Beretning 14/2019 om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene

Status: Afsluttet

Om Statsrevisorenes beretning

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om regionernes grundlag for den økonomiske styring af sygehusene i tilstrækkelig grad er baseret på viden om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter.

Følgende spørgsmål besvares i beretningen:

• Udnytter regionerne i tilstrækkelig grad potentialet i de nationale data om sammenhængen mellem sygehusenes resurser og aktiviteter i deres styring af sygehusene?
• Anvender regionerne i tilstrækkelig grad egne data om sammenhængen mellem resurser og aktiviteter i deres styring af sygehusene?

Statsrevisorerne afgav beretningen og deres bemærkning til Folketinget 15. maj 2020.
Statsrevisor Henrik Thorup (udpeget af DF) har erklæret sig inhabil i denne sag.
Emneord: sygehuse og akutberedskab