Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 126 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 126

Er det ministerens vurdering, at walkie-talkie banko (banko vha. radiokommunikation) ville kunne drive banko forening under § 18 i spilleloven? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Ubesvaret

20-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 125

Vil ministeren desuden bekræfte, at den effektive marginalskat for de berørte personer med top-topskattens indførelse vil overstige 70 pct., samt at den vil være højere for selskaber i den finansielle sektor, der betaler højere selskabsskat?

Ubesvaret

20-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 124

Vil ministeren oplyse den provenumæssige konsekvens af at fjerne loftet over virksomheders fradrag for erhvervsmæssige lønudgifter over 8,3 mio. kr. (2025-niveau) i forbindelse med top-topskattens indførelse fra 2026? Ministeren bedes oplyse provenutab før og efter dynamiske effekter samt den samfundsøkonomiske virkning.

Ubesvaret

20-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 123

Vil ministeren overveje at foreslå en ændring eller undtagelse i loven, der tillader alternative former for bankospil, som walkie-talkie-banko, for at bevare de sociale og kulturelle værdier, der er knyttet til sådanne arrangementer? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 122

Er der blevet foretaget en konsekvensanalyse af, hvordan lovens krav om fysisk tilstedeværelse påvirker fællesskaber som Hesselager og omegns privatradioklub, hvor flere medlemmer har psykiske eller fysiske udfordringer, der gør fysisk fremmøde umuligt? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 121

Var ministeren opmærksom på, at den nye lovs krav om fysisk tilstedeværelse forhindrer fjernbanko, som f.eks. walkie-talkie-banko, der har fungeret siden 1979 og er en vigtig del af fællesskabet for medlemmer med begrænsede fysiske muligheder? Kan ministeren forklare, hvorfor fysisk tilstedeværelse blev vurderet som nødvendigt i denne kontekst? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 120

Er ministeren enig i, at de investeringer i CO2-reduktion, som fiskerierhvervet allerede har gennemført siden 1990, skal godskrives erhvervets CO2-afgift, således at 70 pct. reduktionsmålsætningen opfyldes, men ikke overopfyldes?

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 119

Vil ministeren besvare SAU alm. del - spørgsmål 13 af 10. oktober 2024 i fortrolig form?

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 118

Vil ministeren redegøre for, om et forsyningsselskab lovligt kan opkræve moms for afhentning af dagrenovation? Det ønskes herunder oplyst, om der er forskel på forsyningsselskabets konstruktion i relation til, om det skal eller må opkræve moms for afhentning af dagrenovation, for eksempel om der er tale om et offentligretligt selskab eller ej. Det ønskes desuden oplyst, hvem der i givet fald skal foretage den konkrete vurdering af, om et forsyningsselskab er offentligretligt eller ej.

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 117

Vil ministeren kommentere Dansk Industris opdaterede katalog med forslag til et enklere skattesystem, ”60+ skridt mod et simplere skattesystem”, DI.dk?

Ubesvaret

19-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 116

Med L 183 (2023-24) blev der indført en CO2-afgift på fiskeri. Af Skatteministeriets publikation ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet Delanalyse 3” fra 2018 fremgår det, at en CO2-afgift på fiskeri: ”…vil også føre til landing af færre fisk i Danmark, da der er stor sammenhæng mellem, hvor fiskere tanker, og hvor de lander deres fangst. Dette må forventes at få erhvervsøkonomiske konsekvenser, også for andre end de, som påvirkes direkte. Færre landinger af fisk i Danmark vil fx alt andet lige have negative konsekvenser for de danske havne og de tilknyttede industrier mv.” Vil ministeren redegøre for, hvorledes dette forhold påvirker provenuet efter adfærd og tilbageløb fra en CO2-afgift på fiskeri, samt hvorledes forholdet indgår i beregningen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af en CO2-afgift på fiskeri?

Ubesvaret

18-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 115

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024, og herunder oplyse, om afholdelse af walkie-talkie-banko på en eller anden måde kan falde ind under de nye regler?

Ubesvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 114

Kan ministeren bekræfte, at der med et selskabsskattesystem som det estiske bl.a. sikres en ligestilling mellem egen- og fremmedkapitalfinansiering af virksomheder?

Ubesvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 113

Vil ministeren redegøre for, hvilke særregler og værnsregler der vil være overflødige, hvis man indfører et selskabsskattesystem, som minder om Estlands?

Ubesvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 112

I forlængelse af forrige spørgsmål bedes ministeren svare på, hvad svaret vil være, hvis man indfører det estiske selskabskattesystem – men indfører en årlig beskatning på 2 pct. af det opsparede overskud i virksomheden?

Ubesvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 111

Vil ministeren redegøre for, hvad konsekvenserne vil være, hvis Danmark ændrer sit selskabsskattesystem, så det ligner det estiske – hvor skatten først bliver betalt i forbindelse med udlodninger/udbytteudbetalinger? I konsekvensopgørelsen bedes både de provenumæssige, arbejdsudbudsmæssige og produktivitetsmæssige/BNP oplyses.

