Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 250 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 150

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 107 oversende den juridiske vurdering af, at det jf. EU’s momsdirektiv er obligatorisk at fritage salg af udlejningsejendomme for moms, og at en sådan momsfritagelse ikke kan bestemmes nationalt?

Endeligt besvaret

13-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 149

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for reduktion af rentefradraget, herunder a) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over progressionsgrænsen på 50.000 kr., b) afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over på 75.000 kr. og c) halvering af rentefradraget for renteudgifter over 50.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller og angive ændring i disponibel indkomst i kroner og ører fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

10-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 148

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at indføre ekstra progressionstrin i ejendomsværdiskatten, herunder forskellige modeller: a) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. b) ekstra trin med en progressionsgrænse på 6,25 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. c) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. d) ekstra trin med en progressionsgrænse på 7,5 mio.kr. med en sats på 1 pct. og hvor satsen hæves fra 1,4 pct. til 2 pct. for progressionsgrænsen over 11,5 mio.kr. samt hvor der indføres et ekstra progressionstrin for ejendomsværdi over 20 mio.kr., hvor satsen er 4 pct. Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange boligejere, der vil blive berørt i de forskellige modeller, og hvor meget ekstra ejendomsværdiskat disse vil betale ekstra fordelt på kvartiler af de berørte. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre fordelt på deciler af alle skattepligtige, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Endeligt besvaret

10-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 147

Vil ministeren redegøre for, hvor meget ejendomsværdiskatten skal hæves med for at opnå et såkaldt neutralt niveau ift. øvrige kapitalindkomster og skatten på arbejde jf. anbefalingen om at hæve ejendomsværdiskatten fra Det Økonomiske Råd, ”Dansk Økonomi, forår 2019” s. 14? I besvarelsen bedes ministeren anføre, hvor meget satsen for ejendomsværdiskatten skal hæves med ved de forskellige scenarier med forskellige antagelser om rente- og forretningsniveauer.

Endeligt besvaret

10-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 146

Det er stærkt problematisk, at personer kan ende med at betale mere i skat, end de reelt tjener, når de forsøger at fakturere deres arbejdsgiver gennem et anpartsselskab uden at opfylde betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed. Vil ministeren besvare følgende spørgsmål, idet der henvises til artiklen ”Om at sætte sig selv på aktier”, bdo.dk, den 11. sep. 2024: - Er ministeren opmærksom på, at personer, der fakturerer deres arbejdsgiver gennem et anpartsselskab uden at opfylde betingelserne for selvstændig erhvervsvirksomhed, kan ende med en samlet skattebetaling, der overstiger deres faktiske indkomst? - Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at personer i sådanne situationer ikke pålægges en samlet skattebyrde, der overstiger deres indtjening? - Overvejer ministeren at ændre de nuværende skatteregler for at forhindre, at personer kan blive beskattet af samme indkomst flere gange, hvilket kan føre til en samlet skattebetaling på over 100 pct.? - Hvordan vil ministeren sikre, at der er klare retningslinjer for, hvornår en person betragtes som selvstændig erhvervsdrivende kontra lønmodtager, for at undgå misforståelser og urimelige skattemæssige konsekvenser? - Er der planer om at indføre mulighed for omgørelse eller andre retsmidler for personer, der uforvarende er havnet i denne skattemæssige klemme, så de kan undgå en urimelig skattebyrde?

Endeligt besvaret

10-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 145

Vil ministeren sikre hjælp til de spillere, der måtte have brug for det, så de kan deltage fysisk i kommende bankospil, når de nu ikke længere kan deltage via walkie-talkie? Der henvises til artiklen, ”Nye regler lukker for walkie-banko: "Der er mange, der vil blive kede af det"”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 22. december 2024.

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 144

I otte år har Bamses Aktivitetsforening holdt walkie-banko, for at give dem som har sværere ved at være med i bankohallerne mulighed for at spille banko og være en del af et fællesskab. Denne forening må lukke grundet de nye regler om tilstedeværelse. Hvad mener ministeren om det? Der henvises til artiklen, ”Nye regler lukker for walkie-banko: "Der er mange, der vil blive kede af det"”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 22. december 2024.

