Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
29. november 2021
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Samrådsspørgsmål E
Af et svar til mediet ShippingWatch, jf. ”Ministerium erkender ”betydelig usikkerhed” i
opgørelse af statsstøtte til shipping” bragt den 14.september 2021, fremgår det, at ”Opgø
relsen af skatteudgiften forbundet med tonnageskatten er et overordnet estimat forbundet
med betydelig usikkerhed”. Det fremgår endvidere af samme artikel, at Skatteministeriet
baserer sit estimat på ”Danmarks Statistiks opgørelse af rederiernes samlede egenkapital
i 2017 og det forventede normalafkast heraf”. Videre skriver Skatteministeriet i svaret til
ShippingWatch, at ”Der er således tale om en overordnet makroberegning under antagel
se af, at 2017 var et gennemsnitligt år, hvad angår afskrivninger, underskud, rentefradrag,
anden indkomst mv.” Vil ministeren medgive, at den metode til opgørelse af skatteudgif
ten forbundet med tonnageskatten, som Skatteministeriet anvender, ikke er retvisende,
og anerkender ministeren i den forbindelse kritikken fra OECD (jf. samme artikel) af de
upræcise skøn, som ”i praksis mørklægger statsstøtten til skibsfarten”?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
På udvalgets vegne
Anne Paulin
formand
1/1