Ubesvaret

17-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 110

Kan ministeren bekræfte, at Gældsstyrelsen i deres betalingsevnevurdering ikke accepterer, at pensionister har udgifter til bil, selvom de bor i landområder med dårlige transportforbindelser med bus/tog til indkøbsmuligheder?

Ubesvaret

10-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 109

Kan ministeren bekræfte, at Gældsstyrelsen i forbindelse med offentlig gæld i deres betalingsevneberegning accepterer biludgifter for borgere, der anvender en bil at transportere sig til et job, der ligger med stor afstand mellem hjemmet og jobbet?

Ubesvaret

10-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 108

Vil ministeren redegøre for, om Gældstyrelsen anvender den dokumentation, der bliver fremsendt af den gældsramte borger om ændrede indtægter umiddelbart efter, at styrelsen bliver gjort bekendt med en ny indtægtssituation? En indtægtssituation der ændrer sig fra en høj løn til dagpenge, der er mindre end halvdelen af lønnen forrige måned. Ifølge kilder vil Gældsstyrelsen ikke anerkende dokumentation fra kommune eller A-kasse for skiftet fra lønindtægt til dagpenge, men vil vente 1 måned og 11 dage, indtil at de kan se oplysningerne om ændringer i indtægter i systemerne. Der er risiko for yderligere gældsstiftelse i den måned, hvor der er stærkt forhøjede trækprocenter på en dagpengeindtægt. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det ikke er i strid med det forvaltningsrettens officialprincip. Især i en sag, hvor det er afgørelser, der er indgribende i borgeres daglige velfærd.

Ubesvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 107

I SAU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 214, folketingsåret 2023-24, fremgår det, at salg af nye bygninger kan være momsfritaget, hvis bygningen af sælger er opført til og udelukkende anvendt som led i momsfritaget udlejningsaktivitet. Vil ministeren redegøre for det statslige provenu ved at ophæve momsfritagelsen knyttet til salgsbeløbet ved salg af disse nye udlejningsejendomme?

Ubesvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 106

Vil ministeren redegøre for, om boligejere, der har ejet en ejendom i årene 2011 til 2020, modtager meddelelse om for meget betalt boligskat, hvis ejendommen i perioden har været ejet af flere ejere, og hvor én af ejerne ikke længere er mulig at identificere i it-systemet? Det bedes tillige oplyst, hvor mange sådanne tilfælde der kan være tale om.

Ubesvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 105

Vil ministeren redegøre for, om boligejere, der har solgt deres ejendom i årene 2011 til 2020, og derfor ikke længere modtager en ejendomsvurdering, modtager meddelelse om, at de har ret til at få for meget betalt boligskat retur, hvis de er omfattet af tilbagebetalingsordningen? Det bedes tillige oplyst, hvor mange sådanne tilfælde der kan være tale om.

Ubesvaret

09-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 104

Vil ministeren redegøre for, hvor mange sager der er afgjort efter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, der hjemler mulighed for, at Told- og skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebetalingsordningen ikke kan anvendes, når skiftende skatteministre har garanteret, at for meget boligskat vil blive betalt tilbage – krone for krone? Der henvises til tv-klip med skatteministeren i ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system fejler: Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024. Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage før afholdelse af samråd om SAU alm. del - samrådsspørgsmål E.

Ubesvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 103

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forgæves telefonopkald, der har været til Vurderingsstyrelsen, siden Vurderingsstyrensen i slutningen af november 2024 udsendte meddelelse til omkring 720.000 boligejere om, at de automatisk står til at få et tillægslån efter indefrysningsordningen?

Ubesvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 102

Vil ministeren redegøre for, hvorfor skønnet for hvor meget betalt boligskat, der skal betales tilbage til boligejerne, har ændret sig fra 14 mia. kr. i 2019 oplyst af daværende skatteminister Morten Bødskov, til nu at være nedjusteret til 9,3 mia. kr.? Der henvises til tv-klip med skatteministeren i artiklen ”Boligejere loves milliarder, men nyt it-system fejler: Tusinder kan være ramt”, DR.dk, den 5. december 2024 samt pressemeddelelse fra Vurderingsstyrelsen af 4. december 2024 ”7 milliarder på vej tilbage til boligejerne”.

Ubesvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 101

Vil ministeren redegøre for, om der skal betales ejendomsskatter af udstykkede byggegrunde, der endnu ikke er solgte, eller om der eksisterer en mulighed for, at beskatningspligten kan udskydes, til grunden(e) er solgt(e), samt oplyse om reglerne er ens, uanset om der er tale om private eller offentligt ejede grunde?

