterne vil banke i bordet og sige:
Vi er nødt til at se på reglerne i det her, vi er nødt til at ændre det, så flere kommer ud med tre linjefag?

Det, der ligger i lovforslaget, er jo en klar beskrivelse af, at det er forligspartiernes opfattelse, at hovedparten af lærerne i fremtiden skal komme ud med tre linjefag.
     Det er ikke muligt at sætte et procenttal på, hvor mange der skal til, for at vi er tilfredse, men det er muligt at sige, at det skal være sådan, at linjefagsdækningen på alle skoler har et kvalificeret niveau. Og jeg er i øvrigt helt overbevist om, at lærerstuderende naturligvis også vil have det element med ind i deres egne overvejelser, når de vælger fag, at de også vil være interesseret i at gå ud og søge job, hvor de dækker bredt fagligt set.
     Der ligger i øvrigt også i forslaget her en øget studievejledning på seminarierne, så den studerende vil være klar over, hvilke konsekvenser valg af linjefag vil få.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for et rigtig godt samarbejde under forhandlingsforløbet mellem Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre. Jeg synes, vi nåede betydelige fremskridt.
     Jeg hæftede mig også ved ordførerens omtale af behovet for at investere i ekstra videreuddannelse af seminarielærerne. Venstres ordfører sagde, at der var afsat noget med 175 mio. kr. Så vidt jeg husker, er de ikke målrettet seminariesektoren, det er folkeskolelærererne, det handler om, og derfor er vi heller ikke i nærheden af at nå den målsætning, at også seminarielærere kan få det uddannelsesløft, der skal være med til at implementere reformen.
     Vil Socialdemokratiet sammen med Det Radikale Venstre være med til at arbejde for, at der faktisk bliver midler til at sikre, at den efteruddannelsesindsats kan realiseres, så reformen kan gennemføres med de gode intentioner, vi fik lagt ind i den?

Det er rart, når vi her i Folketinget også kan kvittere for et godt samarbejde. Jeg vil naturligvis gerne returnere kvitteringen for det gode samarbejde med Det Radikale Venstre. Jeg vil i øvrigt i den forbindelse involvere alle forligspartierne, jeg mener, at der har været udvist oprigtig vilje til at opnå resultater.
     De 175 mio. kr. må stå for Venstres ordførers egen regning. Jeg siger, at vi skal have fundet en finansiering, så vi kan efteruddanne seminarielærerne. Det er helt nødvendigt med et kompetenceløft, og vi vil naturligvis sammen med De Radikale se positivt på, hvordan vi kan finde de nødvendige ressourcer. Jeg har nævnt i min ordførertale, at Socialdemokraterne i de kommende finanslove vil se på det. Det er helt nødvendigt med efteruddannelse.

Jeg vil bare kvittere for tilsagnet. Nu er det en lidt stor regning på 175 mio. kr. at sidde med for Venstres ordfører helt alene, det er ret mange penge selv for Venstres ordfører, vil jeg tro. Så derfor håber jeg naturligvis også, at vi kan løfte det her i forbindelse med den kommende finanslov, også fordi loven jo skal implementeres forholdsvis hurtigt.
     Men det er blot for at notere, at der er vilje både hos Socialdemokraterne og hos os til at sørge for, at reformen også kan implementeres. For det er jo et eller andet sted tankevækkende, at vi er med til at stå bag en reform som forligspartier, der overhovedet ikke bærer finansieringen med sig, og det vil jeg egentlig gerne have ordførerens kommentarer til.

Jamen jeg kan på vegne af Socialdemokraterne love, at vi vil være positivt indstillet over for at samarbejde med De Radikale om at finde nødvendige ressourcer til at kunne opkvalificere lærerne også på seminarerne.
     Det er og har været en gammel socialdemokratisk tanke, at hvis det virkelig skal nytte med vores store ambitioner for det samlede folkeskoleområde, så er efteruddannelse af folkeskolelærere på alle niveauer nødvendig. Og isoleret set med hensyn til forslaget her, så er det nødvendigvis også sådan, at seminarielærere må opkvalificeres i forhold til de nye fag og fagområder, det her forslag involverer.

Tak til hr. Troels Ravn. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

Dette forslag er set med Dansk Folkepartis øjne en klar forbedring af den nuværende læreruddannelse. Der er tale om en klar opprioritering af fagligheden. Dansk, matematik, natur og teknik, fysik, kemi og ikke mindst idræt og historie bliver løftet markant i den nye uddannelse. Det er vi i Dansk Folkeparti godt tilfredse med.
     Derudover hæves adgangskravene til læreruddannelsen, og der indføres mødepligt det første år. Der bliver også som noget nyt mulighed for at dumpe allerede i den første praktikperiode. Det vil med andre ord blive lettere at sige til den enkelte studerende, at lærer måske ikke er noget for vedkommende.
     I dag kan man på forskellige læreruddannelser og seminarier finde lærerstuderende, som ikke formår at gøre sig forståelige på det danske sprog, og det er selvfølgelig under al kritik og set med Dansk Folkepartis øjne en fuldstændig uacceptabel situation for folkeskolen. Vi tror på, at dette forslag vil kunne rette op på den tilstand. Dansk Folkeparti har siden partiets begyndelse haft ét mål på uddannelsesområdet, og det er, at vi gerne vil hæve fagligheden på skoleområdet, og med folkeskoleforliget ser det ud til at lykkes. Nu kommer så læreruddannelsen, og her kommer der et tilsvarende løft. Det er tiltrængt, det er godt, det er nødvendigt, og det er helt på sin plads. Jeg synes, at man kan sige, at det er en god dag for folkeskolen, at vi nu skaber respekt for og stiller højere krav til de kommende lærere. Folkeskolen har i mange år lidt under manglende disciplin, lærerne har ikke set sig selv som autoriteter, men det forsøger vi også at ændre med dette forslag. Der vil blive indført et nyt element i læreruddannelsen, klasserumsledelse, som skal få den kommende lærer til at se sig selv som en personlig og professionel autoritet. Der skal med andre ord være disciplin, ro og orden i klasseværelset, så man selvfølgelig kan få de rigtige rammer for at få en ordentlig undervisning. Det lyder banalt, men det har ikke været på tale før. Nu kommer det, og det er vi også godt tilfredse med. Der er i dag mange gode undervisere, og der er mange gode seminarier i dag, f.eks. Frederiksberg Seminarium. Nu forsøger vi at løfte den samlede uddannelse og dermed på landsplan hæve niveauet. Der er da også i høringssvarene overvejende positive tilkendegivelser, og jeg vil afslutningsvis sige et par rosende ord om Lærerstuderendes Landskreds. Her synes jeg der er tale om en forening, som i modsætning til andre foreninger formår at erkende de politiske realiteter og ud fra dem søge indflydelse, og jeg håber, at de kan genkende nogle af deres tanker i det endelige forslag. Dansk Folkeparti har i hvert fald forsøgt at lytte til deres argumenter og tale deres sag, samtidig med at der selvfølgelig bliver stillet de relevante krav. Der skal være respekt om lærerstanden. Det kræver, at vi har en uddannelse, som stiller klare krav, og det får vi nu. Dansk Folkeparti kan uden bemærkninger støtte lovforslaget og takker samtidig regeringen og partierne bag aftalen for godt samarbejde og hilser stramningerne velkommen.

