Med samrådsspørgsmål C har Skatteudvalget
bedt skatteministeren redegøre for, om ministeren finder det
tidssvarende, at danske rederier modtager en årlig
statsstøtte i omegnen af 2 mia. kr. via
tonnageskatteordningen og DIS-ordningen - således også
i 2021 og 2022, hvor indtjeningen for rederierne tegner
rekordstort.
Med samrådsspørgsmål D ønsker
Skatteudvalget svar på, om ministeren mener, at de danske
rederier lever op til løfterne i forbindelse med
indførelsen af DIS-ordningen i 1989, om at sikre danske
søfolk beskæftigelse på danske (DIS)skibe.
Med samrådets sidste spørgsmål,
samrådsspørgsmål E, ønsker udvalget svar
på, om ministeren erkender, at metoden til opgørelse
af skatteudgiften forbundet med tonnageskatten, som
Skatteministeriet anvender, ikke er retvisende. Ydermere vil
Skatteudvalget have svar på, om ministeren anerkender
kritikken fra OECD af de upræcise skøn, som "i praksis
mørklægger statsstøtten til skibsfarten", jf.
artiklen »Ministerium erkender "betydelig usikkerhed" i
opgørelse af statsstøtte til shipping«,
ShippingWatch.dk, den 14. september 2021.
Samrådsspørgsmål C, D og E er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Der henvises endvidere til SAU alm. del - spørgsmål
122-127, og til svarene på SAU alm. del -
spørgsmål 591, 592 og 698 (folketingsåret
2020-21).