Endeligt besvaret

05-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 100

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige værdi for kuratoromsætning af insolvenssager i 2021, 2022 og 2023, der er tilfaldet hhv. Kammeradvokaten og andre advokathuse i en samlet gruppe?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 99

Vil ministeren redegøre for, om der er en sammenhæng mellem Kammeradvokatens vurdering af, om en insolvenssag er kompliceret, og at sagen efterfølgende tilfalder Kammeradvokaten?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 98

Kan ministeren bekræfte, at Kammeradvokaten indgår i vurderingen af hhv. kompleksiteten i insolvenssager og vurderingen af, hvem der skal løse sagerne, før disse sendes i udbud?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 97

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at Kammeradvokaten modtager så stor en andel af insolvenssagerne fra Skatteforvaltningen henset til, at statens indkøb af rådgivningsydelser i insolvenssager ikke er dækket af Kammeradvokatordningen?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 96

Vil ministeren skematisk for årene 2021, 2022 og 2023 opliste sagsantal for indkøbt hhv. skattemæssig rådgivning og insolvensrådgivning købt hos Kammeradvokaten i relation til insolvenssager, før disse er blevet udbudt?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 95

Vil ministeren redegøre for, om Kammeradvokaten leverer skattemæssig rådgivning eller insolvensrådgivning til Skatteforvaltningen om insolvenssager, før insolvenssagerne udbydes?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 94

Vil ministeren uddybe, hvordan samarbejdet mellem Kammeradvokaten og Skatteforvaltningen fungerer i perioden op til en insolvenssag, og hvilken specifik værdi Kammeradvokaten tilfører i denne fase?

Ubesvaret

04-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 93

Vil ministeren oplyse, hvordan såkaldte ”gas fees” ved overførsel af krypto-aktiver mellem egne wallets indgår i opgørelsen af gevinst og tab?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 92

Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder Skattestyrelsen i forbindelse med skattesager opgør ”negative” krypto-beholdninger?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 91

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige danskers ejertid på kryptovaluta, herunder om denne ejertid har indgået i Skattelovsrådets overvejelser?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 90

Vil ministeren redegøre for rationalet bag opdelingen af lande i den kommende danske flyafgift? Hvorfor er afgiften på rejser til Tyrkiet den samme som rejser til Sydeuropa, når førstnævnte ikke er omfattet af EU's kvotesystem, men sidstnævnte er? Hvorfor skal der betales lavere afgift på en rejse til Los Angeles (9.000 km væk) end en rejse til New Delhi (6.000 km)?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 89

Vurderer ministeren, at det som alternativ til en passagerafgift vil være muligt at afgiftspålægge selve flyet, f.eks. baseret på takeoff-vægt og afstand til destination, så der tilskyndes til at fylde flyene op? Og vil det være muligt i en sådan model at give rabat for antallet af transferpassagerer, så der undgås dobbeltbeskatning af rejsende, der har betalt i det land, de startede deres rejse?

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 88

Vurderer ministeren, at det er muligt at indrette flyafgiften, så den i højere grad tilskynder til færre udledninger, f.eks. via rabat på flyafgiften svarende til andelen af grøn energi, det givne flyselskab har anvendt i det foregående år eller differentiering på baggrund af flyenes udledninger, f.eks. NOx eller partikler? Der henvises til side 5 i ”A study on aviation ticket taxes” fra CE Delft, november 2018 (https://cedelft.eu/wp-content/uploads/sites/2/2021/03/CE_Delft_7L14_A_study_on_aviation_ticket_taxes_DEF.pdf).

Endeligt besvaret

03-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 87

Ministeren skal, jf. »Kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen« fra 15. maj 2020, i god tid inden 2028 indkalde forligspartierne til forhandlinger om eventuelle ændringer af de kommunale forskelle i beskatningsgrundlagene efter 2028, afledt af det nye ejendomsvurderingssystem og de nye boligskatteregler. Er ministeren i den forbindelse enig i, at det vil være hensigtsmæssigt at få klarhed om den kommunale økonomi, inden der skal stemmes til kommunalvalget den 18. november 2025?

Ubesvaret

02-12-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 86

Vil ministeren redegøre for de økonomiske effekter af at indføre det såkaldte ACE-fradrag, jf. udspillet ”Vækst 2016”, herunder effekten på BNP (i pct. og mio. kr.), arbejdsudbud, produktivitet, investeringer (i pct. og milliarder) og statsligt provenu (før og efter tilbageløb og adfærd) årligt frem mod 2030 samt varigt?

Endeligt besvaret

28-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 85

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 729 af 25. august 2022 (folketingsåret 2021-22)?

Endeligt besvaret

28-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 84

Vil ministeren oplyse, hvad provenueffekterne vil blive netto og efter adfærd og tilbageløb samt BNP-udvikling, hvis personfradraget hæves for samtlige danske statsborgere over 18 år, således at de opnår en nettogevinst på 1.000 kr. mere om måneden? Der ønskes også oplyst, hvor meget personfradraget vil skulle hæves fra det nuværende niveau for at opnå dette.