Så er der en kort bemærkning til ordføreren fra hr. Thomas Krog. ... Så går vi videre. Fru Margrethe Vestager vil have en kort bemærkning til ordføreren.

Jeg har ikke helt opgivet ævred endnu. Jeg håber heller ikke, at hr. Thomas Krog har det.
     Jeg synes, at det selvfølgelig er al ære værd, at man roser et seminarium, men da det jo åbenlyst er sådan, at ordføreren så mener, der er noget galt med uddannelsen på andre seminarier, så skulle man jo synes, at det var forholdsvis logisk, at man så også var med til at støtte, at disse andre seminarier havde mulighed for at kvalificere implementeringen af den nye uddannelse på en ordentlig måde, herunder bl.a. at sørge for efter- og videreuddannelse til seminarielærerne. Hvordan stiller Dansk Folkeparti sig til det?

Jeg vil godt sige igen, at grunden til, at jeg siger, der har været behov for et løft af uddannelsen, bl.a. er, som jeg sagde i min ordførertale, at vi har lyttet til Lærerstuderendes Landskreds og forstået, at der var behov for et generelt løft. Og så vil jeg da også sige, ligesom fru Ellen Trane Nørby sagde før, at så vidt jeg husker, er der
165 mio. kr. afsat til det her område, og derudover er der 10 mio. kr., som går til et nyt videncenter i Århus om naturfag. Så der er jo muligheder for, at man kan opkvalificere på det område.

Omtalte naturfagsvidencenter er jo allerede åbnet og kørende og så fremdeles, og de midler, der omtales i lovforslaget til nye videncentre, er jo midler, som allerede er udmeldt, og som jo i meget vid udstrækning skal støtte folkeskolens undervisning. Sådan som jeg kan se lovforslaget, er der ikke afsat midler til seminarielærernes efter- og videreuddannelse, og noget af det, som jo står helt centralt
i reformen, er at få et langt bedre samspil mellem fagdidaktikken, de pædagogiske fag og så det fagfaglige indhold i linjefagene. Det er også noget af det, vi oplever at Dansk Folkeparti har haft en stor interesse i. Hvorfor så ikke også her sammen med Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre stå fast på, at det er noget, vi skal se på i forbindelse med finanslovforhandlingerne, så seminarierne oplever, at der faktisk også er vilje til, at seminariernes lærere får en efteruddannelse, der gør, at man kan løfte uddannelsen?

Altså, vi tror da, at den rette økonomi er til stede, men jeg vil da sige, som andre også har været inde på, at ifølge tal fra Lærerseminariernes Rektorforsamling er det kun ca. 68 pct. af de studerende, der i dag fuldfører uddannelsen, og hvis man kigger på den gamle læreruddannelse med to linjefag, var der omkring 80 pct., som gennemførte. Selvfølgelig håber vi på, at der kommer en stigende aktivitet; det vil jo også,
i og med at taxametersystemet er indrettet, som det er, udløse en bedre økonomi.

Jeg håber, at Dansk Folkepartis ordfører kan bekræfte, at der
i perioden 2001 til 2005 blev tilført 165 mio. kr. til kvalitetssikring af det her område; at der i 2005 blev foretaget en opskrivning af de her midler fra omstillingsreserven, så bevillingen i 2005 udgjorde 211,5 mio. kr.; og at det derudover af lovforslaget fremgår, at der kan opstå behov for ekstra midler til efteruddannelse af seminarielærere. Finansieringen heraf skal ses i sammenhæng med de midler, som regeringen allerede har afsat til bl.a. kvalitetsudvikling af de videregående uddannelser og udvikling af videncentre. En eventuel målretning af disse midler til efteruddannelse af seminarielærere vil skulle indgå i finanslovforhandlingerne om finansloven for 2007. Forstår DF's ordfører det ikke også sådan, at disse midler, der allerede er afsat, vil kunne målrettes til efteruddannelse af seminarielærere?

Jo, og jeg kan sådan set bekræfte det, som spørgeren er inde på, og også igen sige, at jeg synes, det er relevant. Man har jo i lang tid talt om, at der mangler respekt for lærerne, og at man skal stille nogle flere krav til de lærerstuderende, og man kunne godt forestille sig, at nogle af dem, som i dag måske vil søge ind på universitetet, i stedet for vil kigge på læreruddannelsen, netop fordi der er flere krav. Og dermed vil den stigende aktivitet altså også alt andet lige udløse en bedre økonomi for seminarierne.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet til ordføreren. Tak til hr. Martin Henriksen. Så er det fru Carina Christensen som ordfører.

Allerførst vil jeg da også gerne på vegne af Det Konservative Folkeparti sige, at vi også er glade for, at den her nye læreruddannelse hviler på en bred politisk aftale. Jeg tror, vi er mange, der vil huske de her forhandlinger i rigtig lang tid fremover. Vi er også glade for, der er kommet utrolig mange positive høringssvar tilbage.
     Hvis vi skal have verdens bedste folkeskole, så kræver det, at vi også har lærere i verdensklasse, og det tror vi at den her nye læreruddannelse i høj grad vil bidrage til. Fremtidens skolelærere vil være kendetegnet ved at være mere specialiserede og fagligt målrettede, og det er netop de kvalifikationer, som vi mener folkeskolen har brug for. Vi synes, det er glædeligt, at vi nu får gjort op med princippet om, at alle lærere skal kunne undervise i alle fag og på alle klassetrin.
     Vi får nu en læreruddannelse, hvor de studerende kun skal vælge to eller tre tungere linjefag, og hvor det nu også bliver muligt for den studerende at fordybe sig i ét fagligt område ved at vælge alle sine linjefag inden for samme fagområde. Herved skaber vi de optimale rammer for den fremtidige uddannelse af fagligt dygtige og specialiserede undervisere.