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 143

Anerkender ministeren, at når et lokalområde indimellem mødes til banko, at det ikke blot er et møde om et spil, men at det også har en social funktion, og at det er en aktivitet, der er med til at give et område en identitet og sammenhold, altså noget af det der skal fastholde og udbygge vores lokalområder?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 142

Hvor stor tænker ministeren, at omsætningen er i Vestermarie Aktivitetsforening, afdeling Banko? Der henvises til artiklen ”Nye regler truer banko i Vestermarie på eksistensen”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 19. december 2024.

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 141

Den nye lovgivning om banko rammer mindre foreninger, der typisk opererer med et-hvil-i-sig-selv-princip – er det hensigten med lovgivningen at lukke disse foreninger, eller kan ministeren anvise en vej, hvorpå aktiviteten kan fortsætte indenfor lovgivningen?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 140

Vil ministeren oplyse om en løsning kunne være, at bankoforeninger med en mindre omsætning kunne få lov til at betale en procentdel, endda en højre andel end de 15 pct., men af overskuddet?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 139

Hvis en mindre forening ikke kan opfylde kravet om at betale de 15 pct. af omsætningen, der følger af de nye regler om banko, f.eks. pga. svigtende tilslutning, skal en bestyrelse i en forening så personligt dække det manglende beløb? Og vil en forening, der f.eks. i år 1 ikke kan indbetale 15 pct. af omsætningen stadigvæk kunne forvente at opnå tilladelse fra Spillemyndigheden til år 2?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 138

I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan/hvorfor man er havnet på 15 pct. af omsætningen og ikke 15 pct. af overskuddet?

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 137

Det hedder i den nye lov om banko, at 15 pct. af omsætningen skal gå til almennyttige formål. Hvad nu hvis, som i eksemplet fra Vestermarie Aktivitetsforening, at der ikke er plads i økonomien til det? Der henvises til artiklen ”Nye regler truer banko i Vestermarie på eksistensen”, TV2 Bornholm (tv2bornholm.dk), den 19. december 2024.

Endeligt besvaret

09-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 136

Højesterets afgørelse i SKM 2024.344.HR må anses som et foreløbigt punktum i et forløb, der startede med Landsskatterettens kendelse i SKM 2008.876.LSR; et forløb der altså har taget 16 år. Hvordan vil ministeren sikre, at Skattestyrelsen ikke på ny etablerer en praksis, som vil koste mange skattesager og tage lang tid igennem domstolssystemet med bekymringer og ressourceforbrug hos skatteyderne?

Endeligt besvaret

08-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 135

Advokat Michael Serup, der førte skatteyders sag for Højesteret jf. SKM 2024.344.HR, har i SR-SKAT 03 2024, ”Kursfastsættelse af udskudt skat ved succession”, beskrevet sagen og det for Højesteret gennemførte syn og skøn. Ud fra advokat Michael Serups artikel fremstår det sådan, at Skattestyrelsen i sit udkast til styresignal forbigår væsentlige elementer i den skønsrapport, som dannede grundlag for, at Skatteministeriet tog bekræftende til genmæle for Højesteret. Det fremgår således af skønsrapporten i sagen, at uafhængige parter ikke vil forhandle sig frem til én bestemt ”nutidsværdi”, og at de derfor heller ikke vil forhandle en ”fordeling” af en kursnedskrivning. Det fremgår endvidere af skønsrapporten, at ”... køber [vil] kunne forhandle sig til en kursansættelse af skatteforpligtelsen tæt på kurs 100, og dermed opnå den væsentligste del af successionsfordelen.” Ligeledes fremgår det, at blot ”skatteforpligtelsen ansættes til en kurs lavere end kurs 100 er det for sælger en fordel at gøre brug af succession.” Når der således ikke findes en markedsmæssig målestok for disse elementer, hvorfor og hvordan kan/skal Skattestyrelsen så foretage ligningsmæssig censur af, om parterne i en successionsoverdragelse har anvendt en ”realistisk udskydelseshorisont”, og om de har foretaget en markedsmæssig ”fordeling” af en kursnedskrivning? Hvordan sikres det, at Skattestyrelsen rent faktisk løfter sin bevisbyrde i hvert enkelt tilfælde, så der ikke sker beskatning af ikke-eksisterende gaver, og at skatteyderne ikke i praksis pålægges en omvendt bevisbyrde?