Endeligt besvaret

28-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 83

Vil ministeren kommentere den interne henvendelse af 27. november 2024 fra B.N., jf. SAU alm. del - bilag 65, herunder redegøre for, hvorfor borgere i nogle områder i Lind har fået voldsomme stigninger i grundværdien i 2024 i forhold til 2022 (fra tkr. 650 i 2022 til tkr. 2.072 i 2024), og om ministeren finder det betryggende? Vil ministeren endvidere oplyse, hvad de ramte borgere skal gøre, når de modtager en alt for høj 2024-vurdering?

Endeligt besvaret

28-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 82

Vil ministeren redegøre for, om der findes en udredning af eventuelle særlige problematikker for vandrende arbejdstagere mellem Danmark og Tyskland, der kan løses gennem lovgivning i lighed med det netop vedtagne lovforslag L 32 om Øresundsaftalen, der fjerner en række skattemæssige hindringer for de tusindvis af personer, som pendler mellem Danmark og Sverige for at komme på arbejde, og vil ministeren i givet fald redegøre for indholdet af udredningen? Hvis en sådan udredning ikke findes, vil ministeren så tage initiativ til at iværksætte en udredning?

Endeligt besvaret

28-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 81

På internettet findes diverse tjenester, der muliggør opslag på et køretøjs nummerplade, hvorved en række oplysninger om køretøjet kan udfindes f.eks. til brug ved en handel. På visse tjenester kan udover f.eks. km-stand, drivmiddel, synsstatus og forsikringsforhold også findes oplysninger om ejerens alder. Dette finder spørgeren er en unødvendig krænkelse af privatlivets fred, ikke mindst i en tid, hvor identitetstyveri er er et stort problem. Kan ministeren bekræfte, at sidstnævnte oplysning om ejerens alder er korrekt? Finder ministeren i bekræftende fald, at dette er en relevant oplysning i forbindelse med en bilhandel, og hvis dette ikke er tilfældet, vil ministeren da foranledige, at denne information fjernes og forbydes i de offentlige registreringer på internettet?

Ubesvaret

28-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 80

Vil ministeren kommentere artiklen ”Købte kontorejendom for 41 mio. kr., men skattevæsenet vurderer grunden til 85 mio. kr.: ”Det er jo indlysende forkert”, Ejendomswatch.dk, den 14. november 2024, herunder besvare følgende spørgsmål: - Er det tillidsvækkende, når Vurderingsstyrelsen vurderer en erhvervsejendom til mere end det dobbelte af, hvad køber betalte for grund og bygning tilsammen tidligere i år? - Er det rimeligt, at erhvervsgrunde generelt vurderes, som var det en ubebygget grund, hvorpå der kan opføres boliger, når der samtidigt ikke tages højde for indlysende begrænsninger som f.eks., at grunden er forurenet og lokalplanen slet ikke tillader opførelser af boliger på grunden? - Kan ministeren garantere, at der ved udsendelse af den endelig vurdering, som der kan klages over, tages højde for eventuelle begrænsninger i lokalplanen og i grundens reelle anvendelses mulighed? - Finder ministeren det rimeligt, at ejere af erhvervsejendomme opkræves grundskyld og dækningsafgift med udgangspunkt i de foreløbige vurderinger, og er ministeren tryg ved om skattevæsenet efterfølgende på betryggende vis kan efterregulere for meget/for lidt betalt grundskyld og dækningsafgift i forhold til den endelige vurdering? - Hvor mange ejere af erhvervsgrunde har hidtil modtaget en endelige/foreløbig vurdering, og hvor mange vurderinger udestår at blive sendt ud? - Hvor mange ejere af erhvervsejendomme har klaget over den endelige vurdering? - Er det stadig Vurderingsstyrelsens praksis, at kontorejendomme skal opgøres som omkring 53 pct. af værdien for en tilsvarende boliggrund i samme område, og er det industri eller lager opgøres værdien som 40 pct.?

Endeligt besvaret

26-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 79

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, der er ved at ændre virksomhedsordningen (VSO), så det bliver muligt at investere og yde lån direkte fra en VSO? I dag er dette stort set kun muligt ved at hæve VSO-midlerne privat, før de kan investeres eller udlånes. Beregningerne bør tage højde for den fremtidige provenumæssige gevinst, som staten kan opnå, hvis VSO-midlerne sættes i omløb i stedet for at forblive stående i VSO'en, som er tilfældet i dag.

Endeligt besvaret

26-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 78

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige provenu er ved beskatning af fortjeneste ved salg af grunde på mere end 1.400 m2, og hvad det koster i administration at sagsbehandle eventuelle skattefritagelser for grunde på mere end 1.400 m2?