     For Det Konservative Folkeparti har det været vigtigt, at vi i en ny læreruddannelse sikrer en aldersspecialisering, som betyder, at lærerne i de centrale fag, nemlig dansk og matematik, bliver eksperter i at undervise enten de yngste eller de ældste elever. Også det mål er nu indfriet, og vi venter os ikke mindst meget af det element i den nye læreruddannelse.
     Vores langsigtede mål er også, at alle lærerne kun må undervise i deres linjefag. Derfor glæder vi os også over, at regeringen, som det fremgår af regeringsgrundlaget, snart vil fremlægge en plan for, hvordan og hvornår dette mål kan realiseres, i første omgang for så vidt angår de centrale fag dansk og matematik.
     Vi er meget tilfredse med, at naturfagene er styrket væsentligt i den nye læreruddannelse. Der er desværre en betydelig mangel på naturvidenskabelige undervisere i folkeskolen, og i faget natur-teknik er det eksempelvis kun ca. 40 pct. af underviserne, der har et naturvidenskabeligt linjefag. Nu laver vi et nyt, spændende naturvidenskabeligt linjefag med betydelig faglig tyngde, og vi vil følge søgningen til det fag med stor interesse.
     Hvis vi skal have nogle dygtige og kvalificerede lærere
i den danske folkeskole, er det afgørende, at vi skærper adgangskravene, og også at vi holder øje med, at man ude på seminarierne håndhæver de skærpede adgangskrav. Kun herved kan vi sikre, at undervisningen på læreruddannelsen opretholdes på et højt fagligt niveau, og også det er et vigtigt element i den nye læreruddannelse. Jobbet som folkeskolelærer er et af de vigtigste i fremtidens vidensamfund. Vi ønsker, at der i fremtiden skal stå større respekt om lærergerningen. Vejen til det mener vi bl.a. går gennem en bedre, mere specialiseret og mere kvalitetsbevidst læreruddannelse med fokus på det faglige. Det får vi nu, og Det Konservative Folkeparti kan med stor glæde støtte dette lovforslag.

Tak til fru Carina Christensen. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

For få dage siden kørte jeg forbi den folkeskole, hvor jeg gik de første år. Det var nu ikke skolen, jeg hæftede mig ved, det var de læreres boliger, der lå ved siden af, for det var lærerne, der betød noget, det var ikke skolen. Eller måske mere præcist: De var skolen; fru Ladekjær, hr. Timmermann, hvad de nu hed alle sammen, med deres måde at være på, deres evne til at være til stede, deres evne til at fange os eller lade være.
     Skolen i dag giver de allerfleste børn et godt fundament for deres liv som borgere i et demokrati, for deres videre uddannelse og for deres arbejdsliv. Vi har allerede i dag en god læreruddannelse. Hvis man er i tvivl, kan man genlæse evalueringen af læreruddannelsen, sådan som den foreligger.
     Det har i lang tid ærgret Det Radikale Venstre, at vi ikke, umiddelbart efter at evalueringen blev lavet, fik rettet op på de ting, der burde have været rettet op på, som var i småtingsafdelingen, så vi havde haft ordentlig tid til at lave en reform af læreruddannelsen, i stedet for at vi, som der nu står i fremsættelsestalen, har haft meget travlt her til sidst med lovbehandlingen.
     Uddannelsen til lærer kunne nemlig godt være blevet endnu bedre end det reformforslag, vi har foran os i dag. Jeg synes, det har været et stort arbejde at hindre regeringen i at gennemføre den helt fundamentale ændring af læreruddannelsen, som der var lagt op til i regeringens forskellige publikationer. Det er sådan set slemt nok med regeringens politik over for folkeskolen som sådan.
     I forhold til udgangspunktet synes vi i Det Radikale Venstre, at der er sket væsentlige og meget store forbedringer. Vi holder fast i, at vi har én læreruddannelse og ikke en uddannelse rettet mod de små elever eller en uddannelse rettet mod de store elever. Vi har én læreruddannelse. Derigennem kan uddannelsen også etablere en identitet som underviser i et fag. Vi synes, det er en god idé, at man har mulighed for at specialisere sig, og som Venstres ordfører sagde, er der også et håndværk i det at være lærer. Der er noget, man skal kunne i forhold til de små, og der er noget, man skal kunne i forhold til de store, men det er afgørende, at man har identiteten inden for faget, inden for faget dansk eller inden for faget matematik, inden for sine andre linjefag. Vi synes også, det er vigtigt, at det blev slået fast i vores aftale, at det at have tre linjefag skal være hovedreglen, fordi det er det, der giver den umiddelbare adgang til, at folkeskolens fagrække også dækkes af linjefagsuddannede lærere. Og vi synes, det var et vigtigt fremskridt, at der også inden for linjefagene blev skabt tid og rum til de pædagogiske fag, sådan at linjefagene ikke bliver til en stor fagfaglig klump om benene på den studerende, men faktisk bliver det rum, hvor de pædagogisk tilegner sig det, som skal til for at undervise i faget godt.

