Statsrevisorernes beretning nr. 20/2023 om revisionen af virksomheder uden for statsregnskabet for 2023

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Beretningen handler om resultatet af revisionen af 49 virksomheder uden for statsregnskabet for regnskabsåret 2023. Formålet med beretningen er at give et samlet overblik over de gennemførte revisioner og revisionsresultater, hvor Rigsrevisionen har afgivet erklæringer uden for statsregnskabet. Rigsrevisionen vurderer som led i den finansielle revision, at de 49 virksomheder har rigtige regnskaber og dermed regnskaber uden væsentlige fejl.

Rigsrevisionen har herudover gennemført 57 temarevisioner. Rigsrevisionen vurderer, at virksomhederne i alle væsentlige henseender har forvaltet i overensstemmelse med reglerne, og at virksomhederne i alle væsentlige henseender understøtter en sparsommelig, produktiv og effektiv forvaltning. Rigsrevisionen har derfor en positiv konklusion i 47 ud af de 57 gennemførte temarevisioner i 2023. I de resterende temarevisioner har Rigsrevisionen givet kritiske udtalelser.

4 ud af 10 kritiske udtalelser vedrører væsentlige regelbrud i gennemførelsen af indkøb samt manglende styring af indkøb hos TV 2 Kosmopol og TV 2 Fyn.

6 ud af 10 kritiske udtalelser vedrører væsentlige regelbrud i stiftsråds afgørelser om tildeling af lån fra kirke- og præsteembedekapitalen.

Emneord: statsregnskabet