Endeligt besvaret

26-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 77

Vil ministeren oplyse, hvor mange grunde på over 1.400 m2, der sælges årligt, og hvor stor en andel af disse, der opnår skattefritagelse ved enten a) at få offentlig erklæring om, at den ikke kan udstykkes, eller b) ved at få erklæring om, at udstykning vil medføre væsentlig værdiforringelse på mere end 20 pct.?

Endeligt besvaret

26-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 76

Vil ministeren redegøre for, hvad baggrunden er for, at ejendomme på over 1.400 m2 ikke er omfattet af parcelhusreglen eller sommerhusreglen, og hvad er ministerens holdning til at lade grunde på over 1.400 m2 omfatte af disse?

Endeligt besvaret

26-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 75

Vil ministeren oplyse de seneste tre års skatteprovenu fra arbejdsudlejebeskatning af vejtransportsektoren?

Endeligt besvaret

22-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 74

Vil ministeren oplyse, hvor stort det samlede kommunale provenu fra kapitalbeskatningen af udlejning af feriehuse/sommerhuse er, og hvorledes fordelingen er opdelt kommune for kommune, når ejere af feriehuse/sommerhuse, der udlejer gennem ”tredjepart”, kapitalbeskattes 60 pct. af indtægterne, der ligger over 44.500 kr. (2023)? Der ønskes samme opgørelse som anvendt ved besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål nr. 203 (2019-20).

Endeligt besvaret

20-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 73

Vil ministeren på baggrund af faktaark af 30. august 2024 (skm.dk) opdele kompensationen vedrørende grundskyld i hhv. direkte tab af indtægter samt tab af indtægter fra reduktion af bloktilskuddet?

Endeligt besvaret

20-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 72

Det fremgår af faktaark af 30. august 2024 (skm.dk), at ”Regeringen vil yde de berørte kommuner et tilskud i 2025, der kompenserer for en andel af mindreprovenuet. Andelen er fastsat som den del af den skønnede reduktion i grundskyldsprovenuet, der overstiger 0,1 pct. af kommunens udskrivningsgrundlag. Kompensationen kan dog ikke overstige 100 mio. kr.” Vil ministeren redegøre for, hvor stor kompensationen havde været, hvis man havde givet en fuld kompensation, opdelt på de berørte kommuner samt evt. kommuner, som ikke var omfattet med den valgte kompensationsmodel, men som ville være blevet det, hvis kommunerne var blevet fuldt kompenseret?

Endeligt besvaret

20-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 71

Vil ministeren redegøre for, om det forventes, at kommunerne skal kompenseres for tabte indtægter grundet skæve skøn for grundskyld i 2026-2028? Anerkender ministeren, at de skæve skøn for grundskyldsindtægter udgør en budgetusikkerhed for den enkelte kommune? Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilket omfang kompensationen vurderes at have samt hvilken proces ministeren forventer, der vil være omkring en potentiel kompensation.

Endeligt besvaret

20-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 70

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 47 af 30. oktober 2024 beskrive, hvilke krav til finansielle formidleres due diligence der kunne være rimelige, og hvordan den danske skattekontrol vil kunne påvise, at en finansiel formidler helt eller delvist ikke har opfyldt sine forpligtelser i forhold til due diligence eller indhentelse af oplysninger?

Endeligt besvaret

20-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 69

Vil ministeren oplyse, hvad status er på fremsættelse af lovforslag om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love, da det fremgår af lovprogrammets side 46 (UFO alm. del – bilag 1), at forslag herom skulle være fremsat oktober I?

Endeligt besvaret

19-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 68

Med henvisning til pressemeddelelsen fra Statsrevisorerne den 11. november 2024, ”Statsrevisorerne kritiserer Skatteministeriet for utilfredsstillende kontrol med punktafgifter”, vil ministeren da redegøre for: 1. Hvilke 21 af 80 punktafgifter kontrollen i perioden 2019-2023 har været begrænset eller helt fraværende for, samt oplyse hvor meget de 21 punktafgifter har bidraget med til statskassen i 2023, 2. Hvilke 10 punktafgifter der bidrager henholdsvis mest og mindst til statskassen, 3. Hvad var provenuet i 2023 for punktafgifter på: o konsum-is (hele isafgiftsloven) o kaffe og kaffeekstrakter o glødelamper, autopærer og damplamper o mousserende vin (tillægsafgift) o cigaretpapir o emballage (volumenbaserede afgift) o engangsservice o pvc og ftalater (hele pvc-afgiftsloven) o Pvc-folier til emballering af levnedsmidler samt oplyse, hvor mange årsværk i Skattestyrelsen, Skatteministeriet m.v. (samtlige offentligt ansatte årsværk), der vil kunne frigøres til andre kontrolindsatser m.v., hvis punktafgiften på de nævnte produkter blev afskaffet, herunder oplyse hvor mange færre virksomheder Skattestyrelsen skal kontrollere, såfremt de nævnte virksomheder ikke længere skal afregne punktafgifter?