     Vi sætter pris på det nye linjefag, at dansk som andetsprog bliver etableret som et linjefag, og at specialpædagogik kommer tilbage som et linjefag. Det var et løfte, som vi indløste fra den sidste læreruddannelsesreform, nemlig hvis det var en mangel, ville vi vende tilbage til det. Så vi synes, der har været gode fremskridt.
     Vi savner stadig væk nogle ting, som der ikke blev plads til. Det er bl.a. den overbygning, vi havde forestillet os i udslusning fra seminariet og ud i lærergerningen, hvor der godt kunne sikres et meget bedre samspil, som mindskede praksischokket og gav den nyuddannede et bedre fundament.
     Vi havde ønsket os, at der blev gjort mere ud af kulturforståelsen, jævnfør også det, som den socialdemokratiske ordfører sagde om at kunne spænde over de store forskelle, der er børnene imellem.
     Vi havde ønsket, at der var blevet mere plads til kommunikation, fordi det er helt afgørende for læreren at kommunikere klart og enkelt, ikke kun til eleverne, men også til forældrene, til de andre lærere og til skolens omgivelser
i øvrigt. Når vi ser på finansieringen af reformen, må vi sige, at regeringens politik med at lave nedskæringer og lægge i forskellige puljer ikke i vores øjne synes at være en ny eller hensigtsmæssig finansiering, i hvert fald ikke hvis man gerne vil prale af det. Derfor vil vi også vende tilbage til spørgsmålet om efteruddannelse af seminarielærere. Det gælder, både for så vidt angår læreruddannelsen, og for så vidt angår pædagoguddannelsen. Der er nemlig et element af reel nyhed, og det er noget af det, vi sætter pris på, nemlig i forståelsen af fagene og i forståelsen af, at forskellige seminarielærere kan samarbejde i team, som man også ser det i folkeskolen, og derfor på en ny måde kan folde fagene ud til gavn for de studerende. Sidst, men ikke mindst, må vi fremhæve, at rekruttering til læreruddannelsen beror på en ordentlig og rimelig omtale af lærerhvervet og af det arbejde, som gøres hver evig eneste dag for at skabe en skole - måske også en rekruttering baseret på, at det politiske system viser sig villigt til at samarbejde med lærere om at skabe en bedre skole, i stedet for at modarbejde det og i stedet for at tale om skolen som et sted, der er præget af krise og er mislykket, hvilket er i modsætning til det, der er virkeligheden på Danmarks mange, mange skoler. Der er muligheder for forbedring. Den her læreruddannelse vil være et godt skridt på vejen. Det Radikale Venstre vil blive ved med at bidrage til en ordentlig status for lærerhvervet ved at vise den nødvendige tillid til, at den professionalisme, man erhverver sig, også bliver udmøntet i praksis.

Der er en kort bemærkning til ordføreren fra fru Carina Christensen.

Først og fremmest vil jeg da gerne anerkende, at Det Radikale Venstre er med i det her brede forlig. Jeg synes, det er positivt, at der er så meget, som vi trods alt har kunnet samles om.
     En af de ting, vi ikke har kunnet samles om, er selvfølgelig finansieringen og efteruddannelsen af seminarielærerne, og Det Radikale Venstre har i dag stillet flere spørgsmål, hvor de tilkendegiver, at de har tænkt sig at fremsætte et finanslovforslag og finde midlerne der. Det er jo fint nok, og det kan man jo gøre, uafhængig af den forligskreds, man nu indgår i.
     Jeg ville bare børe, om fru Margrethe Vestager vil bekræfte, at den her regering trods alt har afsat 175 mio. kr. i perioden 2001-2005 til CVU'erne og lærerseminarierne til kvalitetsudvikling af de mellemlange videregående uddannelser, og at den i den forbindelse netop har fremhævet, at de bl.a. kunne gå til opkvalificering af seminarielærerne.

Der er det kedelige ved at gå ind i den type spørgsmål, at det kommer til at se ud, som om uddannelsesøkonomien som sådan er god. Hvis man ser på det samlede billede, og det vil fru Carina Christensen også kunne huske, for vi har haft en deputation, og vi har haft samråd om det, må man sige, at læreruddannelsens økonomi som helhed er rigtig dårlig, og det er, uanset hvad man har tilført uddannelsen af forskellige typer midler, og det er, uanset hvilke puljer man har lavet til forskellige typer af taxameterbeskæringer.
     Jeg afviser bestemt ikke, at man har flyttet rundt på midlerne og man har kaldt midlerne noget andet end det, de hed i forvejen. Fint nok med det. Det betyder bare ikke, at en uddannelse og en reform af en uddannelse er finansieret i forhold til at få den op i det gear, som jeg hører alle uddannelsesordførere tale om i dag, og i forhold til de pædagogiske nyskabelser, der er lagt ind.

Jeg håber, at vi kan få en bekræftelse af, at de her penge er afsat ud over taxameterbevillingen. Vi hørte lige før, at den radikale ordfører synes, at de 175 mio. kr., som Venstres ordfører nævnte, er rigtig mange penge, så må den radikale ordfører vel også anerkende, at 165 mio. kr. til opkvalificering af seminarielærerne og til efteruddannelse af seminarielærerne er rigtig, rigtig mange penge.
     Så et andet spørgsmål: Vil den radikale ordfører ikke også anerkende, at en af årsagerne til, at man har en svær økonomi ude på mange af seminarierne, er, at der er et meget stort frafald, og at alt for mange falder fra den nuværende læreruddannelse? Det er jo netop en af de ting, som vi meget gerne vil rette op på med den nye læreruddannelse, vi nu vedtager.

Ja, hvis det var så enkelt! Men man må sige, at så enkelt er det ikke, for hvis man går ned i tallene, er det jo ikke kun et spørgsmål om, at de falder fra, altså at de studerende så at sige svigter deres uddannelse og hele tiden fjerner det økonomiske fundament for uddannelsesstederne. Det skyldes jo også regeringens samlede politik om at fortsætte produktivitetsbesparelser.
     Hvis man ser på de forskellige taxametre overalt i uddannelsessystemet, er der bare en anden uddannelsesøkonomi, og den her mekanik med, at man bliver ved med at skære produktivitetsmæssigt og lægge ting over i puljer, er en mekanik, som hindrer, at der er en stabil økonomi for uddannelserne, og noget af det, som jo er helt afgørende for uddannelsesudviklingen, er en stabil økonomi.
     Jeg tror, at et af de afgørende punkter, hvor VK-regeringen har undervurderet de daværende SR-regeringer, er på vores vilje til at sørge for, at der ikke var noget at komme efter.
     Når man så er blevet ved med den proces, kan man godt afsætte ting i puljer, men det ændrer ikke på det grundlæggende billede, nemlig at der er brug for økonomisk ro på området, og at der er brug for reelle nye midler til at investere de forskellige steder.
     Men jeg kan høre, at den konservative ordfører er lige så optaget af det, som vi er, og derfor ser vi frem til at få fornuftige og konstruktive drøftelser, forhåbentlig både i forbindelse med velfærdsforhandlingerne, hvis det er en mulighed, ellers senest i forbindelse med finanslovforhandlingerne.