Endeligt besvaret

08-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 134

Skattestyrelsen har udsendt udkast til styresignal vedrørende konsekvenserne af Højesterets dom i SKM 2024.344.HR. I sagen tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle vedrørende kursfastsættelsen af udskudt skat ved skattemæssig succession. I udkastet til styresignal lægger Skattestyrelsen op til, at man har fri ret til at tilsidesætte parternes kursfastsættelse og gennemføre gavebeskatning, hvis ”nutidsværdien” af skatteforpligtelsen ikke anses at være opgjort med en ”realistisk udskydelseshorisont”, eller hvis den konkrete fordeling af kursnedskrivningen af skatteforpligtelsen ikke kan anses som udslag af en forhandling mellem parterne. Skattestyrelsen forbigår i udkastet, at der kun kan ske gavebeskatning, hvis en given kursfastsættelse konkret kan anses som en gave, og at dette, også efter Højesterets dom, må forudsætte, at parternes kursfastsættelse afviger åbenbart fra den kursfastsættelse, som uafhængige parter må antages at ville have aftalt. Vil skatteministeren bekræfte, at det i hver enkelt sag påhviler Skattestyrelsen at godtgøre, at en aftalt kursfastsættelse er udtryk for en gave, og at parterne således ikke kan pålægges en omvendt bevisbyrde?

Endeligt besvaret

08-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 133

I forlængelse heraf: Hvor meget kan det generelle ”forsigtighedsnedslag” i vurderingen af erhvervsejendomme hæves (fra de nuværende 20 pct.), såfremt merprovenuet fra at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor anvendes isoleret hertil?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 132

Hvad forventer ministeren, at provenueffekten vil være, såfremt Folketinget følger anbefalingen fra arbejdsgruppen om vurdering af erhvervsgrunde om at fjerne skaleringsfaktoren for butik og kontor?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 131

Vil ministeren angive hvor stor en andel af den godtgjorte elafgift for processtrøm, som ministeren vurderer, er kommet forbrugerne til gode?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 130

Vil ministeren angive de 10 virksomheder, som har modtaget den største godtgørelse for processtrøm for elbiler årligt i perioden 2018-2024, samt hvilket beløb de respektive virksomheder har modtaget?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 129

Vil ministeren opgøre, hvor mange penge der er brugt årligt i perioden 2018-2024 på godtgørelse af elafgift for processtrøm for elbiler?

Endeligt besvaret

07-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 128

Vil ministeren kommentere artiklen ”Ni år efter Panama Papers: Straffesager på stribe er lagt ned”, bragt i Berlingske den 6. januar 2025, herunder give en status over forløbet med Panama Papers samt - evt. med bidrag fra justitsministeren - redegøre for, hvorfor ingen sag om skatteunddragelse er ført til rejsning af en straffesag? I den forbindelse bedes kommenteret om forløbet kan skyldes uklar lovgivning.

Endeligt besvaret

06-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 127

Vil ministeren redegøre for, hvilke afgifter en elbilejer betaler for el i hjemmet til elbilen og hvilke de får refunderet for henholdsvis et firma som Clever og OK eller et firma som f.eks. Åbenlyst?

Endeligt besvaret

06-01-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 126

Er det ministerens vurdering, at walkie-talkie banko (banko vha. radiokommunikation) ville kunne drive banko forening under § 18 i spilleloven? Der henvises til artiklen ”Ny lov lukker helt særlig bankoklub”, TV2 Fyn (tv2fyn.dk), den 15. december 2024.

Endeligt besvaret

20-12-2024
(2024-25)

Din søgning gav 250 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200