Endeligt besvaret

19-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 67

Er ministeren enig i, at hvis en vurdering af en erhvervsgrund når frem til en væsentligt anden værdiansættelse end det beløb, grunden faktisk kan handles til, så er vurderingen forkert?

Endeligt besvaret

19-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 66

Vil ministeren kommentere artiklen ”Skatteministeren træder vande i sag om skæve grundvurderinger” (15. november 2024, finans.dk), hvoraf det fremgår, at erhvervsgrunde vil blive vurderet som boliggrunde selv i de tilfælde, hvor lokalplanen forbyder byggeri af boliger på grunden?

Endeligt besvaret

19-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 65

Vil ministeren – evt. med bidrag fra relevante ministerier - redegøre for provenuniveauet for bøder, der er opkrævet ved trafikforseelser, og på den baggrund beregne, hvor meget bundfradraget ved registreringsafgiften kan forhøjes, hvis provenuet fra bøder opkrævet ved trafikforseelser bruges som finansiering? Ministeren bedes hertil beregne prisforskellene ud fra de fem typesegmenter, der benyttes i Tabel 1.1 på side 25 i ”Delrapport 1 – Veje til en grøn bilbeskatning” (Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, september 2020).

Endeligt besvaret

18-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 64

Vil ministeren beregne afgiftsniveauet for registreringsafgiften, herunder også fradrag, på personbiler, hvor de forskellige afgifts- og fradragsniveauer på hhv. konventionelle, hybrid- og elbiler ensrettes, således de samme afgifts- og fradragsniveauer ved registreringsafgiften er gældende uagtet udledningsform? For beregningerne bedes det forudsat, at omlægningen er provenuneutral efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes hertil beregne prisforskellene ud fra de fem typesegmenter, der benyttes i Tabel 1.1 på side 25 i ”Delrapport 1 – Veje til en grøn bilbeskatning” (Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, september 2020).

Endeligt besvaret

18-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 63

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 38 og spørgsmål 39 oplyse, hvornår ministeren forventer at modtage de efterspurgte oplysninger fra Tinglysningsretten?

Endeligt besvaret

13-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 62

Vil ministeren opgøre de forventede provenumæssige konsekvenser af regeringens nye lagerbeskatning på kryptovaluta?

Endeligt besvaret

11-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 61

Vil ministeren opgøre de nuværende udgifter til administration i forbindelse med at håndhæve reglerne for beskatning af kryptovaluta, samt opgøre hvad disse administrationsudgifter forventes at blive i fremtiden, når regeringens forslag om lagerbeskatning af kryptovaluta er trådt i kraft?

Endeligt besvaret

11-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 60

Vil ministeren oplyse provenueffekten før og efter adfærd og tilbageløb i 2025 pris- og lønniveau af at fastholde de enkelte nominelle beløbsgrænser, som reguleres efter personskattelovens § 20?

Endeligt besvaret

08-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 59

Vil ministeren redegøre for det statslige provenu ved at fjerne momsfritagelsen på nye udlejningsejendomme? Der henvises til SAU alm. del - endeligt svar på spørgsmål 214 (2023-24).

Endeligt besvaret

08-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 58

Vil ministeren oplyse effekten af en provenuneutral omlægning af rentefradraget, således at forældre kan udnytte deres hjemmeboende (<18-årige) børns ubrugte rentefradrag, hvad angår fradragssatsen under beløbet 50.000 kr., mens fradragsværdien sænkes for renteudgifter over grænsen på 50.000 kr.? Svaret bedes oplyse effekt på GINI på 10 deciler. Ministeren bedes yderligere estimere, hvad en husholdning vil få i ændret disponibel indkomst som følge af forslaget, opdelt på boligejere og ikke-boligejere, samt opdelt på par med henholdsvis 0, 1, 2 eller 3 hjemmeboende børn under 18 år, samt enlige med 0, 1, 2 eller 3 hjemmeboende børn under 18 år. Ministeren bedes også oplyse antal berørte personer.

Endeligt besvaret

08-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 57

Vil ministeren sikre, at brændstoffer, der indgår i test og demonstration af grønne, maritime teknologier og systemer, fremover afgiftsfritages – uanset fremdrivningsform og brændstoftype? Der henvises til internt notat fra Danske Maritime af 26. september 2024, jf. SAU alm. del – bilag 44.

Endeligt besvaret

07-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 56

Vil ministeren redegøre for, om Gældsstyrelsen følger det forvaltningsretlige officialprincip og undersøger borgerens økonomi og livsforhold, jf. gældsinddrivelseslovens § 13, stk. 6 om at inddrage sociale hensyn i forbindelse med eftergivelse af gæld? Hvis ja, er det et princip og hensyn, der er praksis i Gældsstyrelsen? Hvis nej, har Gældsstyrelsen ikke en forpligtelse til at følge det?