Tak til fru Margrethe Vestager. Så er det hr. Thomas Krog som ordfører.

Det er jo herligt at høre, at der er så mange mennesker, som virkelig lyder til at ville gøre det her til den uddannelse, som det er helt nødvendigt at vi gør den til. Der er ingen tvivl om, at læreruddannelsen er et meget vigtigt område, og der er ingen tvivl om, at hele folkeskoleområdet er et meget vigtigt område for Danmark, både nu og i fremtiden.
     SF ønsker en læreruddannelse, der giver lærerne et stadig bedre grundlag for at undervise i folkeskolen. Vi mener, at det er et vigtigt mål, at eleverne i langt højere grad undervises af linjefagsuddannede lærere. Der er et problem i dag, som i høj grad skyldes, at flertallet af lærerne er uddannet efter en læreruddannelse, som gav dem to linjefag. Nu er man ikke blot tilbage ved det, for samtidig skabes faglige specialister i de to linjefag, som de læreruddannede kommer ud med.
     Allerede ved sidste læreruddannelsesreform blev der indgået en politisk hensigtserklæring om, at folkeskolens undervisning skal varetages af de her linjefagsuddannede lærere. Jeg synes, at sporene fra det med to linjefag skræmmer. De skræmte i hvert fald dengang, men det gør de åbenbart ikke mere.
     Den gamle læreruddannelsesreform øgede af samme grund antallet af linjefag fra to til fire. Ulempen har været, at fire linjefag ikke giver den tilstrækkelige tid til den nødvendige faglige didaktiske og pædagogiske fordybelse i linjefagene på læreruddannelsen.
      Derfor ønsker SF tre linjefag. Vi er enige i at øge den faglige tyngde i linjefagene, men vi finder det uforståeligt, at flertallet her lægger op til en model med hovedvægten på de to linjefag, som vi netop forlod, fordi det ikke dækkede folkeskolens behov.
     Ulemperne ved de alt for store linjefag er jo bl.a., at jo større linjefaget er, jo mindre bliver de øvrige linjefag og fag i øvrigt. De monsterstore linjefag betyder, at det store flertal af lærere kommer ud med kun to linjefag, og jo færre linjefag lærerne har, jo sværere bliver det at linjefagsdække undervisningen i folkeskolen ude i den virkelige verden.
     Så ideen om, at dansk, matematik og det nye naturfag skal kunne vælges med op til 1,8 årsværk, er mildt sagt ikke god. I dag fylder de 0,7 årsværk, SF er enig i, at en styrkelse kunne være fornuftig, men det her er langt over det dobbelte og skævvrider i høj grad uddannelsen i hele folkeskolen.
     Der er faktisk også positive elementer i det her. Man kunne lynhurtigt nævne linjefaget tosproget specialpædagogik, der er vejledende timetal for bl.a. praktikken, og der er andre ting. Men lovforslaget øger risikoen for mangel på linjefagsuddannede lærere på de mindre skoler samt på skoler
i yderområderne. Hvis nogen synes, at det skulle løses på en anden måde, kunne det måske være at lukke skolerne, men den måde vil SF ikke løse det på.

     Aftalen øger også risikoen for lukning af mindre seminarier. De små seminarier kan ikke udbyde de her meget store obligatoriske linjefag. Det centraliserer udbuddet af læreruddannelse, seminarier i udkantområder lukker, og rekrutteringen af de nye lærere i de regioner bliver langt, langt vanskeligere.
     Uddannelsen kommer alt i alt til at handle mere om faglighed end undervisning. Endnu en gang skal man ned i kernegrundlaget, det alment didaktiske. SF synes, der blev skåret alt for meget ned sidste gang. Vi synes, det er helt forkert at skære det ned endnu en gang.
     I lighed med pædagoguddannelsen er hele regeringens ramme for læreruddannelsen, at den ikke må koste flere penge. Man er simpelt hen ikke villig til at ofre en krone for at styrke en uddannelse, vi jo ellers er enige om er helt central for Danmarks fremtid. Det er både bemærkelsesværdigt, forundrende, og jeg synes egentlig også lidt deprimerende.
     I SF vil vi gerne være med til at styrke uddannelsen her. Vi synes, det er helt centralt som en del af uddannelsen at snakke om udslusningen, sådan at lærerne de første 2 år er tilknyttet det CVU, de kommer fra, sådan at vi ikke dér taber alle de her penge på gulvet ved, at lærerne også dér holder op. Vi vil meget gerne være med til at styrke seminarierne, som flere har snakket om her i dag, sådan at de kan blive i stand til at håndtere denne nye uddannelse, som et flertal så vil vælge. SF mener ikke, at aftalen om den nye læreruddannelse er god nok.

Jeg undrer mig bare lidt over, hvad det er for en del af § 3, som SF's ordfører åbenbart tolker på en radikalt anderledes måde end de partier, der har siddet og forhandlet den nye læreruddannelse.
     Der står: Den studerende vælger to eller tre linjefag på
i alt 2,4 årsværk for linjefagsrækken, som består af..., og så fortsætter det. Hvor er det i lovforslaget, at hr. Thomas Krog læser, at størstedelen af lærerne, faktisk alle lærerne, hvis man skal tolke det, hr. Thomas Krog siger, kommer ud med to linjefag?

Jeg synes jo ikke, det er så svært. Det kræver bare lidt almen matematik at skulle regne ud, hvorfor hovedparten kommer ud med to linjefag.
     Det ene er, at hvis man ønsker at undervise i dansk, matematik eller naturfag i hele folkeskolen, så kan man maksimalt komme til at undervise i to linjefag. Hvis man ønsker idræt, historie, engelsk på linjefag, så kan man maksimalt komme ud med to linjefag.
     Jeg synes, at det ligger helt oplagt, at hovedparten her vil komme ud med det, og det er selvfølgelig også derfor, at man her i bemærkningerne straks ser, at vi nu skal følge op på det her, at vi nu skal undersøge konsekvenserne. Man kan ikke rigtig få at vide, hvordan man vil følge op på det, men det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at man her faktisk lægger op til at vedtage et lovforslag, hvor man jo selv kan se problemerne så åbenlyst.

