Beretningen handler om, hvordan Banedanmark har håndteret manglen på validatorer. Validatorer er nødvendige for at genemføre projekter på jernbanen. Undersøgelsen er igangsat på baggrund af en andmodning fra Statsrevisorerne.
Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet har haft en tilfredsstillende styring af validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter. Følgende spørgsmål besvares i beretningen:
• Har Banedanmark sikret et tilfredsstillende overblik over, om behovet for validatorresurser i de planlagte jernbaneprojekter kan dækkes?
• Har Banedanmark haft en tilfredsstillende indsats for at sikre, at der er validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter?
Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 12. november 2021.
Emneord:
transport