Endeligt besvaret

07-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 55

Vil ministeren bekræfte, at visse foreninger kan modtage gaver fra privatpersoner og virksomheder, uden at foreningen skal betale skat af gaven? Ministeren bedes videre bekræfte, at midlerne derefter i visse tilfælde kan anvendes til at afholde koncerter og eller cirkusforestillinger, aktiviteter, der også varetages af private. Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke er konkurrenceforvridende.

Endeligt besvaret

05-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 54

Vil ministeren bekræfte, at der ikke skal betales selskabsskat af overskuddet fra en koncert eller cirkusforestilling, såfremt arrangementet afholdes af en almennyttig fond/forening, og overskuddet går til fondens/foreningens almennyttige uddelinger? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.

Endeligt besvaret

05-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 53

Vil ministeren redegøre for de tilfælde, hvor det er muligt at momsfritage koncert- og cirkusbilletter herunder bekræfte, at momslovens § 13 stk. 17 giver mulighed for at momsfritage visse koncert- og cirkusbilletter, såfremt overskuddet fra arrangementet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål? Ministeren bedes i den forbindelse redegøre for, hvorledes det helt konkret sikres, at reglerne ikke medfører en konkurrencefordrejning i forhold til erhvervsvirksomheder.

Endeligt besvaret

05-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 52

Vil ministeren oversende en liste over kulturinstitutioner, der er momsfritaget? Der henvises særligt til momslovens § 13 stk. 6, der oplister momsfritagne aktiviteter som ”Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser, biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.”

Endeligt besvaret

05-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 51

Vil ministeren oplyse, hvad statens provenutab vil være ved at afskaffe den periodiske afgift på veteranlastbiler og veteranmotorcykler?

Endeligt besvaret

04-11-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 50

Vil ministeren sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 31. oktober 2024 om ECOFIN-rådsmøde den 5. november 2024, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål D?

Endeligt besvaret

31-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 49

Vil ministeren redegøre for, hvor mange penge der er blevet brugt på nedsættelsen og drift af Ekspertgruppen for en grøn skattereform?

Endeligt besvaret

31-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 48

Vil ministeren give et estimat på, hvad provenutabet vil være, hvis man bagudrettet fritog alle børsnoteringer de seneste syv år for lagerbeskatning?

Endeligt besvaret

30-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 47

Vil ministeren i forlængelse af status på direktivet FASTER og teknisk gennemgang den 30. oktober 2024 præsentere de overordnede tanker vedrørende Danmarks implementering af direktivet, hvad angår regelsæt for de finansielle formidlere, især overvejelser om ansvar ved fejl, herunder bevisbyrde, sanktioner og eventuel garantistillelse?

Endeligt besvaret

30-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 46

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 37 oplyse mere præcist, hvornår ministeren forventer at præsentere den lovede løsning for Skatteudvalget, herunder om det er inden jul?

Endeligt besvaret

29-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 45

Det følger af ”Prævalensundersøgelse af pengespil og pengespilsproblemer i Danmark 2021” fra maj 2022, at 10,9 pct. af den voksne danske befolkning lider af spilproblemer i varierende grad. Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af forbruget af spilbranchens produkter de 10,9 pct. står for?

Endeligt besvaret

29-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 44

Vil ministeren redegøre for, hvor langt ministeriet er i arbejdet med at se på, om refusionsordningen for elbiler er indrettet på den mest hensigtsmæssige måde, og hvilke løsninger der er under udarbejdelse? Der henvises til artiklen ”Elbilejere er fanget i grøn støttefælde”, Jyllands-Posten, den 13. september 2024, hvor det bl.a. fremgår, at skatteministeriet er i gang med at undersøge mulighederne for at få flere elbiler frem mod 2030.

Endeligt besvaret

28-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 43

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 676 (2023-24) oversende en fordelingsprofil fsva. negativ nettokapitalindkomst for hvert percentil? Ministeren bedes supplere den gns. negative nettokapitalindkomst med grænseværdien for hhv. den nederste og øverste femtedel samt medianen. Endelig bedes ministeren oplyse, hvor mange personer indenfor hvert percentil, som har fradragsberettigede renteudgifter på mere end 75.000 kr.

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 42

Vil ministeren oplyse, hvor mange procent af anbragte børn, der har gæld til det offentlige? Opgørelsen bedes oplyst på de enkelte aldersgrupper i 1 års intervaller.

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 41

Vil ministeren oplyse, hvad den faste- samt variable sats på tinglysningsafgiften skulle være, hvis man provenuneutralt vil harmonisere de nuværende tre systemer (skøde, pant i fast ejendom samt pant i biler m.v.) til ét system? Ministeren bedes redegøre for de fordelingsmæssige konsekvenser heraf.