Sådan som jeg forstår SF's ordfører, så står SF's ordfører og siger, at naturfag og fysik/kemi er et fag. Det håber jeg ikke at hr. Thomas Krog mener.
     Kan hr. Thomas Krog så ikke bekræfte, at det ved størstedelen af de lovforslag, de store reformer, vi laver herinde, har været kutyme at lave en følgegruppe, ikke fordi vi har forventninger om, at det går galt, men for at følge, hvordan implementeringen er, og om der er behov for justeringer.

Jeg forstod rent faktisk ikke den første del af fru Ellen Trane Nørbys spørgsmål. Selvfølgelig er naturfag et fag. Jeg snakker om at lægge det sammen til ét fag, sådan at man kan dække hele folkeskolen på det område, sådan at det kommer til at dække fra 1.-9. klasse, og så siger jeg, at man så maks. kan have et linjefag ved siden af.
     Det er jo helt åbenlyst, og som sagt kræver det ikke matematik på ret meget mere end det, man kalder indskolingsniveau, for at kunne regne de her ting ud.

Det er primært meget i forlængelse af det samme, jeg vil spørge, for jeg var også meget forundret over denne skråsikkerhed, som SF's ordfører udviser, nemlig at alle ville vælge to linjefag, og at det ved man hundrede procent fra SF's side. Jeg kunne da også forstå, at det var det, der
i høj grad fik SF til at forlade forhandlingerne. Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Det Konservative Folkeparti intet problem har med, at man vælger to linjefag. Men der var jo netop en bred forligskreds, der ønskede, at det skulle være valgfrit for den studerende at vælge to eller tre linjefag. Nu kan jeg så forstå, at SF igen fastholder, at de fleste vil vælge to linjefag, og det er, fordi de fleste vil vælge dansk eller matematik, men hvorfra ved man det konkret? Hvor har man hentet den viden fra? Vi andre partier, de fem partier, der nu er en del af forligskredsen, har været meget
i tvivl, og derfor har vi netop nedsat en følgegruppe, der skal følge området meget, meget tæt.

Jeg synes jo, det er befriende at høre den konservative fru Carina Christensen her sige, at to linjefag egentlig er i orden for De Konservative, og det er så også det, der ligesom skinner igennem her. Problemet med det er, at alle beregninger og også erfaringerne fra den gamle læreruddannelse jo netop viser, at det ikke kan dække folkeskolens behov, at man kommer ud med nogle lærere, som skal til at undervise i nogle andre linjefag end dem, de er uddannet i. Jeg siger bare, at det problem bliver endnu større her end med den gamle læreruddannelse med de to linjefag, fordi kernen, det, der ligger uden for linjefagene her, bliver endnu mindre, end det var dengang.
     Og hvordan vi ved, at de alle sammen vælger to? Jeg har ikke sagt, at alle sammen vælger to. Jeg frygter, at hovedparten vælger to, og så står vi med et kæmpe problem for folkeskolen, nemlig at eleverne bliver undervist af nogle lærere, som ikke er uddannet i det, de skal undervise i.

Det er meget positivt, at SF's ordfører nu har erkendt, at han rent faktisk ikke aner, om der er flest, der vil vælge to eller tre linjefag. For det er jo netop det, der er essensen. Det er derfor, vi har nedsat en følgegruppe, der skal sikre, at vi kan opfylde de behov, der måtte være ude i folkeskolen.
     Så synes jeg altså, det vidner om en ret stor mistro til de studerende, der skal træffe det valg, hvilke linjefag de vil have, for de har jo fået en klar udmelding fra hele forligskredsen her. Vi hører det også fra SF, og jeg er sikker på, at Enhedslisten også vil være enig i det, så alle partier er enige i, at vi på sigt skal være derhenne, at alle lærere kun må undervise i deres linjefag. Det vil de studerende, der skal træffe et valg, jo også være meget bevidste om, når de vælger, om de vil have to eller tre linjefag.

Jeg synes, det er pudsigt, at man på den måde lægger det store ansvar over på nogle elever, som man samtidig i lovforslaget pålægger mødepligt, at eleverne her, de studerende på CVU'erne, på lærerseminarerne, når de vælger linjefag, skal vurdere, om de på den måde er med til at dække alle regionale områder, og også om skolerne kan få opfyldt deres behov for lærere, der er uddannet i de her linjefag.
     Selvfølgelig er det ikke sådan. Jeg mener, at det, der ligger her, er, at mange sikkert vil vælge at have dansk eller matematik i hele skoleforløbet, og så kan de maks. få to linjefag sammen med de andre linjefag, det vil der også helt sikkert være mange der vælger, og så vil der kun være to linjefag, og det bliver et stort problem. Konsekvenserne kan enten være, at man uddanner i noget, man ikke har linjefag i, eller at de små og mindre skoler må lukke.

Jeg vil høre, om ikke hr. Thomas Krog anerkender, at høringssvarene overvejende er meget positive. Jeg er selv overrasket over, hvor positive de egentlig er. Jeg troede i øvrigt, at SF gik meget op i, at vi fik gjort dansk som andetsprog til et linjefag, og at man f.eks. syntes, det var godt, at vi fik gjort specialpædagogik til et linjefag, og at vi nok fik indarbejdet det mere i de obligatoriske fag.
     Anerkender hr. Thomas Krog og SF ikke, at man i de meldinger, vi har hørt fra miljøet, fra de lærerstuderende, også fra Skole og Samfund, som repræsenterer forældrene - det er jo også relevant i den her sammenhæng - faktisk er overvejende positive over for det her forslag?

Jeg forlanger ikke, at hr. Martin Henriksen skal høre efter alt, hvad jeg siger. Men i min ordførertale sagde jeg, at et af de positive elementer i det her bl.a. var, at specialpædagogik og dansk som andetsprog er linjefag, som kommer i læreruddannelsen. Så det kan jeg sagtens anerkende. Det sagde jeg i ordførertalen, og det gentager jeg gerne her og nu.
     Jeg vil sige om høringssvarene, at det jo har været en meget god strategi, kan man sige, fra regeringens og Dansk Folkepartis side sådan mere eller mindre bevidst at lække nogle oplysninger om, at det her kunne blive noget fuldstændig forfærdeligt noget med to forskellige læreruddannelser til små og til store og sådan nogle ting, og på den måde lande på noget, der er bedre. Så kan folk jo godt sige, at det kunne være værre, og det kunne det såmænd også godt, men det kunne bestemt også godt være bedre.

