Af et svar til mediet ShippingWatch, jf. ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt den 14.september 2021, fremgår det, at ”Opgørelsen af skatteudgiften forbundet med tonnageskatten er et overordnet estimat forbundet med betydelig usikkerhed”. Det fremgår endvidere af samme artikel, at Skatteministeriet baserer sit estimat på ”Danmarks Statistiks opgørelse af rederiernes samlede egenkapital i 2017 og det forventede normalafkast heraf”. Videre skriver Skatteministeriet i svaret til ShippingWatch, at ”Der er således tale om en overordnet makroberegning under antagelse af, at 2017 var et gennemsnitligt år, hvad angår afskrivninger, underskud, rentefradrag, anden indkomst mv.” Vil ministeren medgive, at den metode til opgørelse af skatteudgiften forbundet med tonnageskatten, som Skatteministeriet anvender, ikke er retvisende, og anerkender ministeren i den forbindelse kritikken fra OECD (jf. samme artikel) af de upræcise skøn, som ”i praksis mørklægger statsstøtten til skibsfarten”?
Dato: 29-11-2021
Status: Besvaret
Emne:
international beskatning
Afholdelse af samrådet: Skatteudvalget 16-12-2021 kl. 10:15