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 40

Vil ministeren oplyse provenueffekten ved rentefrit at fastfryse den variable del af tinglysningsafgiften ved køb af fast ejendom og betale den ved salg?

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 39

Vil ministeren oplyse provenueffekten af at indføre et bundfradrag i tinglysningsafgiftens variable del for i) pantebreve i fast ejendom ii) skøder iii) på 0,125, 0,25, 0,5 samt 1 mio. kr.?

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 38

Vil ministeren oplyse eller estimere provenuet fra tinglysningsafgiften opdelt på pantebreve samt skøder?

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 37

Vil ministeren oplyse, hvornår han forventer at præsentere alle partier i Folketinget for den løsning til fremme af cyklisme, som den daværende skatteminister i foråret 2024 stillede partierne i udsigt “snarest muligt”, og som skal danne grundlag for en lovændring, jf. beretningen over B 147 (2023-24).

Endeligt besvaret

25-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 36

Vil ministeren oplyse, om myndighederne har styr på opkrævning af grundskyld og ejendomsskatter fra såvel danske ejere som udenlandske ejere bosiddende i udlandet? Det bedes videre oplyst, hvad myndighedernes muligheder er i tilfælde, hvor grundskyld og ejendomsskatter ikke betales til tiden, samt i hvor mange tilfælde det er sket i de seneste fem hele år opgjort årligt.

Endeligt besvaret

24-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 35

Vil ministeren oplyse, hvor mange ejendomme i Danmark; helårshuse, ejerlejligheder samt fritidshuse/sommerhuse, der er ejet af udlændinge bosiddende i udlandet? Udviklingen bedes oplyst i tabelform årligt for de seneste fem hele år.

Endeligt besvaret

24-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 34

Vil ministeren oplyse, hvorfor det af svaret på SAU alm. del – spørgsmål nr. 688 fremgår, at ”alle boligejere modtager deres endelige 2020-vurdering i løbet af vinteren” (2024-2025?), når Vurderingsstyrelsen tidligere har meldt ud, at ”I 2024 skal vi sende de resterende vurderinger af ejerboliger for 2020”? Der henvises til ”Vurderingerne skal ud”, vurdst.dk. Videre bedes det oplyses, om det har nogen betydning for boligejere, at de først modtager den endelige vurdering efter 1. januar 2025.

Endeligt besvaret

24-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 33

Vil ministeren redegøre for, hvor mange rocker- og bandekriminelle, der har fået eftergivet gæld til det offentlige i 2024? Vil ministeren desuden redegøre for, hvor mange millioner, der er blevet eftergivet for?

Endeligt besvaret

24-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 32

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. oktober 2024 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivning om ny retssikkerhedsalliance vil gøre op med urimelige skatteregler, jf. SAU alm. del - bilag 20.

Endeligt besvaret

23-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 31

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2. oktober 2024 fra Svend Aage Dahl vedrørende kompensation af ejendomsskatter, jf. SAU alm. del - bilag 23?

Endeligt besvaret

23-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 30

Under henvisning til ministerens besvarelse af FIU alm. del – spørgsmål 367 (2023-24) in fine anmodes ministeren om at oplyse, i hvor mange tilfælde indenfor de sidste 3 år, hvor Gældsstyrelsen har indstillet Kammeradvokaten til kurator, at Gældsstyrelsen har gjort indsigelser mod kurators salær, hvilket alt andet lige kunne have forhøjet dividenden - og mindsket debitors resthæftelse?

Endeligt besvaret

22-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 29

Vil ministeren redegøre for, hvilke skridt Skattestyrelsen har taget i forbindelse med en evt. skattepligt udløst af gratis eller reduceret leje for bolig siden 2007 for Sayed Khademi omtalt i artiklen ”Imam ved Imam Ali Moskéen bor i hus ejet af den iranske ambassade” (berlingske.dk, den 18. oktober 2024)?

Endeligt besvaret

21-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 28

Vil ministeren redegøre for, om Sayed Khademi, omtalt i artiklen ”Imam ved Imam Ali Moskéen bor i hus ejet af den iranske ambassade” (berlingske.dk, den 18. oktober 2024), korrekt beskattes af den økonomiske fordel ved at bo i en ejendom ejet af den iranske ambassade, og om ministeren vil tage initiativ til at undersøge, om der sker skatteunddragelse i denne sammenhæng?

Endeligt besvaret

21-10-2024
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 27

Vil ministeren redegøre for, hvilken skattepligt Sayed Khademi, omtalt i artiklen ”Imam ved Imam Ali Moskéen bor i hus ejet af den iranske ambassade” (berlingske.dk, den 18. oktober 2024), ifalder ved at bo i et hus stillet til rådighed, og hvad markedslejen af boligen anslås at være?

Endeligt besvaret

21-10-2024
(2024-25)

Din søgning gav 126 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200