Så vil jeg starte med at rette hr. Thomas Krog. Dansk Folkeparti har ikke været tilhængere af, at man delte læreruddannelsen op i to, som regeringen har været tilhængere af. Det har Dansk Folkeparti faktisk været modstandere af, og der har vi jo så også lyttet til dem, der har med området at gøre. Men jeg kunne godt tænke mig at vide, om det er det, der gør, at SF ikke kan støtte det her forslag, at der er mulighed for, at man kan vælge to linjefag.
     Er det det, der simpelt hen gør, at SF siger, at så kan man simpelt hen ikke være med? Er det det eneste punkt, som SF har at være kritisk over for? Det er det, jeg hører som værende det, som virkelig gør, at man ikke kan støtte det her forslag. Er det virkelig kun det her punkt, der gør det, eller hvordan hænger det sammen?

Det er da et centralt punkt, at man faktisk her har en læreruddannelse, hvor man lægger op til, at nogle lærere kan komme ud og ikke undervise i det, de er uddannet i. Det sænker fagligheden i folkeskolen, og det bekymrer SF.
     Men der er da også andre ting. Der er netop det, at hele den fælles kerne i læreruddannelsen bliver mindre. Jeg sagde også i min ordførertale, at i stedet for de her 0,7, som man fra SF's synes var for lidt sidste gang, havde vi gerne set, at man øgede den fælles kerne, at man øgede hele det, at man også blev eksperter i at undervise i stedet for kun eksperter
i det fag, man underviser i. Den del mener vi i SF også er et stort, stort problem i det, der ligger her. Endelig er der jo hele finansieringsdelen, som flere også har gjort opmærksom på her i dag. I SF er vi faktisk villige til at investere i læreruddannelsen, til at investere
i folkeskolen, til at investere i uddannelse generelt. Det er åbenbart ikke noget, et flertal her er enig med os i.

Tak til hr. Thomas Krog. Så er det hr. Jørgen Arbo Bæhr som ordfører.

Da vores ordfører på området ikke kan være til stede, har jeg lovet at oplæse følgende:
     Enhedslisten tager på det kraftigste afstand fra at opdele læreruddannelsen efter klassetrin i folkeskolen, også selv om det kun er i to fag, nemlig dansk og matematik. Opdelingen vil skade det helt centrale kendskab til eleverne, som er forudsætningen for, at eleverne kan tilegne sig praktisk viden.
     Hvem rammer en sådan opdeling? Jo, den rammer de elever, der har sociale vanskeligheder, eller som på anden vis har brug for kontinuitet og støtte blandt de centrale personer i lærerkorpset. Forslaget om at opdele læreruddannelsen og disse to fag vil formentlig blot være begyndelsen, en slags prøveklud, der vil få negative konsekvenser, der rammer hårdest blandt børn fra ikkeskolevante hjem, herunder blandt de etniske minoriteter.
     Vi mener, at timetallet til de pædagogiske fag skal øges, idet det ikke er nok at hæve de pædagogiske fag med 0,05 årsværk, når man samtidig tilføjer så mange nye obligatoriske opgaver.
     Det er vigtigt, at fagene kan rumme de tre nye stofområder, specialpædagogik, tosprogede og klasserumsledelse, og det kommer til at knibe, hvis man ikke opprioriterer timetallet.
     Vi mener, at faget skolen i samfundet skal bevares. Ideen om at nedlægge faget bunder muligvis i en anbefaling fra EVA's evalueringsrapport om læreruddannelsen, men denne bliver hverken begrundet eller dokumenteret. Anbefalingen fremstår som sådan politisk motiveret frem for faglig begrundet. Høringssvarene understreger, at det er afgørende, at læreruddannelsens eneste obligatoriske sociologiske fag bevares.
     Der er brug for, at lærerne kan placere folkeskolen og dens udvikling i en national, historisk, politisk og kulturel kontekst. Som sådan er faget i dag en sociologisk grundsten i læreruddannelsen. Forligspartierne redder de sociologiske dimensioner ved at lægge dem ind i et nyt grundfag med kristendomskundskab som hovedoverskrift.
     Elimineringen af de sociologiske studier i læreruddannelsen får en til at tænke tilbage på undervisningsministerens lige så ubegrundede nedlægning af faget sociologi i 1980'erne, nu blot med en kristen dimension som erstatning. Det er en farce.
     Vi synes til gengæld, det er godt, at linjefaget dansk som andetsprog bliver fastholdt. På landsplan er hver tiende skoleelev tosproget, og 50 pct. forlader i dag folkeskolen uden fornødne læse- og matematikkundskaber. Det skal vi gøre bedre.
     Endelig tilslutter Enhedslisten sig de mange høringssvar, der påpeger, at en sådan omstilling af læreruddannelsen kræver ressourcer. Vi mener, at man skal højne niveauet i folkeskolen ved at forbedre økonomien og ikke mindst skrotte det indgåede folkeskoleforlig, der fjerner lærernes arbejdsglæde.

Tak til hr. Jørgen Arbo Bæhr.

Med denne lov tager vi et skridt væk fra den bølgedal, som både folkeskolen og læreruddannelsen har befundet sig i. Nu begynder opstigningen mod større professionalisering, større faglig stolthed, større respekt for folkeskolen, for dens ansatte og for deres faglighed.
     Læreren skal anerkendes og respekteres som specialist og autoritet inden for sit område. Eleverne skal undervises af sådanne specialister. Vi skal have bedre ro til undervisning, dvs. mere disciplin, den gode disciplin, som er den, der udspringer af, at læreren har faglig autoritet. Jeg synes, at både det meget brede flertal bag lovforslaget og dets meget markante indhold lover godt for læreruddannelsen, som vi alle brænder for. Jeg gør i hvert fald.

     Man kan selvfølgelig sige, at den bør have nogle flere penge. Det er også sagt i dag. Der har over 10 år været en begrænsning i bevillingerne på 4 pct., men det skal ses i sammenhæng med de 165 mio. kr. ekstra til faglig udvikling, hvoraf jo en del oplagt vil tilfalde lærerseminarierne.
     Hr. Thomas Krog er bekymret, hvis der nu er for mange, der kun vælger to linjefag. Jeg vil gøre opmærksom på, at forligspartierne er meget optaget af, at denne læreruddannelse skal forsyne folkeskolen med de lærere, den har brug for, og med den fordeling af lærere, som den har brug for. Derfor vil der blive tale om dimensionering, sådan at man kan påvirke udbuddet inden for de forskellige områder.
     Vi vil jo i øvrigt også højne indgangsniveauet både for læreruddannelsen i almindelighed og for de enkelte fag. Det skal være sådan, at hvis man har gode forkundskaber inden for et fag, spilder man dem ikke ved at vælge en læreruddannelse, så får man tværtimod valuta for dem ved at vælge en læreruddannelse.
     Er der så nogle fag, som udgør adgangstærskelen til et efterspurgt linjefag, skal det selvfølgelig være muligt på lærerseminarier så vel som på universiteter at supplere uden for meget besvær, sådan at det ikke bliver en barriere, der holder folk væk. De skal jo hverken holdes væk fra læreruddannelsen eller fra det enkelte fag.
     Jeg fornemmer på min brevbunke, at der er stor glæde i seminarieverdenen både over det brede flertal og især over indholdet i det, som nu bliver vedtaget. Nu går det fremad, og der vil blive bedre muligheder for, at de seminarier, der er bange for at de ikke kan udbyde alle linjefag - for der bliver flere linjefag, og samtidig skal den enkelte elev jo have færre linjefag - vil nu få en bedre mulighed end tidligere for at samarbejde og etablere arbejdsdeling med andre seminarier, ligesom det jo bør være sådan på seminarierne som på alle andre videregående uddannelser, at man varierer holdstørrelser og forsøger at bruge den økonomi, man har, til størst muligt udbytte for de studerende.
     For at de studerende kan følge med i, om de på et seminarium, de er på vej til at vælge, får den undervisning, de har krav på, vil der være vejledende timetal. De er vejledende, men det betyder jo altså, at hvis man afviger, så kan brugeren, ansøgeren så at sige være advaret på forhånd. Så kan der måske være gode begrundelser for afvigelser, der skal bare være åbenhed om det.
     Det er jo dejligt at vide, at der faktisk i dag findes forholdsvis små seminarier, som har et stort timetal og udbyder alle linjefag. Det kan godt lade sig gøre, og det vil det også kunne i fremtiden.
     Tak til ordførerne for den brede opbakning. Det er godt for læreruddannelsen. Nu tager vi i fællesskab nogle skridt op fra den bølgedal med trist debat, som vi har haft i alt for lang tid.

Tak til ministeren. Der er en enkelt kort bemærkning, hr. Thomas Krog.

Først vil jeg da gerne takke ministeren for, at det trods alt også for ministeren var synligt, at det her kan give nogle problemer for de små seminarier at udbyde den her læreruddannelse. Det er i hvert fald en frygt, som jeg deler, og som jeg jo også gjorde rede for i min ordførertale.

     Men jeg vil godt spørge om noget helt, helt andet, nemlig det, jeg vil kalde grundkernen i den her uddannelse, det, man kan sige sådan kitter uddannelsen sammen: de almenpædagogiske fag.
     Kan ministeren ikke prøve at beskrive: Hvad er årsagen til, at der endnu en gang bliver skåret ned på dem? Alt for meget faglighed og kun lidt fokus på det at kunne undervise. Gang på gang er det nødvendigt at skære ned, så det nu er faldet fra 0,7 til 0,55 årsværk.

Vi flytter en del af didaktikken, undervisningslæren, fra fællesfagene og ind i de nu langt større linjefag. Det tror jeg er et rigtig godt bytte. Når et linjefag har en volumen på 1,2 årsværk i stedet for 0,7 eller måske endnu mindre, så er der jo virkelig plads til en ny kombination af faglighed og didaktik.
     Den tilskyndelse, der er til at vælge f.eks. både dansk for små elever og dansk for større elever, vil jo også styrke fagligheden og didaktikken, sådan at vi nu for fremtiden får specialister til at undervise vores små børn i læsning, samtidig med at deres samlede danskfaglighed er styrket, hvis de vælger begge fag, men også hvis de kun vælger det ene af de to danskfag.
     Hvad de små seminarier angår, vil jeg råde hr. Thomas Krog til at ringe til den nærmeste seminarierektor i det område, hvor hr. Thomas Krog bor og er valgt. Jeg tror ikke, han har så meget imod det her, og han er tilfældigvis rektor for et af de små seminarier.

Så er det hr. Thomas Krog for anden og sidste korte bemærkning.

Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at vi nu står her og snakker om, hvordan man flytter tingene ind, flytter didaktikken, flytter det at kunne undervise ind i linjefagene. Præcis den samme begrundelse, har jeg ladet mig fortælle, var den, SF fik, da man sidste gang gik med til at skære ned på det almene didaktiske, den fælles kerne i læreruddannelsen, nemlig at begrundelsen dengang var, at vi bare flytter det ind i linjefagene.
     Nu gør man det så en gang til. Jeg ved ikke, om det er det samme, man flytter ind eller hvad, men samtidig lægger man jo flere ting ind i netop denne del. Når jeg hører om en eller anden ting, der ikke er god nok i vores samfund, så siger man, at det må folkeskolen også tage sig af. Her er der også lagt nogle nye ting ind, som faktisk skal være i den fælles kerne, ikke i linjefagene, men i den fælles kerne, samtidig med at den bliver mindre. Det bliver et massivt problem.
     Jeg synes, det er fuldstændig uforståeligt, at den fælles kerne bliver skåret ned i den her uddannelse. Der var jo et behov for at øge den, netop fordi der kommer flere og flere ting med ind i den.

Forskellige evalueringer har bekræftet, at det ikke står tilstrækkelig godt til med fagdidaktikken i den danske læreruddannelse. Nu giver vi de enkelte fag en saltvandsindsprøjtning og kombinerer faglighed og didaktik, og samtidig skulle vi så meget gerne have en opgang i diplomuddannelserne inden for folkeskolens fag. Så vi skal arbejde over en bred front, og som det allerede er sagt, er der jo altså også visse midler til seminarielæreres efteruddannelse.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.